Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Ezekiels Bog — 2. del

DET er december 609 f.v.t., og Babylons konge har indledt sin endelige belejring af Jerusalem. Indtil nu har Ezekiels budskab til de landflygtige i Babylon hovedsagelig drejet sig om ét emne: Deres elskede by Jerusalems fald og ødelæggelse. Men nu skifter emnet i Ezekiels profetier og handler om dommen over de hedenske nationer, som vil fryde sig over den ulykke der rammer Guds folk. Da Jerusalem 18 måneder senere falder, skifter Ezekiel endnu en gang emne, og budskabet handler nu om den herlige genoprettelse af den sande tilbedelse.

Ezekiel 25:1–48:35 indeholder profetier om Israels nabofolk og om udfrielsen af Guds folk. * Med undtagelse af Ezekiel 29:17-20 er beretningen ordnet kronologisk og efter emner. Disse fire vers passer dog emnemæssigt ind her. Som en del af de inspirerede skrifter indeholder Ezekiels Bog et budskab som „er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.

’DETTE LAND ER BLEVET SOM EDENS HAVE’

(Ezekiel 25:1–39:29)

Jehova, der har forudset hvordan Ammon, Moab, Edom, Filisterland, Tyrus og Zidon vil reagere på Jerusalems fald, lader Ezekiel profetere imod dem. Ægypten vil blive lagt øde. ’Farao, Ægyptens konge, og hans folkemængde’ sammenlignes med en ceder der vil blive hugget om af „Babylons konges sværd“. — Ezekiel 31:2, 3, 12; 32:11, 12.

Omkring et halvt år efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. kommer en der er undsluppet, og siger til Ezekiel: „Byen er besejret!“ Profeten ’er nu ikke længere stum’ over for de landflygtige. (Ezekiel 33:21, 22) Han har nogle genoprettelsesprofetier at forkynde. Jehova „vil sætte én hyrde over dem, . . . [sin] tjener David“. (Ezekiel 34:23) Edom vil blive lagt øde, men Juda skal blive „som Edens have“. (Ezekiel 36:35) Jehova lover at beskytte sit genrejste folk mod Gogs angreb. — Ezekiel 38:2.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

29:8-12 — Hvilken periode omspændte de 40 år hvori Ægypten lå øde? Efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. flygtede de tilbageværende i Juda, trods Jeremias’ advarsler, til Ægypten. (Jeremias 24:1, 8-10; 42:7-22) Det blev dog ikke en tilflugt for dem, for Nebukadnezar marcherede mod Ægypten og erobrede landet. Det må være efter dette felttog at Ægypten lå øde i 40 år. Da Jehova er den der opfylder profetierne, kan vi have tillid til at den bibelske beretning er nøjagtig — selvom den verdslige historie ikke har noget vidnesbyrd om Ægyptens øde tilstand. — Esajas 55:11.

29:18 — Hvordan blev ’hvert hoved slidt skaldet og hver skulder slidt nøgen’? Nebukadnezars belejring af fastlandsbyen Tyrus var så intens og anstrengende at hans soldaters hoveder blev slidt skaldede af de gnavende hjelme, og deres skuldre slidt nøgne af at bære materialer til konstruktionen  af belejringstårne og fæstningsværker. — Ezekiel 26:7-12.

Hvad vi kan lære:

29:19, 20. Nebukadnezar fik kun meget lidt bytte i Tyrus, eftersom byens indbyggere undslap med størstedelen af deres rigdomme til deres øby. Selvom Nebukadnezar var en arrogant, selvoptaget og hedensk monark, ville Jehova kompensere ham for det arbejde han havde udført, ved at give ham Ægypten som „belønningen til hans kampstyrke“. Skulle vi da ikke efterligne den sande Gud ved at betale skat til myndighederne for det arbejde de udfører til gavn for os? Hverken de verdslige myndigheders adfærd eller måden de bruger skattepengene på, ophæver denne forpligtelse. — Romerne 13:4-7.

33:7-9. Nutidens vægterskare — den salvede rest — og dens medarbejdere må aldrig holde op med at forkynde den gode nyhed om Kristi rige og advare folk om den kommende ’store trængsel’. — Mattæus 24:21.

33:10-20. Vores frelse afhænger af om vi vender os bort fra den onde vej og gør som Gud kræver. For det er Jehovas vej der er rigtig.

36:20, 21. Eftersom israelitterne ikke levede op til det de var kendt som, nemlig „Jehovas folk“, vanhelligede de Guds navn blandt nationerne. Vi må aldrig nøjes med at være Jehovas tjenere af navn.

36:25, 37, 38. Det åndelige paradis som vi i dag har del i, er befolket med „en hjord af hellige“. Vi må derfor bestræbe os for at holde det rent.

38:1-23. Det er betryggende at vide at Jehova vil frelse sit folk fra Gog fra Magogs angreb. Gog er det navn Satan Djævelen, „denne verdens hersker“, fik da han blev nedstyrtet fra himmelen. Magogs land er det område i jordens nærhed som Satan og hans dæmoner er begrænset til. — Johannes 12:31; Åbenbaringen 12:7-12.

„RET DIT HJERTE MOD ALT DET SOM JEG VIL VISE DIG“

(Ezekiel 40:1–48:35)

Det er det 14. år efter at byen Jerusalem er blevet besejret. (Ezekiel 40:1) Seksoghalvtreds års landflygtighed venter stadig forude. (Jeremias 29:10) Ezekiel er nu nær ved 50 år gammel. I et syn bliver han bragt til Israels land. Der siges til ham: „Menneskesøn, se med dine øjne og hør med dine ører og ret dit hjerte mod alt det som jeg vil vise dig.“ (Ezekiel 40:2-4) Hvor må det have gjort indtryk på Ezekiel at få et syn af et nyt tempel!

I det prægtige tempel som Ezekiel ser, findes seks porte, tredive spiserum, Det Hellige, Det Allerhelligste, et alter af træ og  et brændofferalter. Ud fra templet flyder en strøm af vand der bliver til en rivende flod. (Ezekiel 47:1) Ezekiel får også et syn af de landområder stammerne får tildelt — hver andel strækker sig fra øst til vest med et forvaltningsområde mellem Judas område og Benjamins område. „Jehovas helligdom“ og „byen“ der kaldes Jehova-Sjamma, ligger i dette stykke. — Ezekiel 48:9, 10, 15, 35, fodnote.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

40:3–47:12 — Hvad skildrer templet i Ezekiels syn? Dette tempel af gigantisk størrelse som Ezekiel så i synet, blev faktisk aldrig bygget. Det skildrer Guds åndelige tempel — hans tempellignende ordning for ren tilbedelse i vor tid. (Ezekiel 40:2; Mika 4:1; Hebræerne 8:2; 9:23, 24) Synet af templet får en opfyldelse i „de sidste dage“, hvor præsteskaren bliver lutret. (2 Timoteus 3:1; Ezekiel 44:10-16; Malakias 3:1-3) Men det vil få en endelig opfyldelse i Paradiset. Tempelsynet var et løfte til de landflygtige jøder om at den sande tilbedelse ville blive genoprettet, og at hver jødisk familie ville få en arvelod i landet.

40:3–43:17 — Hvad betyder det at templet blev målt op? Opmålingen af templet er en garanti for at Jehovas hensigt i forbindelse med den rene tilbedelse med sikkerhed vil blive gennemført.

43:2-4, 7, 9 — Hvad var „deres kongers døde kroppe“ som skulle fjernes fra templet? Med „deres kongers døde kroppe“ sigtes der øjensynlig til afguder. Jerusalems konger og indbyggere havde besmittet Guds tempel med afguder — faktisk gjort dem til konger.

43:13-20 — Hvad er alteret som Ezekiel så i synet, et billede på? Det symbolske alter repræsenterer Guds vilje i forbindelse med Jesu Kristi genløsningsoffer. Det er selve grundlaget for at de salvede bliver erklæret retfærdige, og at ’den store skare’ kan betragtes som ren i Guds øjne. (Åbenbaringen 7:9-14; Romerne 5:1, 2) Det er måske grunden til at „Det Støbte Hav“ i Salomons tempel — et stort bassin med vand som præsterne vaskede sig i — ikke er med i Ezekiels tempelsyn. — 1 Kongebog 7:23-26.

44:10-16 — Hvem er præsterne et billede på? Præsterne er et billede på skaren af salvede kristne i vor tid. Lutringen af dem fandt sted i 1918, hvor Jehova sad „som en der smelter og renser sølv“ i sit åndelige tempel. (Malakias 3:1-5) De der blev fundet rene, eller som angrede, kunne beholde deres tjenesteprivilegium. Derefter måtte de gøre en ihærdig indsats for at holde sig ’uplettede af verden’ og blive eksempler for ’den store skare’, som skildres ved de ikkepræstelige stammer. — Jakob 1:27; Åbenbaringen 7:9, 10.

45:1; 47:13–48:29 — Hvad skildres ved landet og dets fordeling? Landet skildrer Guds folks virkefelt. Uanset hvor en tjener for Jehova befinder sig, er han i dette genrejste land så længe han støtter den sande tilbedelse. Fordelingen af landet vil få sin endelige opfyldelse i den nye verden, hvor enhver  der er trofast, vil arve en plads. — Esajas 65:17, 21.

45:7, 16 — Hvad skildres ved folkets bidrag til præsteskabet og høvdingen? I det åndelige tempel er denne støtte først og fremmest af åndelig art — den indbefatter at man hjælper, samarbejder og villigt underordner sig.

47:1-5 — Hvad er vandet i Ezekiels syn af floden et billede på? Vandet i floden skildrer Jehovas livgivende åndelige foranstaltninger, blandt andet Jesu Kristi genløsningsoffer og den kundskab om Gud som findes i Bibelen. (Jeremias 2:13; Johannes 4:7-26; Efeserne 5:25-27) Floden bliver gradvis dybere i takt med tilstrømningen af nye der slutter sig til den sande tilbedelse. (Esajas 60:22) Floden vil i tusindårsriget strømme endnu kraftigere med mere livgivende vand og med større lys og forståelse ud fra de „skriftruller“ der til den tid vil blive åbnet. — Åbenbaringen 20:12; 22:1, 2.

47:12 — Hvad skildrer de frugtbærende træer? De symbolske træer er et billede på alle Guds åndelige foranstaltninger hvormed han vil bringe menneskene tilbage til fuldkommenhed.

48:15-19, 30-35, fodnote — Hvad er byen i Ezekiels syn et billede på? At „Jehova-Sjamma“ ligger midt i „ikke-helligt“ land, viser at den må være et billede på noget jordisk, efter alt at dømme den jordiske administration der tjener til gavn for alle der kommer til at udgøre den ’nye jord’. (2 Peter 3:13) At byen har porte til alle sider, skildrer åbenhed. De der er tilsynsmænd blandt Guds folk, må være åbne og imødekommende.

Hvad vi kan lære:

40:14, 16, 22, 26. Væggene med de udskårne palmetræer ved templets indgange viser at kun de der er moralsk og åndeligt retskafne, kan få adgang. (Salme 92:12) Det lærer os at vores tilbedelse kun kan være antagelig for Jehova hvis vi er retskafne.

44:23. Vi må være taknemmelige for den tjeneste den nutidige præsteskare udfører. „Den trofaste og kloge træl“ fører an med hensyn til at give åndelig føde i rette tid så vi kan kende forskel på det der er urent, og det der er rent i Jehovas øjne. — Mattæus 24:45.

47:9, 11. Kundskab — en vigtig del af det symbolske vand — har medført en enestående helbredelse i vor tid. Overalt hvor folk tager imod denne kundskab, har den vakt dem til live i åndelig forstand. (Johannes 17:3) De der ikke tager imod det livgivende vand, vil blive ’overgivet til saltet’ — udslettet for evigt. Det er derfor vigtigt at vi ’gør vort yderste for at behandle sandhedens ord på rette måde’. — 2 Timoteus 2:15.

„Jeg vil hellige mit store navn“

Da den sidste konge i Davids slægt var blevet fjernet, lod den sande Gud lang tid gå inden den der havde retten til kongedømmet, viste sig. Men Gud havde ikke brudt sin pagt med David. (Ezekiel 21:27; 2 Samuel 7:11-16) Ezekiels profeti taler om „min tjener David“ som ville blive en „hyrde“ og en „konge“. (Ezekiel 34:23, 24; 37:22, 24, 25) Det er ingen anden end Jesus Kristus i Rigets magt. (Åbenbaringen 11:15) Jehova vil „hellige [sit] store navn“ ved hjælp af det messianske rige. — Ezekiel 36:23.

Meget snart vil Gud ødelægge alle der vanærer hans hellige navn. Men de der helliger dette navn i deres liv ved at tilbede Jehova på en antagelig måde, vil opnå evigt liv. Lad os derfor drage fuld nytte af det livgivende vand der strømmer så rigeligt i vor tid, og gøre den sande tilbedelse til det centrale i vores tilværelse.

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Det prægtige tempel Ezekiel så i et syn

[Illustration på side 10]

Hvad skildrer livets flod i Ezekiels syn?

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.