Jesus Kristus — den største af alle missionærer

„Jeg er et sendebud fra ham, og han har udsendt mig.“ — JOH. 7:29.

1, 2. Hvad er en missionær, og hvem er den største missionær der har levet?

HVAD kommer du til at tænke på når du hører ordet „missionær“? Nogle tænker på kristenhedens missionærer, som for manges vedkommende blander sig i de politiske og økonomiske samfundsforhold i de lande de virker i. Men som et af Jehovas Vidner tænker du uden tvivl på de missionærer der udsendes af Det Styrende Råd til mange forskellige lande hvor de skal forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Matt. 24:14) Disse missionærer vier uselvisk deres tid og kræfter til det ophøjede formål at hjælpe folk til at komme nær til Gud og få et dyrebart forhold til ham. — Jak. 4:8.

² Ordene „missionær“ og „missionærer“ forekommer ikke i hovedteksten til Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter. Men fodnoten til Efeserbrevet 4:11 i studieudgaven anfører at det græske ord der er oversat med „evangelieforkyndere“, også kan gengives „missionærer“. Jehova er den største evangelieforkynder der findes, men man kan ikke kalde ham den største missionær, for han er aldrig blevet udsendt. * Om sig selv og sin himmelske Fader sagde Jesus Kristus imidlertid: „Jeg er et sendebud fra ham, og han har udsendt mig.“ (Joh. 7:29) Som bevis på sin store kærlighed til menneskehedens verden sendte Jehova sin enestefødte søn til jorden. (Joh. 3:16) Jesus kan kaldes den største missionær der har levet — missionæren over alle missionærer — for en af grundene til at han blev sendt til jorden, var netop at han skulle „vidne om sandheden“. (Joh. 18:37) Den opgave at forkynde den gode nyhed om Guds rige fuldførte han med glans, og den dag i dag høster vi gavn af hans undervisning. Vi anvender hans måde at forkynde og undervise på, uanset om vi er udnævnte missionærer eller ej.

3. Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

³ Jesu opgave som forkynder af Guds rige rejser spørgsmål som: Hvad erfarede Jesus på jorden? Hvorfor var hans undervisning så effektiv? Og hvad bevirkede at han fuldførte sin tjeneste med glans?

Villig til at tjene under nye forhold

4-6. Nævn nogle af de forhold Jesus måtte tilpasse sig på jorden, til forskel fra dem han havde været vant til i himmelen.

⁴ Missionærer som sendes ud i dag, og forkyndere der rejser ud for at tjene hvor der er et større behov, må mange steder tilpasse sig forhold der ligger under den levestandard de har været vant til. Men tænk så på kontrasten mellem de forhold Jesus levede under på jorden,  og de forhold han havde været vant til i himmelen, hvor han befandt sig i sin Faders nærhed blandt engle der tjente Jehova med et rent motiv. (Job 38:7) Hvor helt anderledes var det ikke at være blandt syndige mennesker i en fordærvet verden! (Mark. 7:20-23) Jesus oplevede endog at der var rivaliseren og kappestrid blandt hans nærmeste disciple. (Luk. 20:46; 22:24) Men han klarede naturligvis alt til fuldkommenhed her på jorden.

⁵ Jesus begyndte ikke mirakuløst at tale menneskers sprog; det var noget han måtte lære fra han var barn. Hvilken forandring efter at have befalet over englene i himmelen! Her på jorden talte Jesus mindst ét af ’menneskenes tungemål’. Det var noget helt andet end ’englenes tungemål’. (1 Kor. 13:1) Med hensyn til de „vindende ord“ han talte, har intet menneske dog nogen sinde talt som han gjorde. — Luk. 4:22.

⁶ Også i andre henseender var det en stor forandring for Guds søn at komme til jorden. Selvom Jesus ikke arvede synden fra Adam, blev han dog et menneske ligesom dem der senere skulle blive hans „brødre“, hans salvede disciple. (Læs Hebræerbrevet 2:17, 18). Den sidste aften Jesus levede her på jorden, afstod han fra at bede sin himmelske Fader sende „mere end tolv legioner engle“. Men tænk på alle de engle han havde haft myndighed over som ærkeengelen Mikael! (Matt. 26:53; Jud. 9) Det er rigtigt at Jesus gjorde mirakler her på jorden; men det han gjorde, var forholdsvis begrænset i sammenligning med dét han kunne have udrettet i himmelen.

7. Hvordan var de jødiske religiøse lederes indstilling til Loven?

⁷ Det er muligt at Jesus i sin førmenneskelige tilværelse som „Ordet“ var den der talte på Guds vegne til israelitterne og førte dem gennem ørkenen. (Joh. 1:1; 2 Mos. 23:20-23) De havde modtaget Loven „ved engles formidling, men [havde] ikke . . . holdt den“. (Apg. 7:53; Hebr. 2:2, 3) Faktisk forstod de jødiske religiøse ledere i det første århundrede slet ikke hensigten med Loven. Tag for eksempel loven om sabbatten. (Læs Markus 3:4-6). De skriftlærde og farisæerne tilsidesatte „det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed“. (Matt. 23:23) Men alligevel gav Jesus ikke op. Han blev ved med at forkynde sandheden.

8. Hvorfor kan Jesus komme os til hjælp?

⁸ Jesus lagde villighed for dagen. Han var drevet af kærlighed til menneskene og nærede et inderligt ønske om at hjælpe dem. Han mistede aldrig evangelieånden. Og på grund af sin trofasthed mod Jehova mens han var her på jorden, blev han „ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham“. Ja, mere end det, „for i kraft af at han selv led da han blev sat på prøve, kan han komme dem til hjælp som sættes på prøve“. — Hebr. 2:18; 5:8, 9.

Godt oplært som lærer

9, 10. Hvilken oplæring fik Jesus før han blev sendt til jorden?

⁹ Før nogle i dag sendes ud som missionærer, sørger Det Styrende Råd for at de bliver oplært. Blev Jesus oplært? Ja, men ikke ved rabbinernes skoler inden han blev salvet som Messias. Han blev heller ikke undervist af nogen af de fremtrædende religiøse ledere. (Joh. 7:15; jævnfør Apostelgerninger 22:3). Hvorfor var Jesus da så dygtig til at undervise?

¹⁰ Uanset hvad Jesus har lært af sin mor, Maria, og sin adoptivfar, Josef, fik han den bedste og fornemste oplæring til tjenesten på højeste sted, hos sin himmelske Fader. Herom sagde Jesus selv: „Jeg har ikke talt af egen tilskyndelse, men Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale.“ (Joh. 12:49) Læg mærke til at Sønnen fik specifikke instrukser om hvad indholdet af hans undervisning skulle være. Før Jesus kom til jorden, tilbragte han uden tvivl megen tid sammen med sin Fader hvor han lyttede til ham. Hvilken bedre oplæring kunne han have fået?

11. I hvor høj grad genspejlede Jesus sin Faders indstilling til menneskene?

 ¹¹ Fra det tidspunkt Sønnen blev skabt, havde han et nært og fortroligt forhold til sin Fader. Jesus lagde i sin førmenneskelige tilværelse mærke til Jehovas indstilling til menneskene, der kom til udtryk i den måde hvorpå Jehova handlede over for dem. Sønnen genspejlede Guds kærlighed til menneskene i en sådan grad at han som den personificerede visdom kunne sige: „Menneskenes sønner holdt jeg af.“ — Ordsp. 8:22, 31.

12, 13. (a) Hvad lærte Jesus ved at iagttage hvordan hans Fader handlede over for israelitterne? (b) Hvordan praktiserede Jesus den oplæring han fik?

¹² Sønnen lærte også noget ved at iagttage hvordan hans Fader handlede i vanskelige situationer, for eksempel hvordan han forholdt sig over for de genstridige israelitter. Der siges i Nehemias 9:28: „Så snart de havde ro, handlede de dog atter ondt for dit [Jehovas] ansigt, og så overlod du dem i deres fjenders hånd og de udøvede deres magt over dem, hvorpå de vendte om og råbte til dig om hjælp, og du hørte dem fra himmelen og udfriede dem gang på gang i din rige barmhjertighed.“ Ved at iagttage Jehova og arbejde sammen med ham opelskede Jesus en lignende medfølelse med de mennesker der befandt sig i hans distrikt. — Joh. 5:19.

¹³ Han praktiserede også det han havde lært, idet han viste sine disciple barmhjertighed. Aftenen før Jesu død skete det at alle apostlene, som han havde elsket så højt, ’forlod ham og flygtede’. (Matt. 26:56; Joh. 13:1) Apostelen Peter fornægtede endda Jesus tre gange. Alligevel lod Jesus en vej åben for dem så de kunne vende tilbage til ham. Han sagde til Peter: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ (Luk. 22:32) Det åndelige Israel er solidt grundfæstet „på apostlenes og profeternes grundvold“, og grundstenene til det ny Jerusalems mur bærer navnene på Lammets, Jesu Kristi, 12 trofaste apostle. Den dag i dag går de salvede kristne og deres indviede medarbejdere, de „andre får“, fremad som en forkyndende organisation under Jehova Guds og hans elskede søns ledelse. — Ef. 2:20; Joh. 10:16; Åb. 21:14.

Hvordan Jesus underviste

14, 15. På hvilke måder adskilte Jesu undervisning sig fra de skriftlærdes og farisæernes?

¹⁴ Hvordan praktiserede Jesus det han havde lært, når han underviste disciplene? Når vi sammenligner Jesu undervisning med de jødiske religiøse lederes, ser vi hvor helt anderledes Jesu undervisning var. De skriftlærde og farisæerne ’gjorde Guds ord ugyldigt på grund af deres overlevering’. I modsætning hertil talte Jesus ikke ’ud fra sine egne idéer’. Han holdt sig til Guds ord, det budskab han havde fået til opgave at forkynde. (Matt. 15:6; Joh. 14:10) Det må vi også gøre.

¹⁵ Der var også noget andet der gjorde Jesu undervisning helt anderledes end de skriftlærdes og farisæernes. Om dem sagde Jesus: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ (Matt. 23:3) Jesus praktiserede selv det han lærte andre. Lad os tage et eksempel der viser dette.

16. Hvorfor kan man sige at Jesus selv levede i overensstemmelse med opfordringen i Mattæus 6:19-21?

¹⁶ Jesus opfordrede sine disciple til at „samle [sig] værdier i himmelen“. (Læs Mattæus  6:19-21). Levede Jesus selv efter dette? Ja, for i overensstemmelse med sandheden kunne han sige om sig selv: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Luk. 9:58) Jesus levede et enkelt liv. Han var først og fremmest optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige, og han viste med sit eksempel hvad det ville sige at være fri for de bekymringer der følger med at samle sig værdier på jorden. Jesus viste hvor langt bedre det er at samle sig værdier i himmelen, „hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler“. Følger du Jesu opfordring til at samle sig værdier i himmelen?

Egenskaber der gjorde Jesus afholdt

17. Hvilke egenskaber gjorde Jesus til en evangelieforkynder som var ud over det sædvanlige?

¹⁷ Hvilke egenskaber gjorde Jesus til en evangelieforkynder som var ud over det sædvanlige? En af dem var hans indstilling til dem han hjalp. Blandt de gode egenskaber hos Jehova som Jesus genspejlede, var hans ydmyghed, kærlighed og medfølelse. Læg mærke til hvordan disse egenskaber fik mange til at føle sig tiltrukket af Jesus.

18. Hvordan gav Jesu ydmyghed sig til kende?

¹⁸ Da Jesus havde taget imod den opgave at komme herned til jorden, „tømte [han] sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed“. (Fil. 2:7) Derved viste han ydmyghed. Han så ikke ned på sine tilhørere. Han sagde ikke: ’Jeg er kommet hele vejen ned fra himmelen, så I skal lytte til mig.’ Til forskel fra selvbestaltede falske messiasser gik han ikke rundt og proklamerede at han var den sande Messias. Tværtimod befalede han undertiden at man ikke måtte fortælle hvem han var, og hvad han havde gjort. (Matt. 12:15-21) Jesus ønskede at folk selv skulle beslutte at følge ham på grundlag af det de havde set. Disciplene kunne i høj grad være lykkelige for at deres Herre ikke forventede at de skulle være fuldkomne som de engle han havde færdedes iblandt i himmelen.

19, 20. Hvordan fik kærlighed og medfølelse Jesus til at hjælpe folk?

¹⁹ Jesus Kristus viste også  kærlighed — en fremtrædende egenskab hos hans himmelske Fader. (1 Joh. 4:8) Jesus underviste sine tilhørere af kærlighed til dem. Læg for eksempel mærke til hvad han følte for den rige unge mand. (Læs Markus 10:17-22). Jesus „fattede kærlighed til ham“ og ville gerne hjælpe ham, men den rige unge mand ville ikke give afkald på sine mange besiddelser for at følge Jesus.

²⁰ En anden af de egenskaber der gjorde Jesus afholdt, var hans medfølelse. Som alle ufuldkomne mennesker var de der gerne lyttede til Jesus, tyngede af bekymringer og problemer. Det var Jesus klar over, og derfor havde han medfølelse med dem. For eksempel havde Jesus og apostlene ved en lejlighed så travlt at de ikke engang havde tid til at spise. Men hvad følte Jesus da han så den store skare mennesker der havde samlet sig for at høre ham? „Han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Mark. 6:34) Jesus lagde mærke til den ynkværdige tilstand de befandt sig i, og gav sig selv helt og fuldt for at undervise dem og gøre undergerninger til gavn for dem. Nogle følte sig tiltrukket af hans usædvanlige egenskaber; hans ord bevægede dem, og de blev hans disciple.

21. Hvad skal vi se på i den næste artikel?

²¹ Vi kan lære meget mere af Jesu jordiske tjeneste, som den næste artikel vil vise. På hvilke andre måder kan vi efterligne Jesus Kristus, den største af alle missionærer?

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvilken oplæring fik Jesus før han kom herned til jorden?

• Hvordan adskilte Jesu undervisning sig fra de skriftlærdes og farisæernes?

• Hvilke egenskaber gjorde Jesus afholdt?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Hvordan underviste Jesus skarerne?