Hvad betyder Kristi nærværelse for dig?
Hvad betyder Kristi nærværelse for dig?
„Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — MATT. 24:3.
1. Hvilke interessante spørgsmål stillede apostlene Jesus?
FOR næsten to tusind år siden stillede fire af Jesu apostle deres Herre et spørgsmål engang de var alene med ham på Oliebjerget. Spørgsmålet lød: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3) Apostlene brugte her to meget interessante udtryk, „din nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“. Hvad menes der med disse udtryk?
2. Hvad ligger der i det græske ord for „afslutning“?
2 Lad os tage det andet udtryk først og se på ordet „afslutning“, en oversættelse af det græske ord synteʹleia. I Ny Verden-Oversættelsen er dette ord oversat konsekvent med „afslutning“, mens det beslægtede græske ord teʹlos fortrinsvis er oversat med „ende, endeligt“. Betydningsforskellen mellem disse to ord kan illustreres ved hjælp af et foredrag der holdes i rigssalen. Foredragets ’afslutning’ er det sidste afsnit, hvori taleren bruger lidt tid på at minde tilhørerne om det han har talt om i det foregående, hvorefter han viser hvordan de kan gøre praktisk brug af det. Foredragets ’ende’ er det øjeblik hvor taleren går ned fra podiet. Svarende hertil er „afslutningen på tingenes ordning“ den tidsperiode der fører frem til og indbefatter enden på den.
3. Nævn nogle af de ting der finder sted under Kristi nærværelse.
3 Hvordan forholder det sig så med udtrykket „nærværelse“ i apostlenes spørgsmål? Det er en oversættelse af det græske ord parousiʹa. * Kristi parousiʹa, eller nærværelse, begyndte da Jesus blev indsat som konge på tronen i himmelen i 1914, og vil fortsætte frem til og indbefatte ’den store trængsel’, hvor han kommer for at udslette de onde. (Matt. 24:21) Det vil sige at „Kristi nærværelse“ blandt andet omspænder „de sidste dage“ for den onde tingenes ordning, indsamlingen af de udvalgte og deres opstandelse til liv i himmelen efterhånden som de dør. (2 Tim. 3:1; 1 Kor. 15:23; 1 Thess. 4:15-17; 2 Thess. 2:1) Man kan sige at den periode som udgør „afslutningen på tingenes ordning“ (synteʹleia), svarer til eller løber parallelt med den periode der betegnes som Kristi nærværelse (parousiʹa).
En længere tidsperiode
4. Hvilken lighed er der mellem tiden for Jesu nærværelse og Noas dage?
4 At ordet parousiʹa bruges om en længere tidsperiode, stemmer med det Jesus sagde om sin nærværelse. (Læs Mattæus 24:37-39). Læg mærke til at Jesus ikke sammenlignede sin nærværelse med den relativt korte tid som selve Vandfloden varede. Nej, han sammenlignede sin nærværelse med den meget længere tidsperiode der førte frem til Vandfloden. I denne periode og lige indtil Vandfloden kom, byggede Noa arken og forkyndte for folk. Perioden strakte sig over flere årtier. På samme måde forholder det sig med Kristi nærværelse. De begivenheder der da finder sted, fører frem til og indbefatter den store trængsel. — 2 Thess. 1:6-9.
5. Hvordan viser skildringen i Åbenbaringen, kapitel 6, at Jesu nærværelse strækker sig over en længere tidsperiode?
5 Der er andre bibelprofetier som viser at Kristi nærværelse spænder over en længere tidsperiode og ikke blot er det tidspunkt da han kommer for at tilintetgøre de onde. I Åbenbaringens Bog skildres Jesus som en rytter der rider på en hvid hest, og som får en krone. (Læs Åbenbaringen 6:1-8). Efter at Jesus blev kronet til konge i 1914, red han ud „sejrende og for at fuldende sin sejr“. Beretningen viser at flere ryttere fulgte efter ham på heste af andre farver. Profetisk skildrer de krig, hungersnød og pest, noget der alt sammen er indtruffet i den lange tidsperiode der kaldes „de sidste dage“. Vi ser opfyldelsen af denne profeti i vor tid.
6. Hvad hjælper Åbenbaringens 12. kapitel os til at forstå vedrørende Kristi nærværelse?
6 Åbenbaringen, kapitel 12, skildrer yderligere hvad der fandt sted da Guds rige blev oprettet i himmelen. Her læser vi om en kamp der udkæmpes i de usynlige himle. Mikael — Jesus Kristus i hans himmelske stilling — og hans engle kæmper mod Djævelen og hans engle. Som et resultat af denne kamp kastes Djævelen og hans dæmoner ned til jorden. På det tidspunkt, fortæller beretningen, er Djævelen fyldt af stor harme „da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. (Læs Åbenbaringen 12:7-12). Det ses derfor klart hvorfor oprettelsen af Kristi rige i himmelen efterfølges af en tidsperiode hvori der lyder et veråb som tager til i styrke, et veråb både for jorden og dens indbyggere.
7. Hvad taler Salme 2 om, og hvilken mulighed nævnes i den?
7 Salme 2 taler ligeledes profetisk om Jesu indsættelse som konge på det himmelske Zions Bjerg. (Læs Salme 2:5-9; 110:1, 2). Men salmen viser også at der er en tidsperiode hvori jordens regenter og deres undersåtter får mulighed for at underordne sig Kristi styre. De får formaning til at ’vise indsigt’ og at ’lade sig tugte’. Ja, „lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham [Gud]“ ved at tjene Jehova og hans indsatte konge i denne tidsperiode. Under Kristi nærværelse i kongemagt står der altså en mulighed åben for jordens „konger“ og deres undersåtter så de kan gøre de nødvendige forandringer. — Sl. 2:10-12.
Om at se og forstå tegnet
8, 9. Hvem ville se tegnet på Kristi nærværelse og forstå dets betydning?
8 Da farisæerne spurgte Jesus om hvornår Guds rige ville komme, svarede han at det ikke ville komme „på en iøjnefaldende måde“, sådan som de forestillede sig det. (Luk. 17:20, 21) De som ikke havde tro, ville ikke se det. Hvordan skulle de kunne det? De anerkendte jo ikke engang Jesus som deres fremtidige konge. Hvem ville da både se tegnet på Kristi nærværelse og forstå betydningen af det?
9 Jesus sagde at hans disciple ville se tegnet lige så tydeligt som de ville se lynet „når det glimter [og] skinner fra én del af himmelen til en anden del af himmelen“. (Læs Lukas 17:24-29). Det er værd at bemærke at Jesus i Mattæus 24:23-27 bruger den samme illustration og forbinder den med tegnet på sin nærværelse.
Den generation der ser tegnet
10, 11. (a) Hvilken forklaring har tidligere været givet på udtrykket „denne generation“ i Mattæus 24:34? (b) Hvordan har Jesu disciple uden tvivl forstået udtrykket?
10 Dette blad har tidligere forklaret at i det første århundrede betød udtrykket „denne generation“ i Mattæus 24:34 „samtidens generation af jøder uden tro“. * Den forklaring syntes rimelig, for alle de andre steder i Bibelen hvor Jesus bruger udtrykket „generation“, har det en negativ betydning, og i de fleste tilfælde bruger Jesus det sammen med et negativt tillægsord, som for eksempel „ond“. (Matt. 12:39; 17:17; Mark. 8:38) Derfor mente man at Jesus i den nutidige opfyldelse sigtede til den onde „generation“ af mennesker uden tro som ville se både de begivenheder der ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“ (synteʹleia), og enden (teʹlos) på den.
11 Det er rigtigt at da Jesus brugte ordet „generation“ negativt, talte han til eller om de onde mennesker på hans tid. Men gjaldt det nødvendigvis udtalelsen i Mattæus 24:34? Vi husker at det var fire af Jesu disciple der henvendte sig til ham „da de var for sig selv“. (Matt. 24:3) Eftersom Jesus ikke brugte noget negativt tillægsord da han talte til dem om „denne generation“, ville de uden tvivl have forstået det sådan at de og de øvrige disciple hørte til den „generation“ der ikke ville forsvinde „før alt dette [var sket]“.
12. Hvad viser sammenhængen med hensyn til dem Jesus sigtede til med udtrykket „denne generation“?
12 Hvordan kommer vi til denne konklusion? Ved nøje at studere sammenhængen. Som der står i Mattæus 24:32, 33, sagde Jesus: „Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren.“ (Jævnfør Markus 13:28-30; Lukas 21:30-32). Derefter læser vi i Mattæus 24:34: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“
13, 14. Hvorfor kan vi sige at den „generation“ Jesus sigtede til, må have været hans disciple?
13 Jesus sagde at det var hans disciple, de som snart skulle salves med hellig ånd, der skulle kunne drage visse slutninger når de så „alt dette“. Det må derfor være disciplene Jesus har tænkt på da han sagde: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“
14 Til forskel fra dem der ikke havde tro, ville Jesu disciple ikke alene se tegnet, men de ville også forstå betydningen af det. De ville ’lære’ af de forskellige dele af tegnet og ’vide’ hvad de betød. De ville forstå at „han er nær for døren“. Selvom både jøder som ikke havde tro, og troende salvede kristne så en begrænset opfyldelse af Jesu ord i det første århundrede, var det kun hans salvede disciple dengang der kunne lære af begivenhederne, altså forstå den virkelige betydning af dem.
15. (a) Hvem udgør i dag den „generation“ Jesus sigtede til? (b) Hvorfor kan man ikke beregne den nøjagtige længde af „denne generation“? (Se rammen på side 25).
15 De som ikke har nogen forståelse i åndelig henseende i dag, mener ikke at tegnet på Jesu nærværelse er særlig iøjnefaldende. De mener at alt er som det altid har været. (2 Pet. 3:4) Kristi trofaste salvede brødre, vor tids Johannesskare, har derimod set tegnet som var det et lynglimt, og forstået hvad det betyder. Som skare betragtet udgør disse salvede den nutidige „generation“ af samtidige som ikke vil forsvinde „før alt dette sker“. * Det tyder på at nogle som er Kristi salvede brødre, stadig vil være i live på jorden når den forudsagte store trængsel begynder.
„Hold jer vågne“
16. Hvad må alle Kristi disciple gøre?
16 Der skal dog mere til end blot at se og forstå tegnet. Jesus fortsatte med at sige: „Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Mark. 13:37) Dette er af største betydning for alle os der lever i dag, uanset om vi hører til de salvede eller den store skare. Der er gået mere end halvfems år siden Jesus blev indsat på tronen i himmelen i 1914. Vi må vise at vi er parate og holder os vågne, selvom det er en stor udfordring. Men det vil være en hjælp hvis vi forstår at Kristus er usynligt nærværende i Rigets magt, og at vi gør os klart at han snart vil komme og udslette sine fjender ’i en time vi ikke forestiller os’. — Luk. 12:40.
17. Hvilken virkning skulle forståelsen af alt dette have på os, og hvad bør vi være besluttede på?
17 Hvis vi forstår betydningen af Kristi nærværelse, vil det skærpe vores fornemmelse af tidens alvor. Vi ved at Jesus allerede er nærværende og har regeret usynligt i himmelen siden 1914. Snart vil han komme for at udslette de onde og udvirke store forandringer på hele kloden. Vi bør derfor være mere besluttede end nogen sinde på at tage aktivt del i det arbejde Jesus forudsagde med ordene: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [teʹlos] komme.“ — Matt. 24:14.
[Fodnoter]
^ par. 3 Betydningen af ordet parousiʹa fremgår af modsætningen mellem udtrykkene „nærværelse“ og „fravær“ i forbindelse med apostelen Paulus i Andet Korintherbrev 10:10, 11 og Filipperbrevet 2:12. En detaljeret behandling af emnet findes i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 430-33.
^ par. 10 Se Vagttårnet for 1. november 1995, side 11-15, 19, 30, 31.
^ par. 15 Det ser ud til at den tidsperiode hvori „denne generation“ lever, svarer til den periode som det første syn i Åbenbaringens Bog spænder over. (Åb. 1:10–3:22) Opfyldelsen af dette syn på Herrens dag strækker sig fra 1914 og indtil den sidste af de trofaste salvede dør og bliver oprejst. — Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, side 24, paragraf 4.
Hvad vil du svare?
• Hvordan ved vi at Jesu nærværelse strækker sig over en længere tidsperiode?
• Hvem ser tegnet på Jesu nærværelse og forstår hvad det betyder?
• Hvem udgør i den nutidige opfyldelse den generation der nævnes i Mattæus 24:34?
• Hvorfor kan vi ikke beregne den nøjagtige længde af „denne generation“?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 25]
Kan man beregne længden af „denne generation“?
Ordet „generation“ kan bruges om mennesker af forskellig alder som lever samtidig i en vis periode. For eksempel siges der i Anden Mosebog 1:6: „Med tiden døde Josef og alle hans brødre og hele den generation.“ Josef og hans brødre var af forskellig alder, men de levede samtidig og oplevede de samme begivenheder. Til „den generation“ hørte nogle af Josefs brødre som var født før ham, og nogle af dem levede videre efter hans død. (1 Mos. 50:24) Andre i „den generation“, som for eksempel Benjamin, var født efter Josef og kan have levet videre efter hans død.
Når udtrykket „generation“ bruges om mennesker der lever i en bestemt tidsperiode, kan man altså ikke fastslå den nøjagtige længde af perioden, men kun sige at den slutter på et tidspunkt og ikke vil være urimeligt lang. Med udtrykket „denne generation“ i Mattæus 24:34 gav Jesus derfor ikke sine disciple en formel hvormed de kunne beregne hvornår „de sidste dage“ ville ende. Tværtimod understregede Jesus umiddelbart efter at de ikke ville kende „den dag og time“. — 2 Tim. 3:1; Matt. 24:36.
[Illustration på side 22, 23]
Efter at Jesus var blevet kronet til konge i 1914, ’red han ud sejrende’
[Illustration på side 24]
„Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker“
