„Vogt jer for enhver form for havesyge“
„Vogt jer for enhver form for havesyge“
„Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — LUKAS 12:15.
1, 2. (a) Hvad har du lagt mærke til med hensyn til folks interesser og mål i dag? (b) Hvordan kan vi blive påvirket af sådanne holdninger?
PENGE, ejendele, prestige, højtlønnede jobs og familie — det er nogle af de ting folk betragter som en målestok for succes eller som en garanti for en tryg fremtid. Det er tydeligt at mange mennesker i både rige og fattige lande sætter alt ind på at opnå materielle fordele og en højere levestandard. Deres eventuelle interesse for åndelige ting er derimod hastigt aftagende.
2 Det er præcis sådan Bibelen har forudsagt at det ville være. Den siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ (2 Timoteus 3:1-5) Sande kristne der lever blandt sådanne mennesker dag ud og dag ind, er under et konstant pres for at tilpasse sig denne tankegang og livsstil. Hvad kan hjælpe os til at modstå verdens bestræbelser for at ’presse os ind i sin egen form’? — Romerne 12:2, The New Testament in Modern English af J.B. Phillips.
3. Hvilket råd som Jesus gav, vil vi nu se på?
3 Som „vor tros hovedformidler og fuldender“ har Jesus givet os nogle magtfulde belæringer om dette. (Hebræerne 12:2) Da Jesus ved en lejlighed talte til en folkeskare om nogle åndeligt oplysende emner, afbrød en mand ham for at komme med en anmodning: „Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ Som svar gav Jesus denne mand — og alle de andre tilhørere — nogle alvorlige råd. Han gav en utvetydig advarsel mod havesyge og forstærkede sin udtalelse ved at fortælle en tankevækkende lignelse. Vi gør klogt i at give agt på det Jesus sagde ved den lejlighed, og tænke over hvordan det vil gavne os at følge hans råd. — Lukas 12:13-21.
En upassende anmodning
4. Hvorfor var det malplaceret at manden afbrød Jesus?
4 Inden Jesus blev afbrudt af manden, havde han talt til sine disciple og andre om at være på vagt over for hykleri, om at have mod til at vedgå samhørighed med Menneskesønnen og om at få hjælp fra den hellige ånd. (Lukas 12:1-12) Disse vigtige tanker havde disciplene afgjort brug for at tage til hjerte. Og det var midt i dette foredrag, der manede til selvransagelse, at manden pludselig brød ind og bad Jesus om at afgøre en sag der umiddelbart ikke så ud til at være andet end en familiestrid om materielle ejendele. Der er dog noget vigtigt vi kan lære af denne hændelse.
5. Hvad røbede mandens anmodning om ham?
5 Det er blevet sagt at „en mands sande karakter ofte afsløres af hvad hans tanker kredser om når han lytter til et foredrag om religiøse emner“. Mens Jesus talte om dybe åndelige spørgsmål, spekulerede manden sandsynligvis på hvad han skulle gøre for at opnå visse økonomiske fordele. Om han havde en berettiget grund til klage i forbindelse med arven, siges der ikke noget om. Måske prøvede han at drage fordel af at Jesus havde stor myndighed og var kendt for at være en vís og forstandig dommer. (Esajas 11:3, 4; Mattæus 22:16) Men hvordan det end forholdt sig, så røbede hans spørgsmål at der var noget galt med hans hjerteindstilling — han manglede i høj grad værdsættelse af åndelige emner. Skulle det ikke få os til at ransage os selv? Ved de kristne møder er det for eksempel let at lade tankerne gå på langfart eller at dvæle ved noget vi måske skal senere. Men i stedet burde vi lytte opmærksomt til det der bliver sagt, og tænke over hvordan vi personligt kan gøre brug af oplysningerne så vi kan forbedre forholdet til vores himmelske Fader, Jehova Gud, og til vores trosfæller. — Salme 22:22; Markus 4:24.
6. Hvorfor nægtede Jesus at efterkomme mandens anmodning?
6 Hvad der end lå til grund for mandens anmodning, så ville Jesus ikke efterkomme den. I stedet sagde Jesus til ham: „Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?“ (Lukas 12:14) Ved at sige dette henviste Jesus til noget som folk var godt kendt med, nemlig at der ifølge Moseloven var udnævnt dommere i byerne til at afgøre netop sådanne sager. (5 Mosebog 16:18-20; 21:15-17; Rut 4:1, 2) Jesus var optaget af vigtigere ting — nemlig at vidne om sandheden om Riget og at undervise folk i hvad der var Guds vilje. (Johannes 18:37) Hvis vi følger Jesu eksempel i stedet for at lade dagligdagens problemer aflede vores opmærksomhed, vil vi bruge vores tid og energi på at forkynde den gode nyhed og ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. — Mattæus 24:14; 28:19.
Vogt dig for havesyge
7. Hvilken skarpsindig iagttagelse gjorde Jesus?
7 Eftersom Jesus var i stand til at bedømme menneskers inderste motiver, vidste han at der var en dybereliggende årsag til at manden anmodede ham om at gribe ind i et personligt anliggende. Jesus nøjedes derfor ikke med at afvise mandens anmodning, men gik lige til sagens kerne ved at sige: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.
8. Hvad er havesyge, og hvad kan havesyge føre til?
8 Havesyge er mere end blot ønsket om at have penge eller eje bestemte ting, som kunne have deres berettigelse. Ifølge en ordbog er havesyge „stærk, hensynsløs begærlighed efter at komme i besiddelse af noget, skaffe sig ejendom“. Det kan omfatte en umættelig og grådig trang til at besidde ting — måske nogle som tilhører en anden — ene og alene med det formål at komme til at eje tingene og uden hensyn til om man har behov for dem eller ej, og uden at tænke på hvilken indvirkning det vil have på andre. En der er havesyg, lader genstanden for sit begær dominere sin tankegang og sine handlinger i en sådan grad at det han begærer, i virkeligheden bliver hans gud. Husk at apostelen Paulus sidestiller en der er havesyg, med en afgudsdyrker, som ikke har nogen del i Guds rige. — Efeserne 5:5; Kolossenserne 3:5.
9. Hvordan kan havesyge komme til udtryk? Nævn nogle eksempler.
9 Interessant nok advarede Jesus mod „enhver form for havesyge“. Havesyge kan antage mange former. Det sidste af De Ti Bud opregnede nogle af dem med ordene: „Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører din næste.“ (2 Mosebog 20:17) Bibelen er fyldt med eksempler på nogle der begik alvorlige synder på grund af havesyge af den ene eller den anden slags. Satan var den første til at begære noget som tilhørte en anden — nemlig den herlighed, ære og myndighed der ene og alene tilhører Jehova. (Åbenbaringen 4:11) Eva begærede retten til selv at bestemme, og fordi hun lod sig bedrage, kom menneskeslægten ind på syndens og dødens vej. (1 Mosebog 3:4-7) Dæmonerne var engle som ikke var tilfredse med „deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“ for at få noget de ikke havde ret til. (Judas 6; 1 Mosebog 6:2) Tænk også på Bileam, Akan, Gehazi og Judas. I stedet for at være tilfredse med deres lod i livet opdyrkede de et upassende begær efter materielle besiddelser. Det fik dem til at misbruge deres stilling, og det fik tragiske konsekvenser for dem.
10. Hvorfor bør vi ’holde vores øjne åbne’, som Jesus formanede os til?
10 Det var yderst passende at Jesus indledte sin advarsel mod havesyge med at sige: „Hold jeres øjne åbne“! Hvorfor? Fordi det er så let for mennesker at få øje på grådighed eller havesyge hos andre, men de vil sjældent indrømme at det er en egenskab de selv ligger under for. Vi må huske at apostelen Paulus peger på at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. (1 Timoteus 6:9, 10) Disciplen Jakob forklarer at når dette urette begær „har undfanget, føder det synd“. (Jakob 1:15) I overensstemmelse med Jesu advarsel bør vi ’holde vores øjne åbne’, ikke for at lægge mærke til om andre passer til beskrivelsen af nogle der er havesyge, men for at bedømme hvad vores eget hjerte er rettet imod, så vi kan ’vogte os for enhver form for havesyge’.
Et liv i overflod
11, 12. (a) Hvilken advarsel gav Jesus mod havesyge? (b) Hvorfor har vi brug for at tage Jesu advarsel til os?
11 Der er endnu en grund til at vi må vogte os for havesyge. Læg mærke til det næste Jesus sagde: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Det er bestemt noget der maner til eftertanke i vores materialistiske tidsalder, hvor folk ligestiller velstand og overflod med lykke og succes. Med disse ord pegede Jesus på at et virkelig meningsfyldt og tilfredsstillende liv ikke kommer af eller afhænger af materielle ejendele, ligegyldigt hvor stor overflod man har.
12 Det er der måske nok nogle der vil være uenige i. De drager måske den slutning at materielle ejendele gør livet mere rart og behageligt, og dermed mere tilfredsstillende. De helliger sig derfor et job og en karriere der vil give dem muligheden for at købe de materielle goder og alt det elektroniske udstyr de ønsker sig. De tror at det vil give dem et godt og lykkeligt liv. Men hvis man tænker sådan, har man ikke fået fat i Jesu pointe.
13. Hvad vil det sige at have et afbalanceret syn på livet og materielle ejendele?
13 I stedet for at koncentrere sig om hvorvidt det er rigtigt eller forkert at have overflod, understregede Jesus at et menneskes liv ikke hidrører fra „det han ejer“, altså det han allerede har. I den forbindelse ved vi alle at der egentlig ikke kræves særlig meget for at opretholde livet. Det kræver kun lidt mad, noget tøj og et sted at sove. De rige har disse ting i overflod, mens de fattige måske må kæmpe for at få deres basale behov dækket. Men uanset hvor stor forskellen er, så udlignes den når livet slutter — da er det hele uden værdi. (Prædikeren 9:5, 6) Hvis livet skal have mening og værdi, kan og skal det derfor ikke kun dreje sig om ting som man kan erhverve sig eller eje. Den tanke bliver tydeligt understreget når vi undersøger betydningen af ordet „liv“ i den aktuelle sammenhæng.
14. Hvad kan vi lære af det ord for „liv“ som bruges i Lukas 12:15?
14 Jesus sagde at ens ’liv ikke hidrører fra det man ejer’. Det ord der i dette vers i Lukas’ evangelium bruges for „liv“ (græsk: zōēʹ), henviser ikke til en persons levevis eller livsform, men til liv i den absolutte betydning. * Jesus sagde at ingen af os, lige meget om vi er rige eller fattige, om vi lever i luksus eller møjsommeligt må tjene til livets ophold, virkelig har kontrol over hvor længe vi lever, eller om vi overhovedet vil være i live i morgen. I Bjergprædikenen sagde Jesus: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Mattæus 6:27) Bibelen viser tydeligt at Jehova alene er „livets kilde“, og kun han kan skænke trofaste mennesker „det virkelige liv“, eller „det evige liv“, et liv uden afslutning, enten i himmelen eller på jorden. — Salme 36:9; 1 Timoteus 6:12, 19.
15. Hvorfor sætter mange deres lid til materielle ejendele?
15 Jesu ord understreger hvor nemt det er at få et forkvaklet eller fordrejet syn på livet. Alle mennesker er ufuldkomne og vil få samme endeligt, uanset om de er rige eller fattige. Moses sagde: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ (Salme 90:10; Job 14:1, 2; 1 Peter 1:24) Folk der ikke har opdyrket et godt forhold til Gud, har derfor ofte det syn på livet som apostelen Paulus omtalte: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) Andre, som føler at livet er meget flygtigt og usikkert, prøver at sikre fremtiden ved hjælp af materielle ejendele. Måske føler de at det at eje mange håndgribelige materielle ting på en eller anden måde gør livet mere sikkert og trygt. De arbejder uafbrudt for at opnå velstand og skaffe sig ejendele, idet de fejlagtigt tror at sådanne ting vil være lig med lykke og tryghed. — Salme 49:6, 11, 12.
En tryg fremtid
16. Hvad afhænger livets sande værd ikke af?
16 Det kan godt være at en højere levestandard — en overflod af mad og tøj, et flot sted at bo og andre goder — kunne gøre livet mere komfortabelt eller endda gøre det muligt at få en bedre lægebehandling og dermed nogle få års længere levetid. Men er et sådant liv virkelig mere meningsfyldt eller mere sikkert og trygt? Livets sande værd måles ikke i antallet af leveår eller i mængden af materielle ting man ejer eller nyder godt af. Apostelen Paulus pegede på faren ved at tillægge sådanne ting alt for stor betydning. Han skrev til Timoteus: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem.“ — 1 Timoteus 6:17.
17, 18. (a) Hvilke enestående eksempler hvad angår holdningen til materielle ejendele er det godt for os at efterligne? (b) Hvilken lignelse vil den næste artikel behandle?
17 Det er uklogt at sætte sit håb til rigdommen, for den er „usikker“. Patriarken Job var meget rig, men da katastrofen pludselig ramte, kunne hans rigdomme ikke hjælpe ham; de var borte på et øjeblik. Det der holdt ham i live gennem alle prøvelserne og trængslerne, var hans nære forhold til Gud. (Job 1:1, 3, 20-22) Abraham lod ikke sine store materielle besiddelser hindre ham i at tage imod en vanskelig opgave fra Jehova, og han fik den velsignelse at blive „fader til en mængde nationer“. (1 Mosebog 12:1, 4; 17:4-6) Disse og andre eksempler er gode for os at efterligne. Hvad enten vi er unge eller gamle, så har vi brug for at ransage os selv for at finde ud af hvad der virkelig betyder noget i vores liv, og hvad det er vi sætter vores håb til. — Efeserne 5:10; Filipperne 1:10.
18 De få ord Jesus sagde om havesyge og om at have det rette syn på livet, er yderst betydningsmættede og lærerige. Men Jesus havde noget mere på hjerte, og han gik derfor videre med at fortælle en tankevækkende lignelse om en uforstandig rig mand. Hvordan vedrører den vores liv i dag, og hvad kan vi lære af den? De spørgsmål vil vi få svar på i den næste artikel.
[Fodnote]
^ par. 14 Et andet græsk ord der oversættes med „liv“, er biʹos, der indgår i ord som „biografi“ og „biologi“. Ifølge Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words henviser biʹos til „et livs varighed“, „levevis“ og „livsform“.
Hvad vil du svare?
• Hvad kan vi lære af at Jesus nægtede at imødekomme en anmodning fra en mand i folkemængden?
• Hvorfor må vi vogte os for havesyge, og hvordan kan vi gøre det?
• Hvorfor afhænger livet ikke af materielle ejendele?
• Hvad kan gøre livet virkelig trygt og tilfredsstillende?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Hvorfor nægtede Jesus at imødekomme en anmodning fra denne mand?
[Illustration på side 23]
Havesyge kan få katastrofale følger
[Illustrationer på side 25]
Hvordan viste Abraham at han havde det rette syn på materielle ejendele?
