Mennesker over hele jorden forenes — Hvordan?

HVORDAN vil du definere det at være „forenet“? For nogle betyder det ganske enkelt at der ikke er kiv og strid. Hvis to eller flere nationer for eksempel underskriver en traktat og er enige om at opfylde fredsbetingelserne, taler man om at de er forenede. Men er de virkelig det? Ikke nødvendigvis.

Tænk over følgende: Op gennem tiden har man underskrevet og brudt i tusindvis af fredstraktater. Hvorfor? Ofte fordi verdens ledere er mere optaget af at bevare deres magt end af fred og enhed. Nogle lande er også bange for hvad der kunne ske hvis de i forhold til andre lande sakkede bagud i militærstyrke.

At to lande ikke er i krig med hinanden, betyder altså ikke at de er forenede i fred. Hvis to mænd stod over for hinanden, hver med en ladt pistol rettet mod den anden, ville man da sige at der var fred mellem dem bare fordi ingen af dem havde trykket på aftrækkeren endnu? Nej, vel! I dag befinder mange lande sig i en lignende situation. På grund af voksende mistillid frygter mange at der en dag vil blive affyret nogle forfærdelige våben. Hvad har man gjort for at forhindre en sådan katastrofe?

Frygten for atomvåben — en hindring for en forenet verden

Mange har sat deres lid til traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT). Denne traktat fra 1968 forbyder udviklingen af atomvåben i lande der ikke allerede har dem, og begrænser spredningen af atomvåben i lande der har dem. Traktaten er siden blevet tiltrådt af over 180 lande, og målet med den er med tiden helt at få afskaffet atomvåben.

Det kan lyde som et ædelt mål, men nogle kritikere mener at NPT kun er et forsøg på at afholde visse lande fra at blive medlemmer af „atomklubben“ — at forhindre lande som ikke har atomvåben, i at udvikle dem. Det frygtes derfor at nogle af de lande der har underskrevet traktaten, måske har ændret holdning. Ja, nogle lande finder det særdeles uretfærdigt at man forbyder dem at fremstille våben der efter deres mening vil sætte dem i stand til at beskytte sig selv.

Noget der er med til at vanskeliggøre situationen — og måske øger faren — er  at det i alle lande er tilladt at udvikle atomenergi. Det har fået nogle til at frygte for om lande der tilsyneladende benytter atomenergi til fredelige formål, måske i virkeligheden er i færd med at udvikle atomvåben.

Selv lande der allerede har atomvåben, kan finde på at bryde ikkespredningstraktaten. Nogle mener at det er naivt at forvente at fuldt væbnede lande vil ødelægge eller bare mindske deres lager af våben. Ifølge en kilde „skulle man for at opnå dette . . . have så venskabeligt og tillidsfuldt et forhold imellem lande der i øjeblikket er fjender, [at man vanskeligt kan forestille sig] at det nogen sinde kunne ske.“

Menneskelige bestræbelser på at forene verden — hvor oprigtige de end måtte være — har vist sig nytteløse. Det overrasker ikke bibellæsere. Bibelen siger nemlig: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Den siger også uden omsvøb: „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ (Ordsprogene 16:25) Menneskeskabte regeringer kan kun i begrænset omfang forene mennesker. Men det betyder ikke at vi er ladt uden håb.

Kilden til sand enhed

Bibelen indeholder Guds løfte om at verden en dag vil blive forenet, dog ikke ved menneskers bestræbelser. Skaberen, hvis hensigt var at folk på hele jorden skulle leve fredeligt sammen, vil gøre det som mennesker ikke formår. Det har nogle måske svært ved at tro. Men Guds hensigt har lige fra begyndelsen været at menneskene skulle leve sammen i fred og harmoni. * Der er mange skriftsteder i Bibelen som viser at det stadig er Guds hensigt at forene hele menneskeheden. Her følger nogle få af disse skriftsteder:

• „Kom og betragt hvad Jehova har gjort, hvordan han har udført forfærdende ting på jorden. Han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ — SALME 46:8, 9.

• „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — ESAJAS 11:9.

• „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ — ESAJAS 25:8.

• „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 PETER 3:13.

• „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — ÅBENBARINGEN 21:4.

 Det er løfter som er til at stole på. Hvorfor? Fordi Jehova Gud som den der har skabt alt, har den fornødne evne og magt til at forene menneskeheden. (Lukas 18:27) Desuden er det hans ønske at gøre det. Bibelen siger at Gud „har besluttet . . . at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. — Efeserne 1:8-10.

Guds løfte om „en ny jord hvori retfærdighed skal bo“ er ikke ønsketænkning (2 Peter 3:13) I forbindelse med det Jehova Gud lover, siger han: „Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Forenede ved hjælp af Guds ord

Som nævnt i forrige artikel har religion ofte bidraget til at skabe splittelse frem for enhed. Det er værd at tænke alvorligt over, for hvis man erkender at der findes en Skaber, vil det så ikke være rimeligt at forvente at de der tjener ham, er forenede og lever sammen i fred?

Når forskellige religioner skaber splittelser, skyldes det ikke Jehova Gud eller Bibelen. Det afslører derimod at disse religioner er mere interesserede i at fremme menneskers fredsplaner end i at bakke op om det der har med Guds hensigt at gøre. Jesus kaldte sin tids religiøse ledere for „hyklere“ og sagde til dem: „Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ — Mattæus 15:7-9.

I modsætning hertil har den sande tilbedelse en forenende virkning. Profeten Esajas forudsagde: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det. Og han vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:2, 4.

I dag følger Jehovas Vidner i over 230 lande Jehova Guds vejledning, som hjælper dem til at være forenede. Hvad er grundlaget for deres enhed? Apostelen Paulus skrev: „I [skal] iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:14) Det oprindelige græske ord som Paulus brugte for „bånd“, kan henvise til menneskelegemets ledbånd. Ledbånd er lige så stærke som reb, og de tjener to vigtige funktioner. De holder kroppens organer på plads og forbinder dens knogler.

Noget lignende kan siges om kærlighed. Det er en egenskab som ikke blot forhindrer folk i at dræbe hinanden. Ægte kristen kærlighed gør det muligt for mennesker med vidt forskellig baggrund at arbejde sammen på fredelig vis. For eksempel muliggør den at folk lever efter det der ofte kaldes den gyldne regel. Jesus sagde som vi læser i Mattæus 7:12: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ Ved at følge denne vejledning har mange overvundet fordomme de måske tidligere har haft.

„Kærlighed til hinanden“

Jehovas Vidner er fast besluttede på at vise at de er Kristi disciple ved at følge det han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) En sådan kærlighed er på enestående vis kommet til udtryk i tider med raceuroligheder og politiske omvæltninger. Under folkedrabet i Rwanda i 1994 viste Jehovas Vidner for eksempel deres kærlighed til hinanden. Hutuer satte livet på  spil for at beskytte dem af deres trosfæller som var tutsier.

Det er naturligvis urealistisk at forvente at alle verdens lande vil udvikle en næstekærlighed der er så stærk at hele verden vil blive forenet. Ifølge Bibelen er det kun Gud der kan sørge for det når hans tid er inde. Men inden da kan enkeltpersoner ’iføre sig’ kærlighed og blive forenede.

I løbet af det sidste år har Jehovas Vidner brugt over en milliard timer på at besøge folk for at tale med dem om Bibelen og dens praktiske værdi i vor moderne verden. Nøjagtig kundskab om Guds ord har forenet millioner af mennesker, også nogle som før har næret had til hinanden. Blandt disse er arabere og jøder, armeniere og tyrkere, tyskere og russere, for blot at nævne nogle få.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvordan Guds ord, Bibelen, er i stand til at forene mennesker, er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner dér hvor du bor, eller skrive til en af adresserne på side 2 i dette blad.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

Der er blevet underskrevet og brudt i tusindvis af fredstraktater

[Tekstcitat på side 7]

Når Bibelens principper bliver fulgt, udrettes noget som ingen menneskeskabte regeringer kan udrette

[Illustration på side 5]

Guds ord viser hvem der er kilden til sand enhed

[Illustration på side 7]

Hutuer og tutsier blandt Jehovas Vidner arbejder sammen om at bygge et tilbedelsessted