Søg Guds ledelse i alle ting
Søg Guds ledelse i alle ting
„Denne Gud er vor Gud til fjerne tider, ja, for evigt. Han er den der vil lede os indtil vi dør.“ — SL. 48:14.
1, 2. Hvorfor bør vi følge Jehovas ledelse frem for at stole på vores egen visdom, og hvilke spørgsmål rejser det?
NÅR vi skal tage stilling til om noget er uden værdi eller ligefrem skadeligt, er det let at bedrage os selv. (Ordsp. 12:11) Hvis vi nærer et stærkt ønske om at gøre noget som en kristen ikke bør gøre, kan vort hjerte ofte finde på overbevisende grunde til alligevel at gøre det. (Jer. 17:5, 9) Det var derfor et udtryk for visdom da salmisten i en bøn sagde til Jehova: „Udsend dit lys og din sandhed. Måtte disse føre mig.“ (Sl. 43:3) Han stolede på Jehova, ikke på sin egen begrænsede visdom, og han kunne ikke have set hen til nogen bedre efter vejledning. Ligesom salmisten gør vi klogt i at se hen til Jehova for at blive vejledt af ham.
2 Men hvorfor skal vi stole på Jehova frem for nogen anden? Hvornår skal vi søge hans ledelse? Hvilken indstilling må vi have for at få gavn af den, og hvordan leder Jehova os i dag? Disse vigtige spørgsmål vil vi behandle i denne artikel.
Hvorfor stole på Jehovas ledelse?
3-5. Af hvilke grunde kan vi have fuldstændig tillid til Jehovas ledelse?
3 Jehova er vor himmelske Fader. (1 Kor. 8:6) Han kender hver eneste af os til bunds og kan se hvad der bor i vort hjerte. (1 Sam. 16:7; Ordsp. 21:2) Kong David sagde til Gud: „Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand. For skønt der ikke er et ord på min tunge, se, ved du, Jehova, det hele.“ (Sl. 139:2, 4) Når Jehova nu kender os så godt, hvordan kan vi da tvivle på at han ved hvad der er bedst for os? Jehova er desuden alvís. Han ser alt; han ser dybere end noget menneske, og han ved hvordan udfaldet af vore handlinger vil blive. (Es. 46:9-11; Rom. 11:33) Han er „den ene vise Gud“. — Rom. 16:27.
4 Desuden nærer Jehova kærlighed til os og vil os altid det bedste. (Joh. 3:16; 1 Joh. 4:8) Som en kærlig Gud er han også gavmild. Disciplen Jakob skrev: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader.“ (Jak. 1:17) De som lader sig lede af Gud, bliver genstand for hans store gavmildhed.
5 Endelig er Jehova almægtig. I den forbindelse kan vi tænke på salmistens ord: „Den der bor i den Højestes skjul, skaffer sig husly i den Almægtiges skygge. Jeg siger til Jehova: ’Du er min tilflugt og min borg, min Gud, som jeg stoler på.’“ (Sl. 91:1, 2) Når vi søger Jehovas ledelse, søger vi tilflugt hos den Gud som ikke svigter. Selv når vi møder modstand, vil Jehova støtte os. Han lader os ikke i stikken. (Sl. 71:4, 5; læs Ordsprogene 3:19-26). Ja, Jehova ved hvad der er det bedste for os, ønsker det bedste for os og har magt til at gøre det bedste for os. Hvor ville det være tåbeligt af os at ignorere hans ledelse! Men hvornår har vi så brug for den?
Hvornår har vi brug for Guds ledelse?
6, 7. Hvornår har vi brug for Guds ledelse?
6 Vi har i realiteten brug for Guds ledelse gennem hele livet, fra vugge til grav. Salmisten sagde: „Denne Gud er vor Gud til fjerne tider, ja, for evigt. Han er den der vil lede os indtil vi dør.“ (Sl. 48:14) Ligesom salmisten vil de der er forstandige, aldrig holde op med at søge Guds ledelse.
7 Der er naturligvis tidspunkter hvor vi specielt føler at vi har brug for hjælp. Vi føler os undertiden „hårdt trængt“, måske på grund af forfølgelse, en alvorlig sygdom eller pludselig arbejdsløshed. (Sl. 69:16, 17) I sådanne øjeblikke er det en stor trøst at kunne vende sig til Jehova i tillid til at han vil hjælpe os til at holde ud og lede os så vi træffer fornuftige beslutninger. (Læs Salme 102:17). Men vi har også brug for hans hjælp i andre situationer. Når vi for eksempel går ud for at forkynde den gode nyhed om Guds rige i vores distrikt, har vi brug for Jehovas ledelse for at kunne aflægge et godt vidnesbyrd. Og når som helst vi skal træffe en beslutning — om fritidsbeskæftigelse, klædedragt og soignering, selskabeligt samvær, verdslig beskæftigelse, uddannelse eller noget andet — handler vi kun klogt hvis vi følger de retningslinjer Jehova har givet. Sandt at sige er der ingen ende på de situationer hvori vi har brug for hans ledelse.
Farerne ved ikke at søge Guds ledelse
8. Hvad indebar det at Eva spiste af den forbudte frugt?
8 Vi skal dog huske på at vi må være villige til at følge Jehovas ledelse. Han vil ikke tvinge os imod vores vilje. Det første menneske der valgte ikke at følge Jehovas ledelse, var Eva, og hendes eksempel viser hvor alvorligt det er at træffe en forkert beslutning. Tænk også på hvad det indebar. Eva spiste af frugten fordi hun ønskede at „blive som Gud og kende godt og ondt“. (1 Mos. 3:5) Derved satte hun sig i Guds sted, idet hun selv ville bestemme hvad der var godt, og hvad der var ondt, i stedet for at følge Jehovas ledelse. Hun afviste med andre ord Jehovas suverænitet. Hun ville være sin egen herre — og hendes mand, Adam, fulgte hende i oprøret. — Rom. 5:12.
9. Hvad er det i realiteten vi gør hvis vi afviser Jehovas ledelse, og hvorfor er det i høj grad uklogt?
9 Hvis vi i dag ikke følger Jehovas ledelse, anerkender vi heller ikke hans suverænitet. Lad os til eksempel tage en der har fået den vane at se pornografiske film. Hvis han er tilsluttet den kristne menighed, véd han hvad Jehova mener om det. Hvis man ikke engang bør nævne det der er utugtigt og urent, hvordan skulle man da kunne se på det for at opnå seksuel tilfredsstillelse? (Ef. 5:3) Ved at afvise de retningslinjer der kommer fra Jehova, afviser man Jehova som den suveræne Hersker, den hvis ledelse man bør følge. (1 Kor. 11:3) Det er i høj grad uklogt, for, som Jeremias sagde, „det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt“. — Jer. 10:23.
10. Hvordan bør vi bruge vores frie vilje, og hvad er grunden?
10 Nogle vil måske sætte spørgsmålstegn ved Jeremias’ ord med den begrundelse at eftersom Jehova har givet os en fri vilje, kan han næppe kritisere os for at gøre brug af den. Vi må imidlertid ikke glemme at den frie vilje er en gave der er forbundet med et ansvar. Vi må stå til ansvar for det vi siger og gør. (Rom. 14:10) Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ Han sagde også: „Fra hjertet [kommer] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ (Matt. 12:34; 15:19) Det vi siger og gør, afslører altså hvad der bor i vort hjerte. Det viser hvordan vi virkelig er. Det er grunden til at de der gerne vil gøre det rigtige, søger Jehovas ledelse i alt. På den måde finder Jehova at de er „retskafne af hjertet“, og „gør godt“ mod dem. — Sl. 125:4.
11. Hvad kan vi lære af Israels historie?
11 Vi kan tænke tilbage på Israels historie. Når israelitterne foretog gode valg og adlød Jehovas bud, beskyttede Jehova dem. (Jos. 24:15, 21, 31) Men de misbrugte ofte deres frie vilje. På Jeremias’ tid sagde Jehova om dem: „De hørte ikke efter, de bøjede heller ikke deres øre, men de blev ved med at vandre efter deres egne råd i deres onde hjertes trods, så de vendte ryggen til og ikke ansigtet.“ (Jer. 7:24-26) Hvor sørgeligt! Måtte vi aldrig på grund af stædighed eller selviskhed afvise Jehovas ledelse og vandre efter vore egne råd så vi ’vender ryggen til og ikke ansigtet’!
Hvad kræves der for at følge Guds ledelse?
12, 13. (a) Hvilken egenskab får os til at ønske at følge Jehovas ledelse? (b) Hvorfor er det vigtigt at have tro?
12 Vores kærlighed til Jehova får os til at ønske at følge hans ledelse. (1 Joh. 5:3) Men Paulus pegede også på noget andet vi har brug for, da han sagde: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ (2 Kor. 5:6, 7) Hvorfor er det vigtigt at have tro? Som vi véd, fører Jehova os „ad retfærdige spor“, men disse spor fører ikke til rigdom og en høj stilling i denne verden. (Sl. 23:3) Derfor må vor tros øjne være fæstet på de langt mere betydningsfulde åndelige velsignelser der følger med at tjene Jehova. (Læs Andet Korintherbrev 4:17, 18). Troen hjælper os desuden til at være tilfredse med at leve beskedent i materiel henseende. — 1 Tim. 6:8.
13 Jesus lod forstå at den sande tilbedelse er forbundet med selvopofrelse, noget som også kræver tro. (Luk. 9:23, 24) Nogle af Guds trofaste tjenere har bragt store ofre. De har udholdt fattigdom, undertrykkelse, fordom, ja endda hård forfølgelse. (2 Kor. 11:23-27; Åb. 3:8-10) Kun en stærk tro satte dem i stand til at gøre det med glæde. (Jak. 1:2, 3) En stærk tro giver os en absolut tillid til at det altid er bedst at følge Jehovas ledelse. Det vil altid være til gavn for os. Vi nærer ikke den mindste tvivl om at for dem der loyalt holder ud, er belønningen langt større end nogen midlertidig lidelse. — Hebr. 11:6.
14. Hvorfor måtte Hagar vise ydmyghed?
14 Overvej også den betydning ydmyghed har med hensyn til at følge Jehovas ledelse. Det er Saras tjenestepige Hagar et eksempel på. Da Sara stadig ingen børn fik, gav hun Hagar til Abraham, og følgen var at Hagar blev gravid. Nu blev Hagar hovmodig over for Sara fordi hun var ufrugtbar. Følgen blev at Sara begyndte at ydmyge Hagar, med det resultat at Hagar løb bort. Men en engel fra Jehova kom til Hagar og sagde til hende: „Vend tilbage til din frue og ydmyg dig under hendes hånd.“ (1 Mos. 16:2, 6, 8, 9) Det kan godt være at Hagar ville have foretrukket at få en anden besked, for hvis hun skulle gøre som engelen sagde, måtte hun opgive sin hovmodige indstilling. Men Hagar fulgte ydmygt engelens vejledning, og hendes søn, Ismael, blev født i trygge omgivelser i sin fars lejr.
15. Nævn nogle situationer hvor det kan kræve ydmyghed af os at følge Jehovas ledelse.
15 Hvis vi vil følge Jehovas ledelse, kan det også betyde at vi må ydmyge os. Nogle må måske erkende at en form for adspredelse de sætter pris på, ikke er noget Gud godkender. En der har krænket eller fornærmet en anden, må måske sige undskyld. Eller en der har begået en fejl, må indrømme det. Hvad nu hvis man begår en alvorlig synd? Så må man ydmyge sig og bekende den over for de ældste. Det kan føre til at man bliver udelukket af menigheden. For at blive genoptaget må man ydmygt angre og vende om. I disse og lignende situationer er der trøst at hente i Ordsprogene 29:23: „Menneskets hovmod ydmyger ham, men den hvis ånd er ydmyg opnår ære.“
Hvordan leder Jehova os?
16, 17. Hvordan får man størst gavn af Bibelen når man søger Guds ledelse?
16 Dér hvor man først og fremmest kan søge Guds ledelse, er i hans inspirerede ord, Bibelen. (Læs Andet Timoteusbrev 3:16, 17). For at få størst gavn af Guds ord skal man dog ikke vente indtil der opstår en situation hvor man har brug for den hjælp man kan hente i Bibelen. Det vil være klogt at gøre bibellæsning til en daglig vane. (Sl. 1:1-3) På den måde bliver man kendt med Guds inspirerede ord. Guds tanker bliver vore tanker, og vi vil være parate til at løse selv uventede problemer.
17 Desuden er det vigtigt at grunde over det man læser i Bibelen, og samtidig bede til Gud. Når vi gør det, kunne vi tænke på hvordan de enkelte passager eller skriftsteder gælder i bestemte situationer. (1 Tim. 4:15) Når vi kommer ud for alvorlige problemer, må vi bede Jehova om hans ledelse til at finde løsningen på dem. Jehovas ånd vil da hjælpe os til at huske gode bibelske principper som vi har læst om i selve Bibelen eller i bibelske publikationer. — Læs Salme 25:4, 5.
18. På hvilke måder gør Jehova brug af det kristne brodersamfund til at lede os?
18 Et andet sted hvor man kan søge Guds ledelse, er i vores kristne brodersamfund. Kernen i dette brodersamfund er „den trofaste og kloge træl“ med dens Styrende Råd. Herfra kommer en konstant forsyning af åndelig føde i form af trykte publikationer og møde- og stævneprogrammer. (Matt. 24:45-47; jævnfør Apostelgerninger 15:6, 22-31). Herudover findes der i det kristne brodersamfund nogle som er modne, især ældste, der er kvalificerede til at yde personlig hjælp og give bibelsk vejledning. (Es. 32:1) Børn og unge i de kristne familier har desuden en værdifuld hjælp i deres troende forældre, som er bemyndiget af Gud til at give råd og vejledning. Den må de altid benytte sig af. — Ef. 6:1-3.
19. Hvilke velsignelser vil vi kunne glæde os over nu og for evigt hvis vi søger Jehovas ledelse?
19 Ja, Jehova tilbyder at lede os på flere forskellige måder, som vi alle gør klogt i at benytte os af. Om Israels folk på et tidspunkt da det stadig var trofast, sagde kong David: „På dig stolede vore fædre; de stolede på dig, og du blev ved med at bringe dem i sikkerhed. Til dig råbte de, og de undslap; på dig stolede de, og de blev ikke til skamme.“ (Sl. 22:3-5) Hvis vi ligeledes stoler på Jehova og følger hans ledelse, vil vi heller ikke ’blive til skamme’. Vi vil ikke blive skuffede i vore forhåbninger. Hvis vi ’vælter vor vej’ over på Jehova i stedet for at stole på vores egen visdom, vil vi opnå store velsignelser allerede nu. (Sl. 37:5) Og hvis vi loyalt holder ud, vil disse velsignelser vare evigt. Kong David skrev: „For Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares; . . . De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Sl. 37:28, 29.
Kan du forklare følgende?
• Hvorfor har vi tillid til Jehovas ledelse?
• Hvad indebærer det at afvise Jehovas ledelse?
• Nævn nogle situationer hvor vi må vise ydmyghed.
• Hvordan leder Jehova os i dag?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 8]
Ser du hen til Jehova på alle livets områder?
[Illustration på side 9]
Eva anerkendte ikke Jehovas suverænitet
[Illustration på side 10]
Hvilken egenskab måtte Hagar være i besiddelse af for at følge engelens befaling?
