Støtter du Jehovas suveræne herredømme?
Støtter du Jehovas suveræne herredømme?
„Sig blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge.’“ — SALME 96:10.
1, 2. (a) Hvilken skelsættende begivenhed indtraf omkring oktober i år 29 e.v.t.? (b) Hvad indebar denne begivenhed for Jesus?
EN SKELSÆTTENDE begivenhed, en begivenhed der aldrig før havde fundet sted på jorden, indtraf omkring oktober i år 29 e.v.t. Evangelieskribenten Mattæus beretter: „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og [Johannes Døber] så Guds ånd dale ned som en due og komme over [Jesus]. Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.’“ Dette er en af de få begivenheder som omtales af alle fire evangelieskribenter. — Mattæus 3:16, 17; Markus 1:9-11; Lukas 3:21, 22; Johannes 1:32-34.
2 Denne synlige udgydelse af den hellige ånd viste at Jesus var Messias, eller Kristus, udtryk der betyder den Salvede. (Johannes 1:33) Det lovede „afkom“ var omsider fremstået! Foran Johannes Døber stod den hvis hæl ville blive knust af Satan, og som selv skulle knuse hovedet på denne ærkefjende af Jehova og hans suveræne herredømme. (1 Mosebog 3:15) Fra da af var Jesus fuldt ud klar over at han måtte gøre alt for at gennemføre Jehovas hensigt i forbindelse med hans suverænitet og Riget.
3. Hvordan forberedte Jesus sig til det han måtte gøre for at hævde Jehovas suverænitet?
3 „Fyldt med hellig ånd forlod Jesus nu Jordan, og af ånden førtes han omkring i ørkenen“ som en forberedelse til den opgave der lå foran ham. (Lukas 4:1; Markus 1:12) Her havde Jesus i 40 dage tid til at grunde over stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme som Satan havde rejst, og over hvad han måtte gøre for at hævde Jehovas suverænitet. Dette stridsspørgsmål omfatter alle fornuftbegavede skabninger i himmelen og på jorden. Vi må derfor tænke over Jesu liv i trofasthed, og over hvad vi kan gøre for at vise at vi vil støtte Jehovas suveræne herredømme. — Job 1:6-12; 2:2-6.
Stridsspørgsmålet om suverænitet bringes i fokus
4. Hvad gjorde Satan som bragte det store stridsspørgsmål i fokus?
4 Naturligvis undgik ingen af de ovennævnte begivenheder Satans opmærksomhed. Uden at spilde tiden satte han straks et angreb ind mod den der i første række er Guds ’kvindes’ „afkom“. (1 Mosebog 3:15) Tre gange fristede Satan Jesus og foreslog ham at gøre det der syntes mest fordelagtigt for ham selv i stedet for det hans Fader ønskede han skulle gøre. Navnlig den tredje fristelse bragte stridsspørgsmålet om suverænitet i fokus. Satan viste Jesus „alle verdens riger og deres herlighed“ og erklærede skamløst: „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ Jesus var klar over at Djævelen virkelig havde herredømmet over „alle verdens riger“, men han viste hvor han stod i det store stridsspørgsmål ved at svare: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ — Mattæus 4:8-10.
5. Hvilken vanskelig opgave lå foran Jesus?
5 Jesu liv i trofasthed viste tydeligt at det vigtigste for ham var at støtte Jehovas suveræne herredømme. Jesus var helt klar over at han måtte forblive trofast til døden for Satans hånd — forudsagt profetisk ved at kvindens „afkom“ fik hælen knust — for at bevise at Gud retmæssigt er den suveræne hersker. (Mattæus 16:21; 17:12) Han måtte også aflægge vidnesbyrd om at Guds rige er det redskab hvormed Jehova vil gøre det af med oprøreren Satan og genoprette ro og orden for al skabningen. (Mattæus 6:9, 10) Hvad gjorde Jesus for at løse denne vanskelige opgave?
„Guds rige er kommet nær“
6. Hvordan viste Jesus at Riget er det redskab hvormed Gud vil „nedbryde Djævelens gerninger“?
6 Først „gik Jesus til Galilæa, og han forkyndte Guds gode nyhed og sagde: ’Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær.’“ (Markus 1:14, 15) Ja, han sagde endda: „Jeg må nødvendigvis . . . forkynde den gode nyhed om Guds rige . . . , det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:18-21, 43) Jesus rejste rundt i hele landet og „bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 8:1) Han gjorde også mange kraftige gerninger — gav folkeskarerne mad, viste sin magt over vejr og vind, helbredte syge og oprejste døde. Med disse mirakler viste Jesus at Gud kan opveje al den skade og alle de lidelser som oprøret i Eden havde forvoldt, og således „nedbryde Djævelens gerninger“. — 1 Johannes 3:8.
7. Hvad oplærte Jesus sine disciple til, og med hvilket resultat?
7 For at den gode nyhed om Riget kunne blive forkyndt i størst muligt omfang, samlede Jesus en gruppe trofaste disciple om sig og oplærte dem til denne gerning. Først bemyndigede han sine 12 apostle og „sendte dem ud for at forkynde Guds rige“. (Lukas 9:1, 2) Derefter udsendte han 70 andre som skulle forkynde budskabet: „Guds rige er kommet nær til jer.“ (Lukas 10:1, 8, 9) Da disciplene vendte tilbage og fortalte Jesus hvor godt det var gået med at forkynde budskabet om Riget, svarede han: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.“ — Lukas 10:17, 18.
8. Hvad viste Jesu livsløb tydeligt?
8 Jesus skyede ingen anstrengelser og lod ingen lejlighed gå fra sig til at forkynde Riget. Han arbejdede uafbrudt dag og nat og gav endda afkald på livets normale bekvemmeligheder. „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved,“ sagde han. (Lukas 9:58; Markus 6:31; Johannes 4:31-34) Kort før sin død erklærede han over for Pontius Pilatus: „Dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Ja, hele Jesu livsløb viste at han ikke var kommet for blot at være en stor lærer, en mirakelmager eller en selvopofrende frelser, men for at hævde Jehovas suveræne vilje og vidne om Guds evne til at gennemføre denne vilje ved hjælp af Riget. — Johannes 14:6.
„Det er tilendebragt!“
9. Hvordan lykkedes det til sidst Satan at knuse hælen på Guds kvindes „afkom“?
9 Alt hvad Jesus gjorde for Riget, passede ikke modstanderen, Satan Djævelen. Gentagne gange prøvede han ved hjælp af den jordiske del af sit „afkom“ — både den politiske og religiøse — at bringe Guds kvindes „afkom“ til tavshed. Fra Jesus blev født og til hans liv på jorden sluttede, var han et angrebsmål for Satan og hans håndlangere. I foråret 33 e.v.t. var tiden omsider kommet til at Menneskesønnen skulle overgives i modstanderens hænder for at få hælen knust af ham. (Mattæus 20:18, 19; Lukas 18:31-33) Evangelierne viser klart hvordan Satan manipulerede med folk — lige fra Judas Iskariot til de øverste præster, de skriftlærde, farisæerne og romerne — og fik dem til at dømme Jesus til døden og udsætte ham for en pinefuld død på en marterpæl. — Apostelgerninger 2:22, 23.
10. Hvad udrettede Jesus først og fremmest ved sin død på marterpælen?
10 Hvad kommer du til at tænke på når du forestiller dig Jesus hænge på marterpælen mens han lider en langsom og smertefuld død? Måske tænker du på det offer Jesus uselvisk bragte til gavn for syndige mennesker. (Mattæus 20:28; Johannes 15:13) Du fyldes måske af taknemmelighed for den store kærlighed Jehova viste ved at tilvejebringe dette offer. (Johannes 3:16) Eller du føler måske trang til, ligesom den romerske centurion, at udbryde: „Dette var virkelig Guds søn.“ (Mattæus 27:54) Det er reaktioner som er helt på deres plads. Men tænk engang over Jesu sidste ord på marterpælen: „Det er tilendebragt!“ (Johannes 19:30) Hvad var det der var tilendebragt? Selvom Jesus udrettede mange ting i sit liv og ved sin død, var han så ikke først og fremmest kommet til jorden for at give et afgørende svar på stridsspørgsmålet om Jehovas suveræne herredømme? Og var det ikke forudsagt at han som ’afkommet’ ville blive udsat for den mest ekstreme prøve fra Satans side for at rense Jehovas navn for al forsmædelse? (Esajas 53:3-7) Det var et tungt ansvar, men Jesus gennemførte alt det han var blevet sendt til jorden for. Hvilken bedrift!
11. Hvad vil Jesus gøre for at profetien der blev udtalt i Eden, kan få sin fuldstændige opfyldelse?
11 På grund af sin trofasthed og loyalitet blev Jesus oprejst, ikke som et menneske, men som „en levendegørende ånd“. (1 Korinther 15:45; 1 Peter 3:18) Jehovas løfte til sin herliggjorte søn lød: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“ (Salme 110:1) Blandt disse „fjender“ er anstifteren af oprøret, Satan, og alle dem der hører til hans „afkom“. Som kongen i Jehovas messianske rige vil Jesus Kristus anføre eksekutionsstyrkerne når alle oprørere i himmelen og på jorden skal tilintetgøres. (Åbenbaringen 12:7-9; 19:11-16; 20:1-3, 10) Derefter kommer den fuldstændige opfyldelse af profetien i Første Mosebog 3:15 og af den bøn Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10; Filipperne 2:8-11.
Et forbillede for os
12, 13. (a) Hvordan er den gode nyhed om Riget blevet modtaget i dag? (b) Hvad må vi overveje for at følge i Kristi fodspor?
12 I dag forkyndes den gode nyhed om Riget i mange lande, sådan som Jesus forudsagde det ville ske. (Mattæus 24:14) Som følge heraf har millioner af mennesker viet deres liv til Gud. De glæder sig til de velsignelser Riget vil medføre. De ser frem til at leve evigt i fred og tryghed i et paradis på jorden, og de fortæller begejstret andre om deres håb. (Salme 37:11; 2 Peter 3:13) Er du en af disse forkyndere? Hvis du er det, fortjener du ros. Men der er også noget andet som vi hver især må overveje.
13 Apostelen Peter skrev: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Læg mærke til at det Peter her nævnte, ikke var at Jesus var nidkær i forkyndelsen, eller at han var dygtig til at undervise, men at han gennemgik lidelser. Som øjenvidne var Peter fuldt ud klar over hvor meget Jesus var villig til at lide for at underordne sig Jehovas suverænitet og afsløre Satan som den løgner han er. Hvordan kan vi da følge i Jesu fodspor? Vi må spørge os selv: ’I hvilket omfang er jeg villig til at udholde lidelser for at støtte og ære Jehovas suverænitet? Viser jeg ved den måde jeg lever og udfører min tjeneste på, at det der betyder mest for mig, er at hævde Jehovas suverænitet?’ — Kolossenserne 3:17.
14, 15. (a) Hvordan handlede Jesus når han fik vildledende råd og tilbud, og hvad var grunden? (b) Hvad må vi altid have i tanke? (Se også rammen „Stil dig på Jehovas side“).
14 Hver dag står vi over for store og små prøvelser og beslutninger. Hvad skal være afgørende for hvordan vi klarer dem? Hvordan reagerer vi for eksempel når vi fristes til at gøre noget der bringer vort forhold til Gud i fare? Hvad gjorde Jesus da Peter foreslog ham at være god mod sig selv? „Forsvind om bag mig, Satan!“ svarede Jesus prompte. „Du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ (Mattæus 16:21-23) Eller hvad gør vi når vi har mulighed for at forbedre vores situation økonomisk eller for at blive forfremmet selvom det må ske på bekostning af vores åndelige sundhed? Handler vi da som Jesus gjorde? Dengang Jesus blev klar over at hans tilhørere „stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge“, trak han sig hurtigt bort fra dem. — Johannes 6:15.
15 Hvorfor handlede Jesus sådan ved denne og andre lejligheder? Fordi han forstod at det ikke kun drejede sig om hans personlige sikkerhed eller fordel. Han ønskede for enhver pris at gøre sin Faders vilje og hævde Jehovas suverænitet. (Mattæus 26:50-54) Hvis vi ikke til hver en tid har det virkelige stridsspørgsmål klart for øje, er der fare for at vi svigter eller går på kompromis. Hvorfor er det sådan? Fordi vi let kan blive et bytte for Satans listige anslag. Han er jo en mester i at få det forkerte til at se tillokkende ud, ligesom da han fristede Eva. — 2 Korinther 11:14; 1 Timoteus 2:14.
16. Hvad bør det egentlige mål med vores forkyndelse være?
16 I forkyndelsen bestræber vi os for at tale med folk om deres bekymringer og at vise dem hvad Bibelen siger. Derved skaber vi på en god måde interesse for et studium af Bibelen. Men vores egentlige mål er ikke blot at hjælpe folk til at lære hvad Bibelen siger, eller fortælle dem hvilke velsignelser Guds rige vil medføre. Vi må hjælpe dem til at forstå det egentlige stridsspørgsmål. Ønsker de at blive sande kristne og at være villige til at tage deres „marterpæl“ op og lide ondt for Rigets skyld? (Markus 8:34) Er de rede til at slutte sig til dem der støtter Jehovas suverænitet og derved bevise at Satan er en løgner og en bagvasker? (Ordsprogene 27:11) Vi har den forret at hjælpe både os selv og andre til at gøre dette. — 1 Timoteus 4:16.
Når Gud bliver „alt for alle“
17, 18. Hvilken vidunderlig tid kan vi se frem til hvis vi viser at vi støtter Jehovas suverænitet?
17 Mens vi gør vort yderste for i vores adfærd og tjeneste at vise at vi støtter Jehovas suverænitet, kan vi se frem til den tid da Jesus Kristus „overgiver riget til sin Gud og Fader“. Hvornår sker det? Apostelen Paulus forklarer: „Når han har gjort al regering og al myndighed og magt til intet. For han må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. . . . Så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“ — 1 Korinther 15:24, 25, 28.
18 Bliver det ikke vidunderligt når Gud bliver „alt for alle“? Da vil Riget have tjent sit formål. Alle modstandere af Jehovas suverænitet vil være fjernet. Freden og ordenen vil være genoprettet i hele universet. Med salmistens ord vil al skabningen synge: „Tilskriv Jehova hans navns herlighed . . . Sig blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge.’“ — Salme 96:8, 10.
Kan du svare?
• Hvordan viste Jesus at stridsspørgsmålet om Guds suveræne herredømme stod klart for ham?
• Hvad udrettede Jesus først og fremmest ved sin tjeneste og sin død?
• På hvilke måder kan vi følge Jesu eksempel og vise at vi støtter Jehovas suveræne herredømme?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 29]
STIL DIG PÅ JEHOVAS SIDE
Når kristne udsættes for prøver og vanskeligheder, er det en hjælp at holde sig for øje hvad årsagen til det er. Det har mange brødre i Korea såvel som mange andre steder erfaret.
Et af Jehovas Vidner der kom i fængsel under det tidligere sovjetstyre, fortæller: „Det der hjalp os til at holde ud, var en klar forståelse af det stridsspørgsmål som var blevet rejst i Edens Have — spørgsmålet om Guds ret til at herske. . . . Vi vidste at vi havde mulighed for at stille os på Jehovas herredømmes side. . . . Det gjorde os stærke og satte os i stand til at bevare vores uangribelighed.“
En anden forklarer hvad der hjalp ham og hans trosfæller i en arbejdslejr. „Jehova var med os,“ siger han. „Trods de vanskelige forhold var vi åndeligt vågne. Vi opmuntrede altid hinanden med den positive tanke at vi havde stillet os på Jehovas side i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet.“
[Illustration på side 26]
Hvordan støttede Jesus Jehovas suverænitet da han blev fristet af Satan?
[Illustration på side 28]
Hvad har Jesu død resulteret i?
