Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En udfordring at være ydmyg

En udfordring at være ydmyg

En udfordring at være ydmyg

YDMYGHED betragtes almindeligvis ikke som en attraktiv egenskab i verden i dag. Ofte er det de selvhævdende, de stolte, de der insisterer på at få deres vilje, der er mest fremtrædende og tilsyneladende har mest succes. Samfundet i almindelighed misunder de rige og berømte deres livsstil — ikke de ydmyge og beskedne. De succesrige praler som regel med at de selv har slidt for det de har. Uden at vise nogen form for ydmyghed tager de i stolthed al æren for deres succes.

En canadisk kommunikationsforsker har omtalt „fremkomsten af en ’alt drejer sig om mig’-holdning“ i sit land. Andre er af den mening at vi lever i et samfund hvor fornøjelser tillægges større betydning end ansvarlighed, og at folk i dag bliver mere og mere selvoptagne. I en sådan verden er ydmyghed ikke særlig eftertragtet.

De fleste synes sikkert at andre bør være ydmyge, eftersom beskedne mennesker er lettere at omgås. Men i vores konkurrenceprægede verden frygter nogle at de vil blive betragtet som svage hvis de selv optræder ydmygt.

Guds ord, Bibelen, har forudsagt at mennesker i vor tid vil være „pralende“ og „hovmodige“. (2 Timoteus 3:1, 2) Vil du ikke mene at denne profeti bliver opfyldt i dag? Kan du se nogen værdi i at være ydmyg? Eller tror du at en der er ydmyg, bliver betragtet som svag, en der let kan udnyttes?

Faktisk viser Bibelen at der er god grund til at værdsætte og opdyrke ydmyghed. Den hjælper os til at have et afbalanceret og positivt syn på denne egenskab og viser at sand ydmyghed er et tegn på styrke, ikke på svaghed. Det vil blive forklaret nærmere i den følgende artikel.

[Illustration på side 3]

Hvilken indstilling bør man have til sine bedrifter?