Jehovas suverænitet og Guds rige

„Dig, Jehova, tilhører storheden og styrken og hæderen og glansen og værdigheden . . . Dig tilhører riget, Jehova.“ — 1 KRØNIKEBOG 29:11.

1. Hvorfor er Jehova universets retmæssige suveræne Hersker?

„I HIMMELEN har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt.“ (Salme 103:19) Med disse ord gjorde salmisten opmærksom på en grundlæggende sandhed vedrørende herredømme. Som Skaberen er Jehova Gud universets retmæssige suveræne Hersker.

2. Hvordan beskrev Daniel Jehovas åndelige domæne?

² For at en hersker kan udøve sin suverænitet, må han naturligvis have undersåtter. I begyndelsen udøvede Jehova sit herredømme over de åndeskabninger han frembragte — først sin enestefødte søn og derefter hærskarerne af engle. (Kolossenserne 1:15-17) Langt senere fik profeten Daniel et syn af noget som foregik i himmelen. Han fortæller: „Jeg så videre indtil troner blev sat frem og den gamle af dage satte sig. . . . Tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.“ (Daniel 7:9, 10) I umindelige tidsaldre præsiderede Jehova, „den gamle af dage“, som suveræn over sin umådeligt store og velordnede familie af åndesønner, der som hans „tjenere“ udførte hans vilje. — Salme 103:20, 21.

3. Hvordan udvidede Jehova sit suveræne herredømme?

³ På et tidspunkt udvidede Jehova sit herredømme ved at frembringe det udstrakte og komplicerede fysiske univers, hvortil Jorden hører. (Job 38:4, 7) For en iagttager på Jorden ser det ud som om himmellegemerne bevæger sig med en sådan orden og præcision at de ikke synes at have behov for at nogen leder eller styrer dem. Men salmisten erklærer: „[Jehova] bød, og de skabtes, og han lader dem bestå for evigt, evindelig. Han gav en forordning, og den forsvinder ikke.“ (Salme 148:5, 6) Jehova har altid udøvet sin suverænitet ved at lede, ordne og styre det der foregår i det åndelige domæne og det fysiske univers. — Nehemias 9:6.

4. Hvordan udøver Jehova sit suveræne herredømme over menneskene?

⁴ Da de to første mennesker blev skabt, udøvede Gud sin suverænitet på en ny måde. Ud over at han gav menneskene alt hvad de behøvede for at leve et meningsfyldt og tilfredsstillende liv, gav han  dem ret til at råde over jordens laverestående skabninger — han uddelegerede myndighed. (1 Mosebog 1:26-28; 2:8, 9) Vi ser heraf at Gud ikke blot er godgørende og gavmild i udøvelsen af sit herredømme, men også at han skænker sine undersåtter ære og værdighed. Så længe Adam og Eva underordnede sig Jehovas suveræne herredømme, havde de udsigt til at leve evigt i et paradis på jorden. — 1 Mosebog 2:15-17.

5. Hvad kan man sige om den måde Jehova udøver sin suverænitet på?

⁵ Hvilken slutning kan vi drage af alt dette? For det første at Jehova altid har udøvet sin suverænitet over alle sine skabninger. For det andet at Gud er godgørende og gavmild i udøvelsen af sit herredømme, og at han skænker sine undersåtter værdighed. Endelig at det vil føre til evige velsignelser for os at adlyde og støtte Guds herredømme. Det var med god grund at fortidens kong David kunne sige: „Dig, Jehova, tilhører storheden og styrken og hæderen og glansen og værdigheden; for alt i himmelen og på jorden er dit. Dig tilhører riget, Jehova, og du løfter dig som hoved over alle.“ — 1 Krønikebog 29:11.

Hvorfor er der behov for Guds rige?

6. Hvad er forholdet mellem Guds suverænitet og hans rige?

⁶ Da Jehova, universets Suveræn, altid har haft magt og har udøvet sit herredømme, kan man spørge: Hvorfor er der behov for det der kaldes Guds rige? Jo, en suveræn hersker har i regelen et organ som han udøver sin myndighed igennem, en instans som han har sat over sine undersåtter. Guds rige er et sådant organ, et udtryk for den universelle, suveræne magt Jehova besidder over sine skabninger, et middel hvorigennem han udøver sit herredømme.

7. Hvorfor lod Jehova sin suverænitet komme til udtryk på en ny måde?

⁷ Jehova har ladet sin suverænitet komme til udtryk på forskellige måder på forskellige tidspunkter. Han lod den komme til udtryk på en ny måde som følge af en ny udvikling. Det skete da det lykkedes en frafalden åndesøn af Gud, Satan, at få Adam og Eva til at gøre oprør mod Jehovas herredømme. Dette oprør var i virkeligheden et angreb på Guds suverænitet. Hvordan det? Jo, da Satan sagde til Eva at hun ’visselig ikke skulle dø’ selvom hun spiste af den forbudte frugt, insinuerede han at Jehova var usandfærdig og dermed upålidelig. Satan sagde endvidere til Eva: „Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ Dermed antydede Satan at det ville være bedre for Adam og Eva at ignorere Guds bud og gøre sig uafhængige af ham. (1 Mosebog 3:1-6) Det var et direkte angreb på retmæssigheden af Guds styre. Hvad ville Jehova gøre?

8, 9. (a) Hvordan ville en jordisk hersker reagere hvis man gjorde oprør mod ham? (b) Hvad gjorde Jehova som følge af oprøret i Eden?

⁸ Hvad forventer man at en hersker gør når der finder et åbent oprør sted i hans domæne? De der er bekendt med verdenshistorien, kan sikkert huske nogle situationer hvor det er sket. I stedet for at ignorere situationen vil selv den mest godhjertede hersker i regelen fælde dom over oprørerne og kende dem skyldige i forræderi. Derefter vil herskeren sikkert bemyndige en til at nedkæmpe oprørsstyrkerne og genoprette freden. På samme måde viste Jehova at han havde fuld kontrol over situationen da han straks skred til handling og udtalte dommen over oprørerne. Han kendte Adam og Eva uværdige til at modtage det evige  livs gave og drev dem ud af Edens Have. — 1 Mosebog 3:16-19, 22-24.

⁹ Da Jehova udtalte dommen over Satan, åbenbarede han en ny måde hvorpå han ville udøve sin suverænitet. Han pegede på det middel hvormed han ville genindføre fred og ordnede forhold i hele sit domæne. Til Satan sagde Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Dermed åbenbarede Jehova at han havde til hensigt at bemyndige et „afkom“ til at knuse Satan og dem der stod på hans side, og at han ville bevise retmæssigheden af sin suverænitet. — Salme 2:7-9; 110:1, 2.

10. (a) Hvem viste ’afkommet’ sig at være? (b) Hvad sagde Paulus om opfyldelsen af den første profeti?

¹⁰ Dette „afkom“ viste sig at være Jesus Kristus og hans medregenter. De udgør tilsammen Guds messianske rige. (Daniel 7:13, 14, 27; Mattæus 19:28; Lukas 12:32; 22:28-30) Alt dette blev imidlertid ikke åbenbaret med det samme. Hvordan den første profeti ville gå i opfyldelse, var i virkeligheden ’en hellig hemmelighed som blev fortiet i lange tider’. (Romerne 16:25) I mange hundrede år længtes troende mennesker efter den tid da „den hellige hemmelighed“ ville blive åbenbaret og den første profeti opfyldt, så Jehovas suverænitet kunne blive hævdet. — Romerne 8:19-21.

„Den hellige hemmelighed“ åbenbares gradvis

11. Hvad åbenbarede Jehova for Abraham?

¹¹ Med tiden åbenbarede Jehova flere ting vedrørende „Guds riges hellige hemmelighed“. (Markus 4:11) Blandt dem han åbenbarede nogle af disse oplysninger for, var Abraham, der blev kaldt „Jehovas ven“. (Jakob 2:23) Jehova lovede Abraham at han ville gøre ham til „en stor nation“. Senere gav han Abraham det løfte at „konger skal udgå fra dig“, og senere igen at „ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig“. — 1 Mosebog 12:2, 3; 17:6; 22:17, 18.

12. Hvordan viste Satans afkom sig efter Vandfloden?

¹² På Abrahams tid var der allerede mange mennesker der havde forsøgt at herske og bestemme over andre. Om Nimrod, Noas oldesøn, siges der for eksempel i Bibelen: „Han var den første der blev en vældig hersker på jorden. Han optrådte som en vældig jæger i opposition til Jehova.“ (1 Mosebog 10:8, 9) Nimrod og andre selvbestaltede herskere var tydeligvis marionetter i Satans hånd. De og deres tilhængere blev en del af Satans afkom. — 1 Johannes 5:19.

13. Hvad pegede Jehova frem til gennem Jakob?

¹³ Trods Satans bestræbelser for at frembringe jordiske herskere vil Jehovas hensigt  blive gennemført. Gennem Abrahams sønnesøn Jakob åbenbarede Jehova følgende: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Betegnelsen „Silo“ betyder „Han hvis den er; han som den tilhører“. Disse profetiske ord viste derfor at der ville fremstå én som havde den juridiske ret til at modtage „scepteret“, eller suveræniteten, og „kommandostaven“, eller herredømmet, over ’folkeslagene’, det vil sige hele menneskeheden. Hvem ville det vise sig at være?

„Før Silo kommer“

14. Hvilken pagt indgik Jehova med David?

¹⁴ Den første af Judas efterkommere som Jehova udvalgte til at være konge over sit folk, var hyrdedrengen David, Isajs søn. * (1 Samuel 16:1-13) Trods sine synder og fejltrin vandt David Jehovas gunst fordi han var loyal over for Jehovas suverænitet. Jehova kastede yderligere lys over den profeti der var blevet udtalt i Eden, da han indgik en pagt med David og sagde: „Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig, det som udgår fra dit indre, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.“ Det ville omfatte mere end Davids søn og efterfølger, Salomon, for Jehova sagde videre i pagten: „Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for stedse.“ Denne pagt med David viste tydeligt at det lovede „afkom“ med tiden ville fremstå i Davids slægtslinje. — 2 Samuel 7:12, 13.

15. Hvorfor kunne Juda rige betragtes som et billede på Guds rige?

¹⁵ Med David begyndte et dynasti af konger der blev salvet med hellig olie af ypperstepræsten. Disse konger kunne derfor kaldes salvede, eller messiasser. (1 Samuel 16:13; 2 Samuel 2:4; 5:3; 1 Kongebog 1:39) Man sagde om dem at de sad på Jehovas trone og herskede som konger for Jehova i Jerusalem. (2 Krønikebog 9:8) I den forstand repræsenterede Juda rige Guds rige og var et udtryk for Jehovas suverænitet.

16. Hvad blev resultatet af de judæiske kongers herredømme?

¹⁶ Når kongen og folket underordnede sig Jehovas suverænitet, nød de hans beskyttelse og velsignelse. Navnlig Salomons herredømme var en tid med fred og velstand uden lige og gav et profetisk glimt af Guds riges styre når Satans indflydelse var helt fjernet og Jehovas suverænitet hævdet. (1 Kongebog 4:20, 25) Sørgeligt nok var det de færreste konger i Davids slægt der levede op til Jehovas krav, og folket bukkede under for afgudsdyrkelse og umoralitet. Til sidst, i 607 f.v.t., tillod Jehova at riget blev ødelagt af babylonierne. Det så ud til at Satan havde fået overtaget i sit forsøg på at stille Jehovas suverænitet i et dårligt lys.

17. Hvad viser at Jehova stadig havde herredømmet trods det davidiske kongedømmes fald?

¹⁷ Det davidiske kongedømmes fald — og tidligere nordriget Israels fald — beviste ikke at der var fejl eller mangler ved Jehovas suverænitet, men vidnede om de sørgelige konsekvenser af Satans indflydelse og af at menneskene havde gjort sig uafhængige af Gud. (Ordsprogene 16:25; Jeremias 10:23) For at vise at han stadig udøvede sin suverænitet, erklærede Jehova gennem profeten Ezekiel: „Fjern turbanen, løft kronen af. . . . En ruin, en ruin, en ruin gør jeg det til. Heller ikke dette skal blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“ (Ezekiel 21:26, 27)  Disse ord viser at det lovede „afkom“, ’han som havde retten til det’, endnu ikke var kommet.

18. Hvad sagde engelen Gabriel til Maria?

¹⁸ Lad os nu gå frem til et tidspunkt omkring år 2 f.v.t. Da blev engelen Gabriel sendt til en jomfru ved navn Maria i byen Nazaret i Galilæa i det nordlige Palæstina. Engelen sagde: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

19. Hvilke storslåede begivenheder ville snart finde sted?

¹⁹ Langt om længe var tiden nær hvor „den hellige hemmelighed“ ville blive åbenbaret. Den der i første række udgjorde det lovede „afkom“, ville snart fremstå. (Galaterne 4:4; 1 Timoteus 3:16) Han ville få hælen knust af Satan, men derefter ville han selv knuse Satans hoved og sætte ham og alle hans tilhængere ud af spillet. Han ville også vidne om at Guds rige ville råde bod på al den skade Satan havde forvoldt, og dermed ville Jehovas suverænitet være hævdet. (Hebræerne 2:14; 1 Johannes 3:8) Hvordan ville Jesus gøre alt dette? Hvilket eksempel gav han os til efterfølgelse? Det finder vi svarene på i den følgende artikel.

[Fodnote]

Kan du forklare dette?

• Hvorfor er Jehova universets retmæssige Suveræn?

• Hvorfor besluttede Jehova at oprette et rige?

• Hvordan åbenbarede Jehova „den hellige hemmelighed“ lidt efter lidt?

• Hvad viser at Jehova havde det fulde herredømme trods det davidiske kongedømmes fald?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Hvad pegede Jehova frem til gennem Abraham?

[Illustration på side 25]

Hvorfor vidner det davidiske kongedømmes fald ikke om fejl og mangler ved Jehovas suverænitet?