Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kristendommen udbredes i Lilleasien

Kristendommen udbredes i Lilleasien

Kristendommen udbredes i Lilleasien

I DET første århundrede var der mange blomstrende kristne menigheder i Lilleasien (en del af det der i dag er Tyrkiet). Et stort antal af både jøder og ikkejøder tog imod det kristne budskab. En bibelordbog siger: „Bortset fra Syrien-Palæstina var det her i Lilleasien at den kristne bevægelse havde sin tidligste og mest omfattende fremgang.“

Gennem oplysninger fra forskellige kilder kan man danne sig et klarere billede af kristendommens udbredelse i dette område. Lad os se hvad vi kan få ud af at undersøge de forhåndenværende oplysninger.

De første kristne i Lilleasien

Den første betydningsfulde begivenhed i forbindelse med kristendommens udbredelse i Lilleasien fandt sted på pinsedagen i år 33. Ved den lejlighed var en mangesproget skare, der blandt andet bestod af jøder fra diasporaen (jøder bosat uden for Palæstina) og jødiske proselytter, forsamlet i Jerusalem. Jesu apostle forkyndte den gode nyhed for disse besøgende. Ifølge den historiske beretning kom flere af dem fra Kappadokien, Pontus, provinsen Asien, * Frygien og Pamfylien — områder der dækkede en stor del af Lilleasien. Omkring 3000 af dem der lyttede, tog imod det kristne budskab og blev døbt. Derefter tog de deres nyfundne tro med sig hjem. — Apostelgerninger 2:5-11, 41.

De næste oplysninger finder vi i den bibelske beretning om apostelen Paulus’ missionsrejser i Lilleasien. På sin første rejse, omkring år 47-48, sejlede Paulus med sine rejseledsagere fra Cypern til Lilleasien og kom til Perge i Pamfylien. I Antiochia i Pisidien, en by som lå inde i landet, førte deres gode resultater i forkyndelsen til skinsyge og modstand fra jøderne. Da Paulus tog mod sydøst til Ikonium, satte nogle andre jøder en bevægelse i gang for at få missionærerne „behandlet forsmædeligt“. I den nærliggende by Lystra erklærede den letbevægelige lokalbefolkning til at begynde med at Paulus var en gud. Men da der kom nogle fjendtlige jøder fra Antiochia og Ikonium, skiftede folkeskaren mening og stenede Paulus og efterlod ham i den tro at han var død! Efter denne hændelse tog Paulus og Barnabas videre til Derbe i den romerske provins Galatien, et område hvor man talte lykaonisk. Der blev her organiseret menigheder og udnævnt ældste. Det er altså tydeligt at kristendommen omkring 15 år efter pinsedagen år 33 var veletableret i Lilleasien. — Apostelgerninger 13:13–14:26.

På sin anden missionsrejse, omkring år 49 til 52, rejste Paulus og hans ledsagere først over land til Lystra, sandsynligvis via Paulus’ hjemegn ved Tarsus i Kilikien. De besøgte igen brødrene i Lystra og drog derpå mod nord, og Paulus forsøgte at „tale ordet“ i provinserne Bitynien og Asien. Men det tillod den hellige ånd ikke. Der ville blive forkyndt i disse områder på et senere tidspunkt. Gud ledte i stedet Paulus gennem de nordvestlige egne af Lilleasien, til Troas ved kysten. Derfra blev Paulus i et syn tilskyndet til at forkynde den gode nyhed i Europa. — Apostelgerninger 16:1-12; 22:3.

På sin tredje missionsrejse, omkring år 52 til 56, drog Paulus atter gennem Lilleasien og nåede til Efesus, en vigtig havneby i provinsen Asien. Han havde tidligere gjort ophold i byen dengang han var på vej tilbage fra sin anden missionsrejse. I Efesus var der en gruppe aktive forkyndere, og Paulus og hans ledsagere tilbragte cirka tre år sammen med dem. I løbet af denne tid opstod der flere vanskelige og farefulde situationer, ikke mindst i forbindelse med en opstand der var iværksat af sølvsmedene i Efesus da de ville beskytte deres indbringende religiøse forretninger. — Apostelgerninger 18:19-26; 19:1, 8-41; 20:31.

Missionærarbejdet der udgik fra Efesus, havde tilsyneladende langtrækkende virkninger, for i Apostelgerninger 19:10 siges der: „Alle indbyggerne i provinsen Asien hørte Herrens ord, både jøder og grækere.“

Udviklingen i Lilleasien

Hen imod slutningen af sit ophold i Efesus skrev Paulus til menigheden i Korinth: „Menighederne i provinsen Asien sender jer deres hilsener.“ (1 Korinther 16:19) Hvilke menigheder tænkte Paulus på? Han har sikkert haft menighederne i Kolossæ, Laodikea og Hierapolis i tanke. (Kolossenserne 4:12-16) I bogen Paul — His Story siges der: „Det synes logisk at tilskrive missionærvirksomheden i Efesus at der opstod forskellige samfund i Smyrna, Pergamum, Sardes og Filadelfia. . . . De lå alle inden for en radius af 200 kilometer fra Efesus og var forbundet med særdeles gode veje.“

Omkring 20 år efter pinsedagen i år 33 var der altså adskillige kristne menigheder i den sydlige og vestlige del af Lilleasien. Men hvad med andre dele af området?

Modtagere af Peters breve

Apostelen Peter skrev sit første inspirerede brev nogle år senere, omkring år 62 til 64. Hans brev var stilet til de kristne i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien. Af brevet fremgår det at der højst sandsynligt var kristne menigheder i disse områder, for Peter tilskyndede de ældste til at være „hyrder for Guds hjord“. Hvornår blev disse menigheder oprettet? — 1 Peter 1:1; 5:1-3.

Paulus havde forkyndt i nogle af de områder som modtagerne af Peters breve boede i, for eksempel Asien og Galatien, men han havde ikke forkyndt i Kappadokien eller Bitynien. Bibelen fortæller ikke hvordan kristendommen bredte sig til disse egne, men det kan være sket gennem jøder eller proselytter der var i Jerusalem på pinsedagen i år 33, og som senere var vendt tilbage til deres hjemegn. Under alle omstændigheder ser det ud til at der da Peter skrev sine breve omkring 30 år efter Pinsedagen, var menigheder „spredt ud over hele Lilleasien,“ som en forsker udtrykker det.

De syv menigheder der omtales i Åbenbaringen

Jødernes oprør mod romerne førte til Jerusalems ødelæggelse i år 70, og nogle jødiske kristne endte muligvis i Lilleasien. *

Omkring slutningen af det første århundrede sørgede Jesus for at der gennem apostelen Johannes blev skrevet breve til syv menigheder i Lilleasien. Af disse breve til menighederne i Efesus, Smyrna, Pergamum, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea fremgår det at de kristne i denne del af Lilleasien stod over for farer som umoralitet, sektvæsen og frafald. — Åbenbaringen 1:9, 11; 2:14, 15, 20.

Beskedne og helhjertede forkyndere

Kristendommens udbredelse i det første århundrede indbefattede tydeligvis mere end det vi læser om i Apostelgerninger. Denne bog fortæller meget om hvad de kendte apostle Peter og Paulus foretog sig, men et ukendt antal kristne forkyndte andre steder. Den udvikling der fandt sted i Lilleasien, bekræfter at de første kristne fulgte Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — Mattæus 28:19, 20.

I vor tid er det også kun få af de trosgerninger som Jehovas Vidner udfører verden over, der er kendt i hele det internationale brodersamfund. Som det var tilfældet med de trofaste forkyndere i Lilleasien i det første århundrede, er flertallet af nutidens forkyndere af den gode nyhed også mere eller mindre ukendte. Men som forkynderne i det første århundrede lever de et travlt og meningsfyldt liv, og de finder det tilfredsstillende at vide at de — ved at give af sig selv — er med til at frelse andre. — 1 Timoteus 2:3-6.

[Fodnoter]

^ par. 5 I De Kristne Græske Skrifter og i denne artikel bruges navnet Asien ikke om verdensdelen Asien, men om den romerske provins der lå i den vestlige del af Lilleasien.

^ par. 17 Historikeren Eusebios (år 260-340) skriver at apostlene nogen tid inden år 66 „paa mange Maader [blev] efterstræbt paa Livet. De blev fordrevet fra Judæa, og de drog paa Rejse for at lære og forkynde blandt alle Hedningerne, udrustet med Kraft fra Kristus.“ — Eusebs Kirkehistorie, III. bog, kapitel V, paragraf 2.

[Ramme på side 11]

URKRISTENDOMMEN I BITYNIEN OG PONTUS

Dobbeltprovinsen Bitynien og Pontus lå ved Lilleasiens Sortehavskyst. Man kender en hel del til dagliglivet i denne provins på grund af det den romerske guvernør Plinius den Yngre skrev i sine breve til den romerske kejser Trajan.

Omkring 50 år efter at Peters breve havde cirkuleret mellem menighederne i dette område, søgte Plinius råd hos Trajan for at finde ud af hvordan han skulle behandle de kristne. Han skrev: „Jeg har aldrig deltaget i processer mod de kristne; derfor ved jeg ikke hvad man plejer at efterforske, og i hvor stort omfang man plejer at straffe.“ Han siger videre: „Der er nemlig mange af alle aldre, alle stænder, og også af begge køn, som er og vil komme i fare. Og det er ikke alene til byerne, men også til landsbyerne og landdistrikterne denne smitsomme overtro har bredt sig.“

[Diagram/kort på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

PAULUS’ REJSER

Første missionsrejse

CYPERN

PAMFYLIEN

Perge

Antiochia (i Pisidien)

Ikonium

Lystra

Derbe

Anden missionsrejse

KILIKIEN

Tarsus

Derbe

Lystra

Ikonium

Antiochia (i Pisidien)

FRYGIEN

GALATIEN

Troas

Tredje missionsrejse

KILIKIEN

Tarsus

Derbe

Lystra

Ikonium

Antiochia (i Pisidien)

Efesus

ASIEN

Troas

[De syv menigheder]

Pergamum

Tyatira

Sardes

Smyrna

Efesus

Filadelfia

Laodikea

[Andre stednavne]

Hierapolis

Kolossæ

LYKIEN

BITYNIEN

PONTUS

KAPPADOKIEN

[Illustration på side 9]

Antiochia

[Illustration på side 9]

Troas

[Kildeangivelse]

© 2003 BiblePlaces.com

[Illustration på side 10]

Teater i Efesus. — Apostelgerninger 19:29

[Illustration på side 10]

Fundament af et alter for Zeus i Pergamum. De kristne i denne by boede „dér hvor Satans trone“ var. — Åbenbaringen 2:13

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.