Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi er ’underfuldt dannet’

Vi er ’underfuldt dannet’

Vi er ’underfuldt dannet’

„Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — SALME 139:14.

1. Hvorfor mener mange der tænker dybt over tingene, at Gud har æren for jordens undere?

VERDEN er fyldt med underfulde skabninger. Hvordan blev de til? Nogle mener at man kan finde svaret uden at tage en intelligent Skaber i betragtning. Andre holder på at hvis man uden videre ser bort fra en Skaber, begrænser man sin evne til at forstå naturen. De mener at livsformerne på jorden er alt for komplekse, alt for varierede og, kunne man sige, alt for underfulde til at være opstået tilfældigt. Mange, deriblandt videnskabsmænd, ser vidnesbyrd om at universet må have haft en forstandig, mægtig og kærlig Skaber. *

2. Hvad bevægede David til at lovprise Jehova?

Kong David af Israel var overbevist om at der findes en Skaber som fortjener at blive lovprist for sit underfulde skaberværk. Skønt David levede længe før vor videnskabeligt avancerede tid, forstod han at han var omgivet af betagende eksempler på noget Gud havde skabt. David behøvede blot at tænke på sit eget legeme for at nære dyb beundring for Guds skaberevner. „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt,“ skrev han. „Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ — Salme 139:14.

3, 4. Hvorfor er det vigtigt at vi hver især tænker alvorligt over Jehovas værker?

3 Davids stærke overbevisning skyldtes at han havde tænkt alvorligt over Jehovas værker. I dag er skolebøgerne og medierne fyldt med trosnedbrydende teorier om menneskets oprindelse. Hvis vi skal have en tro som Davids, må vi også tænke alvorligt over Jehovas værker. Det er risikabelt at lade andre tænke for os, især når det gælder grundlæggende spørgsmål som hvorvidt der findes en Skaber, og hvad det indebærer.

4 At grunde over Jehovas værker vil også forstærke vores taknemmelighed mod ham og give os tillid til hans løfter. Det kan motivere os til at lære Jehova endnu bedre at kende og tjene ham. Lad os derfor se på hvordan vor tids videnskab har bekræftet Davids konklusion, at vi er ’underfuldt dannet’.

Den underfulde udvikling vi gennemgår

5, 6. (a) Hvordan begyndte livet for os alle? (b) Hvilke funktioner har vores nyrer?

5 „Det er dig der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv.“ (Salme 139:13) Vi begyndte hver især vores eksistens i „moders liv“ som en enkelt celle der var mindre end punktummet efter denne sætning. Den mikroskopiske celle var yderst kompleks — et veritabelt laboratorium i miniformat! Cellen voksede hurtigt. Ved slutningen af den anden måned var dine større organer allerede dannet. Det gjaldt blandt andet nyrerne. Da du blev født, var de parate til at filtrere dit blod og fjerne giftstoffer og overskydende vand uden at vigtige stoffer gik tabt. Hvis dine to nyrer fungerer som de skal, filtrerer de alt dit blod — omkring fem liter hos en voksen — på tre kvarter!

6 Dine nyrer er også med til at regulere dit blods indhold af mineraler såvel som dets pH-værdi og dit blodtryk. Desuden udfører de mange andre livsvigtige funktioner. For eksempel omdanner de D-vitamin til den aktive form der er en forudsætning for sund knoglevækst. De producerer også hormonet erytropoietin, som stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven. Det er ikke mærkeligt at nyrerne er blevet kaldt „legemets mesterlige kemikere“! *

7, 8. (a) Beskriv et fosters tidlige vækst. (b) Hvad ligger der i ordene om at et foster bliver „vævet i jordens dybder“?

7 „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder.“ (Salme 139:15) Den oprindelige celle delte sig, og det fortsatte de nye celler også med at gøre. Snart begyndte cellerne at specialisere sig i nerveceller, muskelceller og hudceller med mere. Celler af samme type dannede væv, organer og komplekse systemer i kroppen. For eksempel begyndte dit skelet at udvikle sig i tredje uge efter undfangelsen. Allerede syv uger henne, da du kun var 2 til 3 centimeter lang, fandtes forstadier af brusk til alle dine 206 knogler.

8 Denne forbløffende proces foregik i livmoderen, skjult for andres øjne, som hvis processen havde fundet sted dybt nede i jorden. Faktisk er meget af fosterudviklingen stadig ukendt. Hvad var det for eksempel der aktiverede specifikke gener i dine celler så disse begyndte at specialisere sig? Måske finder videnskaben engang ud af det; men som David nævnte, har vor Skaber, Jehova, hele tiden forstået processen i alle enkeltheder.

9, 10. I hvilken forstand er dannelsen af et foster „skrevet op“ i Guds „bog“?

9 „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ (Salme 139:16) Din første celle indeholdt den fuldstændige „arbejdstegning“ til hele din organisme. Denne plan bestemte din udvikling i løbet af dine ni måneder i livmoderen. Og den bestemmer eller bestemte din vækst i cirka 20 år, indtil voksenalderen. Undervejs gennemgår kroppen mange stadier som alle reguleres af de informationer der er „programmeret“ ind i den oprindelige celle.

10 David levede længe før man fik mikroskoper, så han kendte intet til celler og gener. Men han erkendte korrekt at hans eget legemes udvikling vidnede om forudgående planlægning. David må have haft et vist kendskab til fosterudviklingen siden han kunne ræsonnere at hvert trin følger et fastlagt skema. I poetiske vendinger beskrev han dette som noget der var „skrevet op“ i Guds „bog“.

11. Hvordan har vi fået vores personlige fysiske kendetegn?

11 I dag ved man at genmaterialet bestemmer visse kendetegn, såsom højde, ansigtstræk, øjenfarve, hårfarve og tusinder af andre detaljer. Hver af dine celler indeholder titusinder af gener, som hver især indgår i en lang kæde bestående af dna (deoxyribonukleinsyre). „Byggeinstruktioner“ til din organisme er „skrevet op“ i den kemiske struktur i dit særegne dna. Hver gang dine celler deler sig — for at frembringe nye celler eller erstatte gamle — giver dit dna disse instruktioner videre, hvorved du bliver holdt i live og i det væsentlige bevarer dit udseende. Et enestående udtryk for vor himmelske Skabers kraft og visdom!

Vores enestående tænkeevne

12. Hvad adskiller i særlig grad menneskene fra dyrene?

12 „Ja, hvor er dine tanker mig dyrebare, Gud! Hvor må deres fulde sum være mægtig! Vil jeg tælle dem, er de talrigere end sandskornene.“ (Salme 139:17, 18a) Også dyrene er ’underfuldt dannet’, og nogle har sanser og færdigheder der overgår menneskets. Men Gud gav mennesket forstandsevner der er ethvert dyrs evner langt overlegne. „Hvor meget vi mennesker end ligner andre arter i mange henseender, er vi enestående blandt jordens livsformer i kraft af vores evne til at betjene os af et sprog og udføre tankevirksomhed,“ siger en naturvidenskabelig lærebog. „Noget andet enestående ved os er vores dybtgående videbegær hvad angår os selv, hvordan vi i fysisk henseende er sat sammen, og hvordan vi blev til.“ Det var det samme David grundede over.

13. (a) Hvad satte David i stand til at grunde over Guds tanker? (b) Hvad kan vi gøre for at efterligne David?

13 Den vigtigste forskel på os og dyrene er vores evne til at grunde over Guds tanker. * Denne særlige evne er med til at vise at vi er frembragt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) David gjorde god brug af denne evne. Han mediterede over vidnesbyrdene om Guds eksistens og hans tiltalende egenskaber, som afspejlede sig i omgivelserne. David havde desuden adgang til de tidlige dele af De Hellige Skrifter med nogle af Guds åbenbaringer om sig selv og sit værk. Ved hjælp af disse inspirerede skrifter kunne David forstå Guds tanker, personlighed og hensigt. Når han tænkte over disse skrifter, over skaberværket og over det Gud havde gjort for ham, følte han trang til at lovprise sin Skaber.

Hvad tro indebærer

14. Hvorfor behøver vi ikke at vide alt om Gud for at tro på ham?

14 Jo mere David tænkte over skaberværket og Skrifterne, jo mere erkendte han at det fulde omfang af Guds kundskab og evner oversteg hans fatteevne. (Salme 139:6) Det samme gælder os. Vi kommer aldrig til at fatte alt i Guds skaberværk. (Prædikeren 3:11; 8:17) Men gennem Bibelen og naturen har Gud til enhver tid gjort tilstrækkelig mange oplysninger kendt for de sandhedssøgende. De har altid kunnet opbygge tro på grundlag af stærke vidnesbyrd. — Romerne 1:19, 20; Hebræerne 11:1, 3.

15. Vis hvordan tro er forbundet med vores forhold til Gud.

15 At have tro indebærer mere end blot at anerkende at livet og universet må have haft et intelligent Ophav. Det indbefatter at man stoler på Jehova Gud som person — som en der ønsker at vi skal lære ham at kende og bevare et godt forhold til ham. (Jakob 4:8) Det kan sammenlignes med den tillid man har til en kærlig far. Hvis en skeptiker betvivlede at ens far virkelig ville hjælpe en hvis man kom i nød, kunne det vise sig umuligt at få ham til at tro på at ens far er pålidelig. Men hvis man af erfaring kender sin far for noget godt, kan man have tillid til at han ikke vil svigte én. Det er det samme når vi lærer Jehova at kende ved at studere Bibelen, tænke over skaberværkets undere og erfare Jehovas hjælp som svar på vores bønner. Vi får tillid til ham og ønsker at lære ham endnu bedre at kende og prise ham for evigt fordi vi tilskyndes af uselvisk kærlighed og hengivenhed. Det er det mest ophøjede mål noget menneske kan arbejde på at nå. — Efeserne 5:1, 2.

Søg vor Skabers vejledning

16. Hvad kan vi lære af Davids nære forhold til Jehova?

16 „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ (Salme 139:23, 24) David var sig bevidst at Jehova allerede kendte ham fuldstændigt — at Skaberen kunne opfatte alt hvad han tænkte, sagde og gjorde. (Salme 139:1-12; Hebræerne 4:13) David følte sig tryg ved Guds indgående kendskab til ham, ligesom et lille barn føler sig trygt i sine kærlige forældres arme. David satte stor pris på dette nære forhold til Jehova og gjorde noget for at bevare det ved at tænke dybt over Guds værker og ved at bede til ham. Faktisk er mange af Davids salmer, deriblandt Salme 139, bønner sat til musik. Også vi kan komme nærmere til Jehova ved at grunde over hans værker og bede til ham.

17. (a) Hvorfor ønskede David at Jehova skulle ransage hans hjerte? (b) Hvad betyder vores måde at forvalte den frie vilje på for vores liv?

17 Eftersom vi er skabt i Guds billede, har vi fået en fri vilje. Vi kan vælge at gøre det rigtige eller at gøre det forkerte. Men med friheden følger der moralsk ansvar. David ønskede ikke at blive regnet blandt de ugudelige. (Salme 139:19-22) Han ønskede at undgå smertelige fejltagelser. Ved tanken om Jehovas alvidenhed bad David derfor ydmygt Gud om at ransage hans inderste og føre ham ad vejen til livet. Da Guds retfærdige moralnormer gælder enhver, må også vi træffe de rette valg. Jehova tilskynder os alle til at adlyde ham. Hvis vi gør det, opnår vi hans gunst og mange goder. (Johannes 12:50; 1 Timoteus 4:8) Når vi vandrer med Jehova dag efter dag, kan vi opdyrke en indre fred som vi mærker selv når vi kommer ud for tyngende problemer. — Filipperne 4:6, 7.

Hold dig nær til vor underfulde Skaber!

18. Hvilken konklusion nåede David frem til efter at have tænkt over skaberværket?

18 Som ung opholdt David sig meget udendørs og vogtede får. Mens de gik og græssede, løftede han sine øjne mod himmelen. I aftenmørket tænkte David over universets storhed og hvad det fortalte ham. „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk,“ skrev han. „Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) David forstod at han måtte søge den der havde skabt alting så underfuldt, og holde sig nær til ham. Det samme må vi gøre.

19. Hvad kan såvel unge som ældre lære af at vi er ’underfuldt dannet’?

19 David var et eksempel med hensyn til at gøre det som hans søn Salomon senere rådede unge til: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage . . . Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:1, 13) Allerede som ung konkluderede David at han var ’underfuldt dannet’. Det gavnede ham hele livet igennem at han levede i harmoni med det han vidste. Hvis vi, unge som ældre, priser og tjener vor store Skaber, vil vores nuværende og fremtidige liv være fyldt med glæde. Bibelen giver følgende løfte angående dem der holder sig nær til Jehova og lever efter hans retfærdige bud: „De trives stadig i alderdommen; saftfulde og friske er de, så de kan fortælle at Jehova er retskaffen.“ (Salme 92:14, 15) Og vi vil have det håb at kunne glæde os over vor Skabers underfulde værker i al evighed.

[Fodnoter]

^ par. 1 Se Vågn op! for 22. juni 2004. Udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 6 Se også artiklen „Dine nyrer — To livsvigtige filtre“ i Vågn op! for 8. august 1997.

^ par. 13 Davids ord i Salme 139:18b skal tilsyneladende forstås sådan at selv hvis han brugte hele dagen på at tælle Jehovas tanker, lige til han faldt i søvn, ville der stadig være flere at tælle når han vågnede næste morgen.

Kan du svare på dette?

• Hvordan viser fosterets udvikling at vi er ’underfuldt dannet’?

• Hvorfor bør vi grunde over Jehovas tanker?

• Hvilken sammenhæng er der mellem tro og vores forhold til Jehova?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 23]

Fosterets udvikling i livmoderen følger en fastlagt plan

DNA

[Kildeangivelse]

Foster: Lennart Nilsson

[Illustration på side 24]

Ligesom børn der stoler på en kærlig far, har vi tillid til Jehova

[Illustration på side 25]

Når David grundede over Jehovas skaberværk, følte han trang til at prise ham