Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Stå fast og se Jehovas frelse“

„Stå fast og se Jehovas frelse“

„Stå fast og se Jehovas frelse“

„Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — SALME 118:6.

1. Hvilke katastrofale begivenheder vil menneskeheden snart komme til at stå over for?

I DAG står menneskeheden over for en katastrofe af hidtil ukendte dimensioner. Jesus forudsagde hvordan forholdene ville være i vor tid, og sagde advarende til sine disciple: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Mattæus 24:21, 22.

2. Hvad hindrer den store trængsel i at bryde løs?

2 Usynligt for mennesker holder magtfulde himmelske kræfter i øjeblikket den store trængsel tilbage. Grunden til dette blev gjort kendt for den aldrende apostel Johannes i en åbenbaring han var så privilegeret at få fra Jesus. Han beskrev det han så, på denne måde: „Jeg [så] fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast . . . Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle . . . ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ — Åbenbaringen 7:1-3.

3. Hvad vil være det første der sker under den store trængsel?

3 Den endelige besegling af „vor Guds trælle“, de salvede, er snart fuldført. De fire engle er parate til at give slip på de ødelæggende vinde. Hvad er det første der vil ske når de gør det? En engel kommer med svaret: „Babylon, den store by, [vil] med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.“ (Åbenbaringen 18:21) Hvor vil der blive stor fryd i himmelen når dette sker — når den falske religions verdensimperium bliver ødelagt! — Åbenbaringen 19:1, 2.

4. Hvilke begivenheder ligger endnu forude?

4 Alle jordens nationer vil have sluttet sig sammen imod Jehovas folk. Vil det lykkes nationerne at udrydde disse trofaste kristne? Umiddelbart vil det måske se sådan ud. Men se! Himmelske hærstyrker ført an af Kristus Jesus vil sørge for at disse jordiske styrker bliver ødelagt. (Åbenbaringen 19:19-21) Til sidst vil Djævelen og hans engle blive kastet ned i uvirksomhedens afgrund. De vil ikke længere være i stand til at vildlede mennesker, for de vil være bundet i tusind år. Sikken en befrielse for den store skare af overlevende! — Åbenbaringen 7:9, 10, 14; 20:1-3.

5. Hvilken glæde venter der dem som forbliver loyale over for Jehova?

5 Vi vil snart komme til at opleve disse vidunderlige og ærefrygtindgydende begivenheder. De har alle at gøre med hævdelsen af Jehovas ret til at herske, hans universelle suverænitet. Tænk også over følgende: Hvis vi forbliver loyale over for Jehova, og hvis vi står op for hans suverænitet, vil vi have muligheden for at være med til at hellige Jehovas navn og opfylde hans hensigt. Hvilken ubeskrivelig glæde bliver det ikke!

6. Hvad vil vi med tanke på de forestående begivenheder nu se nærmere på?

6 Har vi forberedt os på disse vigtige begivenheder? Tror vi på Jehovas magt til at frelse? Har vi tillid til at han vil komme os til undsætning på det helt rigtige tidspunkt og på den bedste måde? Når vi besvarer sådanne personlige spørgsmål, kan vi have apostelen Paulus’ ord til hans trosfæller i Rom for øje: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Blandt det der er skrevet til vor belæring, og som giver os trøst og håb, er beretningen om hvordan Jehova udfriede israelitterne fra deres ægyptiske undertrykkeres jerngreb. En nærmere undersøgelse af disse spændende begivenheder hvor Jehova kom Israels sønner til undsætning og reddede dem, kan være til meget stor opmuntring for os nu hvor den store trængsel hastigt nærmer sig.

Jehova udfrier sit folk

7. Hvilken spændt situation udvikler der sig i Ægypten i 1513 f.v.t.?

7 Året er 1513 f.v.t. Jehova har allerede bragt ni plager over ægypterne. Da den sidste af disse er overstået, gør Farao kort proces og sender Moses bort med ordene: „Gå væk fra mig! Vogt dig! Prøv ikke at se mit ansigt igen, for den dag du ser mit ansigt, skal du dø.“ Moses svarer: „Sådan har du talt. Jeg vil ikke prøve at se dit ansigt igen.“ — 2 Mosebog 10:28, 29.

8. Hvilke anvisninger skal israelitterne følge for at overleve, og hvordan går det?

8 Jehova fortæller nu Moses at der vil komme en sidste og endelig plage over Farao og alle ægypterne. Den 14. abib (nisan) vil den førstefødte af hankøn i alle ægyptiske familier og de førstefødte blandt deres dyr dø. Men israelitterne kan blive skånet ved nøje at følge de anvisninger Gud giver Moses. De skal stryge noget af blodet fra et vædderlam på de to dørstolper og overliggeren i deres huse og så blive inden døre. Hvad sker der denne nat? Moses selv beretter: „Ved midnat slog Jehova hver førstefødt i Ægyptens land ihjel.“ Farao reagerer øjeblikkelig. Han tilkalder Moses og Aron og siger til dem: „Bryd op, drag bort fra mit folk, . . . og gå, dyrk Jehova, som I har sagt.“ Straks drager israelitterne af sted. Sandsynligvis udgør de en skare på over tre millioner foruden „en talrig blandet flok“ af ikkeisraelitter. — 2 Mosebog 12:1-7, 29, 31, 37, 38.

9. Ad hvilken rute fører Gud Israel ud af Ægypten, og hvorfor?

9 Den korteste rute for israelitterne ville være langs Middelhavet og gennem filistrenes land. Men det er fjendens territorium. Sandsynligvis for at skåne sit folk for at komme i krig leder Jehova det derfor ad vejen til ørkenen ved Det Røde Hav. Selvom det er flere millioner der er på vandring, foregår det på ordnet vis. Den bibelske beretning siger: „Det var i kampformation at Israels sønner drog op fra Ægyptens land.“ — 2 Mosebog 13:17, 18.

„Se Jehovas frelse“

10. Hvorfor giver Gud Israel anvisning om at slå lejr foran Pi-Hakirot?

10 Det næste der sker, er at begivenhederne tager en overraskende vending. Jehova siger til Moses: „Tal til Israels sønner og sig at de skal vende om og slå lejr foran Pi-Hakirot mellem Migdol og havet, over for Ba’al-Zefon.“ Da den enorme folkemængde følger anvisningerne, bliver den sluttet inde mellem bjergene og en arm af Det Røde Hav. Der ser ikke ud til at være nogen som helst udvej. Men Jehova ved hvad han gør. Han siger til Moses: „Jeg [vil] lade Faraos hjerte forhærdes, og han vil sætte efter dem, og jeg vil vinde mig ære ved Farao og alle hans styrker; og ægypterne skal vide at jeg er Jehova.“ — 2 Mosebog 14:1-4.

11. (a) Hvad gør Farao, og hvordan reagerer israelitterne? (b) Hvad svarer Moses på Israels klageråb?

11 Farao, der føler at han har begået en fejltagelse ved at lade israelitterne forlade Ægypten, sætter efter dem med 600 udsøgte stridsvogne. Da den fremrykkende ægyptiske hær kommer til syne, bliver israelitterne skrækslagne og råber til Moses: „Er det fordi der slet ingen gravsteder er i Ægypten at du har taget os herud for at vi kan dø i ørkenen?“ I tillid til Jehovas frelse svarer Moses: „Vær ikke bange. Stå fast og se Jehovas frelse, som han vil udvirke for jer i dag. . . . Jehova vil selv kæmpe for jer, mens I forholder jer tavse.“ — 2 Mosebog 14:5-14.

12. Hvordan kommer Jehova sit folk til undsætning?

12 I overensstemmelse med Moses’ ord om at Jehova selv ville kæmpe for israelitterne, tager overmenneskelige, himmelske magter nu over. Jehovas engel flytter mirakuløst skysøjlen som har ledet israelitterne, om bag Israels lejr. Mens den skaber mørke for ægypterne, lyser den for israelitterne. (2 Mosebog 13:21, 22; 14:19, 20) I lydighed mod Guds bud rækker Moses nu sin hånd ud. Beretningen fortsætter: „Jehova tvang da havet tilbage ved hjælp af en stærk østenvind hele natten . . . Så gik Israels sønner midt igennem havet på tør bund, mens vandene stod som en mur til højre og venstre for dem.“ Ægypterne fortsætter forfølgelsen, men Jehova er på sit folks side. Han skaber forvirring i ægypternes lejr og siger så til Moses: „Ræk din hånd ud over havet, så vandene vender tilbage over ægypterne, deres stridsvogne og deres rytteri.“ Tilintetgørelsen af Faraos hærstyrker er så fuldstændig at ikke så meget som en eneste soldat overlever! — 2 Mosebog 14:21-28; Salme 136:15.

Lær af Israels frelse

13. Hvordan reagerede Israels sønner på at de var blevet udfriet?

13 Hvilken virkning havde denne mirakuløse udfrielse på dem der oplevede den? Moses og Israels sønner brød helt spontant ud i sang og priste Jehova! De sang: „Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. . . . Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ (2 Mosebog 15:1, 18) Ja, det første de tænkte på, var at ophøje Gud. I denne situation havde Jehova virkelig vist sig at være den suveræne Gud.

14. (a) Hvad kan vi lære om Jehova ud fra det Israel erfarede? (b) Hvordan lyder årsteksten for 2008?

14 Hvilken belæring kan vi udlede af disse spændende begivenheder, og hvordan giver de os trøst og håb? Det er tydeligt at Jehova er parat til at håndtere en hvilken som helst prøvende situation som hans tjenere måtte være nødt til at gennemgå. Han er i stand til at klare hvad som helst de måtte komme ud for. Det Røde Havs vande udgjorde ikke nogen hindring for Israel da Jehova først fik en stærk østenvind til at blæse. Og de samme vande kunne Jehova lade oversvømme Faraos hær så den druknede. Med det i tanke kan vi sige som salmisten: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Salme 118:6) Vi kan også finde trøst i Paulus’ ord i Romerbrevet 8:31: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ Disse inspirerede ord indgyder os stor tillid, dulmer enhver frygt og tvivl vi måtte have, og fylder os med håb. Vores årstekst for 2008 er derfor meget aktuel: „Stå fast og se Jehovas frelse.“ — 2 Mosebog 14:13.

15. Hvor vigtig var lydighed i forbindelse med Israels udfrielse fra Ægypten, og hvor vigtig er denne egenskab i dag?

15 Hvad mere kan vi lære af Israels udgang af Ægypten? At vi må adlyde Jehova uanset hvad han beder os om at gøre. Israelitterne var lydige med hensyn til at træffe alle de detaljerede forberedelser til påsken de havde fået påbud om. De holdt sig også lydigt inden døre om aftenen den 14. nisan. Og da de til sidst forlod Ægypten, fulgte de befalingen om at drage af sted „i kampformation“. (2 Mosebog 13:18) I dag er det utrolig vigtigt at vi følger de anvisninger vi får gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Vi må lytte meget opmærksomt til Guds ord bag os, der lyder: „’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:21) Efterhånden som vi nærmer os udbruddet af den store trængsel, vil vi sandsynligvis modtage nogle detaljerede anvisninger. Forudsætningen for at vi kan komme sikkert igennem disse problemfyldte dage, er at vi holder trit med andre loyale tjenere for Jehova.

16. Hvad kan vi lære af den måde Gud manøvrerede begivenhederne på da han udfriede israelitterne?

16 Husk også at Jehova omdirigerede israelitterne så de kom til at befinde sig et sted hvor de så ud til at være fanget mellem bjergene på den ene side og Det Røde Hav på den anden side. Det så bestemt ikke ud til at være det rigtige de havde gjort. Men Jehova havde hånd i hanke med det hele, og det endte med at blive til ære for ham og til redning for hans folk. I dag kan vi måske ikke helt gennemskue den måde visse organisatoriske spørgsmål bliver håndteret på, men vi har al mulig grund til at stole på den ledelse Jehova sørger for gennem sin trofaste meddelelseskanal. Af og til kan det se ud som om vores fjender er ved at få overtaget. Med vores begrænsede udsyn kan vi måske ikke se hele billedet. Men Jehova er ikke desto mindre i stand til at manøvrere med begivenhederne på præcis det rigtige tidspunkt, ligesom han gjorde for Israels sønner i fortiden. — Ordsprogene 3:5.

Hav tillid til Jehova

17. Hvorfor kan vi have fuldstændig tillid til Guds ledelse?

17 Kan du forestille dig den følelse af tillid der må have fyldt israelitterne når de tænkte tilbage på skysøjlen der ledede dem om dagen, og ildsøjlen der lyste for dem om natten? Det var tydeligt at „den sande Guds engel“ ledede dem på deres rejse. (2 Mosebog 13:21, 22; 14:19) I dag kan vi have tillid til at Jehova er med sit folk for at lede, beskytte og udfri det. Vi kan tage følgende løfte til hjerte: „[Jehova] forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ (Salme 37:28) Lad os aldrig glemme disse mægtige englehære der støtter Guds tjenere i dag. Med deres hjælp og støtte kan vi „stå fast og se Jehovas frelse“. — 2 Mosebog 14:13.

18. Hvorfor må vi iføre os „den fulde rustning fra Gud“?

18 Hvad vil hjælpe os alle til at „stå fast“ på sandhedens vej? Dét at vi bærer den åndelige rustning som apostelen Paulus beskrev i sit brev til efeserne. Læg mærke til at han indprenter os at vi skal iføre os „den fulde rustning fra Gud“. Har vi alle delene af denne åndelige rustning på? I det kommende kalenderår vil det være godt hvis vi hver især gør status over vores situation for at sikre os at de enkelte dele af rustningen sidder hvor de skal, og er spændt ordentligt fast. Vores fjende, Satan Djævelen, kender vores svagheder og prøver at overrumple os i et ubevogtet øjeblik eller at angribe os der hvor vi er sårbare. Vi har ’en kamp’ at kæmpe imod de onde åndemagter. Men med styrken fra Jehova kan vi vinde kampen! — Efeserne 6:11-18; Ordsprogene 27:11.

19. Hvilken velsignelse kan vi få hvis vi holder ud?

19 Jesus sagde til sine disciple: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ (Lukas 21:19) Måtte vi være blandt dem der trofast holder ud under enhver prøvelse og dermed får gavn af Guds ufortjente godhed så vi kan „stå fast og se Jehovas frelse“.

Hvad vil du svare?

• Hvilke spændende begivenheder ligger umiddelbart forude?

• Hvordan demonstrerede Jehova sin magt til at frelse i 1513 f.v.t.?

• Hvad er du besluttet på at gøre i fremtiden?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 20]

Årsteksten for 2008 vil være: „Stå fast og se Jehovas frelse.“ — 2 Mosebog 14:13.

[Illustration på side 17]

„Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring“

[Illustration på side 18]

Faraos hårdhjertethed bragte en katastrofe over Ægypten

[Illustration på side 19]

Israelitterne overlevede fordi de gjorde alt hvad Jehova havde befalet dem