Fra skriftrulle til kodeks — Hvordan Bibelen blev en bladbog

I ÅRHUNDREDERNES løb har man bevaret oplysninger på mange forskellige måder. Engang skrev man på monumenter, sten, trætavler, pergamentblade og andre materialer. I Mellemøsten bød den hævdvundne tradition at man skrev på skriftruller, også i det første århundrede efter vor tidsregning. Derefter vandt kodeksen frem og fortrængte med tiden skriftrullen som den almindelige dokumentform. Det fik stor betydning for udbredelsen af Bibelen. Hvad var kodeksen, og hvordan kom den i brug?

Kodeksen var forløberen for vor tids bog og bestod af ark som blev foldet, samlet og føjet sammen i folden. Der var skrevet på begge sider af bladene, og kodeksen havde et beskyttende omslag. De tidligste eksemplarer havde ikke stor lighed med nutidens bøger, men udformningen blev ligesom de fleste andre opfindelser udviklet og tilpasset brugernes behov og ønsker.

Træ, voks og pergament

Til at begynde med var kodekser som regel fremstillet af voksovertrukne trætavler. I Herculaneum, der sammen med Pompeji blev ødelagt ved Vesuvs udbrud i år 79, har man fundet sammenbundne tavler belagt med voks som man havde skrevet i. Efterhånden blev de stive tavler erstattet af ark. På latin blev disse kodekser kaldt membranae, eller pergamentbøger, efter de dyrehuder som de almindeligvis var fremstillet af.

Nogle bevarede kodekser er af papyrus. Det gælder blandt andet de ældste kendte kristne kodekser, som er intakte takket være det tørre klima i bestemte egne af Egypten. *

Skriftrulle eller kodeks?

Tilsyneladende benyttede de kristne sig hovedsagelig af skriftrullen, i det mindste til slutningen af det første århundrede. Fra  da af og til det tredje århundrede stod tvekampen mellem tilhængerne af henholdsvis kodeksen og skriftrullen. De traditionstro fortalere for skriftrullen var utilbøjelige til at tage afsked med de rodfæstede konventioner og traditioner. Men tænk blot på hvad det indebar at læse i en skriftrulle. Den bestod normalt af et fastsat antal papyrus- eller pergamentblade der var limet sammen til en lang bane, som så blev rullet sammen. Teksten stod i spalter på indersiden. Når man skulle læse, tog det tid at finde den ønskede passage. Bagefter skulle man rulle skriftrullen sammen igen. (Lukas 4:16-20) Mange bøger måtte fordeles på flere ruller, og det gjorde rulleformen endnu mere uhåndterlig. Fra det andet århundrede foretrak de kristne øjensynlig at afskrive Bibelen i kodeksform, men skriftrullen forblev i brug i flere hundrede år. Hvorom alting er, så mener nogle eksperter at de kristnes brug af kodeksen i høj grad medvirkede til at udbrede bogformen og give den fodfæste.

Kodeksen havde indlysende fordele — den havde god plads til tekst og var let at håndtere. Disse fordele blev hurtigt bemærket, men flertallet var længe om at opgive skriftrullen. I århundredernes løb medvirkede forskellige faktorer til at kodeksen blev dominerende.

I sammenligning med skriftrullen var kodeksen mere økonomisk. Der kunne skrives på begge sider af bladene, og flere bøger kunne rummes i ét bind. Ifølge nogle kilder vandt kodeksen hurtigt indpas blandt de kristne og hos faggrupper som jurister fordi det var let at slå op på bestemte passager. For kristne var det til stor nytte i forkyndelsen at tekster eller samlinger af bibelcitater fyldte forholdsvis lidt. I tilgift var bogen forsynet med omslag, ofte af træ, og var derfor mere holdbar end skriftrullen.

Kodeksen var også praktisk til personlig læsning. Ved udløbet af det tredje århundrede cirkulerede små pergamentbøger med evangelierne blandt dem der bekendte sig til kristendommen. Siden da er bogstaveligt talt milliarder af bibler, enten i helhed eller i uddrag, blevet fremstillet med kodeksen som model.

I dag har mange tekniske hjælpemidler givet læsere let adgang til Guds visdomsord i Bibelen. Den findes ikke blot i trykt form, men også i elektroniske versioner og som lydindspilninger. Uanset hvilket hjælpemiddel du foretrækker, så opdyrk kærlighed til Guds ord, og hav det daglig i tanke. — Salme 119:97, 167.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 15]

Kodeksformen fik stor betydning for udbredelsen af Bibelen