Efterligner du Jehovas måde at vise omsorg på?

’KAST al jeres bekymring på Gud, for han tager sig af jer.’ (1 Peter 5:7) Hvilken kærlig indbydelse! Jehova Gud nærer personlig interesse for sit folk, og vi kan føle os trygge i hans arme.

Vi bør opdyrke en lignende kærlig indstilling til andre og vise det i gerning. Men eftersom vi er ufuldkomne, er der visse faldgruber vi må tage os i agt for når vi viser andre personlig interesse. Før vi kommer nærmere ind på et par af disse faldgruber, vil vi se på nogle af de måder Jehova tager sig af sit folk på.

For at beskrive Guds omsorg brugte salmisten David en hyrde som billede: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig. Min sjæl giver han ny styrke. . . . Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt, for du er med mig.“ — Salme 23:1-4.

David var selv hyrde, og derfor vidste han hvad det indebar at tage sig af en hjord. Hyrden skulle beskytte sine får mod rovdyr som løver, ulve og bjørne. Han skulle forhindre hjorden i at spredes, søge efter får der var faret vild, bære trætte lam i sin favn og tage sig af de syge og sårede. Hver dag skulle han vande hjorden. Det vil ikke sige at han holdt øje med fårene hele tiden. De havde bevægelsesfrihed, men var under beskyttelse.

Det er sådan Jehova tager sig af sit folk. Apostelen Peter siger: ’I bliver bevogtet ved Guds kraft.’ Her betyder „bliver bevogtet“ bogstaveligt „bevogtet med en vagt“. (1 Peter 1: 5, fodnote) Da Jehova nærer ægte omsorg for os, våger han altid over os og er parat til at yde hjælp når vi beder ham om det. Men eftersom han har skabt os med en fri vilje, blander han sig ikke i enhver afgørelse eller beslutning vi træffer. Hvordan kan vi efterligne Jehova i den henseende?

Omsorg for ens børn

„Sønner er en arv fra Jehova.“ Derfor bør forældrene tage sig af deres børn og beskytte dem. (Salme 127:3) Det kan indbefatte at forældrene må prøve at få børnene til at give udtryk for deres tanker og følelser så de kan tage hensyn til disse ting i den måde de behandler børnene på. Hvis forældrene forsøger at overvåge deres børns mindste bevægelser og slet ikke tager hensyn til deres ønsker, svarer det til at en hyrde prøver at styre sine får ved at have dem i snor. Ingen hyrde ville vogte  sin hjord på den måde — og det gør Jehova heller ikke.

Mariko * indrømmer: „I mange år var jeg slem til at kommandere med mine børn ved at fortælle dem hvad de skulle gøre, eller ikke gøre. Jeg troede at det hørte med til min opgave som mor. Jeg roste dem aldrig, og kommunikationen mellem os var dårlig.“ Marikos datter kunne tale i telefon med sine venner i timevis, men hun talte aldrig særlig længe med sin mor. „Så blev jeg opmærksom på forskellen,“ fortæller Mariko. „Når min datter talte med sine venner, brugte hun ord der udtrykker empati, som for eksempel: ’Ja, det er jeg enig med dig i,’ eller: ’Det synes jeg også.’ Jeg begyndte at bruge lignende udtryk for at få min datter til at åbne sig, og snart blev vores samtaler længere og mere behagelige.“ Dette understreger betydningen af god tovejskommunikation.

Samtidig med at forældrene må finde ud af hvad deres børn tænker og føler, må børnene hjælpes til at forstå hvordan deres forældres omsorg er til beskyttelse for dem. Bibelen råder børn til at adlyde deres forældre og begrunder det på denne måde: „For at det kan gå [jer] godt og [I] må leve lang tid på jorden.“ (Efeserne 6:1, 3) Børn som er overbeviste om at det er til gavn for dem at underordne sig deres forældre, har lettere ved at være lydige.

Omsorg for Jehovas hjord

Jehovas kærlige omsorg afspejles i den kristne menighed. Som hoved for menigheden har Jesus givet de ældste påbud om at tage sig af hans hjord. (Johannes 21:15-17) Det græske ord for tilsynsmand er beslægtet med et udsagnsord der betyder „at se til“. Hvordan det skal gøres, viser apostelen Peter i denne vejledning til de ældste: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ — 1 Peter 5:2, 3.

Ja, kristne ældstes opgave ligner en hyrdes. De skal tage sig af de åndeligt syge og hjælpe dem på fode igen så de kan rette deres liv ind efter Guds retfærdige normer. De ældste har  også ansvaret for at der er ordnede forhold i menigheden, og for at tage sig af menighedens aktiviteter, som for eksempel tilrettelæggelse af møderne. — 1 Korinther 14:33.

Ovennævnte ord af Peter henleder dog opmærksomheden på den fare at de ældste kunne komme til at ’spille herrer over’ menigheden. Det kunne de for eksempel gøre ved at opstille unødvendige regler. En ældste som føler sig stærkt forpligtet til at beskytte hjorden, kunne gå til yderligheder. I en menighed i Østen opstillede nogle ældste regler for hvordan man skulle hilse på hinanden i rigssalen — eksempelvis hvem der først måtte sige noget. De mente at sådanne regler ville bidrage til freden i menigheden. De har uden tvivl haft de bedste intentioner, men kan man sige at de efterlignede Jehovas måde at tage sig af sit folk på? Apostelen Paulus’ indstilling til dette fremgår af følgende ord: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ (2 Korinther 1:24) Jehova har tillid til sit folk.

Kærlige ældste viser ikke alene ægte omsorg for hjorden ved at lade være med at opstille regler som savner grundlag i Bibelen, men også ved ikke at røbe oplysninger som andre har betroet dem. De husker Guds advarsel: „Røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed.“ — Ordsprogene 25:9.

Apostelen Paulus sammenlignede menigheden af salvede kristne med et menneskelegeme: „Gud har sammensat legemet . . . så der ikke bliver splid i legemet, men så lemmerne har den samme omsorg for hinanden.“ (1 Korinther 12:12, 24-26) Det græske udtryk for „har den samme omsorg for hinanden“ betyder bogstaveligt ’nærer bekymring for hinanden’. Den kristne menigheds medlemmer bør altså være stærkt interesserede i hinandens velfærd. — Filipperne 2:4.

Hvordan kan sande kristne tilkendegive at de ’nærer bekymring for hinanden’? De kan vise deres omsorg for andre i menigheden ved at bede for dem og ved at yde praktisk hjælp når der er behov for det. Det er med til at bringe det gode frem i andre. Det er Tadataka, som var genstand for en sådan kærlig omsorg, et eksempel på. Da han blev døbt som 17-årig, var han den eneste i sin familie der tjente Jehova. Han fortæller: „En familie i menigheden inviterede mig ofte til måltider og sammenkomster. Næsten hver morgen tog jeg hen til dem på vej til skole for at drøfte dagens tekst sammen med dem. De gav mig råd om hvordan jeg kunne tackle problemer i skolen, og nævnte problemerne i de bønner vi bad sammen. Denne familie lærte mig at være gavmild.“ I dag praktiserer Tadataka det han har lært, i sit arbejde på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer.

Apostelen Paulus advarede mod en bestemt faldgrube i forbindelse med at vise andre interesse. Han omtalte visse kvinder der ’løb med snak og blandede sig i andres sager, idet de talte om ting de ikke burde’. (1 Timoteus 5:13) Selvom det er godt at være oprigtigt interesseret i andre, må vi passe på at det ikke går så vidt at vi blander os i deres privatliv. Upassende interesse for andre kan komme til udtryk ved at vi ’taler om ting vi ikke burde’, for eksempel ved at komme med fordømmende bemærkninger.

Vi bør huske at det er forskelligt hvordan kristne forvalter deres liv, hvad de vælger at spise, og hvilke former for opbyggende adspredelse de foretrækker. Alle kan inden for rammerne af Bibelens principper frit vælge hvad de vil. Paulus gav de kristne i Rom denne tilskyndelse: ’Lad os ikke længere dømme hinanden. Lad os jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse.’ (Romerne 14:13, 19) Vi kan vise oprigtig omsorg for hinanden i menigheden ved at være villige til at hjælpe hinanden uden at blande os i ting som ikke vedkommer os. Når vi tager os af hinanden på den måde, vil kærligheden og enheden trives i familien og i menigheden.

[Fodnote]

[Illustration på side 19]

Få dine børn til at give udtryk for deres tanker og følelser ved at rose dem og vise dem empati