Hvordan opnår man sand åndelighed?

„AT HOLDE sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 8:6) Med disse ord gør apostelen opmærksom på noget vigtigt: Hvad ’sindet er rettet mod’ — om man er åndeligsindet eller ej — er langtfra ligegyldigt. Det er faktisk et spørgsmål om liv og død. Men i hvilken forstand får et åndeligsindet menneske „liv og fred“? Ifølge Bibelen oplever en sådan person fred allerede nu — med sig selv og med Gud — og vil i fremtiden blive belønnet med evigt liv. (Romerne 6:23; Filipperne 4:7) Det er ikke så underligt at Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov“! — Mattæus 5:3.

At du lige nu er ved at læse i dette blad, viser at du interesserer dig for åndelige værdier — og det er godt. Men da der findes mange vidt forskellige opfattelser af åndelighed, tænker du måske: ’Hvad er den sande form for åndelighed? Og hvordan kan man opnå den?’

„Kristi sind“

Ud over at pege på hvor vigtigt og gavnligt det er at være et åndeligsindet menneske, havde apostelen Paulus meget at sige om den rette form for åndelighed. Over for de kristne i oldtidsbyen Korinth forklarede han forskellen på et sjæleligt menneske, det vil sige et menneske som følger kødets lyster, og et åndeligt menneske, altså en person der sætter pris på åndelige værdier. Paulus skrev: „Et sjæleligt menneske tager ikke imod det der kommer fra Guds ånd, for det er tåbelighed for det.“ Dernæst tilføjede han at det åndelige menneske, derimod, er kendetegnet ved at have „Kristi sind.“ — 1 Korinther 2:14-16.

At have „Kristi sind“ betyder dybest set at have „samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde“. (Romerne 15:5; Filipperne 2:5) Med andre ord tænker et åndeligt menneske som Jesus og vandrer i hans fodspor. (1 Peter 2:21; 4:1) Jo mere ens sind ligner Kristi sind, jo mere åndeligsindet er man, og jo nærmere er man på at opnå „liv og fred“. — Romerne 13:14.

Hvordan vi kan lære „Kristi sind“ at kende

For at have Kristi sind må man først kende det. Så det første man må gøre for at blive åndeligsindet, er at lære Jesu tænkemåde at kende. Men hvordan kan man gøre sig bekendt med tankegangen hos en person som levede for 2000 år siden? Ja, hvordan lærte man om sit lands historiske skikkelser? Sandsynligvis ved at læse om dem. På samme måde kan man lære Jesu sind at kende ved at læse en historisk beretning om ham. — Johannes 17:3.

Der findes fire historiske beretninger om Jesus, nemlig evangelierne, som er skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Læser man disse beretninger omhyggeligt, vil det give én større forståelse af Jesu tænkemåde, af hans dybe følelser og af motiverne bag det han gjorde. Når man giver sig tid til at tænke over det man læser om Jesus, danner man sig et billede af hvordan han var som person. Selv hvis man allerede nu regner sig for en discipel af Kristus, vil en sådan læsning og eftertanke hjælpe en til at ’fortsætte med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi,  ufortjente godhed og kundskab’. — 2 Peter 3:18.

Lad os med det i tanke undersøge nogle passager i evangelierne for at se hvad det var der gjorde Jesus til et åndeligsindet menneske. Derefter kan du spørge dig selv hvordan du personligt kan følge ham som dit forbillede. — Johannes 13:15.

„Åndens frugt“

Evangelieskribenten Lukas fortæller at Guds hellige ånd blev udgydt over Jesus da han blev døbt, og at Jesus blev „fyldt med hellig ånd“. (Lukas 3:21, 22; 4:1) Jesus understregede over for sine disciple vigtigheden af at også de lod sig lede af Guds hellige ånd, eller „virksomme kraft“. (1 Mosebog 1:2; Lukas 11:9-13) Hvorfor er det så vigtigt? Fordi Guds ånd kan forvandle et menneskes sind så det begynder at ligne Kristi sind. (Romerne 12:1, 2) Den hellige ånd frembringer egenskaber i os som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Disse egenskaber, som Bibelen kalder „åndens frugt“, kendetegner et åndeligsindet menneske. (Galaterne 5:22, 23) Enkelt sagt er en åndeligsindet person en som lader sig lede af Guds ånd.

Jesus lagde åndens frugt for dagen gennem hele sin tjeneste. Egenskaber som kærlighed, venlighed og godhed kom specielt til udtryk i den måde han var på over for folk der havde en lav status i samfundet. (Mattæus 9:36) Læg for eksempel mærke til en episode der omtales af apostelen Johannes. Vi læser: „Da [Jesus] nu gik videre så han en mand som var blind og som havde været det fra fødselen.“ Jesu disciple lagde også mærke til manden, men de betragtede ham som en synder. „Hvem har syndet,“ spurgte de, „denne mand eller hans forældre?“ Mandens naboer lagde også mærke til ham, men de betragtede ham blot som en tigger. De sagde: „Er det ikke ham som plejede at sidde og tigge?“ Jesus betragtede derimod den blinde mand som et menneske der havde brug for hjælp. Han talte til manden og helbredte ham. — Johannes 9:1-8.

Hvad fortæller denne beretning os om Kristi sind? For det første at Jesus ikke overså jævne mennesker, men viste dem inderlig medfølelse. For det andet at han tog initiativ til at hjælpe andre. Følger du Jesu eksempel? Betragter du andre på samme måde som Jesus gjorde? Hjælper du dem til at forbedre deres tilværelse og at få håb om en bedre fremtid? Eller er du tilbøjelig til at favorisere dem der er fremtrædende, og forbigå dem der ikke er det? Hvis du betragter andre som Jesus gjorde, følger du tydeligvis hans eksempel. — Salme 72:12-14.

Bøn

Evangelierne viser at Jesus ofte henvendte sig til Gud i  bøn. (Markus 1:35; Lukas 5:16; 22:41) Under sin tjeneste på jorden satte Jesus bevidst tid til side til bøn. Disciplen Mattæus skriver: „Da [Jesus] endelig havde fået folkeskarerne sendt bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede.“ (Mattæus 14:23) Jesus hentede styrke ved sådanne stunder i stille kommunikation med sin himmelske Fader. (Mattæus 26:36-44) I dag søger åndeligsindede mennesker ligeledes efter lejligheder til at kommunikere med Skaberen, for de ved at det vil styrke deres forhold til ham og hjælpe dem til i endnu højere grad at opdyrke Kristi sind.

Jesus tilbragte ofte lang tid i bøn. (Johannes 17:1-26) Før han for eksempel udvalgte de tolv der skulle være hans apostle, „[gik han] op på bjerget for at bede, og han tilbragte hele natten i bøn til Gud“. (Lukas 6:12) Uden nødvendigvis at tilbringe hele natten i bøn følger de der er åndeligsindede, Jesu eksempel. Før de træffer vigtige beslutninger i deres liv, tilbringer de meget tid i bøn til Gud og søger den hellige ånds ledelse. På den måde kan de afgørelser de træffer, hjælpe dem til at vokse i åndelig henseende.

Den inderlighed Jesus lagde i sine bønner, bør vi også efterligne. Læg mærke til hvad Lukas skriver angående den måde Jesus bad på aftenen før sin død. „Da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden.“ (Lukas 22:44) Jesus havde ved tidligere lejligheder bedt inderligt, men nu, da han stod over for den sværeste prøvelse i sit liv her på jorden, bad han „endnu mere inderligt“ — og hans bøn blev besvaret. (Hebræerne 5:7) De der er åndeligsindede, følger Jesu eksempel. Når de står over for prøvelser som er særlig vanskelige, beder de „endnu mere inderligt“ til Gud om hans hellige ånd, vejledning og støtte.

Eftersom Jesus tydeligvis ofte bad til Gud, ønskede hans disciple naturligt nok at efterligne ham i den henseende. De sagde til ham: „Herre, lær os at bede.“ (Lukas 11:1) De der i dag sætter pris på åndelige værdier og ønsker at lade sig lede af Guds hellige ånd, følger Jesu eksempel i den måde de beder til Gud på. Sand åndelighed og bøn går hånd i hånd.

Forkyndelsen af den gode nyhed

I Markusevangeliet berettes der om en episode hvor Jesus helbredte mange syge og blev ved til sent ud på aftenen. Da han tidligt næste morgen bad til Gud mens han var for sig selv, kom hans apostle hen til ham og sagde at mange søgte efter ham — måske i håb om at blive helbredt. Men Jesus sagde til dem: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér.“ Jesus forklarede hvorfor: „Det er med det formål jeg er gået ud.“ (Markus 1:32-38; Lukas 4:43) Selvom det lå Jesus stærkt på sinde at helbrede folk, var forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige det vigtigste for ham. — Markus 1:14, 15.

Forkyndelsen af Guds rige er stadig et kendetegn for dem der har Kristi sind. Jesus gav alle som ønsker at være hans disciple, denne befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer  dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Derudover forudsagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Eftersom Guds ord siger at forkyndelsesarbejdet sker ved hjælp af den hellige ånds kraft, er dét at have en meningsfyldt andel i dette arbejde et vidnesbyrd om at man er åndeligsindet. — Apostelgerninger 1:8.

Det kræver en forenet indsats af millioner af mennesker at forkynde Rigets budskab for folk i hele verden. (Johannes 17:20, 21) De der tager del i dette arbejde, må ikke alene være åndeligsindede, men må også udføre den verdensomspændende forkyndelse på en velorganiseret måde. Kan du pege på en gruppe mennesker som følger Kristi fodspor og forkynder den gode nyhed om Riget?

Hvilken slags menneske er du?

Der er selvfølgelig andre ting som kendetegner sand åndelighed, men lever du op til dem der allerede er blevet nævnt? For at finde ud af det kan du spørge dig selv: ’Læser jeg regelmæssigt i Guds ord, Bibelen, og tænker over det jeg læser? Bærer jeg åndens frugt i mit liv? Beder jeg ofte til Gud? Ønsker jeg at komme sammen med det folk som forkynder den gode nyhed om Guds rige i hele verden?’

En ærlig selvransagelse kan måske hjælpe dig til at afgøre hvor åndeligsindet du er. Vi vil gerne tilskynde dig til at gøre hvad der er nødvendigt for at du kan opnå „liv og fred“. — Romerne 8:6; Mattæus 7:13, 14; 2 Peter 1:5-11.

[Ramme/illustrationer på side 7]

HVAD VISER AT MAN ER ÅNDELIGSINDET?

◆ At man elsker Guds ord

◆ At man lægger åndens frugt for dagen

◆ At man beder til Gud regelmæssigt og i oprigtighed

◆ At man taler med andre om den gode nyhed om Riget

[Illustration på side 5]

Bibelen hjælper dig til at lære „Kristi sind“ at kende