„Giv stadig agt på den tjeneste som du har modtaget i Herren“

„Giv stadig agt på den tjeneste som du har modtaget i Herren, så du fuldfører den.“ — KOL. 4:17.

1, 2. Hvilket ansvar har kristne for deres medmennesker?

VI HAR et stort ansvar for de mennesker der bor omkring os. De beslutninger de træffer nu, vil være afgørende for om de overlever „den store trængsel“ eller ej. (Åb. 7:14) En inspireret opfordring i Ordsprogenes Bog lyder: „Udfri dem der tages bort for at dø, og hold dog dem tilbage der vakler hen for at dræbes.“ Det er stærke ord! Hvis ikke vi påtager os ansvaret for at advare folk om at de må træffe et valg, kan vi pådrage os blodskyld. Skriftstedet fortsætter nemlig: „Hvis du siger: ’Se, vi kendte intet til dette,’ vil da ikke han som bedømmer hjerter give agt, og han som vogter på din sjæl vide det og gengælde mennesket efter dets gerninger?“ Jehovas tjenere kan tydeligvis ikke sige at de ’intet kender til’ den fare folk befinder sig i. — Ordsp. 24:11, 12.

² Jehova sætter livet meget højt, og han opfordrer sine tjenere til at gøre alt hvad de kan, for at være med til at redde så mange liv som muligt. Hver eneste tjener for Gud må forkynde det livgivende budskab der findes i Guds ord. Vores opgave svarer til den en vægter har. Så snart han ser at der er fare på færde, slår han alarm. Vi ønsker ikke at andres blod skal komme over vores hoved fordi vi har undladt at advare dem om den livsfare de befinder sig i. (Ez. 33:1-7) Hvor er det derfor vigtigt at vi bliver ved med at ’forkynde ordet’! — Læs Andet Timoteusbrev 4:1, 2, 5.

3. Hvilke emner vil denne og de to følgende artikler behandle?

³ Denne artikel vil komme ind på hvordan du kan overvinde hindringer i din livreddende tjeneste, og hvordan du måske kan hjælpe flere mennesker. Den næste artikel vil handle om hvordan du lærer kunsten at undervise andre i livreddende sandheder. Og den tredje studieartikel vil fortælle om nogle af de opmuntrende resultater som forkyndere i forskellige lande har nået. Inden vi går i gang med at se på disse emner, vil det dog være godt at få ridset op hvad det er der gør vore dage så kritiske.

Hvorfor mange ikke har noget håb

4, 5. Hvad oplever menneskeheden, og hvordan reagerer mange?

⁴ Verdensbegivenhederne vidner om at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“, og at enden er meget nær. Menneskeheden oplever de begivenheder og forhold som ifølge Jesus og hans disciple ville kendetegne „de sidste dage“. „Veer“ i form af krige, fødevaremangel, jordskælv og andre ulykker hjemsøger menneskeheden. Dertil kommer at en lovløs, selvisk og gudløs holdning vinder indpas alle vegne. Selv for dem der bestræber sig for at leve efter Bibelens normer, er dette „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — Matt. 24:3, 6-8, 12; 2 Tim. 3:1-5.

⁵ Størstedelen af menneskeheden er imidlertid uvidende om den egentlige betydning af verdensbegivenhederne, og mange er derfor bekymrede for deres egen og deres families sikkerhed. Dødsfald og andre personlige tragedier gør mange fortvivlede og rådvilde.  Eftersom de ikke har nøjagtig kundskab om hvorfor sådanne ting sker, og ikke er klar over hvor løsningen skal komme fra, har de intet håb. — Ef. 2:12.

6. Hvorfor har „Babylon den Store“ ikke kunnet hjælpe sine tilhængere?

⁶ „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, har ikke bragt mennesker nogen trøst. Tværtimod har hun med sin „utugts vin“ fået i tusindvis af mennesker til at rave rundt i en tilstand af åndelig forvirring. Dertil kommer at den falske religion som en skøge har forført „jordens konger“ og fået magt over dem ved at bruge løgnagtige læresætninger og spiritisme til at holde masserne i passiv underdanighed under deres politiske herskere. Falsk religion har derved opnået magt og indflydelse, men har samtidig fuldstændig vraget religiøs sandhed. — Åb. 17:1, 2, 5; 18:23.

7. Hvad har størstedelen af menneskeheden udsigt til, men hvordan kan nogle måske hjælpes?

⁷ Jesus sagde at størstedelen af menneskeheden går på den brede vej der fører til undergang. (Matt. 7:13, 14) Nogle befinder sig på denne brede veje fordi de bevidst har vraget det Bibelen lærer, men mange andre er der fordi de er blevet narret, eller holdt i mørke, med hensyn til hvad Jehova virkelig forventer af dem. Nogle af disse ville måske ændre deres livsførelse hvis de fik fornuftige bibelske grunde til at gøre det. Men de der forbliver i Babylon den Store og bliver ved med at afvise Bibelens normer, vil ikke blive reddet i „den store trængsel“. — Åb. 7:14.

Bliv ved med at forkynde „uden ophør“

8, 9. Hvordan reagerede de kristne i det første århundrede da de kom ud for modstand, og hvorfor?

⁸ Jesus sagde at hans disciple ville forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Sande kristne har derfor altid betragtet det at deltage i forkyndelsesarbejdet som et spørgsmål om loyalitet mod Gud og som et af kristendommens fundamentale krav. Jesu første disciple blev som følge deraf ved med at forkynde, selv når de kom ud for modstand. De stolede på at Jehova ville give dem styrke, og bad til at han ville sætte dem i stand til at blive med at „tale [hans] ord med al frimodighed“. Som svar på denne bøn fyldte Jehova dem med sin hellige ånd, og de forkyndte frimodigt Guds ord. — Apg. 4:18, 29, 31.

⁹ Hvordan reagerede Jesu disciple så da deres modstandere gik over til håndgribeligheder? Fik det dem til at vakle i deres beslutning om at forkynde den gode nyhed? Nej, slet ikke. De jødiske religiøse ledere var så ophidsede over apostlenes forkyndelse at de sørgede for at de blev arresteret, truet og pisket.  Alligevel fortsatte apostlene med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. De forstod klart og tydeligt at de burde „adlyde Gud som [deres] hersker mere end mennesker“. — Apg. 5:28, 29, 40-42.

10. Hvilke udfordringer står kristne over for i dag, men hvad kan deres gode adfærd føre til?

¹⁰ De fleste af Guds tjenere i dag har ikke måttet udholde voldelige overgreb eller fængsling på grund af deres forkyndelse. Alle sande kristne udsættes dog for prøvelser og trængsler af den ene eller den anden art. Det kan for eksempel være at din bibeloplærte samvittighed får dig til at gøre noget som er upopulært, eller som får dig til at være anderledes end flertallet. Kolleger, skolekammerater eller naboer synes måske at du er sær fordi du træffer dine beslutninger på grundlag af Bibelens principper. Lad ikke deres negative reaktion tage modet fra dig. Verden befinder sig i åndeligt mørke, men kristne skal ’skinne som lysspredere’. (Fil. 2:15) Måske vil nogle retsindige mennesker bemærke og påskønne dine gode gerninger og give Jehova ære. — Læs Mattæus 5:16.

11. (a) Hvordan reagerer nogle måske på vores forkyndelsesarbejde? (b) Hvilken form for modstand kom apostelen Paulus ud for, og hvordan reagerede han på den?

¹¹ Mod er en nødvendig egenskab hvis man skal kunne fortsætte med at forkynde budskabet om Riget. Måske vil nogle, selv i familien, latterliggøre dig eller på anden måde prøve at tage modet fra dig. (Matt. 10:36) Apostelen Paulus blev slået mere end en gang fordi han trofast udførte sin tjeneste. Læg mærke til hvordan han reagerede på en sådan modstand: „Efter at vi først havde lidt og var blevet forsmædeligt behandlet,“ skrev han, „tog [vi] mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.“ (1 Thess. 2:2) Det var helt klart en udfordring for Paulus at blive ved med at forkynde den gode nyhed efter at han var blevet slæbt for byens ledere, havde fået revet tøjet af, var blevet slået med stokke og var blevet kastet i fængsel. (Apg. 16:19-24) Hvad gav ham frimodigheden til at fortsætte? Det gjorde hans altoverskyggende ønske om at opfylde sin gudgivne forpligtelse til at forkynde. — 1 Kor. 9:16.

12, 13. Hvilke udfordringer står nogle over for, og hvordan har de prøvet at klare dem?

¹² Det kan også være en udfordring at bevare nidkærheden i distrikter hvor folk sjældent er hjemme, eller hvor kun få vil lytte til budskabet om Riget. Hvad kan vi gøre under sådanne forhold? Måske bliver vi nødt til at opbyde ekstra mod for at forkynde for folk ved uformelle lejligheder. Det kan også være at vi bliver nødt til at ændre vores timeplan og gå i forkyndelsen på andre tidspunkter end vi plejer, eller at koncentrere os om at forkynde i områder hvor vi kan kontakte flere. — Jævnfør Johannes 4:7-15; Apostelgerninger 16:13; 17:17.

¹³ Andre vanskeligheder som mange må slås med, er høj alder og et dårligt helbred, der måske hindrer dem i at gøre så meget i forkyndelsen som de gerne ville. Hvis det gælder dig, så mist ikke modet. Jehova kender udmærket dine begrænsninger og glæder sig over det du kan gøre. (Læs Andet Korintherbrev 8:12). Uanset hvilke genvordigheder du må udholde — om det er modstand, ligegyldighed eller et dårligt helbred — så gør alt hvad du under dine nuværende omstændigheder kan, for at forkynde den gode nyhed for andre. — Ordsp. 3:27; jævnfør Markus 12:41-44.

’Giv stadig agt på din tjeneste’

14. Hvilket forbillede var apostelen Paulus for sine kristne trosfæller, og hvilket råd gav han?

¹⁴ Apostelen Paulus tog sin tjeneste meget alvorligt, og han opmuntrede sine trosfæller til at gøre det samme. (Apg. 20:20, 21; 1 Kor. 11:1) En som Paulus i særlig grad opmuntrede, var en kristen ved navn Arkippus. I sit brev til kolossenserne skrev Paulus: „Sig til Arkippus: ’Giv stadig agt på den tjeneste som du  har modtaget i Herren, så du fuldfører den.’“ (Kol. 4:17) Vi ved ikke hvem Arkippus var, eller hvilke forhold han levede under, men han havde åbenbart fået betroet en tjeneste. Hvis du er en indviet kristen, har du også fået betroet en tjeneste. Bliver du ved med at give agt på din tjeneste for at fuldføre den?

15. Hvad medfører den kristne indvielse, og hvilke spørgsmål rejser det?

¹⁵ Før vi blev døbt, indviede vi os til Jehova i en inderlig bøn. Det betød at vi var besluttede på at gøre hans vilje. Vi gør derfor vel i at spørge os selv nu: ’Er det at gøre Guds vilje virkelig det vigtigste i mit liv?’ Vi har muligvis forskellige ansvarsopgaver som Jehova forventer at vi tager os af — såsom at sørge for vores familie. (1 Tim. 5:8) Men hvordan bruger vi resten af vores tid og energi? Hvad står øverst på vores dagsorden? — Læs Andet Korintherbrev 5:14, 15.

16, 17. Hvilke muligheder kan unge kristne og de der har relativt få forpligtelser, overveje?

¹⁶ Er du en ung indviet kristen der er gået ud af skolen eller snart gør det? Sandsynligvis har du så endnu ikke nogen særlige familieforpligtelser. Hvad planlægger du at bruge dit liv på? Hvilke beslutninger vil bedst sætte dig i stand til at leve op til dit løfte om at gøre Jehovas vilje? Mange har lagt deres forhold sådan til rette at de kan være pionerer, og det er noget der har givet dem stor glæde og tilfredshed. — Sl. 110:3; Præd. 12:1.

¹⁷ Måske er du en ung voksen. Det kan være at du har fuldtidsarbejde, men ikke har særlig mange forpligtelser ud over at skulle forsørge dig selv. Du glæder dig uden tvivl over at deltage i menighedens aktiviteter i den udstrækning din tidsplan tillader det. Men kunne du måske opnå en endnu større glæde? Har du overvejet at bruge mere tid i forkyndelsen? (Sl. 34:8; Ordsp. 10:22) I nogle distrikter er der stadig meget at gøre for at nå ud til alle med sandhedens livreddende budskab. Kunne du foretage nogle forandringer i dit liv, måske for at tjene i et område hvor der er et større behov for forkyndere af Riget? — Læs Første Timoteusbrev 6:6-8.

18. Hvilke forandringer foretog et ungt ægtepar, og med hvilket resultat?

¹⁸ Vi kan lære noget af eksemplet med Kevin og Elena fra USA. * Som de fleste andre nygifte i deres område syntes de at de blev nødt til at købe hus. De havde begge  fuldtidsarbejde og kunne opretholde en høj levestandard. Men deres job og arbejdet med at holde hus og hjem levnede dem ikke meget tid til forkyndelsen. De indså at de brugte næsten al deres tid og energi på deres ejendele. Da Kevin og Elena lagde mærke til den enkle livsstil som et lykkeligt pionerægtepar havde, besluttede de at satse på andre ting i livet. Efter at have søgt Jehovas ledelse i bøn solgte de deres hus og flyttede i lejlighed. Elena fik kortere arbejdstid og blev pioner. Kevin blev så opmuntret af alle de gode oplevelser hans kone havde, at også han sagde sit fuldtidsarbejde op og begyndte som pioner. Nogen tid senere flyttede de til Sydamerika for at tjene i et land hvor der var stort behov for forkyndere. „Vi har altid haft et lykkeligt ægteskab,“ fortæller Kevin, „men da vi sammen begyndte at stræbe efter åndelige mål, blev vores lykke endnu større.“ — Læs Mattæus 6:19-22.

19, 20. Hvorfor er forkyndelsen af den gode nyhed det vigtigste arbejde der udføres i dag?

¹⁹ Forkyndelsen af den gode nyhed er det vigtigste arbejde der udføres på jorden i dag. (Åb. 14:6, 7) Det er med til at hellige Jehovas navn. (Matt. 6:9) Bibelens budskab giver hvert år mange tusind mennesker et bedre liv, og det kan føre til frelse for dem. Men „hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ spurgte apostelen Paulus. (Rom. 10:14, 15) Ja, hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvorfor ikke beslutte at gøre alt hvad du overhovedet kan, for at fuldføre din tjeneste?

²⁰ En anden måde hvorpå du kan hjælpe folk til at forstå betydningen af disse kritiske tider og se hvilke konsekvenser deres afgørelser vil få, er ved at blive dygtigere til at undervise. Hvordan du kan blive det, vil den næste artikel komme ind på.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvilket ansvar har kristne for deres medmennesker?

• Hvordan skal vi overvinde hindringer i forkyndelsen?

• Hvordan kan vi fuldføre den tjeneste vi har fået betroet?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 5]

Der er brug for mod for at kunne forkynde trods modstand

[Illustration på side 7]

Hvad kan du gøre hvis du forkynder i distrikter hvor folk sjældent er hjemme?