Vil du ’blive ved med at vandre ved ånd’?
Vil du ’blive ved med at vandre ved ånd’?
„Bliv ved med at vandre ved ånd, så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.“ — GALATERNE 5:16.
1. Hvordan kan man overvinde frygten for at synde mod ånden?
DER findes en måde hvorpå man kan overvinde frygten for at synde mod Jehovas hellige ånd. Det er ved at følge apostelen Paulus’ råd: „Bliv ved med at vandre ved ånd, så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.“ (Galaterne 5:16) Hvis vi lader Guds ånd lede os, vil vi ikke blive overvundet af urette kødelige ønsker. — Romerne 8:2-10.
2, 3. Hvordan vil det påvirke os hvis vi bliver ved med at vandre ved ånd?
2 Når vi ’bliver ved med at vandre ved ånd’, vil Guds virksomme kraft motivere os til at adlyde Jehova. Den vil få os til at lægge gudfrygtige egenskaber for dagen i vores tjeneste, i menigheden, i hjemmet, ja, hvor vi end er. Åndens frugt vil være tydelig i den måde vi opfører os på over for vores ægtefælle, børn, trosfæller og andre.
3 Når vi ’set fra Guds standpunkt lever med hensyn til ånden’, vil vi kunne afholde os fra synd. (1 Peter 4:1-6) Hvis vi er under åndens indflydelse, vil vi aldrig begå en utilgivelig synd. Men på hvilke andre måder vil det påvirke os at vi bliver ved med at vandre ved ånd?
Hold dig nær til Gud og Kristus
4, 5. Hvordan påvirker det at vi vandrer ved ånd, vores syn på Jesus?
4 Fordi vi vandrer ved hellig ånd, kan vi bevare et nært forhold til Gud og hans søn. I et brev til sine trosfæller i Korinth, der tidligere havde været afgudsdyrkere, skrev Paulus følgende om de åndelige gaver: „Derfor gør jeg jer bekendt med at ingen som taler ved Guds ånd, siger: ’Jesus er forbandet!’ og ingen kan sige: ’Jesus er Herre!’ undtagen ved hellig ånd.“ (1 Korinther 12:1-3) Enhver ånd der får folk til at forbande Jesus, må stamme fra Satan Djævelen. Som kristne der vandrer ved hellig ånd, er vi imidlertid overbeviste om at Jehova oprejste Jesus fra de døde og gav ham en højere stilling end nogen anden skabning. (Filipperne 2:5-11) Vi tror på Kristi genløsningsoffer og anerkender Jesus som den Herre Gud har sat over os.
5 I det første århundrede var der visse såkaldt kristne der fornægtede at Jesus var kommet i kødet. (2 Johannes 7-11) De der antog dette forkerte synspunkt, afviste den sande lære om Jesus, Messias. (Markus 1:9-11; Johannes 1:1, 14) Når vi vandrer ved hellig ånd, beskytter det os mod at bukke under for et sådant frafald. Men det er kun hvis vi holder os åndeligt vågne at vi kan blive ved med at nyde godt af Jehovas ufortjente godhed og ’fortsat vandre i sandheden’. (3 Johannes 3, 4) Lad os derfor være besluttede på at afvise enhver form for frafald så vi kan bevare et stærkt forhold til vores himmelske Fader.
6. Hvilke egenskaber frembringer Guds ånd i dem der vandrer ved ånd?
6 Paulus nævnte frafald i form af afgudsdyrkelse og sekter som „kødets gerninger“ på linje med utugt og skamløshed. Men samtidig forklarede han: „De som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker. Når vi lever ved ånd, så lad os også fortsat vandre regelret ved ånd.“ (Galaterne 5:19-21, 24, 25) Hvilke egenskaber frembringer Guds virksomme kraft da i dem der lever og vandrer ved ånd? „Åndens frugt,“ skrev Paulus, er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Galaterne 5:22, 23) Vi vil nu se på disse forskellige dele af åndens frugt.
’Vi skal elske hinanden’
7. Hvad er kærlighed, og hvad er nogle af dens kendetegn?
7 Kærlighed — som er en del af åndens frugt — indebærer ofte en dyb hengivenhed og uselvisk omsorg for andre, forenet med en stærk personlig tilknytning til dem. Bibelen siger at „Gud er kærlighed“, for han er selve indbegrebet af denne egenskab. Den store kærlighed Gud og hans søn har til menneskene, er blandt andet kommet til udtryk gennem Jesu Kristi genløsningsoffer. (1 Johannes 4:8; Johannes 3:16; 15:13; Romerne 5:8) Som disciple af Jesus kan vi kendes på den kærlighed vi har til hinanden. (Johannes 13:34, 35) Ja, vi har faktisk fået påbud om at vi skal „elske hinanden“. (1 Johannes 3:23) Og Paulus siger at kærligheden er langmodig og venlig. Den er ikke skinsyg og er ikke brovtende, opfører sig ikke uanstændigt og søger ikke sine egne interesser. Kærligheden lader sig ikke provokere og holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig med sandheden, ikke over uretfærdigheden. Kærligheden tåler, tror, håber og udholder alt. Og så svigter den aldrig. — 1 Korinther 13:4-8.
8. Hvorfor bør vi vise vores trosfæller kærlighed?
8 Hvis vi lader Guds ånd frembringe kærlighed i os, vil denne egenskab præge vores forhold til Gud og næsten. (Mattæus 22:37-39) „Den der ikke elsker, forbliver i døden,“ skrev apostelen Johannes. „Enhver der hader sin broder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ (1 Johannes 3:14, 15) En manddraber kunne kun finde sikkerhed i en israelitisk tilflugtsby hvis han ikke havde næret had til den der var blevet slået ihjel. (5 Mosebog 19:4, 11-13) Hvis vi lader os lede af den hellige ånd, vil vi vise vores kærlighed til Gud, vores trosfæller og andre.
„Jehovas glæde er jeres fæstning“
9, 10. Hvad er glæde, og hvilke grunde har vi blandt andet til at være glade?
9 Glæde er en følelse af lykke. Der siges om Jehova at han er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11; Salme 104:31) Sønnen fryder sig over at gøre sin Faders vilje. (Salme 40:8; Hebræerne 10:7-9) Og „Jehovas glæde er [vores] fæstning“. — Nehemias 8:10.
10 Med den glæde vi får fra Gud, følger en dyb tilfredshed over at gøre Guds vilje selv når vi oplever trængsler, sorg og forfølgelse. Tænk hvilken lykke ’kundskaben om Gud’ giver os! (Ordsprogene 2:1-5) Den glæde som forholdet til Gud fylder os med, bygger på nøjagtig kundskab og tro på ham og på Jesu genløsningsoffer. (1 Johannes 2:1, 2) At være en del af det eneste ægte internationale brodersamfund der findes, er også noget der glæder os. (Zefanias 3:9; Haggaj 2:7) Vores håb om Riget og det store privilegium det er at forkynde den gode nyhed, gør os glade. (Mattæus 6:9, 10; 24:14) Det samme gør muligheden for at opnå evigt liv. (Johannes 17:3) Eftersom vi har et sådant fantastisk håb, kan vi ’ikke andet end fryde os’. — 5 Mosebog 16:15.
Vær fredelige og langmodige
11, 12. (a) Hvordan vil du definere fred? (b) Hvilken virkning har Guds fred på os?
11 Fred — en anden del af åndens frugt — er en tilstand af ro og uforstyrrethed. Vores himmelske Fader er fredens Gud, og vi forsikres om at „Jehova vil velsigne sit folk med fred“. (Salme 29:11; 1 Korinther 14:33) Jesus sagde til sine disciple: „Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.“ (Johannes 14:27) Hvordan ville det hjælpe hans disciple?
12 Den fred Jesus gav disciplene, beroligede deres hjerte og sind og fjernede deres frygt. Denne fred mærkede de især da de fik den lovede hellige ånd. (Johannes 14:26) Under åndens indflydelse og som svar på vores bønner i dag mærker vi denne uforlignelige „Guds fred“, der beroliger vores sind og hjerte. (Filipperne 4:6, 7) Desuden hjælper Jehovas ånd os til at være rolige og holde fred med vores trosfæller og alle andre. — Romerne 12:18; 1 Thessaloniker 5:13.
13, 14. Hvad er langmodighed, og hvorfor er det en egenskab vi bør lægge for dagen?
13 Egenskaben langmodighed er nært knyttet til fredsommelighed, for at være langmodig vil sige at man tålmodigt udholder provokationer eller forurettelser i håb om at der vil ske en bedring i situationen. Gud er langmodig. (Romerne 9:22-24) Også Jesus viser denne egenskab, og det kan være til gavn for os, for Paulus skrev: „Grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ — 1 Timoteus 1:16.
14 Langmodighed hjælper os til at klare det når andre siger eller gør noget uvenligt eller tankeløst. Paulus gav sine trosfæller denne tilskyndelse: „Vær langmodige over for alle.“ (1 Thessaloniker 5:14) Eftersom vi alle er ufuldkomne og begår fejl, ønsker vi naturligvis at andre vil være tålmodige, eller langmodige, med os når vi fejler over for dem. Lad os derfor hver især bestræbe os for at „være langmodige med glæde“. — Kolossenserne 1:9-12.
Vis venlighed og godhed
15. Forklar hvad venlighed indebærer, og nævn eksempler på nogle der har vist denne egenskab.
15 Venlighed indebærer at man er præget af velvilje og imødekommenhed og viser dette i ord såvel som handling. Jehova er venlig, og det er hans søn også. (Romerne 2:4; 2 Korinther 10:1) Det er et krav til Guds og Kristi tjenere at de viser venlighed. (Kolossenserne 3:12) Selv mennesker uden et personligt forhold til Gud har vist andre „en usædvanlig menneskekærlighed“, eller venlighed. (Apostelgerninger 27:3; 28:2) Vi vil derfor også kunne vise venlighed hvis vi ’bliver ved med at vandre ved ånd’!
16. Nævn nogle af de tilfælde hvor vi bør vise venlighed.
16 Selv hvis vi med rette er blevet vrede på grund af andres sårende ord eller hensynsløse opførsel, er det muligt at lægge venlighed for dagen. „Bliv vrede, men synd dog ikke,“ sagde Paulus. „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen. . . . Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Efeserne 4:26, 27, 32) Det er især vigtigt at være venlig over for dem der er udsat for prøvelser. Men det ville naturligvis ikke være et udtryk for venlighed hvis en kristen ældste var bange for at såre en trosfælle og derfor undlod at give bibelsk vejledning selvom vedkommende var i fare for at komme bort fra alt hvad der er ’godt, retfærdigt og sandt’. — Efeserne 5:9.
17, 18. Hvordan defineres godhed, og hvor meget skulle denne egenskab fylde i vores liv?
17 Godhed er den rette etiske beskaffenhed, moralsk fortræffelighed, den egenskab at være god. Gud er god i absolut forstand. (Salme 25:8; Zakarias 9:17) Jesus er også god og retskaffen, men selvom han ejer egenskaben godhed, ville han ikke tillade at man brugte betegnelsen „god“ om ham som tiltaleform da man kaldte ham „gode lærer“. (Markus 10:17, 18) Det var tydeligvis fordi han anerkendte at Gud er det ypperste eksempel i godhed.
18 Den nedarvede synd hæmmer vores evne til at gøre godt. (Romerne 5:12) Men hvis vi beder Gud om at ’lære os godhed’, vil vi kunne lægge denne egenskab for dagen. (Salme 119:66) Paulus skrev til sine trosfæller i Rom: „Jeg [er] nu også selv overbevist om at I også selv er fulde af godhed, da I er blevet fyldt med al kundskab.“ (Romerne 15:14) En kristen tilsynsmand må være „en ven af det gode“. (Titus 1:7, 8) Hvis vi lader os lede af Guds ånd, vil vi blive kendt for vores godhed, og Jehova vil ’huske det til gunst for os’. — Nehemias 5:19; 13:31.
„Tro uden hykleri“
19. Definer hvad tro er ifølge Hebræerbrevet 11:1.
19 Tro — som er endnu en del af åndens frugt — er „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Hvis vi har tro, er vi overbeviste om at alt hvad Jehova lover, er så godt som opfyldt. Det overbevisende vidnesbyrd om usynlige virkeligheder er så stærkt at troen siges at være identisk med dette vidnesbyrd. For eksempel overbeviser eksistensen af det skabte os om at der findes en Skaber. Det er den form for tro vi vil vise hvis vi bliver ved med at vandre ved ånd.
20. Hvori består „den synd som let omklamrer os“, og hvordan kan vi undgå denne synd og kødets gerninger?
20 Mangel på tro er „den synd som let omklamrer os“. (Hebræerne 12:1) Vi må støtte os til Guds ånd for at undgå kødets gerninger og materialisme samt falske læresætninger som kan ødelægge troen. (Kolossenserne 2:8; 1 Timoteus 6:9, 10; 2 Timoteus 4:3-5) Guds ånd frembringer en tro hos Jehovas tjenere i dag der svarer til den tro som førkristne vidner og andre bibelske personer havde. (Hebræerne 11:2-40) Og den „tro uden hykleri“ som vi har, kan så styrke andres tro. — 1 Timoteus 1:5; Hebræerne 13:7.
Vis mildhed og selvbeherskelse
21, 22. Hvordan defineres mildhed, og hvorfor bør vi vise denne egenskab?
21 At være mild vil sige at man er blid af temperament og har en hensynsfuld optræden. En af Guds egenskaber er mildhed. Det ved vi fordi Jesus havde et mildt sind, og han genspejlede til fuldkommenhed Jehovas personlighed. (Mattæus 11:28-30; Johannes 1:18; 5:19) Hvad kræves der så af os som Guds tjenere?
22 Det forventes at vi som kristne ’udviser al mildhed mod alle mennesker’. (Titus 3:2) Det gør sig gældende i forkyndelsen. Og de der har åndelige kvalifikationer, opmuntres til at hjælpe en kristen der har begået en overtrædelse, på fode igen „i mildhedens ånd“. (Galaterne 6:1) Vi kan alle bidrage til den kristne fred og enhed ved at vise „ydmyghed og mildhed“. (Efeserne 4:1-3) Det kan vi gøre ved til stadighed at vandre ved ånd og vise selvbeherskelse.
23, 24. Hvad er selvbeherskelse, og hvordan hjælper denne egenskab os?
23 Selvbeherskelse sætter os i stand til at holde vores tanker, tale og handlinger i ave. Jehova ’beherskede sig’ i lang tid før han greb ind over for babylonierne som havde ødelagt Jerusalem. (Esajas 42:14) Hans søn ’efterlod os et forbillede’ ved at vise selvbeherskelse under sine lidelser. Og apostelen Peter vejledte sine medkristne om at de ’til deres kundskab skulle føje selvbeherskelse’. — 1 Peter 2:21-23; 2 Peter 1:5-8.
24 Det forventes at kristne ældste kan beherske sig. (Titus 1:7, 8) Men alle der lader sig lede af den hellige ånd, kan faktisk vise selvbeherskelse, og derved kan de undgå umoralitet, vulgær tale og alt hvad der ellers kunne vække Jehovas mishag. Hvis vi lader Guds ånd frembringe egenskaben selvbeherskelse i os, er det noget andre vil lægge mærke til. Det vil kunne høres på vores tale og ses på vores opførsel.
Bliv ved med at vandre ved ånd
25, 26. Hvordan vil det at vi vandrer ved ånd, påvirke vores liv nu og vores udsigter for fremtiden?
25 Hvis vi vandrer ved ånd, vil vi nidkært forkynde Riget. (Apostelgerninger 18:24-26) Vi vil være behagelige at omgås, og især vil de der har en gudfrygtig indstilling, glæde sig over at være sammen med os. Når vi lader os lede af den hellige ånd, vil vi også være til åndelig opmuntring for vores trosfæller. (Filipperne 2:1-4) Er det ikke hvad alle kristne ønsker at være?
26 I denne verden som Satan behersker, er det ikke nemt at vandre ved ånd. (1 Johannes 5:19) Ikke desto mindre er der i dag flere millioner der gør det. Hvis vi af hele vores hjerte stoler på Jehova der så kærligt skænker os sin hellige ånd, vil vi kunne glæde os over livet nu og for evigt vandre på hans retfærdige veje. — Salme 128:1; Ordsprogene 3:5, 6.
Hvad vil du svare?
• Hvordan påvirker det at vi ’vandrer ved ånd’, vores forhold til Gud og hans søn?
• Hvilke egenskaber består åndens frugt af?
• På hvilke måder kan vi vise at vi bærer Guds ånds frugt?
• Hvordan påvirker det at vi ’vandrer ved ånd’, vores nuværende liv og vores udsigter for fremtiden?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Jehovas hellige ånd fremmer kærligheden til vores trosfæller
[Illustration på side 24]
Venlighed kommer til udtryk i ord såvel som handling
