Hvordan reagerer du på din samvittighed?

„Alt er rent for de rene. Men for de besmittede og troløse er intet rent.“ — TITUS 1:15.

1. Hvad gjorde Paulus for at hjælpe menighederne på Kreta?

EFTER at apostelen Paulus havde fuldført tre missionsrejser, blev han arresteret og til sidst sendt til Rom, hvor han blev holdt i fangenskab i to år. Hvad foretog han sig efter at han var blevet løsladt? På et tidspunkt besøgte han Kreta sammen med Titus, som han senere skrev følgende til: „Jeg [efterlod] dig på Kreta, for at du kunne rette de ting der var mangler ved, og indsætte ældste.“ (Titus 1:5) For at kunne udføre denne opgave måtte Titus tage højde for at der kunne være forskel på hvordan samvittigheden virkede hos forskellige personer.

2. Hvilket problem fik Titus til opgave at tage sig af på Kreta?

² Paulus gav Titus anvisninger på hvilke kvalifikationer de ældste i menighederne skulle have, og pointerede at der var ’mange uregerlige, som førte tom tale og bedrog sindene’. Paulus skrev om dem at de ’ødelagde hele husstande ved at lære ting de ikke burde’. Titus skulle „blive ved med at retlede dem“. (Titus 1:10-14; 1 Timoteus 4:7) Paulus sagde at deres sind og deres samvittighed var „besmittet“, og det ord han brugte, indeholder tanken om at være tilsmudset, som når en smuk klædning har fået en plet. (Titus 1:15) Nogle af disse mænd kan have haft en jødisk baggrund, for der siges om dem at de ’holdt sig til omskærelsen’. I dag bliver menighederne ikke undergravet af mænd med det synspunkt; men alligevel kan vi lære meget om samvittigheden ud fra den vejledning Paulus gav Titus.

Dem med en besmittet samvittighed

3. Hvad skrev Paulus til Titus om samvittigheden?

³ Læg mærke til den sammenhæng hvori Paulus nævnte samvittigheden. „Alt er rent for de rene. Men for de besmittede og troløse er intet rent, men både deres sind og deres samvittighed er besmittet. Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ Det er tydeligt at nogle dengang var nødt til at gøre visse forandringer for at „blive sunde i troen“. (Titus 1:13, 15, 16) De havde et problem med at bedømme hvad der var rent, og hvad der var urent, og det havde at gøre med deres samvittighed.

4, 5. Hvilken brist havde nogle i menighederne, og hvordan påvirkede det dem?

⁴ Mere end ti år tidligere havde det styrende råd konkluderet at omskærelse ikke længere var et krav til sande tilbedere af Gud, og denne oplysning blev givet videre til menighederne. (Apostelgerninger 15:1, 2, 19-29) Alligevel var der nogle på Kreta som stadig ’holdt sig til omskærelsen’. De viste åbenlyst at de var uenige med det styrende råd, og ’lærte ting de ikke burde’. (Titus 1:10, 11) På grund af  deres fordrejede tankegang har de måske gjort sig til fortalere for at Lovens bestemmelser i forbindelse med fødevarer og rituel renselse skulle overholdes. Måske har de endda føjet noget til Lovens ord, ligesom deres meningsfæller på Jesu tid gjorde, foruden at de har udbredt jødiske fabler og menneskers overleveringer. — Markus 7:2, 3, 5, 15; 1 Timoteus 4:3.

⁵ En sådan tankegang havde en negativ indvirkning på deres dømmekraft og moralske sans, altså deres samvittighed. Paulus skrev: „For de besmittede og troløse er intet rent.“ Deres samvittighed var blevet så fordrejet at den ikke længere var en pålidelig vejleder som de kunne lade deres handlinger og beslutninger lede af. Dertil kom at de dømte andre kristne for de afgørelser de traf i helt personlige spørgsmål af den art hvor én kristen kunne træffe én afgørelse og en anden kunne træffe en anden afgørelse. Hvad det angik, anså disse kretere noget for at være urent, selvom det ikke var det. (Romerne 14:17; Kolossenserne 2:16) De gav udtryk for at de kendte Gud, men ved deres gerninger viste de det stik modsatte. — Titus 1:16.

„Rent for de rene“

6. Hvilke to typer mennesker nævnte Paulus?

⁶ Hvordan kan vi have gavn af det Paulus skrev til Titus? Jo, læg mærke til kontrasten i denne udtalelse: „Alt er rent for de rene. Men for de besmittede og troløse er intet rent, men både deres sind og deres samvittighed er besmittet.“ (Titus 1:15) Det Paulus sagde, var bestemt ikke at alt uden undtagelse er rent og tilladeligt for en moralsk ren kristen. Det kan vi være sikre på, for i et andet brev havde Paulus gjort det klart at de der øver utugt, afgudsdyrkelse, spiritisme og så videre, „ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Vi må derfor konkludere at Paulus fremsatte en generel sandhed om to typer mennesker, nemlig dem der er moralsk og åndeligt rene, og dem der ikke er det.

7. Hvad forbyder Hebræerbrevet 13:4, men hvilket spørgsmål kunne der opstå?

⁷ Det vil ikke sige at det eneste en oprigtig kristen skal undgå, er de ting som Bibelen specifikt forbyder. Som eksempel kunne vi tage denne direkte udtalelse: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Selv ikkekristne og folk der intet kender til Bibelen, ville uden videre konkludere at dette vers forbyder ægteskabsbrud. Det fremgår tydeligt af dette og andre skriftsteder at Gud fordømmer at en gift mand eller kvinde har et seksuelt forhold til andre end den han eller hun er lovformeligt gift med. Men hvad så med to ugifte der giver sig af med oralsex? Mange teenagere påstår at denne praksis er ganske harmløs fordi der ikke er tale om samleje. Men kan en kristen betragte oralsex som noget rent?

8. Hvordan adskiller sande kristne sig fra mange mennesker i verden når det gælder deres syn på oralsex?

⁸ Hebræerbrevet 13:4 og Første Korintherbrev 6:9 slår fast at Gud misbilliger både ægteskabsbrud og utugt (græsk: porneiʹa). Hvad  omfatter begrebet utugt? Det græske ord sigter til brugen af kønsorganerne på enten en naturlig eller en pervers måde i en uanstændig hensigt. Det omfatter alle former for ulovlige kønslige forhold uden for et bibelsk ægteskab. Det indbefatter derfor også oralsex, til trods for at mange teenagere rundt om i verden har fået fortalt eller selv er nået frem til den konklusion at oralsex er acceptabelt. Sande kristne lader ikke deres tankegang og handlinger lede af nogle som „fører tom tale og bedrager sindene“. (Titus 1:10) De holder sig til den høje norm der findes i De Hellige Skrifter. De forsøger ikke at finde på undskyldninger for oralsex, for de forstår at der ifølge Bibelen er tale om utugt, porneiʹa, og de oplærer deres samvittighed i overensstemmelse dermed. * — Apostelgerninger 21:25; 1 Korinther 6:18; Efeserne 5:3.

Forskellige opfattelser, forskellige afgørelser

9. Hvis „alt er rent“, hvilken rolle spiller samvittigheden så?

⁹ Hvad mente Paulus så da han sagde at „alt er rent for de rene“? Paulus henviste til kristne der havde bragt deres tankegang og moralske sans i overensstemmelse med Guds normer, som vi finder i hans inspirerede ord. Sådanne kristne anerkender at der på mange områder hvor der ikke foreligger nogen direkte forbud, er rum for forskelligheder blandt kristne. I stedet for at være dømmesyge regner de dét for „rent“ som Gud ikke fordømmer. De forventer ikke at alle andre vil tænke nøjagtig ligesom de selv gør i forbindelse med spørgsmål som Bibelen ikke giver nogen specifik vejledning om. Lad os se på hvordan dette kunne være tilfældet.

10. Hvordan kan et bryllup (eller en begravelse) blive en udfordring?

¹⁰ Der findes mange familier hvor den ene af ægtefællerne er blevet kristen, men hvor den anden ikke er. (1 Peter 3:1; 4:3) Det kan betyde at den kristne kommer til at stå over for forskellige udfordringer, for eksempel når der er bryllup eller begravelse i familien. Forestil dig en situation med en kristen hustru hvis mand endnu ikke deler hendes tro. Nu skal en af hans slægtninge giftes, og parret skal vies i en af kristenhedens kirker. (Eller det kan være at en slægtning, måske en far eller mor, er død, og at begravelsen skal foregå fra en kirke). Parret bliver inviteret med, og manden ønsker at hans kone skal følges med ham. Hvad byder hendes samvittighed hende med hensyn til at deltage? Hvad vil hun gøre? Forestil dig følgende to muligheder.

11. Beskriv hvordan en kristen hustru kan ræsonnere sig frem til om hun skal overvære et kirkebryllup eller ej, og nævn hvilken konklusion hun når frem til.

¹¹ Louise tænker grundigt over det alvorlige bibelske påbud om at ’gå ud fra Babylon den Store’, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:2, 4) Hun har tidligere tilhørt den kirke hvor vielsen skal foregå, og véd at alle tilstedeværende på et tidspunkt under ceremonien vil blive bedt om at deltage i nogle religiøse handlinger, såsom at bede, synge eller udføre religiøse gestus. Hun er fast besluttet på ikke at tage del i dette, og hun ønsker ikke engang at være til stede og udsætte sig selv for pres til at bryde sin integritet. Louise respekterer sin mand og ønsker at samarbejde med ham, da han jo ifølge Bibelen er hendes overhoved; men hun ønsker samtidig ikke at gå på kompromis angående de bibelske principper. (Apostelgerninger 5:29) Hun forklarer derfor taktfuldt sin mand at selvom han vælger at være til stede, kan hun ikke være det. Måske vil hun nævne for ham at det kunne sætte ham i forlegenhed hvis hun valgte at komme, men nægtede at deltage i en eller anden ceremoni, og at det derfor måske ville være det bedste for ham at hun ikke er der. Hendes beslutning gør at hun kan have en god samvittighed.

12. Hvilke overvejelser vil en anden måske gøre sig i forbindelse med en invitation til et kirkebryllup, og hvad kan svaret ende med at blive?

¹² Ruth står i realiteten i samme dilemma. Hun respekterer sin mand, er besluttet på at forblive loyal over for Gud, og er meget  opmærksom på at lytte til sin bibeloplærte samvittighed. Efter at Ruth har tænkt de samme punkter igennem som Louise, henter hun under bøn vejledning i „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 15. maj 2002. Hun mindes at de tre hebræere adlød et påbud om at indfinde sig et sted hvor der ville foregå afgudsdyrkelse, men at de bevarede deres integritet ved ikke at tage del i nogen afguderisk handling. (Daniel 3:15-18) Hun beslutter sig for at gå med sin mand, men ikke deltage i nogen religiøse ceremonier, og hun handler i harmoni med sin samvittighed. Taktfuldt, men klart og tydeligt, forklarer hun sin mand hvad hendes samvittighed vil tillade hende at være med til, og hvad hun ikke kan være med til. Ruth håber at han vil komme til at indse forskellen mellem den tro der er sand, og den der ikke er. — Apostelgerninger 24:16.

13. Hvorfor behøver det ikke at være foruroligende at to kristne når frem til forskellige konklusioner?

¹³ Betyder dét at to kristne måske når frem til forskellige konklusioner, at det ikke gør nogen forskel hvad man vælger, eller at en af dem må have en svag samvittighed? Nej. I betragtning af sine tidligere erfaringer med den musik og de ritualer der er knyttet til de kirkelige handlinger, føler Louise måske at det ville være særlig betænkeligt for hende at være til stede. Det kan også være at hendes erfaring fra de gange hvor hun har drøftet religiøse spørgsmål med sin mand, har indflydelse på hendes samvittighed. Hun er derfor overbevist om at den beslutning hun har truffet, er den bedste for hende.

14. Hvad skal kristne huske på i forbindelse med spørgsmål som den enkelte selv må træffe afgørelse om?

¹⁴ Men hvad så med Ruths afgørelse? Er den dårlig? Det kan andre faktisk ikke udtale sig om. De bør ikke dømme eller kritisere hende for at hun vælger at være til stede ved en religiøs begivenhed som hun ikke deltager i. Husk på den vejledning Paulus gav angående personlige spørgsmål i forbindelse med om man vil spise bestemte fødevarer eller ej: „Lad ikke den der spiser, se ned på den der ikke spiser, og lad ikke den der ikke spiser, dømme den der spiser . . . For sin egen herre står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå.“ (Romerne 14:3, 4) Det er klart at ingen ægte kristne ville ønske at tvinge nogen til at ignorere tilskyndelserne fra en veloplært samvittighed, for det ville svare til at lukke ørerne for en stemme som måske kunne overbringe en et livreddende budskab.

15. Hvorfor bør man tage hensyn til andres samvittighed og følelser?

¹⁵ Der er endnu flere faktorer som begge kristne bør overveje, blandt andet hvilken virkning deres afgørelse kan have på andre. Paulus gav os rådet: „Træf . . . den beslutning at I ikke vil lægge nogen snublesten for en broder eller give ham anledning til fald.“ (Romerne 14:13) Louise er måske vågen for at lignende situationer tidligere har ført til stor uro i menigheden  eller i hendes familie, og det hun gør, kan i høj grad også påvirke hendes børn. I modsætning hertil ved Ruth måske at det ikke tidligere har ført til uro i menigheden eller i lokalområdet at andre har truffet nogle valg der ligner det hun nu har truffet. Begge disse kvinder — og alle vi andre — må være på det rene med at en samvittighed der er rigtigt oplært, er meget fintmærkende med hensyn til hvilken virkning forskellige afgørelser kan have på andre. Jesus sagde jo: „Enhver som bringer en af disse små som tror på mig, til snublen og fald, for ham er det bedre at få en af de møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive sænket i det store, åbne hav.“ (Mattæus 18:6) Hvis en er ligeglad med at andre kunne komme til at snuble, kan det ende med at han får en besmittet samvittighed, ligesom det var tilfældet med nogle af de kristne på Kreta.

16. Hvilke forandringer kan vi forvente at der sker med en kristen efterhånden som tiden går?

¹⁶ En kristen må blive ved med at gøre åndelige fremskridt og samtidig blive bedre og bedre til at lytte til og reagere på sin samvittighed. Lad os forestille os en broder ved navn Mark der blev døbt for nylig. Hans samvittighed siger ham at han skal gå langt uden om ubibelske handlinger som han tidligere praktiserede, måske nogle der havde at gøre med afgudsdyrkelse eller brug af blod. (Apostelgerninger 21:25) Han går omhyggeligt uden om alt hvad der bare har den mindste lighed med noget af det Gud forbyder. Omvendt undrer det ham at der er nogle som afviser noget af det han selv synes er helt i orden, for eksempel visse tv-programmer.

17. Giv et eksempel på hvordan tiden og den åndelige udvikling kan påvirke en kristens samvittighed og de afgørelser han træffer.

¹⁷ Som tiden går, får Mark mere kundskab og et nærmere forhold til Gud. (Kolossenserne 1:9, 10) Hvilken virkning har det? Hans indre stemme bliver grundigt oplært. Han er nu blevet mere tilbøjelig til at lytte til sin samvittighed og til nøje at overveje de bibelske principper. Faktisk går det op for ham at nogle af de ting han hidtil har holdt sig fra fordi de kunne minde om noget Gud forbød, i virkeligheden ikke er noget der er i modstrid med Guds tankegang. Nu hvor Mark er blevet bragt mere i samklang med de bibelske principper og villigt reagerer på sin veloplærte samvittighed, bevæger hans samvittighed ham desuden til at undgå tv-programmer som han tidligere syntes det var helt i orden at se. Ja, hans samvittighed er blevet justeret. — Salme 37:31.

18. Hvad kan vi glæde os over?

¹⁸ I de fleste menigheder er der personer på alle stadier i den kristne udvikling. Nogle af dem er nye i troen. Måske er deres samvittighed næsten tavs omkring bestemte spørgsmål, mens deres indre stemme taler med høj røst om andre emner. Sådanne har måske brug for tid og hjælp for at komme i harmoni med Jehovas vejledning og blive modtagelige for de tilskyndelser de får fra deres egen oplærte samvittighed. (Efeserne 4:14, 15) Lykkeligvis er der i de samme menigheder sandsynligvis mange som har en dyb kundskab, lang tids erfaring i at anvende Bibelens principper og en samvittighed der fungerer i nøje harmoni med Guds tankegang. Hvor er det skønt at være sammen med sådanne „rene“ mennesker, der betragter dét som er velbehageligt for Herren, som noget der er moralsk og åndeligt „rent“. (Efeserne 5:10) Det vil være godt for os alle at have som mål at nå frem til dette stadium og så bevare en samvittighed som stemmer med den nøjagtige kundskab om sandheden og med gudhengivenhed. — Titus 1:1.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvorfor havde nogle kristne på Kreta en besmittet samvittighed?

• Hvordan kan det være at to kristne som begge har en veloplært samvittighed, måske når frem til forskellige afgørelser?

• Hvad bør der ske med vores samvittighed efterhånden som tiden går?

[Studiespørgsmål]

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sicilien

GRÆKENLAND

Kreta

LILLEASIEN

Cypern

MIDDELHAVET

[Illustration på side 28]

To kristne vil måske træffe forskellige beslutninger i situationer der minder om hinanden