Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad vi må flygte fra

Hvad vi må flygte fra

Hvad vi må flygte fra

„Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede?“ — MATT. 3:7.

1. Nævn nogle bibelske eksempler på nogle der flygtede.

HVAD kommer du til at tænke på når du hører ordet „flygte“? Nogle ser måske for deres indre blik den smukke unge Josef flygte fra Potifars hustrus umoralske tilnærmelser. (1 Mos. 39:7-12) Andre tænker måske på de kristne der flygtede fra Jerusalem i år 66 e.v.t. i overensstemmelse med Jesu advarsel: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så . . . lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud.“ — Luk. 21:20, 21.

2, 3. (a) Hvad betød Johannes Døbers afsløring af de religiøse ledere? (b) Hvordan skærpede Jesus Johannes’ advarsel?

2 I ovennævnte eksempler er der tale om at flygte helt bogstaveligt. I dag er det nødvendigt for sande kristne over hele kloden at flygte i overført forstand. Johannes Døber brugte ordet „flygte“ i denne betydning. Blandt de jøder der kom for at se og høre Johannes, var der selvretfærdige religiøse ledere som ikke mente at de behøvede at ændre sind. De så ned på de jævne mennesker der lod sig døbe som symbol på sindsændring. Frygtløst afslørede Johannes disse hykleriske religiøse ledere med ordene: „Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede? Så frembring da frugt som stemmer med sindsændringen.“ — Matt. 3:7, 8.

3 Johannes talte ikke om en bogstavelig flugt. Han advarede om en kommende dom, en vredens dag, og fortalte de religiøse ledere at hvis de ville undslippe på den dag, måtte de frembringe en frugt som beviste at de havde ændret sind. Senere fordømte Jesus frygtløst de religiøse ledere. Deres morderiske indstilling viste at deres egentlige fader var Djævelen. (Joh. 8:44) Han skærpede Johannes’ tidligere advarsel ved at kalde dem „giftslangeyngel“ og spurgte: „Hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ (Matt. 23:33) Hvad mente Jesus med „Gehenna“?

4. Hvad mente Jesus med „Gehenna“?

4 Gehenna var en dal uden for Jerusalem hvor man brændte affald og kroppe af døde dyr. Jesus brugte Gehenna som et symbol på evig død. (Se side 27). Hans spørgsmål om hvordan de religiøse ledere kunne undslippe Gehenna, betød at de som skare betragtet var hjemfaldne til evig udslettelse. — Matt. 5:22, 29.

5. Hvordan bekræfter historien at Johannes’ og Jesu advarsler gik i opfyldelse?

5 Jødernes religiøse ledere gjorde deres synder endnu værre ved at forfølge Jesus og hans disciple. Senere kom Guds vredes dag, sådan som Johannes og Jesus havde sagt. I dette tilfælde blev denne „kommende vrede“ udøst over et bestemt sted og område, nemlig Jerusalem og Judæa, så det ville have været muligt at flygte helt bogstaveligt. Vreden kom da Jerusalem og templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.v.t. Det var en „trængsel“ som var større end noget Jerusalem tidligere havde oplevet. Mange blev dræbt eller taget til fange. Denne trængsel pegede frem til en større ødelæggelse der vil komme over mange som er navnkristne eller er tilsluttet andre religioner. — Matt. 24:21.

En fremtidig vrede vi må flygte fra

6. Hvad begyndte der at ske i den første kristne menighed?

6 Nogle blandt de første kristne faldt fra troen, og mange fulgte dem i dette frafald. (Apg. 20:29, 30) Så længe Jesu apostle levede, virkede disse som et bolværk der holdt frafaldet tilbage, men da de døde, opstod der mange forskellige kirkelige retninger. I dag er der i kristenheden hundreder af kirkesamfund med indbyrdes modstridende trossætninger. Bibelen pegede frem til at der i kristenheden ville fremstå et præsteskab, kollektivt betegnet som „lovløshedens menneske“, „undergangens søn“, „hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden“. — 2 Thess. 2:3, 6-8.

7. Hvorfor passer udtrykket „lovløshedens menneske“ på kristenhedens præsteskab?

7 Kristenhedens præsteskab kan siges at være ’lovløst’ fordi det har vildledt millioner ved at udbrede ubibelske lærepunkter, indføre og tilskynde til fejring af højtider som er i modstrid med Bibelens lære, og se gennem fingre med en ukristen adfærd. Som de religiøse ledere Jesus fordømte, må de der i dag hører med til „undergangens søn“, se undergangen i møde uden håb om en opstandelse. (2 Thess. 1:6-9) Men hvad med dem der er blevet vildledt af kristenhedens præster og af præster i andre religioner uden for kristenheden? Lad os for at få svar på dette spørgsmål se på det der skete efter ødelæggelsen af Jerusalem i 607 f.v.t.

„Flygt fra Babylon“

8, 9. (a) Hvilket profetisk budskab havde Jeremias til de landflygtige jøder i Babylon? (b) Hvilken flugt blev mulig efter at mederne og perserne havde indtaget Babylon?

8 Profeten Jeremias forudsagde den ødelæggelse af Jerusalem der indtraf i 607 f.v.t. Han sagde at jøderne ville blive ført i fangenskab, men at de ville vende tilbage til deres hjemland efter „halvfjerds år“. (Jer. 29:4, 10) Til de jøder der var i landflygtighed i Babylon, havde Jeremias et vigtigt budskab; de måtte ikke besmitte sig med Babylons falske religion. Holdt de sig fri af den, ville de være rede til at vende tilbage til Jerusalem og genoprette den rene tilbedelse når tiden var inde. Det skete kort efter at mederne og perserne havde indtaget Babylon i 539 f.v.t. Perserkongen Kyros II udstedte et dekret der gav jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Jehovas tempel. — Ezra 1:1-4.

9 Tusinder af jøder fulgte opfordringen til at vende tilbage og opfyldte derved Jeremias’ profetiske befaling. (Ezra 2:64-67) I deres tilfælde betød det at de flygtede helt bogstaveligt til et andet sted. (Læs Jeremias 51:6, 45, 50). På grund af personlige omstændigheder var det imidlertid ikke alle jøder der foretog den lange rejse tilbage til Jerusalem og Juda. De der blev i Babylon, som for eksempel den aldrende profet Daniel, kunne gøre det med Jehovas velsignelse, forudsat de helhjertet støttede den rene tilbedelse der udgik fra Jerusalem, og holdt sig fri af den babyloniske gudsdyrkelse.

10. Hvilke „afskyeligheder“ må „Babylon den Store“ bære ansvaret for?

10 I dag har milliarder af mennesker tilknytning til en eller anden form for falsk religion der kan spores tilbage til det gamle Babylon. (1 Mos. 11:6-9) Disse religioner eller religiøse samfund kan under ét betegnes som „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åb. 17:5) Det er en kendt sag at falsk religion ned gennem tiden har støttet denne verdens politiske herskere. Blandt de „afskyeligheder“ Babylon den Store bærer ansvaret for, er de mange krige der har ført til at millioner „er blevet slået ihjel på jorden“. (Åb. 18:24) Andre „afskyeligheder“ er kønslig umoralitet, for eksempel pædofili, som præster har gjort sig skyldige i og kirkelige autoriteter har tolereret. Er det så mærkeligt at Jehova Gud snart vil befri jorden for al falsk religion? — Åb. 18:8.

11. Hvad har sande kristne pligt til før Babylon den Store ødelægges?

11 Sande kristne, der ved dette, har pligt til at advare dem der befinder sig i Babylon den Store. De gør det blandt andet ved at uddele bibler og bibelske publikationer udgivet af „den trofaste og kloge træl“, som Jesus har overdraget at sørge for åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Når nogle viser interesse for Bibelens budskab, kan de få yderligere oplysninger ved hjælp af et bibelstudium. Forhåbentlig vil de forstå hvor nødvendigt det er at ’flygte fra Babylon’ før det er for sent. — Åb. 18:4.

Flygt fra afgudsdyrkelse

12. Hvordan ser Gud på tilbedelsen af billeder, billedstøtter og afguder?

12 En anden afskyelig praksis i Babylon den Store er at man tilbeder billeder, billedstøtter og andre afguder. De betegnes i Bibelen som „afskyeligheder“ og „uhumske guder“. (5 Mos. 29:17) Alle som ønsker at gøre det Gud har behag i, må undgå afgudsdyrkelse, i overensstemmelse med det Gud selv har udtalt: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ — Es. 42:8.

13. Hvilke underfundige former for afgudsdyrkelse må vi flygte fra?

13 Guds ord afslører også mere underfundige former for afgudsdyrkelse. For eksempel kaldes havesyge for „afgudsdyrkelse“ i Bibelen. (Kol. 3:5) Et andet ord for „havesyge“ er begær. At begære noget vil sige at nære et stærkt ønske om at eje noget, måske ligefrem noget man ikke har ret til. (2 Mos. 20:17) Den engel der blev Satan Djævelen, opelskede et begærligt ønske om at blive den Højeste lig og at få den tilbedelse der tilkom Gud. (Luk. 4:5-7) Det førte til at han gjorde oprør mod Gud og forførte Eva til at begære noget Gud havde forbudt. I en vis forstand gjorde Adam sig også skyldig i afgudsdyrkelse da han lod et selvisk begær efter sin hustru, som han ikke ville give slip på, komme før hans lydighed mod Gud. I modsætning hertil må alle som ønsker at undslippe på Guds vredes dag, vise Gud udelt hengivenhed og ikke give efter for begær, eller havesyge.

„Flygt fra utugt“

14-16. (a) Hvordan var Josef et godt eksempel i moralsk henseende? (b) Hvad må vi gøre for at undgå at blive fyldt af et uret seksuelt begær? (c) Hvordan kan vi ’flygte fra utugt’?

14 Læs Første Korintherbrev 6:18Da Potifars hustru prøvede at forføre Josef, flygtede han helt bogstaveligt. Derved blev han et eksempel for kristne, ugifte som gifte. Josefs samvittighed var tydeligvis blevet formet af tidligere begivenheder som viste hvordan Gud så på umoralitet. Hvis vi ønsker at adlyde Guds befaling om at ’flygte fra utugt’, vil vi undgå alt hvad der kunne vække et seksuelt begær i os efter en anden end vores ægtefælle. Det bibelske råd lyder: „I skal . . . gøre jeres lemmer . . . døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede.“ — Kol. 3:5, 6.

15 Læg mærke til at der siges: „Kommer Guds vrede.“ Mange i verden opelsker urette seksuelle ønsker og bukker under for dem. Vi må som kristne bede om Guds hjælp og hellige ånd så urene seksuelle ønsker ikke vinder indpas i os. Desuden vil studium af Bibelen, overværelse af de kristne møder og deltagelse i forkyndelsen hjælpe os til at „vandre ved ånd“. På den måde vil vi „ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske“. — Gal. 5:16.

16 Det er klart at vi ikke ’vandrer ved ånd’ hvis vi ser pornografiske film og læser pornografiske blade. Vi må i det hele taget undgå at læse, betragte eller lytte til noget som virker seksuelt ophidsende. Det vil også være forkert af Guds „hellige“ at finde fornøjelse i at læse eller fortælle vovede vittigheder og at tale om sådanne emner indbyrdes. (Ef. 5:3, 4) Hvis vi undlader den slags, viser vi vor kærlige himmelske Fader at vi oprigtigt ønsker at undgå hans kommende vrede og at leve i hans retfærdige nye verden.

Flygt fra „kærligheden til penge“

17, 18. Hvorfor må vi flygte fra „kærligheden til penge“?

17 I sit første brev til Timoteus fremhævede Paulus de principper som gjaldt for kristne trælle, hvoraf nogle måske havde forventet at opnå materielle fordele af at deres herrer var kristne. Andre har måske prøvet at drage fordel af deres forbindelse med brødrene i menigheden for selvisk vindings skyld. Paulus advarede imod at man skulle få den tanke at „gudhengivenhed er et middel til [materiel] vinding“. Årsagen kan have været „kærligheden til penge“, som alle kan blive grebet af, såvel rige som fattige. — 1 Tim. 6:1, 2, 5, 9, 10.

18 Mon ikke du husker bibelske eksempler på nogle hvis forhold til Gud blev ødelagt fordi de nærede ’kærlighed til penge’ eller kærlighed til noget man kan købe for penge, men som ingen betydning har? (Jos. 7:11, 21; 2 Kong. 5:20, 25-27) Paulus gav Timoteus følgende opfordring: „Du, Guds menneske, flygt fra disse ting. Og jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed.“ (1 Tim. 6:11) Det er livsvigtigt for alle som ønsker at overleve den kommende vredesdag, at følge dette råd.

„Flygt fra de ønsker der hører ungdommen til“

19. Hvad har alle børn og unge behov for?

19 Læs Ordsprogene 22:15. Dårskab hos et ungt menneske kan let føre det på afveje; men noget der kan modvirke dette, er en tugt, eller oplæring, der er baseret på Bibelen. Mange unge kristne hvis forældre ikke er i sandheden, finder selv frem til de bibelske principper og prøver at følge dem. Andre søger råd hos åndeligt modne brødre og søstre i menigheden. Det vil føre til lykke både nu og i fremtiden at rette sig efter den bibelske vejledning, uanset hvem der giver den. — Hebr. 12:8-11.

20. Hvordan kan unge få hjælp til at flygte fra urette ønsker?

20 Læs Andet Timoteusbrev 2:20-22. Nogle unge som ikke har fået gavnlig tugt, er kommet på afveje og er bukket under for en konkurrencepræget ånd, havesyge, utugt, kærligheden til penge og jag efter fornøjelser. Det er „de ønsker der hører ungdommen til,“ og som Bibelen siger man skal flygte fra. For at kunne gøre det må en ung kristen være på vagt over for en dårlig påvirkning, hvor den end kommer fra. Det vil især være gavnligt at følge det bibelske råd om at jage efter gode egenskaber „sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte“.

21. Hvilket storslået løfte gav Jesus sine disciple?

21 Uanset om vi er unge eller gamle, vil det at vi afviser at følge mennesker der vil føre os på afveje, være et vidnesbyrd om at vi ønsker at høre med til Jesu disciple, der ligesom fårene i folden ’flygter fra de fremmedes stemme’. (Joh. 10:5) Men at undslippe på Guds vredes dag kræver mere af os end at vi blot flygter fra det der er skadeligt. Vi må også jage efter positive egenskaber. I den følgende artikel vil vi se nærmere på syv af disse egenskaber. Det har vi god grund til, for Jesus gav os følgende storslåede løfte: „Jeg giver [mine får] evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå til grunde, og ingen skal rive dem ud af min hånd.“ — Joh. 10:28.

Hvad vil du svare?

• Hvilken advarsel gav Jesus de jødiske religiøse ledere?

• Hvilken farlig situation står millioner ansigt til ansigt med i dag?

• Hvilke underfundige former for afgudsdyrkelse må vi flygte fra?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 8, 9]

Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet „flygte“?