Hvordan vi kan vise barmhjertighed i praksis
Hvordan vi kan vise barmhjertighed i praksis
„Lad os . . . gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — GALATERNE 6:10.
1, 2. Hvad lærer lignelsen om den næstekærlige samaritaner os om barmhjertighed?
I EN samtale med Jesus spurgte en lovkyndig ham: „Hvem er egentlig min næste?“ Som svar fortalte Jesus følgende lignelse: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød. Tilfældigvis kom en præst gående ned ad samme vej, men da han så ham, gik han forbi på den modsatte side. Og da en levit kom ned til stedet og så ham, gik han ligeledes forbi på den modsatte side. Men en samaritaner som var på rejse, kom ned mod ham, så ham og fik inderligt ondt af ham. Og han gik hen til ham, gød olie og vin på hans sår og forbandt dem. Så satte han ham op på sit eget lastdyr og førte ham til et herberg og drog omsorg for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav dem til værten og sagde: ’Drag omsorg for ham, og hvad du yderligere måtte give ud, vil jeg betale dig når jeg kommer tilbage.’“ Dernæst spurgte Jesus den lovkyndige: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Manden svarede: „Ham der handlede barmhjertigt mod ham.“ — Lukas 10:25, 29-37a.
2 Samaritanerens omsorg for den sårede mand er et enestående eksempel på hvad sand barmhjertighed er! Bevæget af medlidenhed, eller medfølelse, kom samaritaneren offeret — som han endda slet ikke kendte — til undsætning. Barmhjertigheden lader sig ikke hindre af nationale, religiøse eller kulturelle skel. Efter at have fortalt lignelsen om den næstekærlige samaritaner gav Jesus den lovkyndige som han talte med, denne opfordring: „Gå du hen og gør det samme selv.“ (Lukas 10:37b) Vi bør også følge denne vejledning og bestræbe os for at være barmhjertige mod andre. Men hvordan bærer vi os ad? På hvilke måder kan vi vise barmhjertighed i hverdagen?
„Hvis en broder . . . er nøgen“
3, 4. Hvorfor bør vi være særlig opmærksomme på at vise barmhjertighed inden for den kristne menighed?
3 „Så længe vi har tiden til det,“ sagde apostelen Paulus, „lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) Først vil vi se hvordan vi kan være rige på barmhjertighedsgerninger over for dem der er beslægtede med os i troen.
4 Med følgende ord tilskyndede disciplen Jakob sande kristne til at være barmhjertige mod hinanden: „Dommen vil være ubarmhjertig mod den der ikke har øvet barmhjertighed.“ (Jakob 2:13) Den sammenhæng disse inspirerede ord forekommer i, viser os noget om hvordan vi kan øve barmhjertighed. I Jakob 1:27 læser vi for eksempel: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ Og i Jakob 2:15, 16 siges der: „Hvis en broder eller en søster er nøgen og mangler den daglige føde, og en af jer siger til dem: ’Gå bort i fred, hold jer varme og mætte,’ men I ikke giver dem det fornødne til legemet, hvad gavner det så?“
5, 6. Hvordan kan vi gøre mange barmhjertighedsgerninger i den lokale menighed?
5 At drage omsorg for andre og hjælpe dem der er i nød, hører med til at være en sand kristen. Det er ikke tilstrækkeligt at sige til andre at vi føler med dem og ønsker dem alt godt. Nej, inderlig medfølelse motiverer os til at gøre noget for dem der har brug for hjælp. (1 Johannes 3:17, 18) At tilberede et måltid mad til en der er syg, at hjælpe en ældre broder eller søster med det huslige, at sørge for transport til og fra de kristne møder når det er nødvendigt, og at være gavmild over for trosfæller der har et behov, hører med til de mange barmhjertighedsgerninger vi bør gøre. — 5 Mosebog 15:7-10.
6 Noget der har endnu større betydning end at yde materiel hjælp, er at give noget af åndelig værdi der kan styrke medlemmerne af den voksende kristne menighed. Bibelen tilskynder os til at ’trøste de modfaldne sjæle og støtte de svage’. (1 Thessaloniker 5:14) „Ældre kvinder“ opmuntres til at være „lærere i hvad der er godt“. (Titus 2:3) Og kristne tilsynsmænd „skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. — Esajas 32:2.
7. Hvad kan vi lære af disciplene i Antiochia i Syrien med hensyn til at vise barmhjertighed?
7 De kristne i det første århundrede tog sig ikke blot af den lokale menigheds enker, faderløse og andre som havde behov for hjælp og opmuntring; indimellem organiserede de også nødhjælp til deres trosfæller andre steder. Da profeten Agabus for eksempel forudsagde at „en stor hungersnød [ville komme] over hele den beboede jord“, besluttede disciplene i Antiochia i Syrien at de „alt efter som de hver især havde råd til det, ville sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa“. Hjælpen blev sendt til de ældste i Judæa „ved Barnabas’ og Saulus’ hånd“. (Apostelgerninger 11:28-30) Hvordan er det i dag? „Den trofaste og kloge træl“ har oprettet nødhjælpskomitéer for at drage omsorg for de brødre som rammes af naturkatastrofer, såsom orkaner, jordskælv og tsunamier. (Mattæus 24:45) Det er et glimrende udtryk for barmhjertighed hvis vi villigt støtter denne ordning ved at give af vores tid, kræfter og midler.
„Hvis I fortsat viser partiskhed“
8. Hvordan modarbejder partiskhed, eller personsanseelse, egenskaben barmhjertighed?
8 Jakob advarede mod noget der modarbejder både barmhjertigheden og den „kongelige lov“ om kærlighed. Han skrev: „Hvis I fortsat viser partiskhed, øver I synd, idet I afsløres af loven som overtrædere.“ (Jakob 2:8, 9) Hvis vi viser partiskhed til fordel for de rige eller fremtrædende, kan det gøre os mindre følsomme over for „den ringes klageskrig“. (Ordsprogene 21:13) Partiskhed, eller personsanseelse, kvæler barmhjertigheden. Vi viser barmhjertighed ved at behandle andre upartisk.
9. Hvorfor er det ikke forkert at vise nogle der fortjener det, en særlig påskønnelse?
9 Vil det at være upartisk så sige at vi aldrig bør vise nogen en særlig påskønnelse? Nej, det vil det ikke. Om sin medarbejder Epafroditus skrev apostelen Paulus til de kristne i Filippi: „Bliv ved med at sætte pris på den slags mænd.“ Hvorfor skulle de det? Paulus fortsatte: „På grund af Herrens gerning kom han døden ganske nær, idet han udsatte sin sjæl for fare, for at han fuldt ud kunne opveje at I ikke var her til at yde mig en personlig tjeneste.“ (Filipperne 2:25, 29, 30) Epafroditus fortjente ros og påskønnelse for den trofaste tjeneste han havde ydet. Endvidere læser vi i Første Timoteusbrev 5:17: „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning.“ Gode åndelige egenskaber fortjener også at blive anerkendt. At vise en sådan påskønnelse har ikke noget med partiskhed at gøre.
„Visdommen ovenfra er . . . fuld af barmhjertighed“
10. Hvorfor skal vi styre vores tunge?
10 Om tungen sagde Jakob: „Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Jehova, ja Faderen, og med den forbander vi mennesker som er blevet til ’i Guds lighed’. Ud af den samme mund kommer velsignelse og forbandelse.“ Og Jakob tilføjede: „Hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, så fremhæv ikke jer selv og lyv ikke imod sandheden. Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, sjælelige, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk.“ — Jakob 3:8-10a, 14-17.
11. Hvordan kan barmhjertighed komme til udtryk i vores måde at tale på?
11 Vores måde at bruge tungen på viser altså om vi har den visdom der er „fuld af barmhjertighed“. Hvad så hvis vi på grund af skinsyge og stridbarhed gav os til at prale, lyve eller udbrede skadelig sladder? Salme 94:4 siger: „Alle der øver ondt bryster sig.“ Og hvor kan nedbrydende sladder hurtigt ødelægge en uskyldig persons gode omdømme! (Salme 64:2-4) Tænk desuden på hvor stor skade ’et falsk vidne der udspyr løgne’, kan forårsage. (Ordsprogene 14:5; 1 Kongebog 21:7-13) Efter at have omtalt misbruget af tungen siger Jakob: „Det er ikke ret, mine brødre, at dette bliver ved på denne måde.“ (Jakob 3:10b) Sand barmhjertighed kræver at vi har en tale der er ren, fredsstiftende og rimelig. Jesus sagde: „Jeg siger jer at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter.“ (Mattæus 12:36) Hvor er det derfor vigtigt at vi også i vores måde at tale på viser at vi er barmhjertige!
’Tilgiv mennesker deres overtrædelser’
12, 13. (a) Hvad lærer vi om barmhjertighed ud fra lignelsen om trællen der skyldte sin herre en stor sum penge? (b) Hvad vil det sige at vi skal tilgive vores broder „indtil syvoghalvfjerds gange“?
12 Jesu lignelse om trællen der skyldte sin herre, kongen, 60.000.000 denarer, belyser endnu en måde at vise barmhjertighed på. Trællen, der umuligt kunne betale sin gæld, tryglede kongen om at vise ham barmhjertighed. Hans herre fik „inderligt ondt af ham“ og eftergav ham gælden. Men trællen gik ud og fandt en af sine medtrælle som blot skyldte ham hundrede denarer, og ubarmhjertigt fik han ham kastet i fængsel. Da herren hørte hvad der var sket, tilkaldte han den træl han havde eftergivet gælden, og sagde til ham: „Onde træl, jeg har eftergivet dig hele denne gæld da du bønfaldt mig. Burde du da ikke til gengæld have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?“ Derefter overgav hans herre ham til fangevogterne. Jesus sluttede lignelsen med at sige: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Mattæus 18:23-35.
13 Ovennævnte lignelse viser på en magtfuld måde at barmhjertighed indebærer at man er parat til at tilgive. Jehova har tilgivet os en enorm gæld, eller syndeskyld. Skulle vi så ikke også ’tilgive mennesker deres overtrædelser’? (Mattæus 6:14, 15) Inden Jesus fortalte lignelsen om den ubarmhjertige træl, havde Peter spurgt ham: „Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Og Jesus havde svaret ham: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ (Mattæus 18:21, 22) Ja, den der er barmhjertig, er parat til at tilgive „indtil syvoghalvfjerds gange“, det vil sige et ubegrænset antal gange.
14. Hvordan kan vi ifølge Mattæus 7:1-4 daglig vise andre barmhjertighed?
14 I sin bjergprædiken nævnte Jesus noget andet der hører med til at praktisere barmhjertighed. Han sagde: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt . . . Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje?“ (Mattæus 7:1-4) Vi kan derfor daglig vise barmhjertighed ved at bære over med andres svagheder og undgå at være fordømmende eller kritiske.
’Gør det der er godt mod alle’
15. Hvorfor er det ikke kun vores trosfæller vi skal gøre barmhjertighedsgerninger mod?
15 Jakobs Brev taler om den barmhjertighed som trosfæller skal vise hinanden, men det vil ikke sige at man kun skal gøre barmhjertighedsgerninger mod dem der er i den kristne menighed. „Jehova er god mod alle,“ siger Salme 145:9, „og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ Vi tilskyndes til at ’blive Guds efterlignere’ og til at „gøre det der er godt mod alle“. (Efeserne 5:1; Galaterne 6:10) Selvom vi ikke elsker „verden eller det der er i verden“, er vi ikke ligeglade med de behov folk i verden har. — 1 Johannes 2:15.
16. Hvilke faktorer er afgørende for hvordan vi viser andre barmhjertighed?
16 Som kristne tøver vi ikke med efter bedste evne at hjælpe nogle der er blevet ofre for „tid og tilfælde“ eller er kommet i nød. (Prædikeren 9:11) Hvad og hvor meget vi kan gøre, afhænger selvfølgelig af vores omstændigheder. (Ordsprogene 3:27) Når vi hjælper andre materielt, må vi imidlertid passe på at det der er ment som en kærlig håndsrækning, ikke fremmer dovenskab. (Ordsprogene 20:1, 4; 2 Thessaloniker 3:10-12) En sand barmhjertighedsgerning lader således inderlig medfølelse og sund fornuft gå op i en højere enhed.
17. Hvad er det bedste udtryk for barmhjertighed mod dem uden for den kristne menighed?
17 Det bedste udtryk for barmhjertighed mod folk uden for den kristne menighed er at fortælle dem om sandheden fra Bibelen. Hvorfor det? Fordi størstedelen af menneskeheden i dag famler rundt i åndeligt mørke. Eftersom de fleste ikke kan løse mange af de problemer de møder, og ikke har noget virkeligt håb for fremtiden, er de „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Budskabet i Guds ord kan være ’en lampe for deres fod’ som hjælper dem til at klare tilværelsens problemer. Det kan også være ’et lys på deres sti’, for Bibelen forudsiger hvad Gud har til hensigt at gøre i fremtiden, og det kan give dem et skønt håb. (Salme 119:105) Er det ikke et stort privilegium at bringe dette vidunderlige sandhedens budskab ud til dem der har så hårdt brug for det? I betragtning af hvor nært forestående den ’store trængsel’ er, må tiden være inde til nidkært at forkynde Riget og gøre disciple. (Mattæus 24:3-8, 21, 22, 36-41; 28:19, 20) Ingen anden barmhjertighedsgerning er lige så vigtig som denne.
„Giv det der er indeni“
18, 19. Hvorfor må vi arbejde på at give barmhjertigheden en større og større plads i vores liv?
18 „Giv det der er indeni som barmhjertighedsgaver,“ sagde Jesus. (Lukas 11:41) Hvis en god gerning skal være en sand barmhjertighedsgerning, skal den komme helt indefra, fra et kærligt og villigt hjerte. (2 Korinther 9:7) I en verden der er præget af hensynsløshed, selviskhed og ligegyldighed over for andres problemer og lidelser, virker en sådan barmhjertighed dejligt forfriskende.
19 Vi må derfor arbejde på at give barmhjertigheden en større og større plads i vores liv. Jo mere barmhjertige vi er, jo mere kommer vi til at ligne Gud. Og det hjælper os til at få et virkelig meningsfyldt og tilfredsstillende liv. — Mattæus 5:7.
Hvad har du lært?
• Hvorfor er det særlig vigtigt at vi er barmhjertige over for vores trosfæller?
• Hvordan kan vi vise barmhjertighed i den kristne menighed?
• Hvordan kan vi gøre det der er godt, mod dem uden for menigheden?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 26]
Samaritaneren handlede barmhjertigt
[Illustrationer på side 27]
Kristne lægger stor vægt på barmhjertighedsgerninger
[Illustration på side 30]
Det bedste udtryk for barmhjertighed mod dem uden for den kristne menighed er at fortælle dem om sandheden fra Bibelen
