Ernst Glücks imponerende bedrift

FOR over 300 år siden påtog Ernst Glück sig en opgave som kun få i historiens løb har turdet binde an med. Han besluttede sig for at oversætte Bibelen til et sprog han ikke kendte.

Glück blev født omkring 1654 i den lille tyske by Wettin i nærheden af Halle. Hans far var luthersk præst, og den religiøse påvirkning i hjemmet gav den unge Ernst interesse for åndelige emner. Som 21-årig blev han færdig med sine teologiske studier i Tyskland og flyttede til det der i dag kaldes Letland. På det tidspunkt havde de fleste i lokalbefolkningen ingen skoleuddannelse, og der fandtes kun få bøger på deres eget sprog. Glück skrev: „Den første mangel jeg lagde mærke til da jeg som ung ankom til landet, var at den lettiske kirke ingen Bibel havde . . . Det fik mig til for Guds åsyn at træffe beslutning om at studere dette sprog og komme til at beherske det perfekt.“ Han satte sig for at give det lettiske folk en Bibel på deres eget sprog.

Det forberedende arbejde

Det område hvor Glück boede, hed dengang Livland og var under svensk herredømme. Den lokale repræsentant for den svenske konge hed Johannes Fischer. Han var interesseret i at højne uddannelsesniveauet i landet, men ville også gerne tjene penge. Glück talte med Fischer om at oversætte Bibelen til lettisk. Fischer havde et trykkeri i hovedstaden, Riga. Hvis han påtog sig trykningen af den lettiske Bibel, ville det ikke alene fremme hans planer om at forbedre skoleundervisningen,  men, håbede han, skaffe ham en god fortjeneste. Fischer anmodede kong Karl XI af Sverige om at autorisere oversættelsen. Kongen gav ham tilladelse til at gennemføre projektet og tilbød at finansiere det. Den 31. august 1681 blev det ved kongelig resolution tilladt at påbegynde oversættelsesarbejdet.

I mellemtiden forberedte Glück sig til opgaven. Med sin tyske baggrund kunne han have brugt Martin Luthers oversættelse som grundlag for sin lettiske Bibel. Men da Glück ønskede at udarbejde den bedst mulige oversættelse, fandt han det påkrævet at oversætte fra grundsprogene hebraisk og græsk. Hans kendskab til de bibelske sprog var mangelfuldt, så han rejste til Hamborg for at studere hebraisk og græsk. Under hans ophold dér lader det til at en livisk præst ved navn Jānis Reiters hjalp ham både med det lettiske sprog og det græske sprog som dele af Bibelen er skrevet på.

Mange års arbejde, mange års venten

Da Glück i 1680 var færdig med den sproglige oplæring, vendte han tilbage til Letland og begyndte at virke som præst. Kort efter gik han i gang med sit oversættelsesarbejde. I 1683 fik han en ny stilling som præst i det store Alūksne sogn. Byen Alūksne er blevet knyttet nært sammen med hans oversættelse.

Dengang manglede det lettiske sprog ord for mange bibelske udtryk og begreber. Derfor brugte Glück nogle tyske ord i sin oversættelse. Han gjorde dog sit bedste for at oversætte Guds ord til lettisk, og eksperter er enige om at hans oversættelse er af høj kvalitet. Glück dannede endda nye ord, og adskillige af dem er stadig meget brugt. Det gælder blandt andet de lettiske ord for et „festmåltid“, et „eksempel“, en „kæmpe“ og for „at udspionere“ og „at aflægge vidnesbyrd“.

Johannes Fischer holdt den svenske konge løbende underrettet om hvordan oversættelsesarbejdet skred frem, og af deres korrespondance fremgår det at Glück var færdig med at oversætte De Kristne Græske Skrifter i 1683. I 1689 blev Glück færdig med hele Bibelen, og han havde således fuldført denne imponerende bedrift på blot otte år. * Der var  store forsinkelser i forbindelse med udgivelsen, men i 1694 nåede Glück sit mål — regeringen gav autorisation til at den lettiske Bibel kunne gøres tilgængelig for offentligheden.

Nogle historikere har sat spørgsmålstegn ved om Glück var helt alene om denne bibeloversættelse. Han har uden tvivl rådført sig med Luthers oversættelse og indføjet dele af den Bibel som allerede fandtes på lettisk, i sin egen tekst. Men de udgør kun en lille del af hans oversættelse. Var andre oversættere involveret? Glück havde en assistent mens han oversatte, og andre var med til at læse korrektur og kvalitetsbedømme teksten. Det lader dog ikke til at de tog del i selve oversættelsen. Efter alt at dømme var Glück altså alene om at oversætte.

Glücks oversættelse var en milepæl i udviklingen af det lettiske skriftsprog, men den tjente et langt vigtigere formål. Endelig kunne det lettiske folk læse Guds ord på deres eget sprog og sætte sig ind i dets livgivende lære. De har ikke glemt hvad Ernst Glück gjorde for dem. I over 300 år har indbyggerne i Alūksne værnet om to egetræer som bliver kaldt Glika ozoli, eller Glücks ege. Glück plantede dem til minde om den lettiske Bibel. På et lille museum i Alūksne kan man se forskellige bibeludgaver, deriblandt en førsteudgave af Glücks oversættelse. Og i Alūksnes våbenskjold er Bibelen afbildet sammen med tallet 1689, det år Glück fuldførte sit værk.

Senere virksomhed

Kort efter Glücks ankomst til Letland tog han fat på at lære russisk. I 1699 skrev han at han var ved at få et andet af sine ønsker opfyldt, nemlig at oversætte Bibelen til russisk. I et brev dateret 1702 skrev han at han var begyndt at revidere den lettiske Bibel. Men tiderne var ikke længere så gunstige for oversættelse af Bibelen. Efter mange års fred blev Letland en slagmark. I 1702 besejrede de russiske hære svenskerne og overtog kontrollen over Alūksne. Glück og hans familie blev deporteret til Rusland. * I denne urolige periode mistede Glück manuskripterne til sin nye lettiske Bibel og sin russiske oversættelse. Han døde i Moskva i 1705.

Tabet af disse bibeludgaver på henholdsvis lettisk og russisk var dybt beklageligt. Men den dag i dag har de der læser Bibelen på lettisk, gavn af Glücks oprindelige oversættelse.

Ernst Glück er blot én ud af mange som har påtaget sig den enorme opgave at oversætte Bibelen til folkesprog. Sådanne oversættelser har resulteret i at stort set alle sproggrupper på jorden kan læse Guds ord og nyde gavn af dets dyrebare sandheder. Ja, ved hjælp af bibeludgaver på over 2000 sprog giver Jehova stadig mennesker overalt i verden mulighed for at lære ham at kende.

[Fodnoter]

[Illustration på side 13]

Glücks oversættelse

[Illustration på side 14]

Jehovas Vidner tilbyder bibelundervisning i den by hvor Glück udarbejdede sin oversættelse