Har du syndet mod den hellige ånd?
Har du syndet mod den hellige ånd?
„Der er synd som er til døden.“ — 1 JOHANNES 5:16.
1, 2. Hvordan ved vi at det er muligt at synde mod Guds hellige ånd?
„TANKEN om at jeg skulle have syndet mod den hellige ånd, har pint og plaget mig.“ Sådan skrev en kvinde i Tyskland, til trods for at hun tjente Gud. Men kan en kristen virkelig synde mod Guds hellige ånd, eller virksomme kraft?
2 Ja, det er muligt at synde mod Jehovas hellige ånd. „Enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet menneskene,“ sagde Jesus Kristus, „men bespottelse imod ånden vil ikke blive tilgivet.“ (Mattæus 12:31) Vi får også advarselen: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom.“ (Hebræerne 10:26, 27) Og apostelen Johannes skrev: „Der er synd som er til døden.“ (1 Johannes 5:16) Men er det overladt til den der har begået en alvorlig overtrædelse, selv at bedømme om han eller hun har begået en „synd som er til døden“?
Anger og sindsændring fører til tilgivelse
3. Hvordan forholder det sig sandsynligvis hvis vi er dybt bedrøvede over en synd vi har begået?
3 Det er Jehova der i sidste ende dømmer overtrædere. Ja, vi må alle aflægge regnskab over for ham, og han er altid retfærdig. (1 Mosebog 18:25; Romerne 14:12) Det er Jehova der afgør om vi har begået en utilgivelig synd, og det er ham der kan tage sin ånd fra os. (Salme 51:11) Men hvis vi er dybt bedrøvede over en synd vi har begået, er der stor sandsynlighed for at vi oprigtigt har angret, eller ændret sind. Hvad er ægte sindsændring da?
4. (a) Hvordan vil du definere sindsændring? (b) Hvorfor er ordene i Salme 103:10-14 så trøstende?
4 At ændre sind vil sige at man ændrer indstilling til en tidligere forkert handling eller en handling man har haft til hensigt at gøre. Det betyder at man er ked af eller fortryder det man har gjort, og vender sig bort fra den syndige adfærd. Hvis vi har begået en alvorlig synd, men har taget de nødvendige skridt for at vise at vi virkelig har ændret sind, kan vi hente trøst i salmistens ord: „Han [Jehova] har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. For så høj som himmelen er over jorden, er hans loyale hengivenhed overvældende mod dem der frygter ham. Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Salme 103:10-14.
5, 6. Nævn hovedtanken i Første Johannesbrev 3:19-22, og forklar hvad apostelens ord betyder.
5 Vi kan også finde trøst i apostelen Johannes’ ord: „På dette skal vi kende at vi er af sandheden, og vi skal berolige vort hjerte over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting. I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed i tale over for Gud; og hvad vi end beder om, får vi fra ham, fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.“ — 1 Johannes 3:19-22.
6 Vi ved at „vi er af sandheden“ fordi vi viser broderlig kærlighed og ikke gør det til en vane at synde. (Salme 119:11) Hvis vi af en eller anden grund føler os fordømt, gør vi vel i at huske at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. Jehova er barmhjertig mod os fordi han er klar over at vi viser „broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“, kæmper mod synden og bestræber os for at gøre hans vilje. (1 Peter 1:22) Vores hjerte vil ’ikke fordømme os’ når vi stoler på Jehova, viser broderlig hengivenhed og ikke forsætligt bliver ved med at synde. Vi vil have „frimodighed i tale over for Gud“ når vi beder til ham, og han vil svare os fordi vi holder hans bud.
Nogle der syndede mod ånden
7. Hvad er afgørende for om en synd kan tilgives eller ej?
7 Hvilke synder bliver ikke tilgivet? For at besvare det spørgsmål vil vi se nærmere på nogle bibelske eksempler. Hvis vi har angret en alvorlig synd, men stadig er dybt ulykkelige over det vi har gjort, vil denne gennemgang være til trøst for os. Af eksemplerne vil det nemlig fremgå at det ikke så meget er et spørgsmål om hvilken slags synd en person har begået; det er snarere motivet, hjertetilstanden og graden af forsætlighed der er afgørende for om en synd kan tilgives eller ej.
8. Hvordan syndede nogle af jødernes religiøse ledere i det første århundrede mod den hellige ånd?
8 Jødernes religiøse ledere som i det første århundrede ondsindet modstod Jesus Kristus, syndede mod den hellige ånd. De så Guds ånd virke gennem Jesus når han udførte mirakler der ærede Jehova. Men disse fjender af Jesus tilskrev Satan Djævelen denne mirakuløse kraft. Ifølge Jesus begik de der således spottede Guds hellige ånd, derved en synd som hverken ville blive tilgivet i den nuværende „tingenes ordning eller i den kommende“. — Mattæus 12:22-32.
9. Hvad er bespottelse, og hvad sagde Jesus herom?
9 Bespottelse er ond, bagtalerisk og ærekrænkende tale. Eftersom den hellige ånd kommer fra Gud, er det at tale mod hans ånd det samme som at tale mod Jehova. Hvis man gør det uden at ændre sind, begår man en utilgivelig synd. Det som Jesus sagde om en sådan synd, viser at Jesus her refererede til dem der med vilje modsætter sig Guds hellige ånds virke. Fordi Jehovas ånd virkede gennem Jesus, men farisæerne tilskrev Djævelen denne kraft, gjorde de sig skyldige i bespottelse af ånden. Jesus erklærede derfor: „Den der taler bespotteligt imod den hellige ånd, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.“ — Markus 3:20-29.
10. Hvorfor blev Judas kaldt „undergangens søn“?
10 Tænk også over tilfældet med Judas Iskariot. Han handlede uærligt ved at stjæle af pengekassen som han havde fået ansvaret for. (Johannes 12:5, 6) På et tidspunkt henvendte Judas sig til jødernes ledere og aftalte at forråde Jesus for 30 sølvstykker. Judas følte skyld efter at han havde forrådt Jesus, men han angrede aldrig sin overlagte synd. Følgelig er Judas ikke værdig til at få en opstandelse. Jesus kaldte ham derfor „undergangens søn“. — Johannes 17:12; Mattæus 26:14-16.
Nogle der ikke syndede mod den hellige ånd
11-13. Hvordan syndede kong David i forbindelse med Batseba, og hvordan kan det trøste os at se hvordan Gud tog sig af sagen?
11 Det hænder at kristne der har bekendt en alvorlig synd og modtaget åndelig hjælp fra menighedens ældste, bliver ved med at føle sig tynget af det de har gjort. (Jakob 5:14) Hvis vi personligt kæmper med sådanne problemer, vil det højst sandsynligt gavne os at se hvad Bibelen siger om dem hvis synder blev tilgivet.
12 Kong David syndede groft i forbindelse med Urias’ hustru, Batseba. Efter at David fra sit tag havde set denne smukke kvinde bade sig, fik han hende hentet til sit palads og havde omgang med hende. Da han senere fik at vide at hun var blevet gravid, planlagde han at få hendes mand, Urias, til at ligge hos hende for at skjule ægteskabsbruddet. Men da planen mislykkedes, sørgede kongen for at Urias blev slået ihjel i kamp. Derefter blev Batseba Davids hustru, og hun fødte ham et barn der døde. — 2 Samuel 11:1-27.
13 Jehova var opmærksom på det der var sket, og tog sig af det. Han tilgav David og tog øjensynlig faktorer som hans anger og den pagt om et rige som han havde indgået med ham, i betragtning. (2 Samuel 7:11-16; 12:7-14) Batseba havde åbenbart en angrende indstilling, for hun fik det privilegium at blive mor til kong Salomon og stammoder til Jesus Kristus. (Mattæus 1:1, 6, 16) Hvis vi har syndet, er det godt at huske at Jehova lægger mærke til vores angrende indstilling.
14. Hvad viser kong Manasses tilfælde om rækkevidden af Guds tilgivelse?
14 Hvor langt Jehovas tilgivelse rækker, fremgår også af eksemplet med kong Manasse af Juda. Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne. Manasse rejste altre for Ba’al, tilbad „hele himmelens hær“ og byggede endda altre for falske guder i templets to forgårde. Han lod sine sønner gå gennem ilden, tilskyndede til spiritistiske handlinger og fik Judas og Jerusalems indbyggere „til at handle værre end de nationer som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner“. De advarsler Guds profeter forkyndte, blev ikke fulgt. Til sidst blev Manasse taget til fange af Assyriens konge. Under sit fangenskab ændrede Manasse sind og blev ydmygt ved med at bede til Gud, der tilgav ham og genindsatte ham som konge i Jerusalem, hvor han fremmede den sande tilbedelse. — 2 Krønikebog 33:2-17.
15. Hvilken episode i apostelen Peters liv viser at Jehova tilgiver „i rigt mål“?
15 Flere hundrede år senere begik apostelen Peter en alvorlig synd da han fornægtede Jesus. (Markus 14:30, 66-72) Men Jehova tilgav Peter „i rigt mål“. (Esajas 55:7) Hvorfor? Fordi Peter oprigtigt ændrede sind. (Lukas 22:62) På Pinsedagen 50 dage senere var det tydeligt for enhver at Gud havde tilgivet Peter, for den dag fik han det privilegium at aflægge et frimodigt vidnesbyrd om Jesus. (Apostelgerninger 2:14-36) Er der da grund til at tro at Gud vil være mindre tilgivende over for oprigtigt angrende kristne i dag? „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ sang salmisten, „for hos dig er tilgivelsen.“ — Salme 130:3, 4.
Stol på Jehovas tilgivelse og få fred i sindet
16. Hvad skal der til for at Gud vil tilgive os?
16 De foregående eksempler skulle være med til at mindske vores frygt for at have syndet mod den hellige ånd. De viser at Jehova tilgiver syndere der angrer og ændrer sind. Det er af allerstørste vigtighed at vi beder inderligt til Gud. Hvis vi har syndet, kan vi bede om tilgivelse på grundlag af Jesu genløsningsoffer, Jehovas barmhjertighed, vores nedarvede ufuldkommenhed og den trofaste tjeneste vi har ydet. Når vi kender Jehovas ufortjente godhed, kan vi søge tilgivelse i tillid til at den vil blive givet os. — Efeserne 1:7.
17. Hvad skal vi gøre hvis vi har syndet og har brug for åndelig hjælp?
17 Hvad så hvis vi har syndet, men ikke er i stand til at bede til Jehova fordi vores synd har gjort os åndeligt syge? I den forbindelse skrev disciplen Jakob: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ — Jakob 5:14, 15.
18. Hvorfor har en der bliver udelukket af menigheden, ikke nødvendigvis begået en utilgivelig synd?
18 Selv hvis en overtræder ikke ændrer sind i første omgang og derfor bliver udelukket af menigheden, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at han har begået en utilgivelig synd. Om en salvet kristen i Korinth som havde begået en synd og var blevet udelukket af menigheden, skrev Paulus: „Denne irettesættelse givet af flertallet er tilstrækkelig for et sådant menneske, så at I nu tværtimod frit skal tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse.“ (2 Korinther 2:6-8; 1 Korinther 5:1-5) For at komme åndeligt på fode igen bliver overtrædere imidlertid nødt til at tage imod bibelsk hjælp fra kristne ældste og i gerning vise at de virkelig har ændret sind. De må ’frembringe frugter som stemmer med sindsændringen’. — Lukas 3:8.
19. Hvad kan hjælpe os til at forblive „sunde i troen“?
19 Hvad kan være årsagen til at man tror man har syndet mod den hellige ånd? Det kan for eksempel være en overdrevent følsom samvittighed eller et svækket fysisk eller mentalt helbred. I et sådant tilfælde kan det være en hjælp at bede til Jehova og sørge for at få noget ekstra hvile. Vi må især passe på ikke at lade Satan tage modet fra os så vi holder op med at tjene Gud. Eftersom Jehova ikke har behag i den ugudeliges død, har han naturligvis slet ikke behag i at miste en af sine tjenere. Hvis vi er bange for at vi har syndet mod den hellige ånd, må vi derfor fortsætte med at tage næring til os fra Guds ord, blandt andet fra Salmerne, der kan være til stor trøst. Vi må blive ved med at overvære menighedens møder og deltage i forkyndelsen. Gør vi det, vil det hjælpe os til at være „sunde i troen“ og befri os for frygten for at have begået en utilgivelig synd. — Titus 2:2.
20. Hvilket ræsonnement kan hjælpe en til at forstå at man ikke har syndet mod den hellige ånd?
20 Alle som frygter at de har syndet mod den hellige ånd, må spørge sig selv: ’Har jeg handlet bespotteligt mod den hellige ånd? Har jeg oprigtigt angret min synd? Tror jeg på Guds tilgivelse? Er jeg en frafalden der nægter at tage imod det åndelige lys?’ Disse spørgsmål vil højst sandsynligt få dem til at indse at de ikke har handlet bespotteligt mod Guds hellige ånd eller er blevet frafaldne. De har angret, og de tror og stoler på Jehovas tilgivelse. Og i så fald har de ikke syndet mod Jehovas hellige ånd.
21. Hvilke spørgsmål vil den næste artikel komme ind på?
21 Det er en stor trøst og opmuntring at have vished for at man ikke har syndet mod den hellige ånd! Der er dog nogle spørgsmål i forbindelse med dette emne som den næste artikel vil komme ind på. For eksempel kan vi hver især spørge os selv: ’Lader jeg mig virkelig lede af Guds hellige ånd? Er det tydeligt at jeg bærer dens frugt?’
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan vi sige at det er muligt at synde mod den hellige ånd?
• Hvad vil det sige at ændre sind?
• Hvem syndede mod den hellige ånd da Jesus var på jorden?
• Hvordan kan man overvinde frygten for at have begået en utilgivelig synd?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
De der påstod at Jesus udførte mirakler ved Satans kraft, syndede mod Guds hellige ånd
[Illustration på side 18]
Skønt Peter fornægtede Jesus, begik han ikke en utilgivelig synd
