Det kan gavne os at udholde lidelser
Det kan gavne os at udholde lidelser
„Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ — JAKOB 5:11.
1, 2. Hvad viser at det ikke var Jehovas hensigt at mennesket skulle lide?
INGEN normale mennesker ønsker at lide; og Skaberen, Jehova Gud, ønsker heller ikke at mennesker skal lide. Det kan vi se når vi undersøger hans inspirerede ord og lægger mærke til hvad der fandt sted efter at manden og kvinden var blevet skabt. Først skabte Gud manden. „Jehova Gud [dannede] mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7) Adam var fuldkommen på sind og legeme, og han behøvede aldrig at blive syg eller at dø.
2 Hvordan var Adams livsbetingelser? „Jehova Gud [plantede] en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet. Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af.“ (1 Mosebog 2:8, 9) Ja, Adam havde et vidunderligt hjem. Der var ingen lidelser i Edens Have.
3. Hvilke fremtidsudsigter havde det første menneskepar?
3 Første Mosebog 2:18 oplyser: „Jehova Gud sagde videre: ’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’“ Jehova skabte så en fuldkommen hustru til Adam og gjorde det dermed muligt for menneskene at få et lykkeligt familieliv. (1 Mosebog 2:21-23) Derefter siges der: „Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“ (1 Mosebog 1:28) Gud overdrog det første menneskepar det skønne privilegium at udvide Edens paradis, der med tiden skulle omfatte hele jorden. Og de skulle få glade og lykkelige efterkommere, der ikke ville kende til nogen form for lidelse. Hvilken herlig begyndelse! — 1 Mosebog 1:31.
Lidelserne begynder
4. Hvordan er det tydeligvis gået menneskeslægten set i et historisk perspektiv?
4 Når vi ser hvordan det er gået menneskeslægten op gennem historien, er det imidlertid tydeligt at noget gik forfærdelig galt. Der er sket mange onde ting, og menneskene har lidt grusomt. I århundredernes løb har alle Adam og Evas efterkommere været underlagt sygdom, alderdom og død. Jorden er langtfra et paradis fyldt med lykkelige mennesker. Situationen er nøjagtigt beskrevet i Romerbrevet 8:22: „Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“
5. Hvilket ansvar havde vores første forældre for den lidelse menneskeslægten blev påført?
5 Man kan ikke give Jehova skylden for de enorme lidelser historien kan berette om. (2 Samuel 22:31) En del af skylden er menneskenes egen. „De har handlet ødelæggende, afskyeligt, med deres handlemåde.“ (Salme 14:1) Vores første forældre fik den bedste begyndelse man overhovedet kan forestille sig. Alt hvad der krævedes for at livet kunne blive ved med at være godt, var lydighed mod Gud, men Adam og Eva valgte at gøre sig uafhængige af Jehova. Eftersom vores første forældre trak sig bort fra Jehova, ville deres fuldkomne liv ikke længere blive opretholdt af ham. De ville efterhånden blive nedbrudt og til sidst blive indhentet af døden. Ufuldkommenheden er gået i arv til os. — 1 Mosebog 3:17-19; Romerne 5:12.
6. Hvilket ansvar havde Satan for at der opstod lidelser?
6 En del af skylden for at alle lidelserne begyndte, hviler på den åndeskabning der blev til Satan Djævelen. Han havde fået en fri vilje. Denne frie vilje misbrugte han imidlertid i et forsøg på at opnå tilbedelse. Men det var kun Jehova, ikke hans skabninger, der skulle tilbedes. Satan forledte Adam og Eva til at søge uafhængighed af Jehova ved at bilde dem ind at de derved kunne „blive som Gud og kende godt og ondt“. — 1 Mosebog 3:5.
Kun Jehova har retten til at herske
7. Hvad viser de konsekvenser som oprøret mod Jehova har haft?
7 De dårlige konsekvenser af oprøret viser at Jehova, universets suveræn, er den eneste der har ret til at herske, og at kun hans styre er retfærdigt. De sidste mange tusind år har vist at Satan, der blev „denne verdens hersker“, har udviklet et ondt, uretfærdigt og voldeligt styre der er helt igennem utilfredsstillende. (Johannes 12:31) Menneskenes lange, inkompetente styre under Satans overherredømme har også vist at de ikke ejer evnen til at herske med retfærdighed. (Jeremias 10:23) Enhver anden tænkelig styreform end Jehovas herredømme er derfor dømt til at mislykkes. Det har historien bevist ud over enhver tvivl.
8. Hvad vil Jehova gøre med alle former for menneskestyre, og hvordan vil han gennemføre dette?
8 Nu hvor Jehova i tusinder af år har ladet menneskene eksperimentere med styreformer der er uafhængige af ham, er han i sin fulde ret til at afskaffe alle disse styreformer og erstatte dem med sin egen regering. En profeti om dette lyder: „I de kongers [jordiske herskeres] dage vil himmelens Gud oprette et rige [Guds himmelske regering der ledes af Kristus] som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Dæmonernes og menneskenes styreformer vil ophøre, og kun Guds himmelske rige vil eksistere og regere over jorden. Kongen i dette rige vil være Kristus, og som medregenter vil han have 144.000 trofaste mennesker der er taget fra jorden. — Åbenbaringen 14:1.
Lidelser kan føre til noget godt
9, 10. Hvilken gavn havde Jesus af de lidelser han gennemgik?
9 Det er interessant at se nærmere på kvalifikationerne hos dem der skal herske i det himmelske rige. Først og fremmest har Jesus Kristus vist hvor velegnet han er til opgaven som konge. Han tilbragte utallige tidsaldre sammen med Jehova, hvor han gjorde sin Faders vilje som hans „værkmester“. (Ordsprogene 8:22-31) Og da Jehova besluttede at sende Jesus til jorden, indvilligede Jesus med glæde i det. Mens han var her, var han optaget af at fortælle andre om Jehovas suverænitet og rige. Jesus var et enestående eksempel for os alle ved fuldstændigt at underordne sig Jehovas suverænitet. — Mattæus 4:17; 6:9.
10 Jesus udholdt forfølgelse og blev til sidst slået ihjel. Under sin tjeneste lagde han mærke til den sørgelige tilstand alle mennesker omkring ham befandt sig i. Gavnede det ham på nogen måde at have set dette og selv at være blevet udsat for lidelser? Ja. Hebræerbrevet 5:8 siger: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led.“ De ting Jesus kom ud for mens han befandt sig på jorden, gjorde ham mere forstående og medfølende. Han fik et førstehåndskendskab til menneskeslægtens tilstand. Han kunne føle med dem der led, og han fik en bedre forståelse af hvad det ville indebære at komme dem til undsætning. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus fremhævede dette i Hebræerbrevet: „Han måtte . . . blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til, for at kunne bringe et sonoffer for folkets synder. For i kraft af at han selv led da han blev sat på prøve, kan han komme dem til hjælp som sættes på prøve.“ „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 2:17, 18; 4:14-16; Mattæus 9:36; 11:28-30.
11. Hvordan vil de fremtidige kongers og præsters erfaringer på jorden gavne dem som Kristi medregenter?
11 Noget lignende kan siges om de 144.000, der „er blevet købt“ fra jorden for at være Jesu Kristi medregenter i det himmelske rige. (Åbenbaringen 14:4) De er alle blevet født som mennesker på jorden, er vokset op i en verden fyldt med lidelser og har selv lidt ondt. Mange er blevet forfulgt, og nogle er endda blevet slået ihjel fordi de har bevaret deres uangribelighed over for Jehova og har været villige til at følge Jesus. Men de har ’ikke skammet sig over vidnesbyrdet om deres Herre, men været med til at lide ondt for den gode nyheds skyld’. (2 Timoteus 1:8) Det de har gennemgået på jorden, gør dem særlig velegnede til at dømme menneskeslægten fra himmelen. De har lært at være mere medfølende, venlige og ivrige efter at hjælpe mennesker. — Åbenbaringen 5:10; 14:2-5; 20:6.
Glæde hos dem der skal arve jorden
12, 13. Hvordan kan lidelser føre til noget godt for dem der har et jordisk håb?
12 Kan de nuværende lidelser frembringe noget godt i dem der har håb om at komme til at leve evigt på en paradisisk jord, hvor der ikke findes sygdom, sorg og død? Den smerte og ængstelse som lidelser fører med sig, er ikke i sig selv noget ønskværdigt. Men når vi udholder en sådan lidelse, vil vi kunne opdyrke gode personlige egenskaber og opnå glæde og lykke.
13 Tænk engang over hvad Guds inspirerede ord siger om dette: „Selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld er I lykkelige.“ „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige.“ (1 Peter 3:14; 4:14) „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ (Mattæus 5:11, 12) „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone.“ — Jakob 1:12.
14. I hvilken forstand gør lidelser Jehovas tjenere lykkelige?
14 Det er naturligvis ikke selve den lidelse vi måske må gennemgå, der gør os lykkelige. Nej, følelsen af lykke og tilfredshed kommer af at vide at vi lider fordi vi gør Jehovas vilje og følger Jesu eksempel. I det første århundrede blev nogle af apostlene for eksempel fængslet, bragt for den jødiske højesteret og anklaget fordi de forkyndte om Jesus Kristus. De blev pisket og derefter løsladt. Hvordan tog de det? Den bibelske beretning fortæller at de „gik . . . bort fra Sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld“. (Apostelgerninger 5:17-41) De var lykkelige, ikke fordi de blev pisket og udsat for fysisk smerte, men fordi de forstod at grunden til deres lidelser var at de havde bevaret deres uangribelighed over for Jehova og var fulgt i Jesu fodspor. — Apostelgerninger 16:25; 2 Korinther 12:10; 1 Peter 4:13.
15. Hvordan kan det at vi udholder lidelser nu, gavne os i fremtiden?
15 Hvis vi klarer modstand og forfølgelse med den rigtige indstilling, kan det styrke vores evne til at holde ud. Det vil udruste os til også at klare de lidelser der måtte komme fremover. Vi læser: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ (Jakob 1:2, 3) Og svarende hertil siger Romerbrevet 5:3-5: „Lad os . . . juble mens vi er i trængslerne, idet vi ved at trængselen bevirker udholdenhed, og udholdenheden en godkendt tilstand, den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse.“ Jo flere trængsler vi udholder nu som følge af vores kristne liv, jo bedre rustede vil vi altså være til at udholde yderligere trængsler i denne onde tingenes ordning.
Jehova vil belønne os
16. Hvordan vil de fremtidige konger og præster erfare at Jehova kompenserer for deres lidelser?
16 Selv når vi på grund af modstand eller forfølgelse mister materielle ejendele som følge af at vi holder fast ved de kristne principper, kan vi bevare glæden, for vi ved at Jehova vil belønne os rigt. Til nogle der havde det himmelske håb, skrev apostelen Paulus for eksempel følgende: „I . . . fandt jer med glæde i at man røvede hvad I ejede, idet I vidste at I selv havde noget bedre og blivende i eje.“ (Hebræerne 10:34) Og forestil dig den glæde de vil opleve når de under Jehovas og Kristi ledelse skal være med til at formidle storslåede velsignelser til alle jordens beboere i den nye verden. Ja, mange er enige i apostelen Paulus’ ord til nogle trofaste kristne: „Jeg [regner] ikke den nuværende tids lidelser for noget i sammenligning med den herlighed der skal åbenbares på os.“ — Romerne 8:18.
17. Hvad vil Jehova gøre for dem der har et jordisk håb, og som tjener ham loyalt nu?
17 På samme måde vil Jehova til overmål belønne dem der har håb om at komme til at leve her på jorden, og det gælder uanset hvad de mister eller frivilligt giver afkald på for at kunne tjene ham. Han vil give dem evigt liv som fuldkomne mennesker på en paradisisk jord. I denne nye verden vil Jehova „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. (Åbenbaringen 21:4) Hvilket fantastisk løfte! Intet som vi frivilligt eller ufrivilligt giver afkald på i den nuværende verden for Jehovas skyld, kan måle sig med den vidunderlige tilværelse der venter Jehovas trofaste tjenere som holder ud trods lidelser.
18. Hvilket trøstende løfte giver Jehova os i sit ord?
18 De lidelser vi måske endnu bliver nødt til at udholde, vil på ingen måde berøve os glæden ved det evige liv i Guds nye verden. De storslåede forhold der råder til den tid, vil fuldstændig kompensere for alle de lidelser vi måtte have udholdt. Esajas 65:17, 18 siger: „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ I harmoni hermed erklærede Jesu halvbroder Jakob: „Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ (Jakob 5:11) Ja, hvis vi trofast holder ud under de nuværende lidelser, kan det gavne os både nu og i fremtiden.
Hvad vil du svare?
• Hvordan kom menneskene til at opleve lidelser?
• Hvordan kan det være til gavn for jordens fremtidige herskere og indbyggere at udholde lidelser?
• Hvorfor kan vi være lykkelige nu trods lidelser?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 27]
Vores første forældre havde en vidunderlig fremtid foran sig
[Illustration på side 29]
De lidelser Jesus var vidne til, var med til at forberede ham til at blive en god konge og ypperstepræst
[Illustration på side 31]
Apostlene „frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret“ for deres tro
