„Forenede i kærlighed på trods af sprogskranker“

Udfrielse. Befrielse. Frelse. I århundreder har folk længtes efter at blive befriet for deres byrder og bekymringer. Hvordan kan vi klare livets problemer? Vil vi nogen sinde blive befriet for dem? Og i så fald, hvordan?

DETTE emne blev behandlet ved en række tredages områdestævner der begyndte i maj 2006, arrangeret af Jehovas Vidner. Temaet var „Befrielsen er nær!“

Ni af disse områdestævner blev overværet af flere tusind delegerede fra forskellige lande. De blev afholdt i juli og august 2006, i henholdsvis Tjekkiets hovedstad, Prag, i Slovakiets hovedstad, Bratislava, og i de polske byer Chorzów og Poznań * samt i fem tyske byer — Dortmund, Frankfurt, Hamborg, Leipzig og München. Det samlede antal tilhørere ved disse stævner kom op på over 313.000.

Hvilken ånd hvilede der over disse områdestævner? Hvad blev der sagt om dem? Og hvilken virkning havde de på stævnedeltagerne?

Forberedelser

Såvel gæster som lokale Jehovas Vidner var i spændt forventning om det de vidste ville blive en mindeværdig åndelig oplevelse. Det var en stor opgave at skaffe logi til de delegerede. Ved stævnet i Chorzów, for eksempel, tilbød polske Jehovas Vidner at åbne deres hjem for næsten 13.000 gæster fra Østeuropa. De delegerede kom til dette stævne fra Armenien, Estland, Georgien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine, USA og Usbekistan.

Mange af stævnedeltagerne måtte begynde at forberede deres rejse flere måneder i forvejen. Tatiana, der er heltidsforkynder i Kamtjatka, en russisk halvø nordøst for Japan, var begyndt at spare op til rejsen et år forinden. Hun skulle tilbagelægge omkring 10.500 kilometer. Først måtte hun flyve i fem timer; så måtte hun køre med tog i næsten tre dage; og derudover tilbragte hun 30 timer i bus for at komme til Chorzów.

Tusinder stillede deres arbejdskraft til rådighed inden stævnet og sørgede for at hvert stadion og omgivelserne omkring dem kunne danne en passende ramme om tilbedelsen. (5 Mosebog 23:14) I Leipzig, for blot at nævne et  eksempel, foretog de lokale Jehovas Vidner en større rengøring af stadion, og de lovede at gøre rent igen efter stævnet. Det medførte at stadionledelsen udelod en paragraf i lejekontrakten så Jehovas Vidner sparede et større beløb til dækning af rengøringsomkostninger.

Invitationer

I hele verden sørgede menighederne for at offentliggøre områdestævnet „Befrielsen er nær!“ vidt og bredt. De der skulle overvære de særlige områdestævner, deltog i dette arbejde med stor nidkærhed. De fortsatte med at avertere stævnet til de sene aftentimer dagen før det skulle begynde. Kom der noget godt ud af deres bestræbelser?

Bogdan, en polsk forkynder, mødte en ældre mand som gerne ville overvære stævnet, men som sagde at hans lille pension ikke tillod ham at foretage den 120 kilometer lange rejse til Chorzów. Det viste sig at der blev en ledig plads i den bus som den lokale menighed havde lejet. Bogdan beretter: „Vi fortalte den ældre mand at han kunne køre gratis med os hvis han stod ved afrejsestedet klokken halv seks den pågældende morgen.“ Manden tog imod indbydelsen og overværede stævnet. Senere skrev han til brødrene: „Efter at have overværet stævnet er jeg besluttet på at blive et bedre menneske.“

En mand der boede på samme hotel i Prag som stævnedeltagere fra Storbritannien, fortalte dem en aften at han også havde overværet stævnet den dag. Hvad havde fået ham til det? Han sagde at han havde følt sig tilskyndet til det efter at ti forskellige forkyndere på byens gader havde indbudt ham. Stævnet havde gjort et dybt indtryk på ham, og han var ivrig efter at lære mere. — 1 Timoteus 2:3, 4.

Åndeligt opbyggende program

På programmet blev der taget forskellige slags problemer op. Gennem direkte vejledning fra Bibelen fik man råd om hvordan disse problemer kan løses eller udholdes.

Enkeltpersoner der har det svært på grund af høj alder, dårligt helbred, tab af en af deres kære eller andre personlige problemer, modtog bibelske tilskyndelser som en hjælp til at se lidt lysere på deres situation. (Salme 72:12-14) Ægtepar og forældre kunne glæde sig over bibelske råd om hvordan man kan få et lykkeligt ægteskab, og hvordan man kan opdrage sine børn med et godt resultat. (Prædikeren 4:12; Efeserne 5:22, 25; Kolossenserne 3:21) Unge kristne — som er udsat for usundt gruppepres i skolen, men får vise råd fra Guds ord derhjemme og i menigheden — modtog gavnlige råd om hvordan de kan klare presset fra deres jævnaldrende, og hvordan de kan ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til’. — 2 Timoteus 2:22.

Et virkelig internationalt brodersamfund

Jehovas Vidner får altid god bibelsk vejledning ved deres sammenkomster. (2 Timoteus 3:16) Der var imidlertid  noget der gjorde disse områdestævner anderledes, nemlig deres internationale præg. Alle de særlige områdestævner indeholdt det samme åndelige program på forskellige sprog. Hver dag holdt medlemmer fra Jehovas Vidners Styrende Råd foredrag, og der var spændende rapporter fra andre lande. Disse foredrag og rapporter blev oversat til forskellige sprog til gavn for de delegerede.

Stævnedeltagerne var ivrige efter at møde deres brødre og søstre fra andre lande. „Sprogforskellene udgjorde ikke noget egentligt problem,“ sagde en af de delegerede. „Tværtimod bidrog de til den særlige ånd ved stævnet. Gæsterne havde forskellig kulturel baggrund, men de var alle forenede i den samme tro.“ Ved stævnet i München gav nogle stævnedeltagere udtryk for at de var „forenede i kærlighed på trods af sprogskranker“. Uanset hvilket land stævnedeltagerne kom fra, eller hvilket sprog de talte, kunne de mærke at de var blandt sande venner — åndelige brødre og søstre. — Zakarias 8:23.

Udtryk for taknemmelighed

Vejret under stævnerne i Polen fortalte noget om de delegeredes indstilling og udholdenhed. Ikke alene regnede det i en stor del af tiden, men der var også ret koldt — kun omkring 14 grader. En broder fra USA bemærkede: „Det var det koldeste og dårligste vejr jeg nogen sinde har oplevet ved et stævne, og jeg forstod meget lidt af programmet. Men den helt specielle internationale atmosfære, den særlige ånd og den enestående gæstfrihed kompenserede for alt det andet. Stævnet var uforglemmeligt!“

Noget som de polsktalende fandt uforglemmeligt, var meddelelsen om at Indsigt i Den Hellige Skrift var udkommet på polsk — en vidunderlig belønning for deres udholdenhed i kulde og regn. Den nye publikation Lev med Jehovas dag i tanke blev også modtaget med begejstring ved alle områdestævnerne.

Mange af stævnedeltagerne vil huske stævnet af andre grunde. Kristina, en tjekkisk søster som meldte sig til at tage sig af en busfuld delegerede fra andre lande, fortæller: „Ved afskeden trak en søster mig til side, gav mig et knus og sagde: ’I har taget jer så godt af os! I bragte mad helt hen til vores plads og forsynede os med drikkevand. I skal have rigtig mange tak for jeres selvopofrende kærlighed.’“ Hun tænkte her på bespisningen af de udenlandske delegerede. „Det var noget vi aldrig før havde prøvet,“ fortalte en broder. „Opgaven bestod i at levere næsten 6500 madpakker hver dag. Det var rørende at se hvor mange, deriblandt børn, der ønskede at hjælpe til.“

En søster der var rejst fra Ukraine for at overvære stævnet i Chorzów, sagde: „Vi er dybt bevægede over den kærlighed, omsorg og gavmildhed vores trosfæller har vist os. Vi kan ikke finde ord for vores taknemmelighed.“ Og otteårige Annika fra Finland skrev til Jehovas Vidners afdelingskontor i Polen: „Stævnet var endnu bedre end jeg kunne have forestillet mig. Det er skønt at være en del af Jehovas organisation, for vi har venner på hele jorden. — Salme 133:1.

Udtalelser fra udenforstående

Forud for stævnet var der arrangeret sightseeingture for nogle af de delegerede. Rundt  om i Bayern gjorde gæsterne holdt ved rigssale hvor lokale Jehovas Vidner bød dem velkommen. En rejseleder der ikke var et af Jehovas Vidner, var meget imponeret over dette vidnesbyrd om broderlig hengivenhed. En delegeret fortæller: „I bussen på vej tilbage til hotellet sagde rejselederen at vi var helt anderledes end andre rejseselskaber. Vi var pænt påklædt, og alle samarbejdede med dem der førte an i gruppen. Der var ingen der bandede, og ingen der skabte uro. Hun var forbavset over at fremmede med det samme kunne blive så gode venner.“

En broder der arbejdede i pressetjenesten ved stævnet i Prag, beretter: „Lørdag morgen fik vi besøg af overbetjenten for det vagthavende politi under stævnet. Han havde lagt mærke til den fred der herskede, og sagde at han faktisk ikke havde noget at lave. Han nævnte også at nogle af de lokale beboere omkring stadion havde spurgt ham hvad der foregik. Når han nævnte navnet Jehovas Vidner, gik der ofte en skælven igennem dem, hvorefter betjenten havde sagt: ’Hvis folk opførte sig bare halvt så godt som Jehovas Vidner, ville vi slet ikke have behov for noget der hed politi.’“

Mange allerede befriet!

Guds ord, Bibelen, danner bro mellem kulturer og bringer kristne sammen i fred og enhed. (Romerne 14:19; Efeserne 4:22-24; Filipperne 4:7) Det var områdestævnerne „Befrielsen er nær!“ et bevis for. Jehovas Vidner er allerede blevet befriet for mange af de plager der hjemsøger denne verden. Intolerance, fjendtlighed og racisme — for blot at nævne nogle få — findes slet ikke iblandt dem, og de ser frem til en tid hvor hele verden vil være befriet for sådanne problemer.

De der overværede disse områdestævner, oplevede personligt den enhed der eksisterer blandt Jehovas Vidner fra forskellige lande og kulturer. Det sås især tydeligt ved stævnernes afslutning. Alle klappede, omfavnede hinanden og tog afskedsbilleder. (1 Korinther 1:10; 1 Peter 2:17) Glade og overbeviste om at befrielsen for alle problemer er nær, vendte stævnedeltagerne hjem til deres respektive menigheder med en fornyet beslutning om at bevare „et fast greb om livets ord“. — Filipperne 2:15, 16.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 10]

Seksogtyve sprog og dog kun ét

Ved alle ni områdestævner blev programmet fremholdt på det lokale sprog. Under stævnerne i Tyskland blev det også fremholdt på 18 andre sprog. I Dortmund blev der holdt foredrag på arabisk, persisk, portugisisk, spansk og russisk; i Frankfurt på engelsk, fransk og serbokroatisk; i Hamborg på dansk, hollandsk, svensk og tamil; i Leipzig på kinesisk, polsk og tyrkisk; og i München på græsk, på italiensk og på tysk tegnsprog. Ved stævnet i Prag blev alle indlæggene holdt på engelsk, russisk og tjekkisk. I Bratislava var der program på engelsk, slovakisk, slovakisk tegnsprog og ungarsk. I Chorzów var der program på polsk, russisk og ukrainsk samt på polsk tegnsprog. Og i Poznań blev programmet holdt på finsk og polsk.

I alt seksogtyve sprog. Ja, stævnedeltagerne var i sandhed forenede i kærlighed på trods af sprogskranker.

[Illustration på side 9]

Kroatiske delegerede i Frankfurt var glade for at modtage „Ny Verden-Oversættelsen“ på deres eget sprog