Hovedpunkter fra Korintherbrevene
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Korintherbrevene
APOSTELEN Paulus er dybt bekymret over den åndelige tilstand i menigheden i Korinth. Han har hørt at der er stridigheder blandt brødrene. Der ses gennem fingre med umoralitet. Menigheden har også skrevet til Paulus og spurgt om forskellige ting. Omkring år 55 e.v.t., mens Paulus under sin tredje missionsrejse opholder sig i Efesus, skriver han derfor det første af sine to breve til korintherne.
Det andet brev, der øjensynlig er skrevet blot få måneder efter det første, er et opfølgningsbrev. Eftersom situationen både i og uden for menigheden i det første århundredes Korinth på mange måder minder om forholdene i vor tid, er budskabet i Paulus’ breve til korintherne af stor værdi for os. — Hebr. 4:12.
’HOLD JER VÅGNE, STÅ FAST, BLIV STÆRKE’
„I [skal] alle . . . føre enig tale,“ tilskynder Paulus. (1 Kor. 1:10) Der er ’ingen anden grundvold end Jesus Kristus’, og på ham bygges de kristne egenskaber. (1 Kor. 3:11-13) Angående en utugtig mand i menigheden siger Paulus: „Fjern det onde menneske fra jer selv.“ (1 Kor. 5:13) „Legemet er ikke bestemt for utugt, men for Herren,“ skriver han. — 1 Kor. 6:13.
Som svar på „de ting [de] skrev om“, giver Paulus god vejledning angående ægteskabet og den ugifte stand. (1 Kor. 7:1) Efter at have omtalt den kristne ledelses princip, god orden ved de kristne møder og visheden om opstandelseshåbet giver Paulus denne tilskyndelse: „Hold jer vågne, stå fast i troen, vær mandige, bliv stærke.“ — 1 Kor. 16:13.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:21 — Benytter Jehova sig virkelig af ’tåbelighed’ for at frelse dem der tror? Nej, det gør han ikke. Men eftersom „verden gennem sin visdom ikke fik lært Gud at kende“, forekommer det han gør for at frelse folk, tåbeligt i verdens øjne. — Joh. 17:25.
5:5 — Hvad vil det sige at ’overgive et [ugudeligt] menneske til Satan til kødets undergang, for at ånden kan blive frelst’? Når et medlem af menigheden udelukkes fordi han har øvet alvorlig synd uden at angre det, bliver han igen en del af Satans onde verden. (1 Joh. 5:19) Man kan derfor sige at han overgives til Satan. Når han udelukkes, fjernes det fordærvende element fra menigheden, og dens ånd, eller fremherskende indstilling, bevares. — 2 Tim. 4:22.
7:33, 34 — Hvad er „det der hører verden til“, som den gifte mand eller kvinde er bekymret for? Paulus sigter her til alle de praktiske ting i tilværelsen som gifte kristne må tage sig af. De omfatter mad, tøj og husly, men ikke de dårlige ting i denne verden, som kristne undgår. — 1 Joh. 2:15-17.
11:26 — Hvor „ofte“ skal Jesu død mindes, og „indtil“ hvornår? Paulus mente ikke at man ofte skulle mindes Jesu død. Det græske ord der er gengivet med „så ofte som“, betyder „når som helst“ eller „hver gang“. Paulus sagde altså at hver gang de salvede kristne nyder mindehøjtidens symboler, én gang om året, den 14. nisan, ’forkynder de Herrens død’. Det vil de gøre „indtil han kommer“, det vil sige indtil han tager dem til sig i himmelen ved en opstandelse. — 1 Thess. 4:14-17.
13:13 — I hvilken forstand er kærlighed større end tro og håb? Når ’de ting der håbes på’, bliver til virkelighed og „den sikre forventning“ om dem indfries, vil aspekter af troen og håbet ophøre. (Hebr. 11:1) Kærlighed er større end tro og håb i den forstand at den forbliver for evigt.
15:29 — Hvad vil det sige at blive „døbt for at være døde“? Paulus mente ikke at levende mennesker skulle døbes på vegne af nogle der var døde i en udøbt tilstand, som man kunne slutte ud fra den måde mange bibeloversættelser gengiver dette vers på. Paulus taler her om de salvede kristnes dåb til et livsløb hvori de vil bevare deres uangribelighed til døden og derefter blive oprejst til åndeligt liv.
Hvad vi kan lære:
1:26-31; 3:3-9; 4:7. Det fremmer enheden i menigheden hvis vi ydmygt roser os af Jehova og ikke af os selv.
2:3-5. Da Paulus forkyndte i Korinth, der var et center for græsk filosofi og lærdom, var han måske bekymret for om han ville være i stand til at overbevise sine tilhørere. Han lod dog ikke sin svaghed eller frygt hindre ham i at udføre den tjeneste Gud havde betroet ham. Vi skal heller ikke lade vanskelige omstændigheder hindre os i at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Vi kan tillidsfuldt søge hjælp hos Jehova, ligesom Paulus gjorde.
2:16. At have „Kristi sind“ vil sige at kende hans tankegang, at tænke som han gør, at have et dybtgående kendskab til hans personlighed og at følge hans eksempel. (1 Pet. 2:21; 4:1) Hvor er det vigtigt at vi omhyggeligt studerer Jesu liv og tjeneste!
3:10-15; 4:17. Vi bør analysere og forbedre vores evne til at undervise og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Hvis vi ikke er gode til at undervise, vil vores elev måske ikke klare de trosprøver der kommer, og vi vil måske lide et tab der er så smerteligt at vores frelse vil foregå „som gennem ild“.
6:18. For at ’flygte fra utugt’ må man ikke blot undgå handlinger der hører ind under pornei’a, men også pornografi, moralsk urenhed, seksuelle fantasier, flirten — ja, alt hvad der kan føre til utugt. — Matt. 5:28; Jak. 3:17.
7:29. Ægtefæller må passe på at de ikke bliver så opslugte af hinanden at Rigets interesser kommer på andenpladsen i deres liv.
10:8-11. Det krænkede Jehova dybt da Israel knurrede mod Moses og Aron. Vi gør klogt i at være på vagt så vi ikke udvikler en knurrende og klagende indstilling.
16:2. Vi kan yde regelmæssige, økonomiske bidrag til fremme af Rigets interesser hvis vi planlægger det i forvejen og gør det systematisk.
„LAD JER BRINGE I DEN RETTE TILSTAND“
Paulus skriver til korintherne at de „frit skal tilgive og trøste“ en angrende overtræder der er blevet irettesat. Skønt hans første brev havde bedrøvet dem, giver Paulus udtryk for glæde fordi de „blev bedrøvede til sindsændring“. — 2 Kor. 2:6, 7; 7:8, 9.
Paulus tilskynder korintherne til at have ’overflod af velgørenhed’ ligesom de har ’overflod af alt’. Efter at have svaret modstanderne giver han alle et sidste råd: „Glæd jer, lad jer bringe i den rette tilstand, lad jer trøste, vær enige, hold fred.“ — 2 Kor. 8:7; 13:11.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:15, 16 — I hvilken forstand er vi „en vellugt af Kristus“? Det er vi fordi vi holder os til Bibelen og er med til at forkynde budskabet. De uretfærdige opfatter måske denne „duft“ som afskyelig, men for Jehova og de retsindige er den en vellugt.
5:16 — Hvad betyder det at salvede kristne ’ikke kender nogen efter kødet’? De vurderer ikke andre ud fra kødelige kriterier ved for eksempel at begunstige nogle på grund af rigdom, race eller etnisk eller national oprindelse. Det der betyder noget for dem, er det åndelige forhold til deres trosfæller.
11:1, 16; 12:11 — Var Paulus ufornuftig i forholdet til korintherne? Nej, det var han ikke. Men i nogles øjne kan han have virket pralende og ufornuftig på grund af det han var nødt til at sige til forsvar for sin apostelværdighed.
12:1-4 — Hvem „blev bortrykket til paradiset“? Eftersom Bibelen ikke omtaler nogen anden der havde et sådant syn, og passagen følger efter Paulus’ forsvar for sin apostelværdighed, var det sandsynligvis Paulus selv der havde haft denne oplevelse. Det apostelen så i et syn, var sikkert det åndelige paradis som den kristne menighed oplever i „endens tid“. — Dan. 12:4.
Hvad vi kan lære:
3:5. I princippet fortæller dette vers os at Jehova udruster de kristne med det de har brug for til tjenesten, nemlig sit ord, sin hellige ånd og den jordiske del af sin organisation. (Joh. 16:7; 2 Tim. 3:16, 17) Vi gør vel i at studere Bibelen og de bibelske publikationer flittigt, vedholdende at bede om hellig ånd og regelmæssigt at overvære de kristne møder og deltage i dem. — Sl. 1:1-3; Luk. 11:10-13; Hebr. 10:24, 25.
4:16. Eftersom Jehova ’fornyr vort indre menneske fra dag til dag’, bør vi regelmæssigt benytte os af Jehovas foranstaltninger og ikke lade en dag gå uden at tænke på åndelige anliggender.
4:17, 18. Bevidstheden om at „trængselen er kortvarig og let“, kan hjælpe os til at forblive trofaste mod Jehova under lidelser.
5:1-5. Her beskriver Paulus smukt de salvede kristnes syn på deres håb om himmelsk liv.
10:13. Medmindre der er truffet specifikke aftaler om at vi skal hjælpe til hvor behovet er større, bør vi generelt kun arbejde i det distrikt vores menighed har fået tildelt.
13:5. For at ’prøve os selv, om vi er i troen,’ må vi se om vores adfærd står mål med det vi lærer ud fra Bibelen. For at ’bedømme os selv’ må vi vurdere hvor åndeligsindede vi er, herunder hvor skarp vores „opfattelsesevne“ er, og hvor mange trosgerninger vi gør. (Hebr. 5:14; Jak. 1:22-25) Ved at følge Paulus’ gode vejledning kan vi blive ved med at vandre på sandhedens vej.
[Illustration på side 26, 27]
Hvad ligger der i ordene „så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger“? — 1 Kor. 11:26.
