„Hvem er vís og forstandig iblandt jer?“

„Hvem er vís og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ — JAK. 3:13.

1, 2. Hvad kan der siges om mange der anses for at være vise?

HVEM er i dine øjne virkelig vís? Måske dine forældre, en der er højt oppe i årene, eller måske en universitetslærer? Din opfattelse af hvem der er vís, er måske påvirket af betingelserne under din opvækst eller af andre omstændigheder. Guds tjenere er dog først og fremmest interesserede i hvem der i Guds øjne er virkelig vise.

² Det er ikke alle dem som verden anser for at være vise, der er det i Guds øjne. Job sagde til nogle mænd der anså sig selv for at tale med visdom: „Jeg finder ingen vismand iblandt jer.“ (Job 17:10) Om nogle der afviste kundskaben om Gud, skrev apostelen Paulus: „Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige.“ (Rom. 1:22) Og gennem profeten Esajas sagde Jehova meget direkte: „Ve dem der er vise i egne øjne.“ — Es. 5:21.

3, 4. Hvad skal der til for at det kan siges at man ejer sand visdom?

³ Vi må altså finde ud af hvordan man opnår sand visdom og dermed Guds godkendelse. Ordsprogene 9:10 giver os følgende lærerige oplysning: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ Den der er vís, må altså nære den rette frygt for Gud og have respekt for hans normer. Der skal imidlertid mere til end en rent forstandsmæssig erkendelse af at Gud er til, og at han har fastsat visse normer. Det er dét disciplen Jakob vil have os til at tænke nærmere over. (Læs Jakob 3:13). Læg mærke til udtrykket: „Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger.“ Sand visdom skal hver dag give sig til kende i det man siger og gør.

⁴ Sand visdom består blandt andet i at man har en sund dømmekraft og kan gøre brug af sin kundskab og forståelse så det fører til et godt resultat. Hvilke handlinger vil vidne om at vi har denne visdom? Jakob nævner flere ting der kommer til udtryk i handling hos dem som er vise. * Hvordan hjælper Jakobs ord os til at få et godt forhold både til vore trosfæller og til folk uden for menigheden?

Handlinger der kendetegner den der virkelig er vís

5. Hvilken adfærd vil kendetegne den der virkelig er vís?

⁵ Det er værd at lægge mærke til at Jakob forbandt visdom med en god adfærd. Eftersom frygt for Jehova er begyndelsen til visdom, vil den der er vís, stræbe efter at have en adfærd der er i overensstemmelse med Guds normer. Vi fødes ikke med sand visdom fra Gud, men vi kan opnå den ved regelmæssigt at læse i Bibelen og grunde over det vi læser. Det vil hjælpe os til at gøre det som Efeserbrevet 5:1 opfordrer os til: „Bliv . . . Guds efterlignere.“ Jo mere vore handlinger er i overensstemmelse med Guds personlighed, jo mere vil visdommen komme til udtryk hos os. Jehovas veje er langt højere end menneskers. (Es. 55:8, 9) Så når vi efterligner Jehovas måde at gøre tingene  på, vil udenforstående se at vi er anderledes end folk i almindelighed.

6. Hvorfor er mildhed et vidnesbyrd om at man efterligner Gud, og hvad er denne egenskab forbundet med?

⁶ Jakob siger at en af de måder hvorpå vi kan efterligne Jehova, er ved at have „en mildhed der hører visdom til“. Selvom mildhed er forbundet med venlighed og nænsomhed, kan den der er mild, godt have karakterstyrke. Den vil hjælpe vedkommende til at handle velafbalanceret. Skønt Jehovas kraft og styrke er ubegrænset, er han alligevel mild, og derfor er vi ikke bange for at nærme os ham. Guds søn genspejlede sin Faders mildhed så godt at han kunne sige: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Matt. 11:28, 29; Fil. 2:5-8.

7. Hvorfor er Moses et godt eksempel på en der ejede mildhed?

⁷ Bibelen fortæller om andre hos hvem mildhed, eller sagtmodighed, var en karakteristisk egenskab. En af dem var Moses. Han havde fået et stort ansvar betroet, men alligevel beskrives han som „langt den sagtmodigste [el.: mildeste af sind] af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mos. 11:29; 12:3, fdn.) Læg desuden mærke til den styrke Jehova gav Moses så han kunne udføre de opgaver han fik overdraget. Vi ser at Jehova brugte nogle som ejede mildhed, for at få gennemført sin hensigt.

8. Hvordan kan ufuldkomne mennesker vise „en mildhed der hører visdom til“?

⁸ Det er altså muligt for ufuldkomne mennesker at vise „en mildhed der hører visdom til“. Hvordan forholder det sig med os? Hvordan kan vi gøre fremskridt med hensyn til at lægge denne egenskab for dagen? Mildhed er en frugt af Jehovas hellige ånd. (Gal. 5:22, 23) Så vi kan bede om at få Guds ånd og bevidst bestræbe os for at bære dens frugt, i tillid til at Gud vil hjælpe os til at vise større mildhed og sagtmodighed. Vi får en stærk tilskyndelse til det i salmistens forsikring: „[Gud] lærer de sagtmodige sin vej.“ — Sl. 25:9.

9, 10. Hvad kræver det af os at vise mildhed, og hvorfor er det sådan?

⁹ Det kan dog kræve en hel del at gøre fremskridt på dette område. Af forskellige grunde falder det os måske ikke naturligt at vise mildhed. Det kan også være at nogle i vore omgivelser opfatter det at være mild som noget negativt. De siger at „med ondt skal ondt fordrives“. Men er det virkelig sandt, og er det klogt? Hvis der opstår ildebrand i dit hus, vil du så slukke den med olie eller med vand? At hælde olie på ilden vil gøre ondt værre, men vand vil give det ønskede resultat. På samme måde med en hidsig diskussion. Her lyder det bibelske råd: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ (Ordsp. 15:1, 18) Næste gang der opstår gnidninger — i eller uden for menigheden — kan vi altså lægge sand visdom for dagen ved at vise mildhed. — 2 Tim. 2:24.

¹⁰ Som nævnt ovenfor er der mange som, påvirket af verdens ånd, langtfra er venlige, fredelige og velafbalancerede, men er stridbare og arrogante. Det var Jakob klar over, og han advarede om det for at menigheden ikke skulle blive besmittet af den samme ånd. Hvad mere kan vi lære af hans vejledning?

Hvad der kendetegner den der ikke er vís

11. Hvilke følelser og egenskaber er i modstrid med sand visdom?

¹¹ Jakob skrev meget åbent om nogle negative følelser og egenskaber der er i modstrid med sand visdom. (Læs Jakob 3:14). Skinsyge og stridbarhed er kødelige træk, ikke åndelige. Her er et eksempel på hvad der sker når en kødelig tankegang tager overhånd. Der er seks „kristne“ trosretninger der har fået tildelt hver sin del af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem, som ifølge traditionen er bygget over Jesu grav.  Forholdet imellem dem har været præget af stadige stridigheder. I 2006 fortalte bladet Time om en situation hvor munkene havde „skændtes i timevis . . . og var gået til angreb på hinanden med store lysestager“. Deres mistillid til hinanden er så stor at det er en muslim der har fået overdraget nøglen til kirken.

12. Hvad kan der ske når der mangler visdom i en menighed?

¹² Sådanne ekstreme udslag af stridbarhed bør ikke findes i den sande kristne menighed. Ikke desto mindre har den menneskelige ufuldkommenhed undertiden fået nogle til stædigt at holde fast ved deres egen opfattelse af tingene. Det har ført til skænderier og stridigheder. Apostelen Paulus havde lagt mærke til at det var tilfældet i menigheden i Korinth, og han skrev derfor: „Når der . . . er skinsyge og strid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskers vis?“ (1 Kor. 3:3) Denne beklagelige situation varede ved i nogen tid i denne menighed i det første århundrede. Vi skal derfor passe på at en sådan ånd ikke vinder indpas iblandt os i dag.

13, 14. Giv eksempler på en kødelig tankegang.

¹³ Hvordan kunne en sådan ånd vinde indpas iblandt os? Det begynder som regel i det små. For eksempel kan der under et rigssalsbyggeri være forskellige meninger om hvordan tingene skal gøres. En broder kan for eksempel være utilfreds med at hans forslag ikke bliver fulgt, og han giver højlydt udtryk for sin utilfredshed med de afgørelser der er truffet. Han nægter måske oven i købet at fortsætte med at arbejde på byggeriet. Han glemmer at fuldførelsen af et projekt i menigheden som regel afhænger mere af at der hersker fred, end af at man bruger en bestemt fremgangsmåde. Jehova velsigner ikke stridbarhed, men en fredelig og mild ånd. — 1 Tim. 6:4, 5.

¹⁴ Et andet eksempel. De ældste i en menighed lægger måske mærke til at en medældste som har tjent i en del år, ikke længere lever op til de bibelske kvalifikationskrav. Da kredstilsynsmanden kommer på besøg, bliver han gjort opmærksom på det og på at broderen har fået speciel vejledning, men ikke har fulgt den. Han erklærer sig derfor enig i at man anbefaler at han sættes af som ældste. Hvordan ser broderen på dette? Vil han med ydmyghed og mildhed acceptere de ældstes enstemmige afgørelse og den bibelske vejledning og være besluttet på at leve op til de bibelske krav så han igen kan tjene som ældste? Eller vil han føle sig krænket og tilsidesat fordi han ikke længere har den forret at tjene som ældste? Man kunne spørge hvorfor en broder vil insistere på at han er kvalificeret som ældste, når alle de andre ældste siger at han ikke er det? Ville det ikke være et udtryk for visdom hvis han var forstandig og viste ydmyghed?

15. Hvorfor er den inspirerede vejledning der gives i Jakob 3:15, 16, af stor betydning?

¹⁵ Der er andre måder hvorpå en lignende indstilling kan give sig til kende. Men uanset situationen må vi stræbe efter at undgå skinsyge og stridbarhed. (Læs Jakob 3:15, 16). Disciplen Jakob kaldte denne indstilling for ’jordisk’, for den skyldes ikke visdommen  ovenfra. Den er ’sjælelig’, eller ’dyrisk’ (som fodnoten siger), da den skyldes de kødelige tilbøjeligheder som kendetegner fornuftløse dyr. Den er desuden ’dæmonisk’, da den genspejler den ånd som dæmonerne lægger for dagen. Det vil ikke være rigtigt at en kristen viser sådanne tilbøjeligheder.

16. Hvad er det nødvendigt at gøre, og hvordan kan vi stadig gå fremad?

¹⁶ Vi gør alle klogt i at ransage os selv for at komme en sådan indstilling til livs, men det gælder især dem som er lærere i menigheden. Det er ikke let, for vi er alle ufuldkomne og påvirkes af denne verden. Det kan sammenlignes med at klatre op ad en glat og mudret skråning. Uden noget at holde fast i er vi tilbøjelige til at glide ned igen. Men med et fast greb om den bibelske vejledning og med hjælp fra Guds verdensomspændende menighed er det muligt at gå fremad. — Sl. 73:23, 24.

Egenskaber som kendetegner den der ejer sand visdom

17. Hvordan vil den der er vís, reagere når han står over for noget der er ondt?

¹⁷ Læs Jakob 3:17. Det vil gavne os at se nærmere på nogle af de egenskaber der kendetegner „visdommen ovenfra“. At være ren vil sige at være uplettet og ubesmittet i vore handlinger og motiver. Vi må med det samme afvise alt hvad der er ondt. Det skal være noget vi gør helt automatisk, pr. refleks. Måske har du oplevet at en læge med en lille reflekshammer har slået dig ganske let på senen lige under knæskallen. Med et lille spjæt retter benet sig ud. Det sker helt automatisk; du behøver slet ikke at tænke over det du gør. Det skal være på samme måde når vi fristes til at gøre noget ondt. Vores renhed og bibeloplærte samvittighed bør helt automatisk få os til at afvise det onde. (Rom. 12:9) Bibelen fortæller om nogle der reagerede på denne måde, for eksempel Josef og Jesus. — 1 Mos. 39:7-9; Matt. 4:8-10.

18. Hvordan kan man (a) forstyrre freden i menigheden? (b) være fredsstiftende?

¹⁸ Visdommen ovenfra kræver også at vi er fredsstiftende. Det betyder at vi ikke er aggressive, har en krigerisk indstilling eller gør noget som forstyrrer freden. Jakob siger i det følgende vers: „Desuden får retfærdigheds frugt sin sæd sået i fred for dem som stifter fred.“ (Jak. 3:18) Læg mærke til udtrykket „dem som stifter fred“. Er vi kendt i menigheden for at være nogle som stifter fred, eller nogle som forstyrrer freden? Har vi ofte uoverensstemmelser med andre, bliver vi let stødte, eller støder vi andre? Insisterer vi på at andre skal  acceptere os som vi er, eller arbejder vi i ydmyghed på at aflægge personlighedstræk som andre med rette tager anstød af? Er vi kendt for at gøre os umage for at holde fred med andre ved at være hurtige til at tilgive og glemme andres forsyndelser? Ærlig selvransagelse kan hjælpe os til at se om vi har behov for i større grad at handle efter visdommen ovenfra i denne henseende.

19. Hvordan bliver man kendt for at være rimelig?

¹⁹ I sin beskrivelse af hvad der kendetegner visdommen ovenfra, talte Jakob også om at være „rimelig“. Er vi kendt for at være rimelige ved gerne at bøje os for andres mening når der ikke er tale om brud på et bibelsk princip, og ved ikke at insistere på at det er vores mening der gælder? Har vi ry for at være venlige og lette at tale med? Hvis det er tilfældet, er det tegn på at vi har lært at være rimelige.

20. Hvad bliver resultatet når vi lægger de gode egenskaber for dagen som vi har behandlet i det foregående?

²⁰ Der råder en dejlig stemning i en menighed når brødrene og søstrene bestræber sig på at lægge de gode egenskaber for dagen som Jakob skrev om. (Sl. 133:1-3) At vi er milde, fredsstiftende og rimelige vil bevirke at vi får et godt forhold til hinanden, og vil være et vidnesbyrd om at vi har „visdommen ovenfra“. Den næste artikel vil behandle hvordan det også kan være en hjælp for os at se på andre sådan som Jehova ser på dem.

[Fodnote]

Kan du forklare?

• Hvad giver en kristen sand visdom?

• Hvordan kan vi gøre fremskridt med hensyn til at lægge sand visdom for dagen?

• Hvordan giver det sig til kende hvis nogen ikke har „visdommen ovenfra“?

• Hvilke egenskaber skulle vi være besluttede på at tilegne os i endnu højere grad?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Hvordan kan der opstå stridigheder i en menighed i dag?

[Illustration på side 24]

Er det en automatisk reaktion hos dig at afvise noget som er ondt?