’Det er Gud som får det til at gro’
’Det er Gud som får det til at gro’
„Hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro.“ — 1 KOR. 3:7.
1. Hvordan er vi „Guds medarbejdere“?
„GUDS medarbejdere.“ Sådan beskrev Paulus det privilegium vi alle har mulighed for at få. (Læs Første Korintherbrev 3:5-9). Det arbejde Paulus talte om, var arbejdet med at gøre disciple. Han sammenlignede det med at så sædekorn og vande dem. Hvis dette vigtige arbejde skal lykkes, må vi have Jehovas hjælp. Paulus minder os om at det er ’Gud som får det til at gro’.
2. Hvordan hjælper den omstændighed at det er ’Gud som får det til at gro’, os til at have det rette syn på vores tjeneste?
2 Denne omstændighed hjælper os til at betragte vores tjeneste med ydmyghed. Vi kan arbejde flittigt med at forkynde og undervise, men i sidste ende tilkommer æren for den vækst der sker, Jehova. Hvorfor er det sådan? Fordi ingen af os, uanset hvor meget vi prøver på det, helt kan forstå den proces hvorved væksten finder sted, langt mindre styre den. Kong Salomon beskrev det på denne måde: „[Du kender] ikke den sande Guds værk, han som gør alt.“ — Præd. 11:5.
3. Hvilken lighed er der mellem at så bogstavelige sædekorn og at gøre disciple?
3 Gør dét at vi ikke forstår hvordan væksten finder sted, vores arbejde frustrerende? Nej, det gør det tværtimod spændende og interessant. Kong Salomon sagde: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ (Præd. 11:6) Med hensyn til de bogstavelige sædekorn er det rigtigt at vi ikke véd hvor eller om sæden vil spire. Der er mange faktorer som vi ikke er herre over. Noget lignende kan siges om arbejdet med at gøre disciple. Det gjorde Jesus opmærksom på i to lignelser som vi finder i Markusevangeliet, kapitel 4. Lad os se hvad vi kan lære af disse to lignelser.
Forskellige slags jord
4, 5. Genfortæl i korte træk lignelsen i Markus 4:1-9 om sædemanden der sår sin sæd.
4 Som det fortælles i Markus 4:1-9, beskriver Jesus en sædemand der er ude for at tilså sin mark, og sædekornene falder på forskellige slags jord: „Hør godt efter. Se! Sædemanden gik ud for at så. Og som han såede, faldt noget langs vejen, og fuglene kom og åd det op. Og noget faldt på stedet med klippegrund, hvor det naturligvis ikke havde megen jord, og det skød straks op fordi det ikke havde dyb jord. Men da solen stod op blev det svedet, og fordi det ikke havde rod visnede det. Og noget andet faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte det, og det gav ingen frugt. Men andre sædekorn faldt i den gode jord, og de kom op og voksede og begyndte at give frugt, og de bar tredive, tres og hundrede fold.“
5 På Bibelens tid såede man sæden med hånden for at sprede den. Sædemanden bar sæden i en fold i sin klædning eller i en pose og spredte sædekornene med en lang, fejende bevægelse. I lignelsen sår han altså ikke bevidst sæden i forskellige slags jord. Den falder af sig selv forskellige steder.
6. Hvordan forklarede Jesus lignelsen om sædemanden?
6 Vi behøver ikke at gætte os til hvad lignelsen betyder. Jesus forklarede den selv, som der siges i Markus 4:14-20: „Dét sædemanden sår er ordet. Disse her er da dem langs vejen hvor ordet bliver sået; men så snart de har hørt det, kommer Satan og fjerner ordet som er blevet sået i dem. På samme måde er disse her dem der er sået på stederne med klippegrund: så snart de har hørt ordet, tager de imod det med glæde. De har dog ikke rod i sig, men de fortsætter for en tid; når der så opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes de straks til snublen og fald. Der er andre igen som er sået blandt de tornede planter; det er dem der har hørt ordet, men de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt samt begæret efter alle andre ting trænger ind og kvæler ordet, og det bliver uden frugt. Endelig er de der blev sået i den gode jord dem der hører ordet og tager velvilligt imod det og bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold.“
7. Hvad skildrer sæden og de forskellige slags jord?
7 Læg mærke til at Jesus ikke siger der bliver brugt forskellige slags sæd. Nej, han taler om én slags sæd der falder på forskellige slags jord med forskelligt resultat. Den første slags jord er hård og nedtrampet; den anden slags består kun af et tyndt lag; den tredje er fyldt med tornede planter, og den fjerde slags er god jord der bærer godt. (Luk. 8:8) Hvad er sæden? Det er budskabet om Riget som vi finder i Guds ord. (Matt. 13:19) Hvad skildrer de forskellige slags jord? Det er mennesker hvis hjertetilstand er forskellig. — Læs Lukas 8:12, 15.
8. (a) Hvem skildrer sædemanden? (b) Hvorfor er reaktionen på forkyndelsen forskellig?
8 Hvem er så sædemanden? Det er Guds medarbejdere, dem som forkynder den gode nyhed om Riget. De planter og vander ligesom Paulus og Apollos. Men selvom de arbejder flittigt, er de resultater de opnår, forskellige. Hvorfor? Fordi hjertetilstanden hos dem der hører ordet, er forskellig. I lignelsen har sædemanden ingen indflydelse på resultatet. Det er en stor trøst at vide dette, især for de trofaste brødre og søstre der har arbejdet i mange år, nogle i årtier, med tilsyneladende kun få resultater. * Hvorfor er det en trøst?
9. Hvilken opmuntrende sandhed understregede både Paulus og Jesus?
9 En forkynders trofasthed måles ikke efter det resultat der opnås. Det understregede Paulus da han sagde: „Hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde.“ (1 Kor. 3:8) Man får løn efter det arbejde der er udført; ikke efter de resultater der opnås. Det var det samme Jesus gav udtryk for da hans disciple vendte tilbage efter at have været sendt ud for at forkynde. De var lykkelige fordi de havde erfaret at dæmonerne underordnede sig dem når de brugte Jesu navn. Hvor opmuntrende dette end har været for disciplene, sagde Jesus alligevel til dem: „Fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“ (Luk. 10:17-20) Selvom en forkynder der sår Rigets sæd, ikke ser nogen stor vækst som følge af sit arbejde, betyder det ikke at han eller hun har været mindre flittig eller trofast end andre. Resultatet afhænger i vid udstrækning af tilhørerens hjertetilstand. Og i sidste ende er det Gud som får det til at gro!
Det ansvar som påhviler dem der hører ordet
10. Hvad afgør om en der hører ordet, er som den gode jord?
10 Hvad med dem der hører ordet? Er deres reaktion på budskabet forudbestemt? Nej. Om de er som den gode jord, afhænger af dem selv. Et menneskes hjertetilstand kan nemlig ændre sig i en god eller dårlig retning. (Rom. 6:17) I forklaringen til lignelsen sagde Jesus at „så snart [nogle] har hørt“ ordet, kommer Satan og fjerner det som er blevet sået. Men det behøver ikke at ske. I Jakob 4:7 bliver vi opfordret til at „stå Djævelen imod“, så vil han flygte fra os. Jesus fortæller om andre der til at begynde med tager imod ordet med glæde, men derefter bringes til snublen og fald fordi de ’ikke har rod i sig’. Men Guds tjenere bliver formanet til at være „rodfæstede og grundfæstede“ for at de kan „fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er, og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“. — Ef. 3:17-19; Kol. 2:6, 7.
11. Hvordan undgår man at lade bekymringer og rigdommens bedragende magt kvæle ordet?
11 Andre der hører ordet, beskrives som nogle der lader „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“ trænge ind og kvæle ordet. (1 Tim. 6:9, 10) Hvordan kan man undgå at det sker? Apostelen Paulus svarer: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ — Hebr. 13:5.
12. Hvorfor bærer de der skildres ved den gode jord, forskellige mængder frugt?
12 Til sidst siger Jesus at den sæd der er sået i den gode jord, er dem der „bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold“. Der er altså nogle der tager imod ordet med et godt hjerte og bærer frugt, men det er forskelligt hvad de kan udrette i forkyndelsen. Det afhænger nemlig af deres omstændigheder. For eksempel kan fremskreden alder eller en invaliderende sygdom begrænse den andel de har i forkyndelsen. (Jævnfør Markus 12:43, 44). Igen gælder det at de der sår, kun har lidt eller slet ingen indflydelse på hvordan sæden bliver modtaget, men naturligvis glæder de sig når de ser at Jehova har ladet den gro. — Læs Salme 126:5, 6.
Den sædemand der sover
13, 14. (a) Genfortæl Jesu lignelse i Markus 4:26-29 om manden der kaster såsæden ud over jorden. (b) Hvem er sædemanden et billede på, og hvad er sæden?
13 I Markus 4:26-29 finder vi en anden lignelse om en sædemand: „Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden, og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan. Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset. Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.“
14 Hvem er denne sædemand? Nogle i kristenheden mener at det er Jesus Kristus selv. Men hvordan kan man sige at Jesus Kristus sover og ikke ved hvordan sæden vokser? Der kan ikke være tvivl om at Jesus kender til denne proces. Der er snarere tale om at denne sædemand, ligesom den tidligere nævnte, er et billede på de enkelte forkyndere som sår Rigets sæd ved deres flittige arbejde i forkyndelsen, og at den sæd de kaster ud over jorden, er det ord de forkynder. *
15, 16. Hvilken sandhed angående den bogstavelige og åndelige vækst gjorde Jesus opmærksom på i sin lignelse om sædemanden?
15 Jesus siger at sædemanden „sover om natten og står op når det bliver dag“. Der er ikke tale om nogen forsømmelighed fra sædemandens side. Her skildres blot den almindelige rutine som de fleste følger. Formuleringen viser at der er tale om en proces der foregår over et stykke tid, hvor man arbejder om dagen og sover om natten. Jesus forklarede hvad der skete i dette tidsrum. „Sæden spirer og bliver høj,“ siger han. Derpå tilføjer han: „Men han ved ikke hvordan.“ Vægten ligger på at sæden vokser „af sig selv“. *
16 Hvad er det Jesus vil fortælle her? Læg mærke til at det Jesus fremhæver, er væksten, og at den sker gradvist. „Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset.“ (Mark. 4:28) Væksten sker altså trin for trin, idet den gennemløber forskellige stadier. Den kan ikke forceres eller fremskyndes. Det samme gælder den åndelige vækst. Den sker også lidt efter lidt, efterhånden som Jehova lader sandheden vokse i et menneske hvis hjerte er ret indstillet. — Apg. 13:48; Hebr. 6:1.
17. Hvem tager del i glæden når sandhedens sæd bærer frugt?
17 Hvordan tager den der sår, del i høsten „så snart frugten tillader det“? Når Jehova lader sandheden om Riget vokse i de nye disciples hjerter, kommer der til sidst et tidspunkt hvor deres kærlighed til Jehova tilskynder dem til at indvi sig til ham, og denne indvielse symboliserer de ved vanddåben. Brødre som fortsat gør fremskridt til modenhed, bliver desuden lidt efter lidt i stand til at påtage sig større ansvar i menigheden. Rigets frugt høstes både af den der oprindelig såede sæden, og af andre forkyndere som måske ikke personligt har været med til at så den sæd der resulterede i en discipel. (Læs Johannes 4:36-38). Ja, ’den der sår og den der høster, fryder sig sammen’.
Hvad vi kan lære i dag
18, 19. (a) Hvordan har denne gennemgang af to af Jesu lignelser opmuntret dig personligt? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?
18 Hvad har vi lært af vores gennemgang af disse to lignelser i Markusevangeliet, kapitel 4? Det er helt tydeligt at vi har et arbejde at udføre — nemlig at så. Vi bør aldrig lade undskyldninger og eventuelle problemer og vanskeligheder hindre os i at udføre dette arbejde. (Præd. 11:4) Samtidig må vi være klar over at det er et storslået privilegium at være Guds medarbejdere. Det er Jehova der giver den åndelige vækst, og som velsigner både vore egne bestræbelser og de bestræbelser som de der modtager budskabet, gør sig. Vi forstår at vi ikke kan fremtvinge den åndelige vækst hos nogen. Vi skal heller ikke være kede af det eller føle os mismodige hvis væksten sker langsomt eller helt udebliver. Det er en opmuntring for os at vide at vores arbejde måles efter vores trofasthed mod Jehova og mod det privilegium han har skænket os: at forkynde den „gode nyhed om riget . . . til et vidnesbyrd for alle nationerne“. — Matt. 24:14.
19 Hvad andet lærte Jesus os om væksten i forbindelse med nye disciple og om arbejdet for Riget? Svaret på dette spørgsmål findes i andre lignelser i evangelierne. I den næste artikel vil vi se nærmere på nogle af disse lignelser.
[Fodnoter]
^ par. 8 Læg for eksempel mærke til beretningen om broder Georg Fjölnir Lindals tjeneste på Island. Den findes i Jehovas Vidners Årbog 2005, side 210-211. Se også beretningen i Jehovas Vidners Årbog 1988, side 82-99, om trofaste forkyndere i Irland som holdt ud i mange år uden at se nævneværdige resultater.
^ par. 14 Det har tidligere i dette blad været forklaret at sæden står for personlige egenskaber der under indflydelse af omgivelserne opdyrkes til de er fuldt udviklede. Man bør dog lægge mærke til at sæden i Jesu lignelse ikke forandrer sig og bliver en dårlig sæd eller bærer en rådden frugt. Den vokser blot til den er moden. — Se Vagttårnet, 15. september 1980, side 16-19.
^ par. 15 Det eneste andet sted hvor dette udtryk bruges, er i Apostelgerninger 12:10, hvor det fortælles at en jernport åbnede sig automatisk, „af sig selv“.
Husker du?
• Nævn nogle af lighederne mellem at så den bogstavelige sæd og forkyndelsen af budskabet om Riget
• Hvad måler Jehova en forkynders trofasthed efter?
• Hvilken lighed mellem den bogstavelige og den åndelige vækst pegede Jesus på?
• Hvordan kommer „den der sår, og den der høster,“ til at ’fryde sig sammen’?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 13]
Hvorfor sammenlignede Jesus en forkynder af Guds rige med en sædemand?
[Illustrationer på side 15]
De som skildres ved den gode jord, deltager helhjertet i forkyndelsen af Riget efter deres omstændigheder
[Illustrationer på side 16]
Det er Gud som får det til at gro
