„Jeg beundrede hans utrolige viljestyrke“

DEN tyske forfatter Günter Grass, der i 1999 modtog nobelprisen i litteratur, udgav sin selvbiografi i 2006. Heri beskriver han den tid han gjorde militærtjeneste. I samme bog fortæller han om en mand der gjorde så stort indtryk på ham at han stadig husker ham mere end 60 år efter. Manden havde gjort sig bemærket ved personligt at stå op for sin tro under forfølgelse.

I et interview som blev bragt i Frankfurter Allgemeine Zeitung, mindes Günter Grass denne bemærkelsesværdige mand, som nægtede at bære våben. Han „bekendte sig ikke til nogen af de eksisterende ideologier; han var hverken nazist, kommunist eller socialist,“ siger Grass, „han var et af Jehovas Vidner.“ Grass kan ikke huske navnet på dette Jehovas vidne, men kalder ham simpelt hen ’Sådan-noget-gør-vi-ikke’. Jehovas Vidner, som har undersøgt sagen, er kommet frem til at manden var Joachim Alfermann. Han blev gentagne gange pryglet og ydmyget og derefter sat i enecelle. Men Alfermann forblev standhaftig og nægtede at bære våben.

„Jeg beundrede hans utrolige viljestyrke,“ siger Grass, „og spurgte mig selv: Hvordan holder han det ud? Hvordan gør han det?“ Efter at man havde gjort adskillige forsøg på at knække Alfermann, blev han i februar 1944 sendt til koncentrationslejren Stutthof. Han blev befriet i april 1945 og overlevede således krigen. Han forblev et loyalt vidne for Jehova indtil sin død i 1998.

Alfermann var blot ét af de omkring 13.400 Jehovas Vidner der — i Tyskland eller i lande som nazisterne havde besat — fik en hård medfart på grund af deres tro. De fulgte Bibelens bud idet de forblev politisk neutrale og nægtede at bære våben. (Mattæus 26:52; Johannes 18:36) Hen ved 4200 Jehovas Vidner var interneret i koncentrationslejrene, og 1490 mistede livet. Selv i dag gør deres faste standpunkt indtryk på mange som ikke deler deres tro, men beundrer deres standhaftighed.

[Illustration på side 32]

Joachim Alfermann