Hvad giver dit liv mening?

KENNY arbejdede for et blomstrende mæglerfirma, kørte i en dyr udenlandsk bil og havde en penthouselejlighed i et velhaverkvarter i en storby. Han var også en rutineret faldskærmsudspringer som elskede spændingen ved at springe fra flere hundrede meters højde. Var han tilfreds med sit liv? I avisen The Wall Street Journal citeres han for at sige: „Jeg er nu 45 år gammel, og min tilværelse er indholdsløs . . . Mit liv er tomt.“

Elyn sled i det for at blive en dygtig kunstskøjteløber, og til sidst lykkedes det hende at nå toppen. Hun opnåede den berømmelse hun tragtede efter. Elyn fortæller: „Men hvor var al den lykke jeg havde regnet med at opleve? Jeg følte mig frygtelig ensom. Alderdommen ville til sidst indhente mig, og selv om jeg havde sikret mig økonomisk, ville livet blive temmelig tomt hvis dette var alt hvad det havde at tilbyde.“

 Hideo, som var kendt for sin dygtige brug af farver, levede og åndede for sin kunst. Han solgte aldrig de kunstværker han frembragte; han følte at han derved ville gå på akkord med sin kunstneriske integritet. I en alder af 98 år donerede han de fleste af sine værker til et museum. Selvom Hideo havde viet hele sit liv til kunsten, var han ikke tilfreds. Han følte aldrig at han kunne gøre det godt nok.

Nogle er stærkt engagerede i humanitært arbejde. Et eksempel der kunne nævnes, er en mand som havde en ledende stilling inden for filmbranchen i Hollywood. Som vicedirektør for et af de største filmselskaber i USA færdedes han blandt berømtheder og boede i et eksklusivt kvarter. Da han engang var på ferie i Cambodja, kom en pige hen til ham og tiggede penge mens han spiste på en café i Phnom Penh. Han gav pigen en dollar og en sodavand, og det gjorde hende glad. Men næste aften kom hun igen og tiggede. Det viste ham at der skulle mere til for at hjælpe de fattige.

Et år senere besluttede han at foretage et karriereskift — i stedet for at arbejde inden for underholdningsbranchen begyndte han at hjælpe de fattige i Cambodja. Han oprettede en skole hvor børnene foruden undervisning får kost og logi. Men han befinder sig i en stadig tilstand af modstridende følelser — glæde og tilfredshed over det han udretter, og fortvivlelse og frustration over de mange problemer han må tage sig af.

De fire personer der omtales i denne artikel, mente selv at de vidste hvad de levede for. Men da de endelig nåede det mål de havde kæmpet så hårdt for, følte de tomhed. Hvad lever du for? Hvad prioriterer du højest? Er du sikker på at du ikke senere hen vil fortryde den måde du lever dit liv på nu?