„Skibe fra Kittim“ — fartøjer der besejlede havene

DEN østlige del af Middelhavet har været skueplads for adskillige søslag. Lad os forestille os et søslag sådan som de blev udkæmpet cirka fem hundrede år før Kristus. Et særdeles manøvredygtigt skib, en såkaldt trier, sejler for fuld kraft. Omkring 170 roere anbragt i tre rækker anstrenger deres stærke muskler alt imens de glider frem og tilbage på skindpuder der er spændt fast til deres bagdel.

Med en hastighed på mellem syv og ni knob kløver skibet sig gennem bølgerne med kurs mod et af fjendens skibe, som forsøger at undslippe. På et kritisk tidspunkt bliver den ene side af fjendens skib blottet, og trieren, der har en bronzebelagt vædder i forstavnen, tørner ind i skibets tynde skrog. Braget fra de splintrede planker og lyden af vand der fosser ind i det gabende hul, forfærder roerne på fjendens skib. En lille gruppe sværtbevæbnede soldater på trieren løber hen ad skibets midtergang for at storme det vædrede skib. Ja, nogle af oldtidens skibe var sandelig frygtindgydende!

Bibelen indeholder henvisninger, hvoraf nogle er profetiske, til „Kittim“ og „skibe fra Kittim“, og disse udtryk har vakt mange bibellæseres nysgerrighed. (4 Mosebog 24:24; Daniel 11:30; Esajas 23:1) Hvor lå Kittim? Hvad ved vi om skibene derfra? Og hvorfor bør svarene på disse spørgsmål interessere os?

Den jødiske historiker Josefus kalder Kittim for „Chethimos“ og forbinder navnet med  øen Cypern. Denne forbindelse støttes yderligere af at der var en by på øens sydøstkyst som hed Kition (eller Citium). Cypern lå hvor vigtige søhandelsruter krydsede hinanden, og øen nød gavn af dens placering tæt ved havne i den østlige del af Middelhavet. Eftersom Cypern på grund af sin geografiske placering ofte måtte vælge side når der var krig nationer imellem, blev øen enten en magtfuld forbundsfælle eller en irriterende hindring.

Cyprioterne og havet

Fund fra havet og gravsteder foruden gamle skrifter og dekorationer på lertøj giver os et godt billede af hvordan skibene fra Cypern så ud. Oldtidens cyprioter var dygtige skibsbyggere. Deres ø var dækket af skov, og de beskyttende bugter tjente som naturlige havne. Træerne blev fældet for at man kunne bygge skibe, men også for at man kunne bruge dem ved udsmeltning af kobber — en naturressource som gjorde Cypern berømt i oldtiden.

Cyperns livlige eksporthandel blev bemærket af fønikierne, som oprettede kolonier langs sine handelsruter. En af disse kolonier var Kition på Cypern. — Esajas 23:10-12.

Efter Tyrus’ fald søgte nogle af denne bys indbyggere øjensynlig tilflugt på Kittim. Sandsynligvis har fønikiske kolonisatorer med erfaring i at sejle i væsentlig grad bidraget til udviklingen af skibsbyggeriet på Cypern. Kitions strategisk vigtige beliggenhed tjente også som beskyttelse for fønikiske skibe.

En livlig international handel

Dengang blev der drevet en omfattede handel i den østlige del af Middelhavet. Kostbare varer fra Cypern blev fragtet med skib til Kreta, Sardinien, Sicilien og De Ægæiske Øer. På disse steder har man fundet krukker og vaser fra Cypern, og på Cypern har man fundet store mængder af fint mykensk (græsk) lertøj. Forskere mener også at Cypern er oprindelsesstedet til nogle kobberbarrer som blev fundet på Sardinien.

 I 1982 fandt man ud for Tyrkiets sydkyst et skibsvrag fra slutningen af det 14. århundrede f.v.t. Blandt de mange skatte man har hentet op fra det, er kobberbarrer som menes at stamme fra Cypern, rav, kana’anæiske krukker, ibenholt, elefantstødtænder, kana’anæiske guld- og sølvsmykker samt skarabæer og andre genstande fra Ægypten. På grundlag af analyser af lertøjet om bord mener nogle kilder at skibet er af cypriotisk oprindelse.

Omkring det tidspunkt man regner med at skibet forulykkede, omtalte en bibelsk person ved navn Bileam interessant nok skibe fra Kittim i sit „fyndige udsagn“. (4 Mosebog 24:15, 24) De cypriotiske skibe var tydeligvis meget velkendte i Mellemøsten. Hvordan var disse skibe?

Handelsskibe

Mange lermodeller af skibe og både er blevet fundet i gravkamre i oldtidsbyen Amathus på Cypern. Disse fund giver værdifulde oplysninger om de forskellige bådtyper fra Cypern, og nogle af dem er udstillet på museer.

Modellerne viser at de første skibe øjensynlig blev brugt i fredeligt øjemed, nemlig til handel. De små fartøjer var sædvanligvis bemandet med 20 roere. Skibenes brede, dybe skrog var beregnet til at fragte gods og passagerer på korte ture langs Cyperns kyst. Plinius den Ældre nævner at cyprioterne byggede et lille, let skib der blev fremdrevet med årer, og som kunne laste op til 90 tons.

Så var der de større handelsskibe, som for eksempel det man fandt ud for Tyrkiets kyst. Nogle kunne rumme en last på 450 tons. De store skibe kunne være bemandet med op til 50 roere, 25 på hver side, og have en længde på 30 meter og en mast på over 10 meter.

Krigsskibe fra „Kittim“ i en bibelprofeti

Det var Jehovas ånd der stod bag denne udtalelse: „Der kommer skibe fra Kittims kyst, og de skal kue Assyrien.“ (4 Mosebog 24:2, 24)  Gik denne profeti i opfyldelse? Hvilken rolle spillede fartøjer fra Cypern i den forbindelse? De omtalte „skibe fra Kittims kyst“ var ikke fredelige handelsfartøjer der besejlede Middelhavet, men krigsskibe der spredte død og ødelæggelse.

Krigsførelsens udvikling førte til hurtigere og mere slagkraftige fartøjer. De tidligste cypriotiske krigsskibe lignede sandsynligvis det der er afbildet på et maleri man har fundet i Amathus. Maleriet skildrer et langt, slankt skib hvis agterstavn runder opad og indad, ligesom på et fønikisk krigsskib. Skibet har en vædder og runde skjolde på begge sider af agterstavnen og mod forstavnen.

I det ottende århundrede f.v.t. byggede man de første biremer (skibe med to rækker roere) i Grækenland. Disse skibe var omkring 24 meter lange og 3 meter brede. I begyndelsen blev de brugt til at transportere krigere hen til kamppladserne på land. Man så dog hurtigt fordelen ved at tilføje en tredje række roere, og desuden blev forstavnen udstyret med en bronzebelagt vædder. Det nye skib blev som nævnt i begyndelsen af artiklen kaldt en trier. Den type skibe vandt popularitet på grund af slaget ved Salamis (480 f.v.t.) da den persiske flåde blev slået af grækerne.

I sin stræben efter herredømme mobiliserede Alexander den Store senere hen sin flåde af trierer mod øst. Sådanne skibe var beregnet til krigsførelse, ikke til lange rejser i rum sø, da de kun havde begrænset plads til opbevaring af forsyninger. Det betød at man måtte lægge til ved flere øer i Ægæerhavet for at skaffe forsyninger og foretage reparationer. Alexanders mål var at ødelægge den persiske flåde. For at kunne gøre det måtte han imidlertid først underlægge sig den stærkt befæstede øby Tyrus. På vej dertil gjorde Alexander holdt på Cypern.

Cyprioterne hjalp Alexander under belejringen af Tyrus (332 f.v.t.) og stillede en flåde på 120 skibe til hans rådighed. Flådestyrker under anførsel af tre cypriotiske konger sluttede sig til Alexander og deltog i belejringen af Tyrus, som varede syv måneder. Tyrus faldt, sådan som Bibelen havde forudsagt. (Ezekiel 26:3, 4; Zakarias 9:3, 4) Som udtryk for sin taknemmelighed gav Alexander de cypriotiske konger særlige magtbeføjelser.

En bemærkelsesværdig opfyldelse

Historikeren Strabon fra det første århundrede fortæller at Alexander den Store bestilte skibe fra Cypern og Fønikien til sit felttog mod Arabien. Disse skibe var ikke alene lette, men også nemme at skille ad, så de nåede frem til Thapsacus (Tifsa) i det nordlige Syrien i løbet af blot syv dage. (1 Kongebog 4:24) Derfra kunne skibene sejle til Babylon.

En tilsyneladende ubetydelig udtalelse i Bibelen fik således en bemærkelsesværdig opfyldelse omkring tusind år senere! I overensstemmelse med ordene i Fjerde Mosebog 24:24 rykkede Alexander den Stores krigsmaskine nådeløst mod øst fra Makedonien til Assyrien, som han erobrede, og til sidst besejrede han også det mægtige medo-persiske verdensrige.

De få oplysninger vi har om ’skibene fra Kittim’, peger helt tydeligt på en fascinerende opfyldelse af en bibelprofeti. Sådanne historiske vidnesbyrd styrker vores tillid til Bibelens forudsigelser. Da mange af forudsigelserne gælder vores fremtid, er det klogt at tage dem alvorligt.

[Kort på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ITALIEN

Sardinien

Sicilien

Ægæerhavet

GRÆKENLAND

Kreta

LIBYEN

TYRKIET

CYPERN

Kition

Tyrus

ÆGYPTEN

[Illustration på side 16]

Model af et græsk krigsskib, en trier

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 17]

Model af et fønikisk krigsskib, en birem

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 17]

Et cypriotisk skib afbildet på en vase

[Kildeangivelse]

Vist med tilladelse fra Cypern-museet samt direktøren for oldsager

[Illustration på side 18]

Fragtskibe som dem der omtales i Esajas 60:9