„Kender du Guds navn?“
„Kender du Guds navn?“
DETTE spørgsmål fangede interessen hos en kvinde i det sydvestlige Centralasien. Spørgsmålet stod på forsiden af bladet Vågn op! for 22. januar 2004. Kvinden skrev til udgiverne: „Jeg blev med det samme interesseret i bladet. Vågn op! har hjulpet mig til at fokusere på gode værdinormer og givet mig et mere positivt syn på livet. Jeg taler med alle om Gud og om den fred som kundskaben om ham giver.“
Faktisk lærer folk, selv i „jordens fjerneste egne“, nu Guds navn, Jehova, at kende. (Apostelgerninger 1:8) Navnet Yehowa findes for eksempel flere steder i den turkmenske oversættelse af De Hellige Skrifter. I Salme 8:1 står der: „Jehova, vor Herre, hvor majestætisk dit navn på hele jorden!“
Kvinden ville gerne lære mere om Jehova Gud og bad om et eksemplar af den 32 siders brochure Guds navn der vil bestå for evigt. Du kan også modtage denne brochure. Henvend dig blot til de lokale Jehovas Vidner.