Barzillaj — en mand der kendte sine begrænsninger

’HVORFOR skulle jeg være en byrde for dig?’ Sådan sagde en 80-årig mand ved navn Barzillaj til kong David af Israel. I Bibelen omtales denne Barzillaj som „en meget velstående mand“. (2 Samuel 19:32, 35) Han boede i Gileads land, et bjergrigt område øst for Jordanfloden. — 2 Samuel 17:27; 19:31.

Under hvilke omstændigheder udtalte Barzillaj disse ord? Og hvad fik denne ældre mand til at sige sådan til David?

Oprør mod kongen

David var i fare. Hans søn Absalom havde tilranet sig tronen efter at have ’stjålet Israels mænds hjerte’. Det stod klart at Absalom ikke havde til hensigt at skåne nogen der var loyale mod hans far; derfor forlod David og hans tjenere Jerusalem. (2 Samuel 15:6, 13, 14) Da David ankom til Mahanajim, et område øst for Jordan, blev han hjulpet af Barzillaj.

Sammen med to andre mænd bragte Barzillaj en mængde forsyninger til David. Disse tre loyale undersåtter af David viste at de fuldt ud forstod den vanskelige situation som David og hans mænd befandt sig i, idet de sagde: „Folkene er blevet sultne og trætte og tørstige i ørkenen.“ Barzillaj, Sjobi og Makir gjorde alt hvad der stod i deres magt for at dække folkenes behov og forsynede David  og hans mænd med senge, hvede, byg, mel, ristet korn, hestebønner, linser, honning, smør, småkvæg og andre ting. — 2 Samuel 17:27-29.

Det var forbundet med stor risiko at hjælpe David. Absalom ville sandsynligvis ikke lade nogen som helst der støttede den retmæssige konge, slippe ustraffet. Det var derfor modigt af Barzillaj at vise sin loyalitet over for David.

Situationen vender

Inden længe stødte Absaloms oprørsstyrker på Davids mænd. Det kom til kamp i Efraims skov, sikkert i området omkring Mahanajim. Absaloms hær blev slået, „og det blev et stort nederlag for dem dér den dag“. Absalom selv forsøgte at flygte, men inden længe blev han dræbt. — 2 Samuel 18:7-15.

David var igen Israels ubestridte konge. Nu behøvede hans tilhængere ikke længere at leve som flygtninge. Som følge af deres loyalitet over for David vandt de desuden hans respekt og taknemmelighed.

På Davids vej tilbage til Jerusalem ’kom gileaditten Barzillaj ned fra Rogelim og ledsagede kongen til Jordan, så han kunne tage afsked med ham ved Jordan’. David sagde ved denne lejlighed til den aldrende Barzillaj: „Kom du med mig over, så vil jeg sørge for dit underhold hos mig i Jerusalem.“ — 2 Samuel 19:15, 31, 33.

David har uden tvivl følt stor taknemmelighed mod Barzillaj, og det ser ikke ud til at kongen bare ønskede at sige ham tak med materielle fornødenheder. Barzillaj var en velhavende mand og havde ikke brug for en sådan understøttelse. Måske ville David gerne have denne aldrende mand ved det kongelige hof på grund af hans tiltalende egenskaber. Det var en stor ære at få en varig plads ved det kongelig hof, og Barzillaj ville få mulighed for at nyde de privilegier der var forbundet med at være kongens ven.

Beskeden og realistisk

Som svar på kongens indbydelse sagde Barzillaj: „Hvor mange dage har jeg igen af mit livs år at jeg skulle drage med kongen op til Jerusalem? I dag er jeg firs år gammel. Kan jeg kende forskel på noget godt og noget dårligt, eller kan din tjener smage hvad jeg spiser og drikker, eller kan jeg høre sangeres og sangerinders stemmer mere?“ (2 Samuel 19:34, 35) Dermed afslog han på en respektfuld måde Davids invitation og gav afkald på en stor forret. Men hvorfor gjorde han det?

En af grundene til Barzillajs beslutning kan have været hans høje alder og de begrænsninger det medførte. Måske har han tænkt at han kun havde kort tid tilbage inden han ville dø. (Salme 90:10) Han havde gjort hvad han kunne for at støtte David, men var samtidig klar over at hans høje alder lagde nogle begrænsninger på ham. Barzillaj lod ikke tanken om prestige og en fremtrædende stilling hindre ham i at se realistisk på sine egne muligheder og evner. I modsætning til den ambitiøse Absalom var Barzillaj vís og beskeden. — Ordsprogene 11:2.

En anden grund til Barzillajs beslutning kan have været at han ikke ønskede at hans begrænsninger på nogen måde skulle stå i vejen for den guddommeligt udvalgte konges arbejde. Barzillaj spurgte: „Hvorfor skulle din tjener yderligere være en byrde for min herre  kongen?“ (2 Samuel 19:35) Selvom Barzillaj stadig støttede David, har han givetvis ment at en yngre mand bedre ville kunne klare de forskellige opgaver. Barzillaj henviste formentlig til sin egen søn da han sagde: „Her er din tjener Kimham. Lad ham gå over med min herre kongen; gør så mod ham hvad der synes godt i dine øjne.“ David følte sig ikke krænket, men indvilligede i dette forslag. Inden han gik over Jordan, ’kyssede han Barzillaj og velsignede ham’. — 2 Samuel 19:37-39.

Nødvendigt med ligevægt

Beretningen om Barzillaj viser nødvendigheden af at være ligevægtig. På den ene side ønsker vi ikke at sige nej til et tjenesteprivilegium eller undlade at tragte efter det fordi vi gerne vil leve et stille og roligt liv, eller fordi vi føler at vi ikke er i stand til at bære et ansvar. Gud kan kompensere for vore mangler hvis vi ser hen til ham efter styrke og visdom. — Filipperne 4:13; Jakob 4:17; 1 Peter 4:11.

På den anden side må vi erkende vore begrænsninger. En kristen har måske i forvejen meget travlt med åndelige gøremål og indser at han risikerer at forsømme andre bibelske forpligtelser, som for eksempel at tage sig af sin familie, hvis han siger ja til flere opgaver. Ville det ikke være et tegn på beskedenhed og rimelighed hvis han i en sådan situation sagde nej til at påtage sig flere opgaver på nuværende tidspunkt? — Filipperne 4:5; 1 Timoteus 5:8.

Barzillajs gode eksempel er værd at grunde over. Han var loyal, modig, gavmild og beskeden, og frem for alt var han besluttet på at lade Guds interesser komme før sine egne. — Mattæus 6:33.

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Den 80-årige Barzillaj foretog en anstrengende rejse for at hjælpe David

GILEAD

Rogelim

Sukkot

Mahanajim

Jordanfloden

Gilgal

Jeriko

Jerusalem

EFRAIM

[Illustration på side 13]

Hvorfor afslog Barzillaj Davids tilbud?