Hovedpunkter fra Mattæusevangeliet
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Mattæusevangeliet
DEN første der skrev en medrivende beretning om Jesu liv og tjeneste var Mattæus, en forhenværende skatteopkræver og en af Jesu Kristi nære medarbejdere. Mattæusevangeliet blev oprindelig skrevet på hebraisk og siden oversat til græsk. Det blev fuldført omkring år 41 og bygger bro mellem De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter.
Øjensynlig henvender denne bevægende og indholdsrige evangelieberetning sig fortrinsvis til en jødisk læserskare, for den beskriver Jesus som den lovede Messias, Guds søn. Hvis vi giver nøje agt på budskabet, vil det styrke vores tro på den sande Gud, hans søn og hans løfter. — Hebr. 4:12.
„HIMLENES RIGE ER KOMMET NÆR“
Mattæus gør Riget til bogens tema og fremhæver Jesu lære selvom han derved afviger fra en strengt kronologisk fremstilling. For eksempel gengives Bjergprædikenen tidligt i beretningen skønt Jesus holdt den da han var omtrent halvvejs gennem sin tjeneste.
Imens Jesus forkynder i Galilæa, gør han mirakler, giver de 12 apostle anvisning på hvordan de skal udføre forkyndelsen, udtaler fordømmelser over farisæerne og fortæller lignelser om Riget. Så forlader han Galilæa og kommer til „Judæas grænseegne på den anden side af Jordan“. (Matt. 19:1) Undervejs til Jerusalem fortæller Jesus sine disciple at ’Menneskesønnen vil blive dømt til døden og blive oprejst på den tredje dag’. — Matt. 20:18, 19.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:16 — Hvad vil det sige at „himlene åbnedes“ da Jesus blev døbt? Det betyder efter alt at dømme at Jesus fik erindringen om sin førmenneskelige tilværelse i himmelen tilbage.
5:21, 22 — Er det alvorligere at give sin vrede luft end at nære vrede? Jesus sagde advarende at den der nærer en ulmende vrede mod sin broder, begår en alvorlig synd. Men at udtrykke sin vrede med et ringeagtende skældsord er endnu alvorligere, for så skal man stå til ansvar over for en højere domstol end den lokale.
5:48 — Er det virkelig muligt for os at „være fuldkomne, ligesom [vores] himmelske Fader er fuldkommen“? Ja, i relativ forstand. Jesus talte i denne forbindelse om kærlighed, og han påbød sine tilhørere at efterligne Gud og være fuldkomne, eller fuldstændige, i deres kærlighed. (Matt. 5:43-47) Hvordan? Ved at udvide deres kærlighed til at omfatte deres fjender.
7:16 — Hvilke „frugter“ kendetegner den sande tro? Der er tale om mere end vores adfærd. Frugterne indbefatter de lærepunkter der hører til vores tro.
10:34-38 — Er det Bibelens budskab der har skylden for at familier bliver splittet? Nej. Splittelser opstår når ikketroende familiemedlemmer vælger at afvise eller modstå den kristne lære og derved skaber splid i familien. — Luk. 12:51-53.
11:2-6 — Hvis Johannes allerede vidste at Jesus var Messias fordi han havde hørt Gud udtale sin godkendelse af ham, hvorfor spurgte han da om Jesus var ’den der skulle komme’? Johannes har måske spurgt for at få en personlig bekræftelse fra Jesus. Derudover ville Johannes gerne vide om der skulle komme „en anden“ som skulle få kongemagt og opfylde alle jødernes forhåbninger. Jesu svar viste at han ikke skulle efterfølges af en anden.
19:28 — Hvad skildrer „Israels tolv stammer“ der skal dømmes? De skildrer ikke det åndelige Israels 12 stammer. (Gal. 6:16; Åb. 7:4-8) Apostlene, som Jesus talte til, skulle være en del af det åndelige Israel, ikke dommere over dem der hørte til det. Jesus ’indgik en pagt med dem om et rige’, og de skulle være „et kongerige“ og „præster for . . . Gud“. (Luk. 22:28-30; Åb. 5:10) De der hører til det åndelige Israel, skal „dømme verden“. (1 Kor. 6:2) Det ser derfor ud til at „Israels tolv stammer“, som bliver dømt af dem der sidder på troner i himmelen, svarer til den menneskeverden som befinder sig uden for dette kongelige præsteskab, og som blev forudskildret ved det bogstavelige Israels 12 stammer på forsoningsdagen. — 3 Mos., kap. 16.
Hvad vi kan lære:
4:1-10. Denne beretning viser at Satan ikke står for det onde som begreb, men er en virkelig person. Han forsøger at friste os med „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. Men hvis vi følger Bibelens principper, vil vi få styrke til at forblive trofaste mod Gud. — 1 Joh. 2:16.
5:1–7:29. Erkend dit åndelige behov. Vær fredsstiftende. Afvis umoralske tanker. Hold ord. Når du beder, så giv de åndelige anliggender forrang frem for de materielle. Vær rig hos Gud. Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Vær ikke dømmende. Gør Guds vilje. Ja, Bjergprædikenen er rig på gavnlig belæring!
9:37, 38. Vi bør handle i harmoni med vores bøn til Herren om at „sende arbejdere ud til sin høst“ ved selv at være flittige i arbejdet med at gøre disciple. — Matt. 28:19, 20.
10:32, 33. Vi bør aldrig være bange for at tale om vores tro.
13:51, 52. Når vi har fået fat i meningen og forstår sandheden om Riget, har vi ansvar for at undervise andre og give dem en andel i disse skatte.
14:12, 13, 23. Vi har brug for jævnlig at være alene hvis vi skal meditere og have udbytte af det. — Mark. 6:46; Luk. 6:12.
17:20. Vi må have tro hvis vi skal overvinde bjerglignende hindringer for vores åndelige fremskridt og klare vanskeligheder. Vi må ikke forsømme at opbygge og styrke vores tro på Jehova og hans løfter. — Mark. 11:23; Luk. 17:6.
18:1-4; 20:20-28. Menneskelig ufuldkommenhed og et religiøst miljø som lagde vægt på en position i samfundet, fik Jesu disciple til at ønske at være noget. Vi må opdyrke ydmyghed og tage os i agt for syndige tilbøjeligheder mens vi bevarer den rette indstilling til privilegier og ansvarsposter.
’MENNESKESØNNEN SKAL OVERGIVES TIL AT PÆLFÆSTES’
„Ridende på et æsel“ holder Jesus sit indtog i Jerusalem den 9. nisan år 33. (Matt. 21:5) Den næste dag går han ind på tempelområdet og renser det. Den 11. nisan underviser han i templet, fordømmer de skriftlærde og farisæerne og åbenbarer derefter „tegnet på [sin] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“ for sine disciple. (Matt. 24:3) Den følgende dag siger han til dem: „I ved at om to dage er det påske, og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“ — Matt. 26:1, 2.
Den 14. nisan oprinder. Da Jesus har indstiftet højtiden til minde om sin umiddelbart forestående død, bliver han forrådt, arresteret, forhørt og pælfæstet. På den tredje dag derefter bliver han oprejst fra de døde. Før den opstandne Jesus stiger til himmelen, befaler han sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — Matt. 28:19.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
22:3, 4, 9 — Hvornår lyder de tre opfordringer til at komme til bryllupsfesten? Den første opfordring til at samle brudeskaren lød da Jesus og hans disciple begyndte at forkynde i år 29, og den lød indtil år 33. Tiden for den anden indbydelse strakte sig fra pinsedagen i år 33, da den hellige ånd blev udgydt, til år 36. Begge opfordringer var udelukkende henvendt til jøder, jødiske proselytter og samaritanere. Den tredje opfordring blev derimod rettet til folk på vejene der førte ud af byen, det vil sige til de uomskårne ikkejøder, fra og med år 36, hvor den romerske officer Kornelius blev omvendt. Denne opfordring lyder fortsat.
23:15 — Hvorfor var en af farisæernes proselytter „et emne for Gehenna, dobbelt så slem“ som farisæerne selv? Nogle af dem der blev farisæernes proselytter, havde måske været grove syndere. Men når de gik over til farisæernes ekstremisme, gjorde de ondt værre ved at de måske blev mere yderliggående end deres lærere, som var fordømte. På den måde blev de „et emne for Gehenna“ i dobbelt så høj grad som de jødiske farisæere.
27:3-5 — Hvad var det Judas fortrød? Intet tyder på at Judas oprigtigt angrede. Han søgte ikke Guds tilgivelse, men bekendte sin overtrædelse for de øverste præster og folkets ældste. Eftersom Judas havde begået en „synd som er til døden“, blev han med god grund overvældet af skyldfølelse og fortvivlelse. (1 Joh. 5:16) Det var hans håbløse situation der fik ham til at fortryde.
Hvad vi kan lære:
21:28-31. Det der virkelig tæller hos Jehova, er at vi gør hans vilje. For eksempel bør vi ivrigt forkynde Riget og gøre disciple. — Matt. 24:14; 28:19, 20.
22:37-39. De to største bud opsummerer kort og koncist hvad Gud kræver af dem der tilbeder ham.
[Illustration på side 31]
Deltager du ivrigt i høstarbejdet?
[Kildeangivelse]
© 2003 BiblePlaces.com
[Illustration på side 31]
Mattæus gør Riget til temaet i sin beretning
