Spørgsmål fra læserne

Hvad mente Jesus da han sagde at hans trofaste træl ville være ’klog’?

Jesus stillede spørgsmålet: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ (Mattæus 24:45) Den „træl“ der sørger for „mad“, åndelig føde, er menigheden af salvede kristne. Hvorfor brugte Jesus betegnelsen ’klog’ om den? *

Man forstår bedst hvad Jesus kan have ment med ordet ’klog’ når man ser på hvordan han ellers brugte ordet i sin undervisning. Ved den lejlighed hvor han talte om „den trofaste og kloge træl“, fortalte han lignelsen om de ti jomfruer der ventede på at brudgommen skulle ankomme. Jomfruerne leder tanken hen på de salvede kristne der forud for året 1914 med længsel ventede på den større brudgoms, Jesu Kristi, komme. Af de ti jomfruer havde de fem ikke nok olie på deres lamper da brudgommen ankom, og de gik derfor glip af bryllupsfesten. De andre fem havde været kloge. De havde sørget for at have olie nok så de stadig havde lys når brudgommen ankom, så de kunne få adgang til bryllupsfesten. — Mattæus 25:10-12.

Da Jesus kom som kongen i Riget i 1914, var der mange salvede kristne der forventede straks at blive forenet med ham i himmelen. Der var imidlertid mere arbejde til dem på jorden, og det var der nogle der ikke var parate til at påtage sig. Som de tåbelige jomfruer havde de ikke på forhånd rustet sig, så de var ikke rede til at fortsætte som lysbærere. De fleste havde dog handlet klogt — med visdom og forudseenhed — og var parate i åndelig henseende. Da de blev klar over at der var mere arbejde til dem, tog de med glæde fat på det. Derved beviste de at de var „den trofaste og kloge træl“.

Læg også mærke til hvordan Jesus bruger ordet „klog“ i Mattæus 7:24: „Enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, [kan] sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen.“ Den kloge bygger sit hus på en solid grundvold så det kan modstå et stormvejr. Den tåbelige, derimod, bygger sit hus på sand og mister det. Den discipel der er klog, forudser med andre ord de konsekvenser det kan få at følge menneskers visdom. Hans skelneevne og gode dømmekraft får ham til at bygge sin tro, sin undervisning og sine handlinger solidt på det Jesus lærte. „Den trofaste og kloge træl“ gør det samme.

I De Hebraiske Skrifter anvendes lignende udtryk om Guds trofaste tjenere i fortiden. Da Farao, for eksempel, satte Josef over Ægyptens kornforsyninger — en foranstaltning fra Jehovas side som tog sigte på at hans folk havde mad nok — sagde han til Josef: „Der [er] ingen så forstandig og vís som du.“ (1 Mosebog 41:33-39; 45:5) Tilsvarende siger Bibelen at Abigajil „havde god indsigt“. Hun sørgede for fødevarer til Jehovas salvede, David, og hans mænd. (1 Samuel 25:3, 11, 18) Man kan sige at Josef og Abigajil handlede klogt, for de forstod hvad der var Guds vilje, var forudseende og havde god dømmekraft.

Da Jesus brugte betegnelsen ’klog’ om den trofaste træl, viste han således at de der udgjorde denne trælleskare, ville være i besiddelse af skelneevne, forudseenhed og god dømmekraft fordi de byggede deres tro, undervisning og handlinger på Guds sandhedsords grundvold.

[Fodnote]