’Ifør jer ydmyghed’

MANDEN kom fra en berømt by. Han var født som romersk statsborger og var sandsynligvis ud af en fornem slægt. Saulus, som denne mand hed, havde fået en af de bedste uddannelser man kunne få i det første århundrede. Han talte mindst to sprog og tilhørte en fremtrædende religiøs gruppe — farisæerne.

Saulus’ oplæring kan have fået ham til at se ned på almindelige mennesker og at være stolt af sin egen retfærdighed. (Lukas 18:11, 12; Apostelgerninger 26:5) Farisæerne var overlegne, og de elskede at være i forgrunden og bære smigrende titler. (Mattæus 23:6, 7; Lukas 11:43) Det at omgås sådanne mennesker har sikkert gjort Saulus arrogant. Vi ved at han nidkært forfulgte de kristne. Nogle år senere, da han var kendt som apostelen Paulus, vedgik han at han tidligere havde været „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. — 1 Timoteus 1:13.

Ja, Saulus blev den kristne apostel Paulus og ændrede fuldstændig personlighed. Som en kristen apostel erklærede han ydmygt at han var „ringere end den ringeste af alle hellige“. (Efeserne 3:8) Han var en dygtig forkynder, men tog ikke selv æren for det han udrettede. Derimod lod han al ære gå til Gud. (1 Korinther 3:5-9; 2 Korinther 11:7) Det var Paulus der gav sine medkristne denne opfordring: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — Kolossenserne 3:12.

 Kan denne formaning bruges i vores 21. århundrede? Nytter det noget at være ydmyg? Kan man virkelig sige at ydmyghed er et tegn på styrke?

Er den almægtige Skaber ydmyg?

Man kan slet ikke tale om ydmyghed uden at tage Guds syn i betragtning. Hvorfor? Fordi han har skabt os og er vores øverste hersker. Vi må, i modsætning til ham, erkende at vi har visse begrænsninger. Vi er afhængige af ham. „Den Almægtige — ham fatter vi ikke; han er ophøjet i magt,“ sagde en vismand i fortiden ved navn Elihu. (Job 37:23) Ja, blot det at betragte det store univers der omgiver os, er noget der gør os ydmyge. Esajas sagde tilskyndende: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ — Esajas 40:26.

Jehova Gud er almægtig, men samtidig ydmyg. Kong David sagde i en bøn til ham: „Du [giver] mig dit frelsesskjold, og din ydmyghed gør mig stor.“ (2 Samuel 22:36) Gud er ydmyg i den forstand at han tager sig af og er barmhjertig mod ethvert beskedent menneske som ønsker at behage ham. Fra himmelen bøjer Jehova sig ned, så at sige, for at gøre godt mod dem der frygter ham. — Salme 113:5-7.

Jehova værdsætter desuden egenskaben ydmyghed hos sine tjenere. Apostelen Peter skrev: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (1 Peter 5:5) Om Guds syn på hovmod skrev en bibelskribent: „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.“ (Ordsprogene 16:5) Men hvordan kan ydmyghed være et tegn på styrke?

Hvad ydmyghed ikke er

Ydmyghed er ikke det samme som ydmygelse. I visse af fortidens kulturer forbandt man ofte egenskaben ydmyghed med slaver — stakkels, ynkværdige mennesker der var andre underdanige. I modsætning hertil fremhæves ydmyghed i Bibelen som noget der fører til ære. En vís skribent udtalte for eksempel: „Lønnen for ydmyghed og frygt  for Jehova er rigdom og ære og liv.“ (Ordsprogene 22:4) Og i Salme 138:6 læser vi: „Jehova er ophøjet, og dog ser han den ydmyge; den hovmodige, derimod, kender han kun på afstand.“

At man er ydmyg, vil ikke sige at man ikke har nogen evner eller færdigheder. Jesus Kristus lagde for eksempel ikke skjul på at han var Jehovas enestefødte søn, og at hans tjeneste på jorden var betydningsfuld. (Markus 14:61, 62; Johannes 6:51) Men Jesus viste ydmyghed ved at lade æren for alle sine gerninger gå til sin Fader og ved at bruge sin magt til at gøre noget for andre frem for at dominere og undertrykke dem.

Et tegn på styrke

Jesus Kristus blev uden tvivl kendt blandt sine samtidige gennem „kraftige gerninger“. (Apostelgerninger 2:22) Men i nogles øjne var han „den ubetydeligste blandt menneskene“. (Daniel 4:17) Han levede ret beskedent, og gentagne gange underviste han andre i værdien af ydmyghed. (Lukas 9:48; Johannes 13:2-16) Hans ydmyghed fik ham imidlertid ikke til at forekomme svag. Han forsvarede frygtløst sin Faders navn og fuldførte sin tjeneste. (Filipperne 2:6-8) I Bibelen skildres Jesus som en modig løve. (Åbenbaringen 5:5) Jesu eksempel viser at ydmyghed er forenelig med fasthed og moralsk styrke.

Når man forsøger at opdyrke sand ydmyghed, vil man erfare at det kræver en stor indsats at gøre denne egenskab til en fremtrædende del af sin personlighed. Det indebærer at man altid underordner sig Guds vilje frem for at følge den nemmeste vej eller at give efter for kødelige tilbøjeligheder. At opdyrke ydmyghed kræver moralsk styrke, for man må skubbe personlige interesser til side for uselvisk at tjene Jehova og lade andres behov komme forud for sine egne.

Værdien af ydmyghed

Ydmyghed indbefatter at man ikke er stolt eller indbildsk, men har en beskeden opfattelse af sit eget værd. Man kan opdyrke denne ydmyge indstilling ved at bedømme sig selv realistisk — sine stærke sider og sine svage sider, sine sejre og sine fiaskoer. Paulus gav en god vejledning i denne henseende idet han skrev: „[Jeg siger] til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind.“ (Romerne 12:3) Alle der følger denne vejledning, viser ydmyghed.

Man viser også ydmyghed ved at lade andres interesser komme før sine egne. Under inspiration tilskyndede Paulus de kristne: ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ (Filipperne 2:3) Det stemmer med Jesu ord til disciplene: „Den største iblandt jer skal være jeres tjener. Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — Mattæus 23:11, 12.

Ja, Gud ophøjer dem der er ydmyge. Dette understregede disciplen Jakob med ordene: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10) Og hvem vil ikke gerne ophøjes af Gud?

Manglende ydmyghed har resulteret i stor uro og ufred mellem grupper og mellem enkeltpersoner. Derimod fører ydmyghed noget godt med sig. Man kan glæde sig  over at have Guds godkendelse. (Mika 6:8) Man kan have fred i sindet eftersom en der er ydmyg, ofte er mere glad og tilfreds end en der er hovmodig. (Salme 101:5) Forholdet til ens familie, venner, kolleger og andre vil også blive bedre og mere behageligt. Den ydmyge er ikke stridbar og krævende, noget som nemt kan føre til vrede, et køligt forhold til andre, uvilje og bitterhed. — Jakob 3:14-16.

Ja, ved at opdyrke ydmyghed kan vi bedre bevare et godt forhold til andre. Det kan hjælpe os til at klare de udfordringer vi kommer ud for i denne selviske og konkurrenceprægede verden. Apostelen Paulus var med Guds hjælp i stand til at overvinde sin tidligere indbildskhed og stolthed. Vi gør ligeledes vel i at afvise enhver tilbøjelighed til hovmod eller til at tro at vi er bedre end andre. Bibelen advarer: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ (Ordsprogene 16:18) Følger vi Paulus’ råd og eksempel, vil vi se det gavnlige i at ’iføre os ydmyghed’. — Kolossenserne 3:12.

[Illustration på side 4]

Paulus overvandt indbildskhed og stolthed

[Illustration på side 7]

Ydmyghed hjælper os til at bevare et godt forhold til andre

[Kildeangivelse på side 5]

Anglo-Australian Observatory/​David Malin Images