De der er „ret indstillet“, reagerer positivt på budskabet

„De fik tro, alle som var ret indstillet til evigt liv.“ — APG. 13:48.

1, 2. Hvordan reagerede de kristne i det første århundrede på Jesu profeti om at den gode nyhed ville blive forkyndt på hele den beboede jord?

BOGEN Apostelgerninger i Bibelen indeholder den spændende beretning om hvordan de første kristne reagerede på Jesu profeti om at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes på hele den beboede jord. (Matt. 24:14) Ihærdige forkyndere banede så at sige vejen for dem der skulle følge efter dem. Som et resultat af den nidkære forkyndelse Jesu disciple udførte i Jerusalem, sluttede flere tusind mennesker, deriblandt „en stor skare præster“, sig til menigheden i det første århundrede. — Apg. 2:41; 4:4; 6:7.

² Missionærer hjalp endnu flere til at tage imod kristendommen. For eksempel rejste Filip til Samaria, hvor en stor skare mennesker gav agt på det han sagde. (Apg. 8:5-8) Paulus drog vidt omkring sammen med forskellige rejsefæller og forkyndte det kristne budskab på Cypern, i dele af Lilleasien, i Makedonien, Grækenland og Italien. I de byer hvor han forkyndte, blev et stort antal jøder og grækere troende. (Apg. 14:1; 16:5; 17:4) Titus udførte en tjeneste på Kreta. (Tit. 1:5) Og Peter var travlt optaget af forkyndelsen i Babylon. Da han skrev sit første brev, omkring år 62-64, var de kristnes arbejde kendt overalt i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien. (1 Pet. 1:1; 5:13) Det må have været en utrolig spændende tid! De kristne i det første århundrede var så ivrige i forkyndelsen at deres fjender påstod at de havde „vendt op og ned på den beboede jord“. — Apg. 17:6; 28:22.

3. Hvilke resultater opnår forkyndere af Riget i deres arbejde i dag, og hvilke følelser fylder det dig med?

³ Også i nyere tid er den kristne menighed blevet velsignet med en bemærkelsesværdig vækst. Bliver du ikke opmuntret når du læser Jehovas Vidners årsrapport og ser de resultater der bliver opnået i hele verden? Varmer det dig ikke om hjertet at vide at forkyndere af Riget i tjenesteåret 2007 ledede mere end seks millioner bibelstudier? Antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden sidste år viser desuden at omkring ti millioner der ikke var vidner for Jehova, var tilstrækkelig interesserede i den gode nyhed til at overvære denne vigtige mindedag. Det tyder på at der stadig er meget arbejde at gøre.

4. Hvem reagerer positivt på budskabet om Riget?

⁴ Ligesom det var tilfældet i det første århundrede, reagerer „alle som [er] ret indstillet til evigt  liv“, positivt på sandhedens budskab i dag. (Apg. 13:48) Jehova drager sådanne mennesker til sin organisation. (Læs Haggaj 2:7). Hvilken indstilling må vi holde fast ved for at kunne have en fuld andel i dette indsamlingsarbejde?

Forkynd uden partiskhed

5. Hvilken slags mennesker har Jehovas velvilje?

⁵ De kristne i det første århundrede forstod at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apg. 10:34, 35) Om den enkelte har et godt forhold til Jehova eller ej, afhænger af om vedkommende tror på Jesu genløsningsoffer. (Joh. 3:16, 36) Og det er Jehovas vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Tim. 2:3, 4.

6. Hvad må forkyndere af Riget tage sig i agt for, og hvorfor?

⁶ Det ville være meget forkert hvis forkyndere af den gode nyhed på forhånd dømte folk efter deres race, sociale status, udseende, religiøse baggrund eller andre ydre omstændigheder. Er du måske ikke taknemmelig for at den person der første gang fortalte dig om sandheden fra Bibelen, var fordomsfri over for dig? Skulle du da holde dig tilbage fra at give enhver der vil lytte til dig, del i et budskab som vil kunne redde vedkommendes liv? — Læs Mattæus 7:12.

7. Hvorfor skal vi afholde os fra at dømme dem vi forkynder for?

⁷ Jehova har udnævnt Jesus til at være dommer, og derfor har vi ikke ret til at dømme nogen som helst. Det er godt at det er sådan, for — i modsætning til Jesus — kan vi kun dømme efter „hvad [vores] øjne ser“, eller „hvad [vores] ører hører“, mens Jesus kan læse hjertets inderste tanker og motiver. — Es. 11:1-5; 2 Tim. 4:1.

8, 9. (a) Hvilken slags menneske var Saulus før han blev kristen? (b) Hvad kan vi lære af eksemplet med apostelen Paulus?

⁸ Folk med vidt forskellig baggrund er blevet tjenere for Jehova. Et enestående eksempel på dette er Saulus fra Tarsus, der senere blev kendt som apostelen Paulus. Saulus, der var farisæer, var en bitter modstander af de kristne. Hans stærke overbevisning om at de var faret vild, fik ham til at forfølge den kristne menighed. (Gal. 1:13) Set ud fra et menneskeligt synspunkt må det have virket ganske usandsynligt at Saulus nogen sinde ville blive kristen. Men Jesus så noget godt i hans hjerte og udvalgte ham til en særlig opgave. Som følge deraf blev Saulus et af de mest aktive og nidkære medlemmer af den kristne menighed i det første århundrede.

⁹ Hvad kan vi lære af eksemplet med apostelen Paulus? I vores distrikt er der måske grupper af mennesker der ser ud til at være fjendtligt indstillet over for det budskab vi kommer med. Selvom vi måske tvivler på at nogen af dem vil blive sande kristne, bør vi aldrig holde op med at prøve at ræsonnere med dem. Nogle gange er det dem man mindst venter det af, der bliver interesserede. Vores opgave er at blive ved med at forkynde for alle „uden ophør“. — Læs Apostelgerninger 5:42.

Det giver velsignelser at forkynde „uden ophør“

10. Hvorfor bør vi ikke holde os tilbage fra at forkynde for folk der kunne virke skræmmende? Fortæl nogle lokale oplevelser.

¹⁰ Skinnet kan bedrage. Det er Ignacio * et godt eksempel på. Han begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner mens han sad i fængsel i et sydamerikansk land. Han var frygtet af alle på grund af sin voldelige adfærd. Indsatte i fængselet som fremstillede og solgte varer til andre fanger, brugte derfor Ignacio til at opkræve penge fra dem der var længe om at betale. Men efterhånden som Ignacio gjorde åndelige fremskridt og begyndte at leve efter det han lærte, blev denne engang så barske voldsmand til et venligt menneske. Nu bliver han ikke længere brugt til at opkræve penge. Ignacio selv er godt tilfreds med at sandheden fra Bibelen og Guds ånd har forvandlet hans personlighed. Han er også taknemmelig for at de  forkyndere der gjorde en indsats for at studere med ham, var fri for fordomme.

11. Hvorfor bliver vi ved med at besøge folk?

¹¹ En af grundene til at vi bliver ved med at komme igen hos folk som vi allerede har talt med om den gode nyhed, er at deres omstændigheder og holdninger med tiden kan ændre sig og i mange tilfælde gør det. Siden vores sidste besøg er nogle af dem måske blevet ramt af alvorlig sygdom, har mistet deres arbejde eller haft dødsfald i familien. (Læs Prædikeren 9:11). Verdensbegivenhederne kan få folk til at tænke alvorligt over deres fremtid. Den udvikling tingene tager i verden og for folk personligt, kan få nogle der tidligere var uinteresserede i budskabet — eller endda var modstandere — til at reagere positivt. Vi bør derfor ikke holde os tilbage fra at forkynde den gode nyhed ved enhver given lejlighed.

12. Hvordan bør vi betragte dem vi forkynder for, og hvorfor?

¹² Der er åbenbart en udbredt menneskelig tendens til at dømme andre og sætte dem i bås. Men Jehova ser det enkelte individ. Han har øje for hvilke kvaliteter der er i hvert eneste menneske. (Læs Første Samuelsbog 16:7). Det samme må vi bestræbe os for når vi forkynder. Mange erfaringer viser at det giver gode resultater at have et positivt syn på alle vi forkynder for.

13, 14. (a) Hvad fik en pionersøster til at reagere negativt over for en kvinde hun mødte i forkyndelsen? (b) Hvad kan vi lære af denne erfaring?

¹³ En pionersøster ved navn Sandra gik i forkyndelsen på en ø i Caribien. Her mødte hun Ruth, som var dybt engageret i karnevalsfester. Ruth var to gange blevet kåret som landets karnevalsdronning. Hun viste oprigtig interesse for det Sandra fortalte hende, og der blev derfor påbegyndt et bibelstudium. Sandra fortæller: „Da jeg trådte ind i Ruths stue, var det første jeg så, et stort billede af hende iført karnevalskostume, og ved siden af stod alle de præmier hun havde vundet. Jeg gik fejlagtigt ud fra at en der var så populær og så engageret i karnevalsfester som hun var, ikke kunne være interesseret i sandheden. Jeg holdt derfor op med at besøge hende.“

¹⁴ Efter et stykke tid dukkede Ruth op i rigssalen, og da mødet var slut, spurgte hun Sandra: „Hvorfor kommer du ikke og studerer med mig mere?“ Sandra undskyldte og aftalte at genoptage studiet. Ruth gjorde hurtigt fremskridt, tog sine karnevalsbilleder ned, begyndte at deltage i alle menighedens aktiviteter og indviede sig til Jehova. Sandra måtte selvfølgelig erkende at hendes første reaktion havde været forkert.

15, 16. (a) Hvad førte det til at en forkynder fortalte en af sine slægtninge om sandheden? (b) Hvorfor bør den baggrund en slægtning har, ikke afholde os fra at forkynde for ham eller hende?

¹⁵ Mange har også haft gode resultater med at forkynde for ikketroende slægtninge, selv for nogle som man ikke umiddelbart skulle tro ville reagere positivt. Det gælder for eksempel en kristen søster i USA ved navn Joyce. Hendes svoger havde vandret ind og ud af fængslerne siden han var teenager. „Folk sagde at hans liv  ikke var noget som helst værd,“ fortæller Joyce, „for han handlede med stoffer, var tyv og gjorde en masse andre dårlige ting. Men alligevel — stik imod alle odds — fortsatte jeg i 37 år med at give ham del i sandhederne fra Bibelen.“ Hendes tålmodige bestræbelser for at hjælpe sin svoger blev rigt belønnet da han endelig begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner og gjorde drastiske forandringer i sit liv. For nylig blev Joyces svoger, i en alder af 50 år, døbt ved et områdestævne i Californien. Joyce siger: „Jeg græd af glæde. Jeg er lykkelig for at jeg aldrig opgav ham!“

¹⁶ Måske er der nogle i din familie som du kvier dig ved at skulle tale med om Bibelens sandheder fordi du kender deres baggrund. Joyce lod sig imidlertid ikke bremse af noget sådant, men talte med sin svoger. Hvordan skulle man også kunne vide hvad der bor i et andet menneskes hjerte? Vedkommende søger måske oprigtigt efter sandheden. Tøv derfor ikke med at give ham eller hende muligheden for at finde den. — Læs Ordsprogene 3:27.

En studiehåndbog der virker

17, 18. (a) Hvad viser rapporter fra hele verden om værdien af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? (b) Hvilke positive erfaringer har du haft med at bruge denne bog?

¹⁷ Rapporter fra hele verden viser at mange retsindige reagerer positivt på studiehåndbogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? En pionersøster i USA ved navn Penni har påbegyndt flere bibelstudier ved hjælp af bogen. To af dem var med ældre, stærkt troende kirkegængere. Penni var temmelig spændt på hvordan de ville reagere på de bibelske sandheder der fremholdes i bogen. Men hun skriver: „Takket være den klare, logiske og præcise måde oplysningerne præsenteres på, var det nemt for dem at acceptere at det de lærte, var sandheden, og de gjorde hverken indsigelser eller blev oprevet over det.“

¹⁸ En forkynder i Storbritannien ved navn Pat begyndte at studere Bibelen med en kvinde der var flygtet fra et land i Asien. Kvinden var blevet tvunget på flugt efter at hendes mand og hendes sønner var blevet taget med af oprørssoldater. Hun så dem aldrig igen, og hun blev truet på livet, fik sit hjem brændt af og blev udsat for gruppevoldtægt. Alt dette fik hende til at føle at hun ikke havde noget som helst at leve for, og ved flere lejligheder overvejede hun at begå selvmord. Men bibelstudiet gav hende håb. „De enkle forklaringer og illustrationer i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? havde en fantastisk virkning på hende,“ skriver Pat. Kvinden gjorde hurtigt fremskridt, kvalificerede sig til at blive udøbt forkynder og sagde at hun gerne ville døbes ved det næste stævne.  Hvor er det en stor glæde at hjælpe oprigtige mennesker til at forstå og værdsætte det håb Bibelen giver!

„Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt“

19. Hvorfor er forkyndelsesarbejdet så presserende?

¹⁹ Dag for dag bliver vores opgave med at forkynde og gøre disciple mere og mere presserende. Tusinder af mennesker som er ret indstillet, reagerer hvert år positivt på vores forkyndelse. Imidlertid er ’Jehovas store dag nær’, og det betyder at de der forbliver i åndeligt mørke, „vakler hen for at dræbes“. — Zef. 1:14; Ordsp. 24:11.

20. Hvad bør vi hver især være besluttede på at gøre?

²⁰ Vi kan stadig nå at hjælpe sådanne mennesker. Men hvis det skal lykkes for os, er det vigtigt at vi efterligner de kristne i det første århundrede som fortsatte med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. (Apg. 5:42) Følg deres eksempel ved at holde ud trods genvordigheder og modgang, ved at være opmærksom på hvordan du underviser, og ved at forkynde for alle uden partiskhed! „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt,“ for hvis vi holder ud, vil vi få Guds godkendelse og høste velsignelser i overmål. — 2 Tim. 4:2; læs Galaterbrevet 6:9.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvem reagerer positivt på den gode nyhed?

• Hvorfor må vi undgå at være fordomsfulde over for dem vi forkynder for?

• Hvilke resultater er blevet nået ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 13]

Tusinder af retsindige reagerer positivt på forkyndelsen

[Illustrationer på side 15]

Hvad kan vi lære af de forandringer apostelen Paulus gjorde i sit liv?

[Illustration på side 16]

Forkyndere af den gode nyhed dømmer ikke folk på forhånd