Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Tag imod min ydmyge gave“

„Tag imod min ydmyge gave“

„Tag imod min ydmyge gave“

SÅDAN stod der i et brev sendt til afdelingskontoret i Rusland. Sammen med brevet fulgte en kasse fuld af uldsokker.

Gaven kom fra 67-årige Alla, som er et af Jehovas Vidner i den østligste del af Rusland. Alla har i mere end ti år tjent Jehova nidkært og forkyndt den gode nyhed om Riget. Desværre blev hun pludselig ramt af et slagtilfælde som gjorde hende delvis lam. Motiveret af kærlighed har hun nu valgt at gøre som en kristen kvinde fra det første århundrede ved navn Dorkas, der syede tøj til sine trosfæller. — Apostelgerninger 9:36, 39.

I sit brev skriver Alla: „Jeg kan ikke bevæge mine ben, men jeg kan stadig bruge mine hænder, så jeg forkynder ved at skrive breve.“ Hun tilføjer: „Jeg besluttede at strikke nogle varme sokker, mens jeg endnu kan bruge mine hænder. I må gerne give disse sokker til de brødre og søstre som skal bygge rigssale i kolde egne, som for eksempel i Sibirien og det østlige Rusland.“

Jesus sagde om sine trofaste disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) En kærlighed som den Alla viste, er Jesu sande disciples kendetegn.