Hvordan bør vi behandle andre?

„Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — LUK. 6:31.

1, 2. (a) Hvad er Bjergprædikenen? (b) Hvad vil vi beskæftige os med i denne og den følgende artikel?

JESUS KRISTUS var i sandhed en stor lærer. Da hans religiøse fjender sendte nogle betjente ud for at arrestere ham, vendte de tomhændede tilbage og sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Joh. 7:32, 45, 46) Bjergprædikenen er en af Jesu mesterlige taler. Den findes i kapitlerne 5-7 i Mattæusevangeliet og i Lukas 6:20-49, om end knap så udførligt. *

² Den bedst kendte udtalelse i denne prædiken er måske den der ofte kaldes „den gyldne regel“. Den drejer sig om hvordan man bør behandle andre. „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem,“ sagde Jesus. (Luk. 6:31) Og vi må sige at han virkelig gjorde godt mod andre! Han helbredte syge og oprejste endog døde. Men især var det til gavn for andre at de tog imod den gode nyhed om Guds rige som han forkyndte for dem. (Læs Lukas 7:20-22). Som Jehovas Vidner kan vi glæde os over at være med i en lignende forkyndelse. (Matt. 24:14; 28:19, 20) I denne og den følgende artikel vil vi se nærmere på Jesu ord om dette arbejde og andre udtalelser i Bjergprædikenen der især drejer sig om hvordan vi bør behandle andre.

Vi bør have et mildt sind

3. Hvad vil det sige at have et mildt sind?

³ Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Matt. 5:5) I den bibelske betydning har det at have et mildt sind intet med svaghed at gøre. Vi viser mildhed, eller blidhed, fordi det er noget Gud kræver af os. Denne indstilling kommer til udtryk i vores måde at være på over for andre. For eksempel ’gengælder vi ikke nogen ondt med ondt’. — Rom. 12:17-19.

4. Hvorfor er de som har et mildt sind, lykkelige?

⁴ De der har et mildt sind, er lykkelige fordi „de vil arve jorden“. Jesus, som havde „et mildt sind“ og var „ydmyg af hjertet“, er „indsat som arving til alle ting“ og er derfor den der i første række arver jorden. (Matt. 11:29; Hebr. 1:2; Sl. 2:8) Det blev forudsagt at den messianske „menneskesøn“ ville have medregenter i det himmelske rige. (Dan. 7:13, 14, 21, 22, 27) Som „Kristi medarvinger“ vil de 144.000 salvede, som også har et mildt sind, få del i Jesu jordiske arv. (Rom. 8:16, 17; Åb. 14:1) Andre som har et mildt sind, vil få evigt liv på jorden under Guds rige. — Sl. 37:11.

5. Hvordan vil det indvirke på vores personlighed at vi som Jesus har et mildt sind?

⁵ Hvis vi var hårde og ufølsomme, ville vi sikkert sætte andres tålmodighed på prøve, og de ville trække sig bort fra os. Men hvis vi som Jesus har et mildt sind, vil vi være behagelige at omgås og virke opbyggende på andre i menigheden. Mildhed hører til den frugt som Guds ånd frembringer i os når vi ’lever og vandrer ved ånd’. (Læs Galaterbrevet 5:22-25). Vi ønsker naturligvis at blive regnet blandt dem der bliver ledet af Jehovas hellige ånd og derfor har et mildt sind.

 „Lykkelige er de barmhjertige“

6. Hvilke gode egenskaber kendetegner de barmhjertige?

⁶ I Bjergprædikenen sagde Jesus også: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Matt. 5:7) „De barmhjertige“ har inderlig medfølelse med dem der er dårligt stillede, og er venlige og hensynsfulde over for dem; det gør dem inderligt ondt at se deres situation. Jesus lindrede mirakuløst folkeskarernes lidelser fordi han „fik inderligt ondt“ af dem. (Matt. 14:14; 20:34) Medlidenhed og hensynsfuldhed bør også få os til at være barmhjertige. — Jak. 2:13.

7. Hvad fik Jesu medfølelse med skarerne ham til?

⁷ Da Jesus var på vej til et sted hvor han kunne hvile sig lidt, kom en stor skare mennesker ham i møde, „og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde“. Han begyndte derfor „at lære dem mange ting“. (Mark. 6:34) Vi kan opleve stor glæde når vi på lignende måde forkynder budskabet for andre og fortæller dem om Guds store barmhjertighed.

8. Hvorfor er de barmhjertige lykkelige?

⁸ De barmhjertige er lykkelige, for „mod dem vil der blive vist barmhjertighed“. Når vi viser nogen barmhjertighed, vil de som regel behandle os på samme måde. (Luk. 6:38) Jesus sagde desuden: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer.“ (Matt. 6:14) Kun de barmhjertige vil få Guds tilgivelse og godkendelse og føle den glæde det giver.

Hvorfor „de som stifter fred“ er lykkelige

9. Hvad vil vi gøre, og hvad vil vi ikke gøre, hvis vi hører til dem som stifter fred?

⁹ Jesus nævnte en anden grund til at være lykkelig da han sagde: „Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ (Matt. 5:9) Hvis vi hører til dem som stifter fred, vil vi ikke se gennem fingre med eller deltage i noget som kunne ’skille nære venner’, som for eksempel bagtalelse. (Ordsp. 16:28) Både i ord og gerning vil vi holde fred med alle, både inden for og uden for den kristne menighed. (Hebr. 12:14) Især vil vi gøre vort yderste for at have fred med Jehova Gud. — Læs Første Petersbrev 3:10-12.

10. Hvorfor er „de som stifter fred“ lykkelige?

¹⁰ Jesus sagde at „de som stifter fred“ er lykkelige, „for de vil blive kaldt ’Guds sønner’“. De salvede kristne får som følge af deres tro på Jesus som Messias „bemyndigelse til at blive Guds børn“. (Joh. 1:12; 1 Pet. 2:24) Hvad så med Jesu „andre får“, som også stifter fred? De vil få Jesus som deres ’evige Fader’ i tusindårsriget, hvor han regerer i himmelen sammen med sine medarvinger. (Joh. 10:14, 16; Es. 9:6; Åb. 20:6) Ved udløbet af de tusind år vil disse fredsstiftere i fuldeste forstand blive Guds børn her på jorden. — 1 Kor. 15:27, 28.

11. Hvordan vil vi behandle andre hvis vi lader os lede af „visdommen ovenfra“?

¹¹ For at få et fortroligt forhold til Jehova, „fredens Gud“, må vi efterligne hans egenskaber, som indbefatter det at være fredsstiftende. (Fil. 4:9) Hvis vi lader os lede af „visdommen ovenfra“, vil vi behandle andre på  en måde som fremmer freden. (Jak. 3:17) Og vi vil være lykkelige hvis vi stifter fred.

’Lad jeres lys skinne’

12. (a) Hvad sagde Jesus disciplene skulle gøre? (b) Hvordan kan vi lade vores lys skinne?

¹² Det bedste vi kan gøre for andre, vil være at hjælpe dem til at modtage lyset fra Gud. (Sl. 43:3) Jesus sagde til disciplene at de var „verdens lys“, og han opfordrede dem til at lade deres lys skinne „for folk“ så de kunne se disciplenes „gode gerninger“. Dette lys ville resultere i en åndelig oplysning til gavn for alle mennesker. (Læs Mattæus 5:14-16). I dag lader vi vores lys skinne ved at gøre godt mod vore medmennesker og ved at forkynde den gode nyhed „i hele verden“, „blandt alle nationerne“. (Matt. 26:13; Mark. 13:10) Det er en stor forret at være med til dette.

13. Hvad lægger folk mærke til hos os?

¹³ „En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg,“ sagde Jesus. En by der ligger på et bjerg, er let at få øje på. Svarende hertil lægger folk mærke til os når vi forkynder den gode nyhed og viser egenskaber som beskedenhed og renhed. — Tit. 2:1-14.

14. (a) Beskriv hvordan en lampe i det første århundrede så ud, og hvordan den fungerede. (b) Hvordan kunne vi komme til at skjule vores lys under et ’målekar’?

¹⁴ Jesus sagde at når man tændte en lampe, satte man den ikke under et målekar, men på en lampestander, så den skinnede for alle i huset. En almindelig lampe dengang var et lerkar med en væske i (som regel olivenolie) og en væge der ved hjælp af hårrørsvirkningen opsugede væsken til næring af flammen. Den blev sat på en stander af træ eller metal og kunne så ’skinne for alle som var i huset’. Man ville ikke sætte den under et ’målekar’ — et rummål til tørre varer på cirka 9 liter. Jesus sagde altså at hans disciple ikke skulle skjule deres åndelige lys under et billedligt ’målekar’. Vi skal lade vores lys skinne og aldrig lade modstand eller forfølgelse få os til at skjule sandheden fra Bibelen eller beholde den for os selv.

15. Hvilken virkning vil vore „gode gerninger“ have på nogle?

¹⁵ Efter at Jesus havde brugt billedet med lampen, sagde han til disciplene: „På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ Som følge af vore gode gerninger er der altså nogle der vil „herliggøre“ Gud ved at blive hans tjenere. I sandhed en stærk grund til at blive ved med at ’skinne som lysspredere i verden’. — Fil. 2:15.

16. Hvad må vi gøre hvis vi skal være „verdens lys“?

¹⁶ At være „verdens lys“ betyder at vi må være engagerede i arbejdet med at forkynde Guds rige og gøre disciple. Men der kræves noget mere. Apostelen Paulus skrev: „Fortsæt med at vandre som lysets børn, for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.“ (Ef. 5:8, 9) Vi må være lysende eksempler ved vores adfærd. Ja, vi må følge apostelen Peters formaning: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud  på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ (1 Pet. 2:12) Men hvad gør vi hvis der opstår et anspændt forhold mellem os og en af vore trosfæller?

„Slut først fred med din broder“

17-19. (a) Hvad var den „offergave“ der nævnes i Mattæus 5:23, 24? (b) Hvor vigtigt er det at blive forligt med en broder, og hvordan understregede Jesus dette?

¹⁷ I Bjergprædikenen advarede Jesus disciplene mod vedvarende at være vred på en broder og ringeagte ham. Man skulle derimod hurtigt genoprette det gode forhold til en broder der følte sig fornærmet. (Læs Mattæus 5:21-25). Læg nøje mærke til Jesu vejledning. Hvis man var i færd med at bringe en offergave til alteret, og så kom i tanker om at ens broder havde noget imod en, hvad skulle man da gøre? Man skulle lade sin offergave blive liggende foran alteret mens man gik hen og sluttede fred med sin broder. Derefter kunne man vende tilbage og bringe sin offergave.

¹⁸ ’Gaven’ var som regel et slagtoffer man ønskede at bringe Jehova i templet. Dyreofre havde stor betydning, for de var påbudt af Gud i Moseloven som et led i israelitternes gudsdyrkelse. Men hvis man kom i tanker om at ens broder havde noget imod en, var det af endnu større betydning at få denne sag bragt ud af verden. „Lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå,“ sagde Jesus. „Slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ At blive forligt med sin broder skulle prioriteres højere end at opfylde sin forpligtelse over for Moseloven.

¹⁹ Jesus begrænsede ikke sin udtalelse til kun at gælde specielle ofre og overtrædelser. Et hvilket som helst offer skulle udsættes hvis man kom i tanker om at en broder havde noget imod en. Hvis offeret var et levende dyr, skulle det efterlades „foran alteret“ i præsternes forgård i templet. Når problemet var løst, kunne man så vende tilbage og bringe sit offer.

20. Hvorfor bør vi hurtigt få sagen bragt ud af verden hvis vi er vrede på en broder?

²⁰ I Guds øjne er vort forhold til vore brødre en betydningsfuld del af den sande tilbedelse. Dyreofre betød ikke noget for Jehova hvis de der bragte dem, ikke havde gjort hvad de kunne for at have et godt forhold til deres brødre. (Mika 6:6-8) Derfor opfordrede Jesus sine disciple til „hurtigt at opnå forlig“ med den der førte sag mod en. (Matt. 5:25) I overensstemmelse hermed skrev Paulus: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke  solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) Hvis vi med rette bliver vrede, skal vi sørge for hurtigt at få sagen bragt ud af verden, så vi ikke bliver ved med at være opbragte og således giver Djævelen mulighed for at benytte sig af situationen. — Luk. 17:3, 4.

Hav altid respekt for andre

21, 22. (a) Hvordan kan vi følge den vejledning fra Bjergprædikenen som vi netop har gennemgået? (b) Hvad vil vi se på i den følgende artikel?

²¹ Denne gennemgang af nogle af de udtalelser Jesus fremsatte i Bjergprædikenen, skulle hjælpe os til at behandle andre med venlighed og respekt. Skønt vi alle er ufuldkomne, er det muligt for os at følge Jesu vejledning, for han forventer ikke mere af os end vi kan opfylde, og det gør vor himmelske Fader heller ikke. Med bøn, oprigtige bestræbelser og Jehova Guds hjælp kan vi være milde af sind, barmhjertige og stifte fred. Vi kan genspejle det åndelige lys til herliggørelse af Jehova, og vi kan slutte fred med vores broder når det er nødvendigt.

²² Til en antagelig tilbedelse af Jehova hører at vi behandler vores næste på rette måde. (Mark. 12:31) I den følgende artikel vil vi se på nogle andre udtalelser i Bjergprædikenen der kan hjælpe os til at blive ved med at gøre godt mod andre. Efter at have tænkt over de nævnte punkter fra Jesu enestående tale spørger vi måske os selv: ’Hvor godt behandler jeg andre?’

[Fodnote]

Hvordan vil du svare?

• Hvad vil det sige at have et mildt sind?

• Hvorfor er „de barmhjertige“ lykkelige?

• Hvordan kan vi lade vores lys skinne?

• Hvorfor bør vi hurtigt ’slutte fred med vores broder’?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 4]

Forkyndelsen er en af de vigtigste måder hvorpå vi lader vores lys skinne

[Illustration på side 5]

Kristne skal være eksempler for andre ved deres adfærd

[Illustration på side 6]

Gør alt hvad du kan, for at slutte fred med din broder