Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor tillader Gud ondskab?

Hvorfor tillader Gud ondskab?

Hvorfor tillader Gud ondskab?

UANSET hvor man vender blikket hen, er der ondskab og lidelse. Krige koster både civile og soldater livet. Kriminalitet og vold hører hverdagen til. Måske har du selv for nylig været udsat for fordom eller uretfærdighed. I betragtning af det du har set og oplevet, har du sikkert spurgt dig selv ’Hvorfor tillader Gud ondskab?’

Spørgsmålet er ikke af ny dato. For omkring 3600 år siden spurgte Job, en loyal tjener for Gud: „Hvorfor bliver de ugudelige ved med at leve, bliver gamle og endog rige på velstand?“ (Job 21:7) Profeten Jeremias, som levede i det syvende århundrede før vor tidsregning, var oprørt over sine landsmænds onde handlinger og spurgte: „Hvordan kan det være at det er de ugudeliges vej der lykkes, at det er alle dem der begår forræderi der er ubekymrede?“ (Jeremias 12:1) Både Job og Jeremias vidste at Gud er retfærdig. De undrede sig imidlertid over at der var så meget ondskab. Måske undrer det også dig.

Nogle giver Gud skylden for ondskab og lidelse. Andre tænker: ’Hvis Gud er almægtig, retfærdig og kærlig, hvorfor fjerner han så ikke ondskab og lidelse? Hvorfor har han tilladt det onde helt frem til i dag?’ Den følgende artikel tager disse og andre vigtige spørgsmål op.

[Kildeangivelse på side 3]

AP Photo/Adam Butler