Efterlign den største af alle missionærer
Efterlign den største af alle missionærer
„Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ — 1 KOR. 11:1.
1. Hvorfor bør vi efterligne Jesus Kristus?
APOSTELEN Paulus efterlignede den største af alle missionærer, Jesus Kristus, og han sagde til alle andre kristne: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1) Efter at Jesus havde givet sine apostle et praktisk eksempel på ydmyghed ved at give sig til at vaske deres fødder, sagde han til dem: „Jeg har . . . givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.“ (Joh. 13:12-15) Som kristne har vi pligt til at efterligne Jesus Kristus i ord og gerning og med de egenskaber vi lægger for dagen. — 1 Pet. 2:21.
2. Hvilken indstilling kan man have selvom man ikke er blevet udnævnt til missionær af Det Styrende Råd?
2 I den foregående artikel fik vi at vide at en missionær er en der sendes ud som evangelieforkynder — en der bringer godt nyt til andre. I den forbindelse stillede Paulus nogle interessante spørgsmål. (Læs Romerbrevet 10:11-15). Læg mærke til at apostelen spurgte: „Hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ Derpå citerede han ordene fra Esajas’ profeti: „Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt!“ (Es. 52:7) Selvom du ikke er blevet udnævnt til missionær og sendt til et fremmed land, kan du alligevel have evangelieånden idet du efterligner Jesus som en ivrig forkynder af den gode nyhed. Sidste år var der 6.957.852 forkyndere der gjorde „en evangelieforkynders gerning“ i 236 lande. — 2 Tim. 4:5.
„Vi har forladt alt og fulgt dig“
3, 4. Hvad forlod Jesus i himmelen, og hvad må vi gøre for at følge ham?
3 Jesus forlod sin tilværelse i himmelsk herlighed og „tømte sig selv og tog en træls skikkelse på“ for at fuldføre sin tildelte opgave på jorden. (Fil. 2:7) Hvad vi end gør for at efterligne ham, kan det ikke sammenlignes med det han gjorde da han kom herned til jorden. Men vi kan forblive trofaste som Jesus og ikke længes tilbage efter den tilværelse vi havde i Satans verden. — 1 Joh. 5:19.
4 Ved en lejlighed sagde apostelen Peter til Jesus: „Se! Vi har forladt alt og fulgt dig.“ (Matt. 19:27) Da Peter, Andreas, Jakob og Johannes blev opfordret til at følge Jesus, forlod de straks deres net. De opgav deres arbejde som fiskere og gjorde forkyndelsen til deres hovedopgave. Ifølge Lukas’ beretning sagde Peter: „Se! Vi har forladt vore egne ting og fulgt dig.“ (Luk. 18:28) De fleste af os har ikke måttet forlade alle „vore egne ting“ for at følge Jesus. Men vi har måttet „sige nej“ til os selv for at følge ham og helhjertet tjene Jehova. (Matt. 16:24) Det har ført til velsignelser i overflod. (Læs Mattæus 19:29). At have evangelieånden ligesom Jesus vil fylde os med en dyb glæde, især hvis vi har haft blot en lille andel i at hjælpe nogen til at lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende.
5. Fortæl en erfaring der viser hvad en der er flyttet til udlandet, kan beslutte at gøre efter at have lært sandheden fra Bibelen at kende.
5 En brasilianer ved navn Valmir som boede i det indre Surinam, var ejer af en guldmine. Han var alkoholiker og førte et umoralsk liv. Engang da han opholdt sig i en by, begyndte Jehovas Vidner at studere Bibelen med ham. Han læste hver dag, gjorde mange forandringer og blev snart døbt. Da han indså at hans arbejde gjorde det vanskeligt for ham at leve i overensstemmelse med sin nyfundne tro, solgte han sin indbringende virksomhed og flyttede tilbage til Brasilien for at hjælpe sin familie med at finde de åndelige skatte. Mange som er rejst udenlands for at arbejde i et velstående land, har været villige til at opgive deres arbejde og er rejst tilbage til deres hjemland for at hjælpe deres familie og andre til at lære sandheden at kende. Sådanne forkyndere kan virkelig siges at være i besiddelse af evangelieånden.
6. Hvad kan vi gøre hvis vi ikke kan flytte hen hvor behovet for forkyndere er større?
6 Det har været muligt for flere Jehovas Vidner at flytte til områder i deres eget land hvor behovet for forkyndere er større. Nogle er oven i købet flyttet til et andet land. Måske har vi ikke selv kunnet gøre det, men vi kan efterligne Jesus ved altid at gøre vort bedste i forkyndelsen.
Jehova sørger for den nødvendige oplæring
7. Hvilke skoler findes der til uddannelse af dem der vil dygtiggøre sig som forkyndere?
7 Ligesom Jesus blev oplært af sin Fader, kan vi benytte os af den oplæring Jehova nu sørger for. Jesus selv sagde: „Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’“ (Joh. 6:45; Es. 54:13) I dag er der skoler som er specielt beregnet på at uddanne os som forkyndere. Vi har sikkert alle sammen på en eller anden måde haft gavn af Den Teokratiske Skole i vores menighed. Pionerer har den forret at blive indbudt til Pionerskolen, og flere erfarne pionerer har haft den glæde at komme på skolen for anden gang. Ældste og menighedstjenere har overværet Rigets Tjenesteskole for at blive bedre til at undervise og til at betjene deres brødre og søstre. Mange ugifte ældste og menighedstjenere har gennemgået Skolen for Udnævnte Tjenere, der har uddannet dem til at hjælpe andre i forkyndelsen. Og mange af de brødre og søstre der er blevet sendt ud til et missionærdistrikt, har gennemgået Vagttårnets Bibelskole Gilead.
8. Hvor meget har nogle brødre været villige til at ofre for at tage imod den oplæring Jehova giver?
8 Mange Jehovas Vidner har gjort særlige forandringer for at kunne komme på en af disse skoler. For at kunne overvære Skolen for Udnævnte Tjenere i Canada sagde en broder ved navn Yugu sit verdslige arbejde op fordi hans arbejdsgiver ikke ville give ham orlov. „Jeg fortryder ikke at jeg sagde op,“ siger Yugu. „Ja, hvis de havde givet mig orlov for at gøre mig en tjeneste, ville de måske have forventet at jeg loyalt var blevet i firmaet. Men nu er jeg fri til at tage imod en hvilken som helst opgave Jehova måtte tildele mig.“ For at kunne benytte sig af den oplæring Jehova sørger for, har mange med glæde ofret noget som de tidligere har sat meget højt. — Luk. 5:28.
9. Giv et eksempel der viser hvilke resultater der kan opnås ved undervisning i Bibelen i forening med elevens alvorlige bestræbelser.
9 Undervisning i Bibelen og elevens alvorlige bestræbelser har vist sig at give bemærkelsesværdige resultater. (2 Tim. 3:16, 17) Som eksempel kan nævnes det der skete med Saulo, der bor i Guatemala. Han er født med et lille mentalt handicap, og en lærerinde sagde til hans mor at hun ikke skulle tvinge drengen til at lære at læse, for det ville blot gøre ham frustreret. Saulo gik derfor ud af skolen uden at have lært at læse. Imidlertid lærte en forkynder Saulo at læse ved hjælp af brochuren Apply Yourself to Reading and Writing (Læg vægt på at læse og skrive). Til sidst havde Saulo gjort så store fremskridt at han kunne holde elevforedrag på Den Teokratiske Skole. Senere mødte Saulos mor lærerinden i hus til hus-arbejdet. Da lærerinden hørte at Saulo havde lært at læse, bad hun moderen tage ham med næste gang hun besøgte hende. Den følgende uge spurgte lærerinden Saulo: „Hvad vil du så lære mig?“ Saulo begyndte at læse et stykke op fra bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? „Det er næsten ikke til at tro at du nu underviser mig,“ sagde lærerinden. Og med tårer i øjnene gav hun Saulo et stort knus.
En undervisning der når ind til hjertet
10. Hvilket godt redskab kan vi nu gøre brug af i vores bibelundervisningsarbejde?
10 Jesus underviste på grundlag af det Jehova havde lært ham direkte, og på grundlag af det der stod skrevet i Guds ord. (Luk. 4:16-21; Joh. 8:28) Vi underviser på grundlag af Jesu vejledning og ved at holde os til Bibelen. På den måde er vi alle forenede i tale og tankegang, og det fremmer enheden iblandt os. (1 Kor. 1:10) Takket være „den trofaste og kloge træl“ har vi også bibelske publikationer der hjælper os til at bevare enheden i vores undervisning og til at udføre vores arbejde ensartet som evangelieforkyndere. (Matt. 24:45; 28:19, 20) En af disse publikationer er bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, der nu er trykt på 179 sprog.
11. Hvordan overvandt en søster i Etiopien modstand ved hjælp af bogen ’Hvad lærer Bibelen?’
11 Et bibelstudium ved hjælp af denne bog kan gøre så dybt et indtryk at det kan få modstandere til at skifte mening. Lula, en pionersøster i Etiopien, var i færd med at holde et bibelstudium da en slægtning til den interesserede pludselig kom brasende ind og sagde at de ikke behøvede et sådant studium. Lula ræsonnerede roligt med slægtningen idet hun brugte illustrationen med de falske penge i kapitel 15 i bogen. Kvindens ophidselse lagde sig, og de fik lov til at genoptage studiet. Hun var oven i købet til stede næste gang de studerede. Hun bad tilmed om at få sit eget bibelstudium og tilbød at betale for det! Snart studerede hun tre gange om ugen og gjorde gode fremskridt.
12. Giv et eksempel på at børn og unge på en god måde kan lære andre hvad Bibelen siger.
12 Børn og unge kan hjælpe andre ved hjælp af ’Hvad lærer Bibelen?’ Den elleveårige Keanu på Hawaii sad og læste i bogen i skolen da en af hans klassekammerater spurgte ham: „Hvorfor fejrer I ikke højtider?“ Keanu kunne læse svaret på spørgsmålet direkte op fra tillægget i bogen under emnet „Hvordan skal kristne betragte højtider?“ Derpå slog han op på indholdsfortegnelsen til selve bogen og spurgte sin klassekammerat hvilket emne han kunne tænke sig at få svar på. Det resulterede i et bibelstudium. Sidste tjenesteår ledede Jehovas Vidner 6.561.426 bibelstudier, hvoraf mange foregik ved hjælp af ’Hvad lærer Bibelen?’ Gør du brug af dette redskab?
13. Hvordan kan studium af Bibelen øve en stærk indflydelse?
13 At studere Bibelen ved hjælp af bogen ’Hvad lærer Bibelen?’ kan øve stor indflydelse på dem der ønsker at gøre Guds vilje. Et specialpionerpar i Norge påbegyndte et bibelstudium med en familie fra Zambia. Ægteparret fra Zambia havde tre døtre og ville ikke have flere børn. Da kvinden blev gravid, besluttede de derfor at hun skulle få foretaget en abort. Nogle dage før hun skulle tale med en læge, studerede de kapitlet „Guds syn på livet“. Illustrationen i kapitlet som viser et ufødt barn, gjorde så dybt et indtryk at de besluttede at beholde barnet. De gjorde fortsat gode fremskridt, og da hustruen fødte en søn, opkaldte ægteparret ham efter specialpioneren som ledede studiet med dem.
14. Vis med et eksempel at det fører til noget godt at leve i overensstemmelse med det vi lærer.
14 En vigtig omstændighed ved Jesu undervisning var at han selv levede efter det han lærte andre. Jehovas Vidner søger at efterligne Jesus også på dette punkt. En forretningsmand i New Zealand havde haft indbrud i sin bil, og hans mappe var blevet stjålet. Han anmeldte tyveriet på politistationen, hvor en betjent sagde til ham: „Den eneste chance for at du får din mappe tilbage, vil være hvis et af Jehovas Vidner finder den.“ En kvinde som er et af Jehovas Vidner, og som var i færd med at omdele aviser, fandt mappen. Da forretningsmanden fik besked herom, tog han hen til søsteren. Han var lettet over at se at et dokument som var uerstatteligt, stadig befandt sig i mappen. Søsteren sagde til ham: „Det er da kun ret og rimeligt at jeg afleverer noget som ikke tilhører mig, i særdeleshed da jeg er et af Jehovas Vidner.“ Forretningsmanden var forbløffet, for nu huskede han hvad politibetjenten havde sagt til ham samme formiddag. Sande kristne vil naturligvis efterligne Jesus og leve efter den lære man finder i Bibelen. — Hebr. 13:18.
Efterlign Jesu indstilling til andre
15, 16. Hvordan fanger man folks interesse med budskabet?
15 Jesu indstilling til dem han talte til, bevirkede at de følte sig tiltrukket af hans budskab. Hans kærlighed og ydmyghed tiltrak for eksempel dem der var ydmyge og dårligt stillede. Han havde medfølelse med dem der kom til ham, og trøstede dem med sine ord og helbredte mange. (Læs Markus 2:1-5). Vi kan ikke gøre mirakler, men vi kan vise kærlighed, ydmyghed og medfølelse — egenskaber der vil drage mennesker til sandheden.
16 At medfølelse er en vigtig egenskab når man går i forkyndelsen, ses af følgende oplevelse. En specialpionersøster ved navn Tariua kom til en ældre mand ved navn Beere på en af de fjernereliggende øer i Kiribati i det sydlige Stillehav. Manden viste ikke tegn på at være interesseret, men Tariua lagde mærke til at han var delvist lam, og fik medlidenhed med ham. Hun spurgte ham derfor: „Har du hørt hvad Gud har lovet dem der er ældre og syge?“ Og så læste hun nogle vers for ham fra Esajas’ profeti. (Læs Esajas 35:5, 6). Manden, hvis interesse var blevet vakt, sagde nu: „Jeg har læst Bibelen i mange år og er ofte blevet besøgt af en missionær fra min kirke, men jeg har aldrig set det dér i Bibelen.“ Et bibelstudium blev påbegyndt med Beere, og han gjorde gode fremskridt. Selvom han var alvorligt handicappet, blev han døbt og tager sig nu af en isoleret gruppe. Han går til fods over hele øen mens han forkynder den gode nyhed.
Fortsæt med at efterligne Kristus
17, 18. (a) Hvordan opnår vi gode resultater i forkyndelsen? (b) Hvad kan de der tager forkyndelsen alvorligt, se frem til?
17 Som vore oplevelser i forkyndelsen viser igen og igen, kan vi opnå resultater hvis vi efterligner de egenskaber der kendetegnede Jesus. Det er altså på sin plads at vi efterligner Jesus som nidkære forkyndere.
18 Da Peter i sin tid spurgte Jesus: „Hvad bliver der egentlig til os?“ svarede han: „Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ (Matt. 19:27-29) Det vil vi komme til at opleve hvis vi fortsætter med at efterligne den største af alle missionærer, Jesus Kristus.
Hvad vil du svare?
• Hvordan oplærer Jehova os til at blive evangelieforkyndere?
• Hvorfor er bogen ’Hvad lærer Bibelen?’ et godt redskab i forkyndelsen?
• Hvordan kan vi efterligne Jesus i vores indstilling til dem vi forkynder for?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Da Jesus opfordrede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham, fulgte de ham straks
[Illustration på side 19]
Publikationer som „Hvad er det Bibelen virkelig lærer?“ hjælper os til at bevare enheden i forkyndelsen
