Hvad er løsningen på etnisk intolerance?

I SPANIEN afbrød en dommer en fodboldkamp. Hvorfor? Fordi en stor del af publikum nedgjorde en spiller fra Cameroun så groft at han truede med at forlade banen. I Rusland er voldelige overfald på afrikanere, asiatere og latinamerikanere blevet almindelige; i 2004 steg antallet af racistiske overfald med 55 procent, og i 2005 var der hele 394 tilfælde. I Storbritannien mente en tredjedel af de asiatere og sorte der deltog i en undersøgelse, at de havde mistet deres arbejde på grund af racediskrimination. Disse eksempler afspejler en tendens i hele verden.

Alvoren af etnisk intolerance varierer lige fra fornærmende eller tankeløse bemærkninger til et lands forsøg på at ville udrydde en etnisk gruppe. * Hvad ligger til grund for etnisk intolerance? Hvordan kan man undgå at være intolerant? Kan man med rimelighed forvente at mennesker af alle slags en dag vil leve fredeligt sammen? Bibelen giver os et interessant indblik i disse anliggender.

Undertrykkelse og had

„Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af,“ siger Bibelen. (1 Mosebog 8:21) Af den grund finder nogle behag i at undertrykke andre. Bibelen siger endvidere: „Se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten.“ — Prædikeren 4:1.

Bibelen viser også at etnisk had rækker langt tilbage i historien. For eksempel var der en ægyptisk farao i det 18. århundrede før vor tidsregning der opfordrede hebræeren Jakob og hans store familie til at slå sig ned i Ægypten. Men senere følte en anden farao sig truet af denne store gruppe af indvandrere. Beretningen fortæller hvad det førte til: „Han sagde til sit folk: ’Se! Israels sønners folk er talrigere og mægtigere end vi. Kom! Lad os handle klogt med dem, for at de ikke skal blive talrigere.’ . . . Så satte de opsynsmænd for tvangsarbejdet over dem for at undertrykke dem i det byrdefulde arbejde de måtte udføre.“ (2 Mosebog 1:9-11) Ægypterne beordrede endda alle nyfødte drengebørn af Jakobs efterkommere slået ihjel. — 2 Mosebog 1:15, 16.

Hvad er årsagen til problemet?

Verdens religioner har sjældent været med til at gøre indsigelse mod etnisk intolerance. Det er sandt at nogle enkeltpersoner heroisk har opponeret imod undertrykkelse, men religionerne som et hele har alt for ofte taget parti for undertrykkerne. Dette var situationen i USA, hvor undertrykkelsen af sorte blev gennemtvunget ved lov og lynchning, og hvor der helt frem til 1967 fandtes love mod blandede ægteskaber. Det samme gjorde sig gældende i Sydafrika under apartheid, hvor en minoritet bestyrkede deres fremtrædende stilling gennem love som blandt andet forbød ægteskab på tværs af racerne. I begge tilfælde var nogle af dem som tilhørte den etniske gruppe der støttede intolerance, dybt religiøse.

Bibelen afslører imidlertid en dybereliggende årsag til etnisk intolerance. Den forklarer hvorfor nogle etniske grupper undertrykker andre, idet den siger: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed. Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For  den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Johannes 4:8, 20) Denne udtalelse peger på den egentlige årsag til etnisk intolerance. Folk er intolerante — hvad enten de kalder sig religiøse eller ej — fordi de ikke kender eller elsker Gud.

Kundskab om Gud — grundlaget for fred mellem mennesker

Hvordan kan dét at kende og elske Gud bidrage til fredelig sameksistens? Hvad er det for en kundskab i Guds ord som hindrer folk i at skade nogle der tilsyneladende er anderledes? Med ordene: „Der [er] for os dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er,“ fortæller Bibelen at Jehova er alle menneskers Fader. (1 Korinther 8:6) Endvidere siger den: „Han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker.“ (Apostelgerninger 17:26) Det vil altså sige at alle mennesker er beslægtede.

Alle etniske befolkningsgrupper kan føle sig stolte over at have fået livet af Gud, men alle har en sørgelig historisk baggrund. Bibelskribenten Paulus skrev at „synden kom ind i verden gennem ét menneske“. Det vil sige at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23; 5:12) Jehova Gud kan godt lide variation — ikke to af hans skabninger er nøjagtig ens. Men han har ikke givet nogen etnisk gruppe grund til at føle sig overlegen. Den udbredte holdning at den etniske gruppe man selv tilhører, er bedre end andre, er i modstrid med det der står i Bibelen. Den kundskab vi får fra Gud, er altså befordrende for etnisk harmoni.

Guds omsorg for alle nationer

Nogle har funderet over om Gud fremmede etniske fordomme ved at begunstige israelitterne og lære dem at de skulle holde sig adskilt fra andre nationer. (2 Mosebog 34:12) I fortiden valgte Gud nationen Israel som sin særlige ejendom på grund af forfaderen Abrahams bemærkelsesværdige tro. Gud var leder for fortidens Israel. Det var ham der udvalgte landets herskere og gav dem en lovsamling. Så længe Israel accepterede denne ordning, kunne andre folk se resultaterne af at være underlagt Guds styre i modsætning til menneskers. Jehova lærte også datidens Israel om behovet for et offer der kunne genoprette menneskenes gode forhold til Gud. Jehovas særlige forhold til Israel kom således alle nationer til gavn. Dette stemmer med det han sagde til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:18.

 Endvidere fik jøderne det privilegium at modtage Guds hellige udsagn og at være den nation hvori Messias skulle fødes. Men dette skulle også komme alle nationer til gavn. De Hebraiske Skrifter, som blev givet til jøderne, indeholder en malende beskrivelse af den tid hvor alle etniske grupper vil opnå store velsignelser: „Mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje’ . . . Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ — Mika 4:2-4.

Selv forkyndte Jesus Kristus for jøderne, men sagde også: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Ingen nation skulle gå glip af at høre den gode nyhed. Jehova er derfor et fuldkomment eksempel med hensyn til at tage sig af alle etniske grupper på en upartisk måde. „Gud [er ikke] partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

De love Gud gav Israels nation i fortiden, viser at han har omsorg for alle nationer. Læg mærke til at loven forlangte mere end blot tolerance over for ikkeisraelitter der boede i landet, når den sagde: „Den fastboende udlænding der opholder sig hos jer, skal være for jer som en indfødt iblandt jer; og du skal elske ham som dig selv, for I har selv været fastboende udlændinge i Ægyptens land.“ (3 Mosebog 19:34) Mange af Guds love bød israelitterne at handle venligt over for indvandrere. Da Boaz, en forfader til Jesus, så en nødlidende udenlandsk kvinde sanke aks, handlede han derfor i harmoni med det han havde lært af Gud, da han sikrede sig at hans høstfolk efterlod rigeligt med aks som hun kunne sanke. — Rut 2:1, 10, 16.

Hvad vi kan lære af Jesus

Jesus åbenbarede kundskaben om Gud i højere grad end nogen anden. Han viste sine disciple at de skulle have omsorg for folk som er anderledes. Han indledte ved en lejlighed en samtale med en samaritansk kvinde. Samaritanerne var en etnisk gruppe som mange jøder så ned på, så kvinden var overrasket. Under samtalen hjalp Jesus venligt kvinden til forståelse af hvordan hun kunne få evigt liv. — Johannes 4:7-14.

Med illustrationen om den næstekærlige samaritaner underviste Jesus også i hvordan man skal behandle folk der tilhører andre etniske grupper. Denne mand kom forbi en hårdt såret jøde der var blevet overfaldet af røvere. Samaritaneren kunne let have ræsonneret: ’Hvorfor skulle jeg hjælpe en jøde? Jøderne foragter mit folk.’ Men Jesus fremstillede samaritanerens syn på fremmede helt anderledes. Andre rejsende var gået forbi den  sårede mand, men samaritaneren „fik inderligt ondt af ham“ og ydede ham mere end almindelig hjælp. Jesus sluttede denne billedtale med at sige at enhver der gerne vil have Guds behag, bør gøre det samme. — Lukas 10:30-37.

Apostelen Paulus lærte dem der ønsker at behage Gud, at de må ændre deres personlighed og efterligne Gud i hans måde at behandle folk på. Paulus skrev: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter . . . Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:9-14.

Kan kundskab om Gud forandre et menneske?

Vil det at kende Jehova Gud virkelig forandre folks indstilling til nogle af en anden etnisk herkomst? Lad os nævne et eksempel. En asiatisk kvinde som var indvandret til Canada, var skuffet over at blive udsat for diskrimination. Hun kom så i kontakt med Jehovas Vidner og begyndte at studere Bibelen sammen med dem. Senere skrev hun et brev som udtryk for sin værdsættelse, med ordene: ’I [Jehovas Vidner] var så søde og venlige imod mig. Da jeg opdagede at I var helt anderledes end andre hvide, spekulerede jeg over hvorfor. Jeg tænkte længe over det og kom til den slutning at I måtte være Guds vidner. Der måtte være noget om det der står i Bibelen. Ved jeres møder så jeg masser af hvide, sorte, brune og gule hvis hjerte havde samme farve — eller snarere ingen — fordi de var brødre og søstre. Nu ved jeg hvem der har gjort jer til det I er. Det har jeres Gud.’

I Guds ord er det forudsagt at der vil komme en tid hvor „jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova“. (Esajas 11:9) Selv nu er en stor skare på flere millioner „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ blevet forenet i den sande tilbedelse som en opfyldelse af bibelprofetien. (Åbenbaringen 7:9) De ser frem til et verdensomspændende samfund hvor had vil blive erstattet af kærlighed som en opfyldelse af Jehovas hensigt udtrykt til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens slægter velsignes.“ — Apostelgerninger 3:25.

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Guds love lærte israelitterne at elske fastboende udlændinge

[Illustration på side 5]

Hvad kan vi lære af lignelsen om den næstekærlige samaritaner?

[Illustrationer på side 6]

Gud har ikke givet nogen etnisk gruppe grund til at føle sig overlegen