Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Stærk trods svagheder

Stærk trods svagheder

Stærk trods svagheder

MAN kan blive tynget af sine egne svagheder. De hænger ved en som igler der ikke vil give slip. Man kan begynde at tro at de aldrig kan overvindes, eller man kan føle sig utilstrækkelig i sammenligning med andre og konkludere at man er uduelig. Det kan også være at man har en invaliderende sygdom som tærer på ens energi og livsglæde. Hvad årsagen end måtte være, kan man finde sit liv håbløst. Man kan føle som Job der sagde til Gud: „Gid du ville gemme mig i Sheol, skjule mig indtil din vrede har lagt sig, sætte mig en frist og huske mig!“ — Job 14:13.

Hvordan kan man få bugt med en sådan fortvivlelse? Man må, selvom det kan være svært, få tankerne væk fra sine problemer for en stund. Det kan for eksempel være godt at grunde over de inspirerede spørgsmål Jehova stillede sin tjener Job: „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? Fortæl, hvis du kender til forstand. Hvem fastsatte dens mål — hvis du ved det — eller hvem spændte målesnor ud over den?“ (Job 38:4, 5) Hvis man tænker over betydningen af disse spørgsmål, når man højst sandsynligt frem til erkendelsen af Jehovas overordnede visdom og magt. Der er en god grund til at han fortsat tolererer den nuværende verdenssituation.

„En torn i kødet“

Apostelen Paulus, som også var en af Guds trofaste tjenere, bad Jehova om at få fjernet „en torn i kødet“, et vedvarende problem. Han bad tre gange indtrængende Gud om at blive befriet for denne prøvelse. Hvad det end var, kunne det, som en irriterende torn, have frarøvet Paulus glæden i Jehovas tjeneste. Paulus sammenlignede det med konstante slag. Jehovas svar lød: „Min ufortjente godhed er dig nok; for min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ Jehova fjernede ikke denne torn i kødet. Paulus måtte leve med den, men han tilføjede: „Når jeg er svag, så er jeg stærk.“ (2 Kor. 12:7-10) Hvad mente han?

Det var ikke sådan at Paulus mirakuløst blev befriet for sit problem. Men det afholdt ham ikke fra at opnå bemærkelsesværdige resultater i Jehovas tjeneste. Paulus havde tillid til Jehovas støtte og bad uophørligt om hans hjælp. (Fil. 4:6, 7) Hen imod slutningen af sit liv kunne Paulus sige: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ — 2 Tim. 4:7.

Jehova gennemfører sin vilje ved hjælp af ufuldkomne mennesker til trods for deres mangler og problemer, og æren tilhører derfor rettelig ham. Han kan lede dem og give dem visdom til at leve med deres vanskeligheder og til at bevare glæden i hans tjeneste. Ja, han kan bruge ufuldkomne mennesker til at udrette store ting trods deres svagheder.

Paulus belyste hvorfor Gud ikke fjernede hans torn i kødet: „For at jeg ikke skulle føle mig alt for ophøjet.“ (2 Kor. 12:7) Paulus’ „torn i kødet“ mindede ham om hans begrænsninger og hjalp ham til at forblive ydmyg. Det stemmer med Jesu ord: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ (Matt. 23:12) Prøvelser kan lære Guds tjenere ydmyghed og hjælpe dem til at indse at de må stole på Jehova for at holde trofast ud. Ligesom apostelen kan de således „rose sig af Jehova“. — 1 Kor. 1:31.

Skjulte svagheder

Nogle har måske svagheder som de ikke selv er opmærksomme på eller ikke så gerne vil erkende. Man kan for eksempel være for selvsikker og stole på sin egen styrke. (1 Kor. 10:12) En anden hyppig svaghed hos ufuldkomne mennesker er ønsket om at være noget særligt.

Joab, der blev feltherre i Davids hær, var modig, beslutsom og opfindsom. Men Joab gjorde sig skyldig i alvorlig embedsmisbrug som vidnede om at han var overmodig og ambitiøs. Han dræbte brutalt to hærførere. Først ryddede han Abner af vejen af ren og skær hævnlyst. Senere lod Joab som om han ville hilse kærligt på sin fætter Amasa, men greb ham i skægget med højre hånd og stødte sværdet i ham med den venstre. (2 Sam. 17:25; 20:8-10) Amasa var blevet hærfører i stedet for Joab, og Joab udnyttede nu muligheden for at skille sig af med sin rival, måske i håb om at blive genindsat som hærfører. Som vi ser, kunne Joab ikke beherske sig og gav blandt andet efter for sin ærgerrighed. Han handlede skånselsløst uden nogen antydning af anger. Da kong David nærmede sig slutningen af sit liv, pålagde han sin søn Salomon at sørge for at Joab kom til at bøde for sine ugerninger. — 1 Kong. 2:5, 6, 29-35.

Vi bør bestemt ikke give efter for urette ønsker; vi kan få herredømmet over vores svagheder. Men først må vi erkende og vedgå at vi har dem. Dernæst må vi arbejde på at overvinde dem. Det kan vi ved til stadighed at anmode Jehova om hjælp til at besejre disse svagheder og flittigt studere hans ord, idet vi er opmærksomme på hvordan vi kan bekæmpe slette tilbøjeligheder. (Hebr. 4:12) Vi må uden at blive modløse bestandigt arbejde på vores fejl og mangler. Kampen kan endda fortsætte i al den tid vi er ufuldkomne. Det erkendte Paulus i sit eget tilfælde med ordene: „Det jeg gerne vil, det praktiserer jeg ikke; men det jeg hader, det gør jeg.“ Paulus gav ikke efter for sine svagheder, som om han overhovedet ingen kontrol havde over sine handlinger. Tværtimod blev han ved med at kæmpe mod sine svagheder, i tillid til Guds hjælp gennem Jesus Kristus. (Rom. 7:15-25) Ved en anden lejlighed sagde Paulus: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:27.

Vi mennesker har en tendens til at retfærdiggøre os selv. Det kan vi bekæmpe ved at tillægge os Jehovas syn på tingene og følge den vejledning Paulus gav til kristne: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Rom. 12:9) I kampen for at overvinde vores svagheder har vi behov for at være ærlige, udholdende og vise selvdisciplin. David bønfaldt Jehova: „Rens mine nyrer og mit hjerte.“ (Sl. 26:2) Han vidste at Gud klart kan bedømme vores inderste tilbøjeligheder og give os den hjælp vi har behov for. Hvis vi følger den vejledning Jehova giver gennem sit ord og sin hellige ånd, kan vi gøre fremskridt med hensyn til at besejre vores fejl og mangler.

Nogle kan være tynget af noget de føler sig ude af stand til selv at klare. Menighedens ældste kan her give kærlig hjælp og opmuntring. (Es. 32:1, 2) Men man må ikke have urealistiske forventninger. Nogle problemer kan ikke løses fuldstændigt i den nuværende tingenes ordning. Mange har ikke desto mindre lært at affinde sig med dem, og derved har de kunnet have et tilfredsstillende liv.

Forsikring om Jehovas støtte

Uanset hvilke problemer vi måtte have i disse vanskelige tider, kan vi trygt stole på at Jehova vil lede os og holde os oppe. Bibelen giver os denne tilskyndelse: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Pet. 5:6, 7.

Da Kathy, som har tjent på Betel i mange år, fik at vide at hendes mand havde Alzheimers sygdom, følte hun sig ude af stand til at klare de vanskeligheder der lå forude. Det var nødvendigt for hende hver dag at bede Jehova om visdom og følelsesmæssig støtte. Da mandens tilstand gradvis forværredes, satte kærlige brødre sig ind i hvordan man tager sig af nogle som har denne sygdom, og omsorgsfulde søstre gav følelsesmæssig støtte. Disse kristne var en del af den styrkende hjælp Jehova gav, og Kathy kunne tage sig af sin mand indtil han 11 år senere døde. Hun siger: „Jeg takkede inderligt Jehova for al hans hjælp; den holdt mig oppe. Jeg troede ikke det var muligt at fortsætte så længe mens jeg var så fuldstændig udmattet.“

Hjælp til at overvinde skjulte svagheder

Nogle kan føle sig værdiløse og tro at Jehova ikke vil lytte til dem når de beder om hjælp i trængselstider. Da er det særlig godt at tænke på det David sagde da han var skyldbetynget over sin alvorlige synd med Batseba: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Sl. 51:17) David angrede oprigtigt, og han vidste at han kunne henvende sig til Gud og regne med hans barmhjertighed. Jehovas kærlige omsorg genspejles i Jesus. Evangelieskribenten Mattæus anvendte følgende ord af Esajas på Jesus: „Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke.“ (Matt. 12:20; Es. 42:3) Da Jesus var på jorden, havde han medfølelse med de ringe og nedbøjede. Han slukkede ikke så at sige den sidste livsgnist hos dem der, ligesom en ulmende væge i en olielampe, var ved at slukkes. Nej, han hjalp nænsomt de lidende ved at genoplive livets flamme i dem. Det var sådan han var, da han levede blandt mennesker. Tror du ikke at Jesus stadig er sådan, og at han er i stand til at føle med vores svagheder? Læg mærke til at han i Hebræerbrevet 4:15 beskrives som en der kan „føle med vore svagheder“.

Da Paulus berettede om sin „torn i kødet“, skrev han at Messias’ kraft var over ham „som et telt“. (2 Kor. 12:7-9) Han kunne mærke Guds beskyttelse gennem Kristus, ligesom man i et telt føler sig beskyttet mod elementernes rasen. Som Paulus behøver vi heller ikke at give efter for vores svagheder og problemer. Vi kan forblive åndeligt stærke ved at gøre brug af alle de hjælpemidler Jehova har givet os gennem sin jordiske menighed. Vi kan gøre alt hvad der er menneskeligt muligt, og støtte os til Jehova i fuld forvisning om at han vil lede vores skridt. Når vi mærker at Guds kraft kompenserer for vores svagheder, kan vi ligesom Paulus sige: „Når jeg er svag, så er jeg stærk.“ — 2 Kor. 12:10.

[Illustration på side 3]

Paulus bad uophørligt om Jehovas ledelse så han kunne fuldføre sin tjeneste

[Illustration på side 5]

Kong David gjorde Joab til feltherre

[Illustration på side 5]

Joab øjnede en mulighed for at skille sig af med sin rival, Amasa

[Illustration på side 6]

Ældste giver kærlig bibelsk vejledning som kan hjælpe os til at klare vores problemer