„Skrevet til vor belæring“

„DER er ingen ende på de mange bøger der frembringes.“ (Prædikeren 12:12) Den overflod af trykt materiale der er tilgængelig i vore dage, gør disse ord lige så relevante nu som dengang de blev skrevet. Hvordan kan en kræsen læser afgøre hvilket læsestof han skal vælge?

Når man får øje på en bog man kunne have lyst til at læse, vil man gerne vide lidt om forfatteren. Udgiveren har ofte skrevet et lille stykke der oplyser om forfatterens navn, hjemsted og uddannelse, samt en liste over tidligere udkomne bøger. En forfatters identitet er vigtig. Det fremgår af at kvindelige forfattere før i tiden ofte skrev under et mandligt pseudonym sådan at potentielle læsere ikke ville undervurdere bogen blot fordi den var skrevet af en kvinde.

Som nævnt i forrige artikel er der desværre nogle der ignorerer De Hebraiske Skrifter fordi de mener at den Gud der beskrives deri, er en grusom guddom der uden barmhjertighed udslettede sine fjender. * Lad os se hvad De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter siger om Bibelens forfatter.

Om Bibelens forfatter

Ifølge De Hebraiske Skrifter sagde Gud til Israels nation: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:6) Cirka 500 år senere skrev bibelskribenten Jakob om Gud: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jakob 1:17) Når det forholder sig sådan, hvordan kan det da være at den Gud der beskrives i De Hebraiske Skrifter, i nogles øjne er forskellig fra den Gud der omtales i De Kristne Græske Skrifter?

Svaret er at forskellige sider af Guds personlighed bliver gjort kendt forskellige steder i Bibelen. Alene i Første Mosebog beskrives han som en der føler sig „såret i sit hjerte“, som den der har „frembragt himmel og jord“, og som „den der dømmer hele jorden“. (1 Mosebog 6:6; 14:22; 18:25) Henviser disse forskellige beskrivelser til den samme Gud? Ja, helt bestemt.

Lad os belyse det med en illustration: En lokal dommer er måske bedst kendt af dem der har stået over for ham i retten, som en viljefast dommer der sørger for at loven sker fyldest. Hans børn derimod ser ham nok mere som den kærlige og storsindede far han i virkeligheden er. Hans nære venner synes måske  at han er venlig og har humoristisk sans. Dommeren, faderen og vennen er alle én og samme person. Det er blot forskellige sider af hans personlighed som kommer tydeligt frem under forskellige omstændigheder.

På samme måde beskriver De Hebraiske Skrifter Jehova som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. Vi får dog også at vide at „han på ingen måde fritager for straf“. (2 Mosebog 34:6, 7) Disse to beskrivelser viser betydningen af Guds navn. „Jehova“ betyder ordret „Han lader (eller: får til at) blive“. Det vil sige at Gud kan blive hvad som helst der skal til for at indfri sine løfter. (2 Mosebog 3:13-15) Men han er stadig den samme Gud. Jesus sagde: „Jehova vor Gud er én Jehova.“ — Markus 12:29.

Er De Hebraiske Skrifter blevet erstattet?

Det er ikke ualmindeligt i dag at lærebøger bliver erstattet når nye forskningsresultater bliver tilgængelige, eller når den offentlige mening ændrer sig. Vil det dermed sige at De Hebraiske Skrifter blev erstattet af De Kristne Græske Skrifter? Nej, slet ikke.

Hvis Jesus havde ønsket at beretningen om hans tjeneste og det hans disciple nedskrev, skulle erstatte De Hebraiske Skrifter, ville han helt afgjort have nævnt det. Men i Lukas’ beretning læser vi om noget Jesus gjorde kort før han steg til himmelen: „Idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne [i De Hebraiske Skrifter] fortolkede han for [to af sine disciple] det der i alle Skrifterne handlede om ham.“ Senere viste Jesus sig for sine trofaste apostle og andre. Beretningen fortsætter: „Han sagde nu til dem: ’Dette er mine ord som jeg talte til jer mens jeg endnu var hos jer, at alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne og Salmerne nødvendigvis må opfyldes.’“ (Lukas 24:27, 44) Mon Jesus stadig ville have brugt De Hebraiske Skrifter mod slutningen af sin jordiske tjeneste hvis de var forældede?

 Efter at den kristne menighed var blevet oprettet, fortsatte Jesu disciple med at bruge De Hebraiske Skrifter for at henlede opmærksomheden på profetier som endnu ikke var opfyldt, principper fra Moseloven som kunne lære dem noget værdifuldt, og beretninger om tjenere i fortiden hvis gode eksempel opmuntrede kristne til at forblive trofaste. (Apostelgerninger 2:16-21; 1 Korinther 9:9,10; Hebræerne 11:1–12:1) „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig,“ skrev apostelen Paulus. * (2 Timoteus 3:16) Hvordan er De Hebraiske Skrifter gavnlige i dag?

Råd der kan bruges i dagligdagen

Lad os se på vor tids problem med racefordomme. En 21-årig ætiopisk mand der bor i en østeuropæisk by, fortæller: „Hvis vi vil et eller andet sted hen, er vi nødt til at følges ad i en gruppe, for når vi går i samlet flok, er det mindre sandsynligt at vi vil blive angrebet.“ Han fortsætter: „Vi kan ikke gå ud efter klokken 18, og vi kan slet ikke tage metroen. Når folk kigger på os, ser de kun vores hudfarve.“ Siger De Hebraiske Skrifter noget om dette alvorlige problem?

Til fortidens israelitter blev der sagt: „I det tilfælde at en fastboende udlænding opholder sig hos dig i jeres land, må I ikke behandle ham dårligt. Den fastboende udlænding der opholder sig hos jer, skal være for jer som en indfødt iblandt jer; og du skal elske ham som dig selv, for I har selv været fastboende udlændinge i Ægyptens land.“ (3 Mosebog 19:33, 34) Ja, i det gamle Israel krævede denne lov at man skulle tage hensyn til indvandrere, eller ’fastboende udlændinge’, og den står stadig i De Hebraiske Skrifter. Er du ikke enig i at principperne i denne lov kunne danne grundlag for at fjerne de racefordomme der er i dag?

De Hebraiske Skrifter giver ikke detaljerede råd angående økonomi, men de indeholder praktiske retningslinjer for hvordan man kan bruge sine penge fornuftigt. For eksempel læser vi i Ordsprogene 22:7: „Låntageren er træl for den mand der låner ud.“ Mange økonomiske rådgivere er enige om at når man køber på  kredit uden at bruge sin fornuft, kan det føre til økonomisk ruin.

Stræben efter rigdom uanset konsekvenserne — som man så ofte ser i vor tids materialistiske verden — er desuden meget nøjagtigt beskrevet af en af de rigeste mænd i historien, nemlig kong Salomon. Han skrev: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv, og den der elsker overflod, bliver det heller ikke af indtægt. Også det er tomhed.“ (Prædikeren 5:10) Hvilken klog advarsel!

Håb for fremtiden

Hele Bibelen har blot ét tema: Guds rige under Jesus Kristus som det middel hvorved Guds suverænitet vil blive hævdet og hans navn helliget. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 11:15.

Gennem De Hebraiske Skrifter får vi en detaljeret beskrivelse af hvordan livet vil forme sig under Guds rige. Det giver os trøst og gør at vi bliver draget nærmere til ham der giver os denne trøst, Jehova Gud. Profeten Esajas forudsagde for eksempel at der ville råde fred mellem mennesker og dyr: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem.“ (Esajas 11:6-8) Hvilke storslåede fremtidsudsigter!

Hvad så med dem der er ugunstigt stillet på grund af racemæssige eller etniske fordomme, alvorlig sygdom eller økonomiske omstændigheder som de ikke kan gøre noget ved? I en profeti i De Hebraiske Skrifter siges der om Jesus: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ (Salme 72:12, 13) Sådanne løfter er af stor værdi, for de gør det muligt for dem der sætter deres lid til disse løfter, at se fremtiden i møde med håb og tillid. — Hebræerne 11:6.

Det er ikke så mærkeligt at apostelen Paulus blev inspireret til at skrive: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Ja, De Hebraiske Skrifter er stadig en vigtig del af Guds inspirerede ord, Bibelen. De har stor værdi for os i dag. Det er vores håb at du har lyst til at få mere at vide om hvad hele Bibelen virkelig lærer, og på denne måde få et nærmere forhold til dens forfatter, Jehova Gud. — Salme 119:111, 112.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

DET GAMLE TESTAMENTE ELLER DE HEBRAISKE SKRIFTER?

Udtrykket „Det Gamle Testamente“ findes blandt andet i Andet Korintherbrev 3:14 i Martin Luthers tyske oversættelse (hvorfra det kom ind i danske oversættelser fra 1524). Det er oversat fra det græske ord diathēʹkēs. Men mange nyere oversættelser, som for eksempel den danske autoriserede oversættelse, gengiver diathēʹkēs med „pagt“ i stedet for „testamente“. Hvorfor?

Leksikograf Edward Robinson siger: „Eftersom den gamle pagt er indeholdt i Mosebøgerne, står [diathēʹkēs] for pagtsbogen, Moses’ skrifter, det vil sige Loven.“ I Andet Korintherbrev 3:14 henviser Paulus til Moseloven, som kun udgør en del af de førkristne skrifter.

Findes der en mere passende betegnelse for de første 39 bøger af Bibelen? Jesus og hans disciple antydede ikke at denne del af Bibelen var forældet eller gammel, men omtalte disse tekster som „Skrifterne“ og „de hellige skrifter“. (Mattæus 21:42; Romerne 1:2) I harmoni med disse inspirerede udtalelser bruger Jehovas Vidner derfor betegnelsen De Hebraiske Skrifter om Det Gamle Testamente, eftersom størsteparten af denne del af Bibelen oprindelig blev skrevet på hebraisk. På lignende måde bruger de betegnelsen De Græske Skrifter om Det Nye Testamente fordi denne inspirerede del af Bibelen blev nedskrevet på græsk.

[Illustrationer på side 4]

En mand kan være kendt som en viljefast dommer, en kærlig far og en ven

[Illustration på side 5]

Jesus brugte De Hebraiske Skrifter gennem hele sin tjeneste

[Illustrationer på side 7]

Hvilke bibelske principper kan hjælpe os til at træffe de rette afgørelser?