Vi må lade os lede af lyset

FYRTÅRNE har reddet utallige menneskeliv. Men for den trætte søfarende har et lys der ses i det fjerne, ikke kun det formål at advare om farlige klippeskær. Det fortæller også vedkommende at han snart er fremme ved sit bestemmelsessted. Som en parallel hertil nærmer Guds tjenere sig afslutningen på en lang rejse, en rejse der er gået gennem en farlig og åndeligt formørket verden. I Bibelen sammenlignes menneskeheden — folkemasserne som har fjernet sig fra Gud — med „det oprørte hav, der ikke kan falde til ro og hvis vande bliver ved med at opskylle tang og dynd“. (Esajas 57:20) Det er det miljø Guds tjenere befinder sig i. Ikke desto mindre har de et vidunderligt håb om frelse, og det er for dem som et pålideligt lys. (Mika 7:8) Takket være Jehova og hans skrevne ord er „lys . . . brudt frem for den retfærdige, og fryd for de retskafne af hjertet“. — Salme 97:11. *

Nogle kristne har imidlertid ladet sig lokke væk fra Jehovas lys så deres tro har lidt skibbrud på det vi kunne sammenligne med forræderiske ’klippeskær’ — materialisme, umoralitet eller endog frafald. Ja, ligesom i det første århundrede har nogle i dag „lidt skibbrud med hensyn til troen“. (1 Timoteus 1:19; 2 Peter 2:13-15, 20-22) Den nye verden er den hjemstedshavn vi har kurs imod. Nu hvor den er så nær, ville det vel nok være tragisk hvis man mistede Jehovas gunst!

Undgå at ’lide skibbrud med hensyn til troen’

I de forgangne århundreder navigerede mange skibe sikkert over det åbne hav, men led skibbrud når de skulle i havn. Den farligste del af sørejsen var nemlig ofte når skibet nærmede sig land. Svarende hertil er „de sidste dage“ for denne tingenes ordning den farligste periode i menneskets historie. Bibelen siger om disse „kritiske tider“ at de ville være „vanskelige at klare“, især for indviede kristne. — 2 Timoteus 3:1-5.

Hvorfor er disse sidste dage så vanskelige? Satan ved at han kun har „en kort tidsperiode“ tilbage hvori han kan føre krig mod Guds tjenere. Derfor har han intensiveret sine ondskabsfulde bestræbelser for at ødelægge deres tro. (Åbenbaringen 12:12, 17) Vi står dog ikke uden hjælp og vejledning. Jehova er stadig en tilflugt for alle der følger hans råd. (2 Samuel 22:31) Han har givet os advarende eksempler som afslører Satans snedige og onde hensigter. Vi vil nu se nærmere på et par af sådanne eksempler, nemlig de to gange hvor Israels nation stod på tærskelen til det forjættede land. — 1 Korinther 10:11; 2 Korinther 2:11.

Tæt på det forjættede land

Med Moses som fører var Israels folk i stand til at flygte fra Ægypten. Kort tid efter nærmede israelitterne sig det forjættede lands sydlige grænse, og Moses sendte 12 mænd af sted for at udspionere landet. De ti af spejderne aflagde en negativ rapport da de kom tilbage. De sagde at Israel ikke ville være i stand til at indtage landet fordi kana’anæerne var „af en usædvanlig højde“  og militært stærke. Hvordan påvirkede det israelitterne? Beretningen fortæller at de begyndte at knurre mod Moses og Aron og sagde: „Hvorfor fører Jehova os til dette land for at vi skal falde for sværdet? Vore hustruer og vore småbørn bliver til rov. . . . Lad os udpege en anfører og vende tilbage til Ægypten!“ — 4 Mosebog 13:1, 2, 28-32; 14:1-4.

Tænk engang! Det selv samme folk havde set Jehova tvinge det mægtige Ægypten — datidens verdensmagt — i knæ ved hjælp af ti ødelæggende plager og et ærefrygtindgydende mirakel ved Det Røde Hav. Nu lå det forjættede land umiddelbart foran israelitterne, og de behøvede blot at begive sig af sted til det, som et skib der bevæger sig hen mod et fyrtårn der viser vej. Men de troede ikke at Jehova var i stand til at omstyrte kana’anæernes små og splittede bystater. Hvor må deres reaktion, som vidnede om manglende tillid, have skuffet Gud og de to modige spejdere, Josua og Kaleb, der var overbeviste om at Kana’an var „som brød for [Israel]“! Josua og Kaleb havde med egne øjne set hvordan der var i Kana’an, eftersom de selv havde vandret gennem hele landet. Da folket ikke fik lov til at komme ind i det forjættede land, måtte også Josua og Kaleb vandre om i ørkenen i flere årtier. De døde dog ikke sammen med de troløse, men var derimod med til at føre den næste generation ud af ørkenen og til det forjættede land. (4 Mosebog 14:9, 30) Da israelitterne nærmede sig det forjættede land  endnu en gang, blev de udsat for en anden slags prøve. Klarede de den?

Kong Balak af Moab forsøgte at få den falske profet Bileam til at forbande Israel, men Jehova forpurrede denne plan ved at få Bileam til at udtale en velsignelse og ikke en forbandelse. (4 Mosebog 22:1-7; 24:10) Bileam gav dog ikke op. Han udtænkte en anden nedrig plan, en som gik ud på at gøre Guds folk uegnet til at arve landet. Hvordan? Ved at lokke israelitterne til at begå umoralitet og dyrke Ba’al. Selvom denne strategi stort set også mislykkedes, blev 24.000 israelitter forledt til at synde. De bedrev utugt med moabitiske kvinder og indlod sig med Ba’al-Peor. — 4 Mosebog 25:1-9.

Endnu en gang kan man undre sig! Mange af disse israelitter havde erfaret hvordan Jehova havde ført dem sikkert gennem „den store og frygtindgydende ørken“. (5 Mosebog 1:19) Men på tærskelen til det forjættede land gav 24.000 israelitter efter for et kødeligt begær og døde for Jehovas hånd. Det er en alvorlig advarsel til Guds tjenere i dag, som er på vej mod noget der er langt bedre end det forjættede land!

I sine sidste forsøg på at hindre Jehovas nutidige tjenere i at få deres belønning behøver Satan ikke at finde på nye strategier. Ved hjælp af en strategi der minder om det der skete da israelitterne første gang stod over for at komme ind i det forjættede land, prøver Satan at skabe frygt og tvivl hos os, enten ved hjælp af trusler, forfølgelse eller latterliggørelse. Nogle kristne har givet efter for hans skræmmetaktik. (Mattæus 13:20, 21) En anden metode han i årtusinder har haft held med, er at fordærve folk moralsk. Fra tid til anden har nogle der har sneget sig ind i den kristne menighed, forsøgt at fordærve dem der er åndeligt svage og ikke vandrer tillidsfuldt i lyset fra Gud. — Judas 8, 12-16.

For de åndeligt modne, som giver agt på Guds advarsler, er denne verdens hurtige moralske forfald et stærkt vidnesbyrd om hvor desperat Satan er. Ja, Satan ved at han inden længe ikke vil kunne gøre Guds loyale tjenere noget. Det er derfor meget vigtigt at vi holder os åndeligt vågne over for Satans angreb.

Hjælp til at forblive åndeligt vågen

Apostelen Peter beskrev Guds profetiske ord som „en lampe der skinner på et mørkt sted“. Bibelen hjælper de kristne til at forstå hvordan Guds hensigt vil blive gennemført. (2 Peter 1:19-21) De der får kærlighed til Bibelen og lader sig lede af den, vil erfare at Jehova jævner deres stier. (Ordsprogene 3:5, 6) Af taknemmelighed og fyldt med håb kan de „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“, hvorimod de der ikke kender Jehova, eller som forlader hans veje, i sidste ende vil få „hjerteve“ og en „sønderbrudt ånd“. (Esajas 65:13, 14) Gennem flittigt studium af Bibelen og ved at anvende det vi lærer, kan vi holde blikket rettet mod vores sikre håb i stedet for mod denne verdens flygtige glæder.

Bøn er også en vigtig forudsætning for at kunne holde sig åndeligt vågen. Da Jesus talte om afslutningen på den nuværende verdensordning, sagde han: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:34-36) Læg mærke til at Jesus understregede vigtigheden af at vi „hele tiden beder“. Han vidste at vores evige liv ville stå på spil i denne kritiske tid. Afspejler dine bønner et brændende ønske om at forblive åndeligt vågen?

Lad os ikke glemme at den sidste del af vores rejse mod den nye verden kan blive den farligste. Hvor er det derfor vigtigt at vi til stadighed fokuserer på det lys som kan føre til frelse for os!

Vær på vagt over for falske lysgivere

I sejlskibenes tid var der en særlig fare man måtte være på vagt over for. I måneløse  nætter, hvor sømændene havde svært ved at få landkending, tændte skruppelløse mænd blus langs farlige kyststrækninger for at få skibskaptajnerne til at ændre kurs. Dette kneb førte ofte til at skibene forliste og blev plyndret, og at besætningen mistede livet.

Satan, den bedrageriske „lysets engel“, ønsker på lignende måde at frarøve os vores forhold til Gud. Djævelen bruger blandt andet „falske apostle“ og frafaldne „retfærdigheds tjenere“ for at narre de uforsigtige. (2 Korinther 11:13-15) En årvågen og erfaren kaptajn og besætning lod sig ikke så let narre af vildledende lysgivere. Kristne „som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“, lader sig heller ikke så let vildlede af dem der fremmer vildledende og skadelige lærdomme og filosofiske synspunkter. — Hebræerne 5:14; Åbenbaringen 2:2.

Søfolk rådførte sig med en liste over de fyrtårne de ville komme forbi under sejladsen. Det fremgik af listen hvad der var karakteristisk for hvert fyrtårn, herunder dets signal. The World Book Encyclopedia siger: „Søfolk identificerer det fyrtårn de ser — og dets beliggenhed — ved at sammenholde dets fyrkarakter med en liste over fyrtårne.“ På samme måde hjælper Guds ord retsindige mennesker til at identificere den sande tilbedelse og dem der følger den, især i disse sidste dage hvor Jehova har hævet tilbedelsen af ham højt op over falsk religion. (Esajas 2:2, 3; Malakias 3:18) I Esajas 60:2, 3 beskrives den store kontrast der er mellem sand og falsk tilbedelse: „Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne; men over dig stiger Jehova op, og over dig vil hans herlighed ses. Og nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“

De millioner fra alle nationer som fortsat lader sig lede af lyset fra Jehova, vil ikke lide skibbrud med hensyn til deres tro på denne sidste del af rejsen. Nej, de vil navigere sikkert gennem de sidste dage for denne tingenes ordning og styre ind i den sikre havn — Guds fredfyldte nye verden.

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Ligesom søfolk passer de kristne på ikke at lade sig narre af vildledende lysgivere