Spørgsmål fra læserne

I betragtning af at høsten officielt begyndte samtidig med at alle de mandlige israelitter deltog i de usyrede brøds højtid, hvem høstede så førstegrøden af den byg som blev bragt til helligdommen?

I Moseloven havde israelitterne fået følgende påbud: „Tre gange om året skal enhver af mandkøn hos dig vise sig for Jehova din Gud på det sted som han udvælger: ved de usyrede brøds højtid, ugefesten og ved løvhyttefesten.“ (5 Mosebog 16:16) Fra kong Salomons tid og fremefter var det sted som Gud udvalgte, templet i Jerusalem.

Den første af de tre højtider blev holdt i det tidlige forår og blev kaldt de usyrede brøds højtid. Denne højtid begyndte dagen efter at man havde fejret påsken den 14. nisan og varede ved i syv dage til og med den 21. nisan. Højtidens anden dag, den 16. nisan, markerede begyndelsen til den første høst i jødernes religiøse kalenderår. Netop den dag skulle ypperstepræsten tage „et neg af førstegrøden“ af byghøsten og „svinge [det] frem og tilbage for Jehovas ansigt“ i helligdommen. (3 Mosebog 23:5-12) Men hvem var der til at høste denne førstegrøde når Loven krævede at alle af mandkøn skulle være til stede ved de usyrede brøds højtid?

Påbuddet om at bringe førstegrøden af høsten som et offer til Jehova i forbindelse med de usyrede brøds højtid blev givet til nationen som et hele. Det var ikke nødvendigt at hver enkelt skulle påbegynde høsten og bringe sin egen førstegrøde til templet. Meningen var at enkeltpersoner som repræsenterede nationen, skulle gøre det. Selve afskæringen af neget til de usyrede brøds højtid kunne altså foretages af en delegation der blev udsendt til en nærliggende bygmark. Herom skriver Encyclopaedia Judaica: „Hvis byggen var moden, tog man den fra Jerusalems nærmeste omegn; hvis ikke, kunne man hente den et hvilket som helst sted i Israel. Den blev høstet af tre mænd, hver med sin egen le og kurv.“ Et bygneg blev derefter overgivet til ypperstepræsten, som ofrede det til Jehova.

Påbuddet om at ofre førstegrøden af høsten til Jehova gav israelitterne en fortrinlig lejlighed til at udtrykke deres taknemmelighed for at Jehova velsignede landet og høsten. (5 Mosebog 8:6-10) Og ikke nok med dét; denne ceremonielle ofring var „en skygge af kommende goder“. (Hebræerne 10:1) Det er værd at lægge mærke til at Jesus Kristus blev oprejst den 16. nisan år 33, samme dag som man ofrede førstegrøden af høsten til Jehova. Apostelen Paulus skrev om Jesus: „Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden. . . . Men hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias’ nærværelse, de der tilhører ham.“ (1 Korinther 15:20-23) Det neg af førstegrøden som ypperstepræsten svingede frem og tilbage for Jehovas åsyn, var et billede på den opstandne Jesus Kristus — den første som nogen sinde var blevet oprejst fra de døde til det evige liv. På den måde banede Jesus vejen for at menneskene kunne blive udfriet fra synd og død.

[Kildeangivelse på side 26]

© 2003 BiblePlaces.com