„Gengæld ikke nogen ondt med ondt“
„Gengæld ikke nogen ondt med ondt“
„Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne.“ — ROMERNE 12:17.
1. Hvilken adfærd er ikke ualmindelig?
MANGE børn kan ikke lade være med straks at give igen hvis en af deres søskende skubber til dem. Men det er desværre ikke kun børn der giver igen med samme mønt. Det gør mange voksne også. Når en eller anden fornærmer dem, føler de trang til at gøre gengæld. De fleste voksne går selvfølgelig ikke rundt og skubber til andre, men mange tager revanche på underfundige måder. Måske sætter de sladder i omløb for at skade den der har fornærmet dem, eller de udtænker metoder til at gøre livet surt for vedkommende. Uanset hvilken fremgangsmåde der benyttes, er motivet dog det samme — at få hævn.
2. (a) Hvorfor bekæmper sande kristne trangen til at gøre gengæld? (b) Hvilke spørgsmål og hvilket kapitel i Bibelen vil vi se nærmere på?
2 Trangen til at gøre gengæld er dybt rodfæstet i den menneskelige natur, men sande kristne bekæmper denne trang. De bestræber sig for at følge apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ (Romerne 12:17) Hvad vil motivere os til at leve efter denne høje norm? Hvem bør vi undgå at gengælde med ondt? Hvilke gavnlige følger vil det have at vi ikke gør gengæld? For at finde svarene på disse spørgsmål vil vi undersøge hvilken sammenhæng Paulus’ ord forekommer i. Vi vil også se på hvordan Romerbrevet, kapitel 12, viser at det at afholde sig fra at tage hævn er det mest rigtige, det mest kærlige og det mest beskedne at gøre. Vi vil se på de tre aspekter et ad gangen.
„Derfor beder jeg jer indtrængende“
3, 4. (a) Hvad behandler Paulus fra og med det 12. kapitel i Romerbrevet, og hvad ligger der i hans brug af ordet „derfor“? (b) Hvilken virkning skulle Guds barmhjertighed have på de kristne i Rom?
3 Fra og med det 12. kapitel i Romerbrevet gennemgår Paulus fire beslægtede emner der har betydning for alle kristne. Han beskriver vores forhold til Jehova, til vores trosfæller, til ikketroende og til regeringsmyndighederne. Paulus peger på at der er en overordnet grund til at afvise forkerte tilbøjeligheder, derunder trangen til at gøre gengæld. Han siger nemlig: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed.“ (Romerne 12:1) Med ordet „derfor“ knytter Paulus det han nu siger, sammen med det foregående. Han siger i virkeligheden: ’I betragtning af det jeg lige har forklaret jer, beder jeg jer indtrængende om at gøre det jeg nu vil sige jer.’ Hvad var det Paulus havde forklaret disse kristne i Rom?
4 I de første 11 kapitler af sit brev havde Paulus gjort rede for den vidunderlige mulighed der stod åben for både jøder og ikkejøder, nemlig at de kunne blive medregenter med Kristus i Guds rige — et håb som det kødelige Israel ikke havde taget imod. (Romerne 11:13-36) Det var kun på grund af „Guds inderlige barmhjertighed“ at det var muligt at opnå dette privilegium. Hvordan burde de kristne reagere på den storslåede og ufortjente godhed Gud viste dem? Den skulle få deres hjerte til at fyldes med så dyb en taknemmelighed at de ville gøre det næste Paulus sagde, nemlig „fremstille [deres] legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: [deres] fornuftmæssige hellige tjeneste“. (Romerne 12:1) Men hvordan kunne disse kristne fremstille sig som et „slagtoffer“ for Gud?
5. (a) Hvordan kan man fremstille sig selv som ’et slagtoffer’ for Gud? (b) Hvilken tilskyndelse burde alle kristne følge?
5 Paulus siger videre: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) I stedet for at lade verdens ånd forme deres tankegang skulle de kristne forny deres sind så deres måde at tænke på kom til at stemme overens med Kristi måde at tænke på. (1 Korinther 2:16; Filipperne 2:5) Denne tilskyndelse burde alle sande kristne lade sig lede af i det daglige — det gælder også os i dag.
6. Hvad kan ifølge Paulus’ ræsonnement i Romerbrevet 12:1, 2 motivere os til ikke at gøre gengæld?
6 Hvordan hjælper Paulus’ ræsonnement i Romerbrevet 12:1, 2 os i dag? Ligesom de salvede kristne i Rom er vi dybt taknemmelige for at Gud til stadighed, ja, hver eneste dag, viser os inderlig barmhjertighed på så mange måder. Derfor bevæges vi til at gøre bedst mulig brug af vores kræfter, evner og midler i tjenesten for Gud. Vores stærke ønske om dette vil også få os til at gøre alt hvad vi kan, for ikke at efterligne verdens tankegang, men at tænke som Kristus. Og når vi har Kristi sind, vil det påvirke den måde vi behandler vores medmennesker på — både vores trosfæller og andre. (Galaterne 5:25) Hvis vi tænker ligesom Kristus gjorde, vil vi for eksempel bekæmpe trangen til at gøre gengæld. — 1 Peter 2:21-23.
„Lad jeres kærlighed være uden hykleri“
7. Hvilken form for kærlighed omtales i Romerbrevet, kapitel 12?
7 At vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, skyldes ikke kun at det er det rigtige at gøre; det er også kærligt at gøre det. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus i de næste vers peger på at kærligheden skulle være drivkraften. I Romerbrevet bruger Paulus gentagne gange ordet „kærlighed“ (på græsk: agaʹpē) om Guds og Kristi kærlighed. (Romerne 5:5, 8; 8:35, 39) Men i kapitel 12 anvender Paulus ordet agaʹpē på en anden måde — nemlig om kærligheden til andre mennesker. Efter at have nævnt at de troende havde fået skænket forskellige åndelige gaver, nævner Paulus en egenskab som alle kristne skulle opdyrke. Han siger: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri.“ (Romerne 12:4-9) Kærligheden til andre er et kendetegn for sande kristne. (Markus 12:28-31) Paulus tilskynder os til at forvisse os om at den kærlighed vi viser som kristne, er oprigtig og ægte.
8. Hvordan kan vi vise kærlighed uden hykleri?
8 Paulus beskriver videre hvordan kærlighed uden hykleri kommer til udtryk. Han siger: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) „Afsky“ og „hold jer til“ er stærke udtryk. Det græske ord der er oversat med „afsky“, kunne også oversættes „at hade inderligt“. Vi skal ikke kun hade konsekvenserne af det onde, men også det onde selv. (Salme 97:10) Udtrykket „hold jer til“ er en oversættelse af et græsk udsagnsord der ordret betyder „at lime, at klæbe til“. En kristen der nærer ægte kærlighed til andre, vil ’klæbe sig’, eller knytte sig, så stærkt til egenskaben godhed at den bliver en uadskillelig del af personligheden.
9. Hvilken tilskyndelse giver Paulus igen og igen?
9 Igen og igen nævner Paulus en særlig måde som kærligheden kommer til udtryk på. Han siger: „Bliv ved med at velsigne dem som forfølger; velsign og forband ikke.“ „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ „I må ikke hævne jer, I elskede.“ „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:14, 17-19, 21) Paulus siger meget klart hvordan vi bør behandle ikketroende, selv dem der modstår os.
„Bliv ved med at velsigne dem som forfølger“
10. På hvilken måde kan vi velsigne dem der forfølger os?
10 Hvordan kan vi følge Paulus’ tilskyndelse til at ’blive ved med at velsigne dem som forfølger’? (Romerne 12:14) Jesus sagde til sine disciple: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Mattæus 5:44; Lukas 6:27, 28) En af de måder vi kan velsigne vores forfølgere på, er altså ved at bede for dem, bønfalde Jehova om at han vil åbne øjnene på dem der modstår os på grund af uvidenhed, så de kan lære sandheden at kende. (2 Korinther 4:4) Det skal indrømmes at det kan virke mærkeligt at skulle bede Gud om at velsigne dem der forfølger os. Men jo mere vores tankegang ligner Kristi tankegang, desto bedre vil vi være i stand til at vise vores fjender kærlighed. (Lukas 23:34) Hvad kan blive resultatet af at vise en sådan kærlighed?
11. (a) Hvad kan vi lære af eksemplet med Stefanus? (b) Hvilken forandring kan der ske med modstandere, som Paulus’ eksempel viste?
11 Stefanus var en af dem der bad for sine forfølgere, og hans bøn var ikke forgæves. Kort efter pinsedagen år 33 e.v.t. blev Stefanus arresteret af nogle der modstod den kristne menighed; han blev slæbt uden for Jerusalem og stenet. Men inden han døde, råbte han: „Jehova, tilregn dem ikke denne synd.“ (Apostelgerninger 7:58–8:1) En af de mænd Stefanus bad for den dag, var Saulus, der både overværede og billigede mordet på Stefanus. Senere viste den opstandne Jesus sig for Saulus. Denne tidligere forfølger blev en discipel af Kristus, og med tiden blev han apostelen Paulus, som skrev brevet til romerne. (Apostelgerninger 26:12-18) I overensstemmelse med Stefanus’ bøn tilgav Jehova åbenbart Paulus den synd at han havde forfulgt de kristne. (1 Timoteus 1:12-16) Det er derfor ikke så mærkeligt at Paulus gav de kristne tilskyndelsen: „Bliv ved med at velsigne dem som forfølger“! Af erfaring vidste han jo at det er muligt at nogle af dem der forfølger Guds tjenere, på et tidspunkt selv vil begynde at tjene Gud. Også i vor tid er forfølgere kommet til troen på grund af Jehovas tjeneres fredelige opførsel.
„Hold fred med alle mennesker“
12. Hvilken forbindelse er der mellem de to formaninger Paulus giver i Romerbrevet 12:9, 17?
12 Paulus’ næste formaning om hvordan man skal behandle trosfæller og ikketroende, lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ Denne udtalelse er en logisk følge af det han tidligere havde sagt, nemlig: „Afsky det onde.“ Ja, hvordan skulle man kunne sige at man virkelig afskyede det onde hvis man gengældte andre med ondt? Det ville være det stik modsatte af at vise kærlighed „uden hykleri“. Videre siger Paulus: „Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne.“ (Romerne 12:9, 17) Hvordan kan vi følge disse ord?
13. Hvad lægger folk omkring os mærke til?
13 I sit brev til korintherne havde Paulus tidligere omtalt den forfølgelse apostlene blev udsat for. Han skrev: „Vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og for mennesker. . . . Når vi hånes, velsigner vi; når vi forfølges, finder vi os i det; når vi smædes, bønfalder vi.“ (1 Korinther 4:9-13) I dag lægger mennesker i verden også mærke til de sande kristne. Når folk omkring os ser de gode ting vi gør til trods for at vi bliver uretfærdigt behandlet, får det dem måske til at betragte vores kristne budskab med større velvilje. — 1 Peter 2:12.
14. Hvor langt bør vi gå for at holde fred?
14 Hvor langt bør vi da være villige til at gå for at fremme freden? Så langt som det er muligt. Paulus siger til sine kristne brødre: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:18) Udtrykkene „om muligt“ og „så vidt det står til jer“ viser at det måske ikke altid vil kunne lade sig gøre at holde fred med andre. For eksempel vil vi ikke overtræde Guds bud blot for at holde fred med et andet menneske. (Mattæus 10:34-36; Hebræerne 12:14) Men vi vil gøre alt hvad vi med rimelighed kan — uden at gå på kompromis angående retfærdige principper — for at holde fred „med alle mennesker“.
„I må ikke hævne jer“
15. Hvilken grund til at afholde sig fra hævn nævnes i Romerbrevet 12:19?
15 Paulus nævner endnu en vægtig grund til at vi skal afholde os fra at gøre gengæld: Det er et udtryk for beskedenhed. Han siger: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) En kristen der forsøger at tage hævn, er i virkeligheden overmodig. Han påtager sig nemlig en rolle der tilkommer Gud. (Mattæus 7:1) Ved at tage sagen i egen hånd afslører han også at han mangler tillid til Jehova, der siger: „Jeg vil gengælde.“ Sande kristne har derimod tillid til at Jehova vil „sørge for at der skaffes hans udvalgte ret“. (Lukas 18:7, 8; 2 Thessaloniker 1:6-8) Beskedent lader de det være op til Gud at hævne det urette. — Jeremias 30:23, 24; Romerne 1:18.
16, 17. (a) Hvad vil det sige at „dynge gloende kul“ på en andens hoved? (b) Har du personligt erfaret hvordan venlighed har kunnet blødgøre en ikketroendes hjerte? Nævn i så fald et eksempel.
16 Hvis man hævner sig på en fjende, vil det sandsynligvis gøre ham hård og hensynsløs, men hvis man behandler ham venligt, kan det blødgøre hans hjerte. Hvorfor? Læg mærke til Paulus’ ord til de kristne i Rom. Han siger: „Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved.“ (Romerne 12:20; Ordsprogene 25:21, 22) Hvad betyder det?
17 Udtrykket ’at dynge gloende kul på hans hoved’ hentyder til den metode man brugte når man udsmeltede metal på Bibelens tid. Malmen blev anbragt i en smelteovn på et lag glødende kul, og der blev også lagt et lag glødende kul oven på malmen. Det gloende kul som blev dynget ovenpå, øgede varmen så den hårde malm smeltede og urenhederne blev skilt fra. På lignende måde kan vi måske blødgøre en fjende og fremelske det gode i ham hvis vi gør godt mod ham. (2 Kongebog 6:14-23) Faktisk følte mange af dem der nu er i den kristne menighed, sig i sin tid tiltrukket af den sande tilbedelse fordi nogle Jehovas Vidner handlede venligt imod dem.
Hvorfor vi ikke gør gengæld
18. Hvorfor er det både rigtigt, kærligt og beskedent ikke at gøre gengæld?
18 I denne korte gennemgang af Romerbrevet, kapitel 12, har vi set på en række vigtige grunde til at vi ikke ’gengælder nogen ondt med ondt’. For det første er det at vi undlader at gøre gengæld, det rigtige at gøre. I betragtning af den medfølelse Gud har vist os, er det både rigtigt og fornuftigt af os at vi overgiver os helt til Jehova og villigt adlyder hans bud — derunder buddet om at elske vores fjender. For det andet er det at man ikke vil gengælde ondt med ondt, et udtryk for kærlighed. Ved at vi kærligt lader være med at hævne os og i stedet fremmer freden, håber vi at vi kan hjælpe endog arge modstandere til at blive tilbedere af Jehova. For det tredje er det at vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, et udtryk for beskedenhed. At hævne sig ville være et udtryk for overmod, for Jehova siger: „Hævnen er min.“ Guds ord siger også advarende: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Når vi klogeligt lader det være op til Gud at hævne det onde, viser det at vi er beskedne.
19. Hvad vil vi komme ind på i den følgende artikel?
19 Paulus afrunder sin vejledning om hvordan vi bør behandle andre, med tilskyndelsen: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:21) Hvilke onde kræfter står vi over for i dag? Hvordan kan vi overvinde dem? Disse og lignende spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.
Kan du forklare følgende?
• Hvilken tilskyndelse får vi igen og igen i Romerbrevet, kapitel 12?
• Hvad vil motivere os til ikke at gøre gengæld?
• Hvordan vil det gavne os selv og andre at vi undlader at „gengælde ondt med ondt“?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 22]
Romerbrevet, kapitel 12, beskriver det forhold en kristen bør have til
• Jehova
• sine trosfæller
• ikketroende
[Illustration på side 23]
Paulus’ brev til romerne indeholder praktiske råd til de kristne
[Illustration på side 25]
Hvad kan vi lære af eksemplet med disciplen Stefanus?
