Hvorfor har forkyndelsen fra hus til hus så stor betydning i dag?

„Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ — APG. 5:42.

1, 2. (a) Hvilken forkyndelsesmetode er Jehovas Vidner kendt for? (b) Hvad vil vi komme ind på i denne artikel?

DET er et velkendt syn i næsten alle lande på jorden. To mennesker i pænt tøj banker på en dør for kort at tale med beboeren om det Bibelen fortæller om Guds rige. Hvis den besøgte viser interesse, giver forkynderne ham måske noget bibelsk læsestof og tilbyder et gratis bibelkursus. Derefter går de videre til den næste dør. Hvis du er med i dette arbejde, har du sikkert opdaget at mange genkender dig som et af Jehovas Vidner, endda før du har nået at åbne munden. Ja, forkyndelsen fra hus til hus er blevet vores varemærke.

² Vi bruger mange forskellige metoder når vi udfører den opgave Jesus har givet os, nemlig at forkynde og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Vi forkynder på torve, gader og andre offentlige steder. (Apg. 17:17) Vi kontakter mange ved at ringe eller skrive til dem. Vi fortæller dem vi møder i hverdagen, om de bibelske sandheder. Vi har endda en officiel hjemmeside som giver adgang til bibelske oplysninger på over 300 sprog. * Alle disse måder at forkynde på giver gode resultater. Alligevel er det de fleste steder hovedsagelig ved at forkynde fra hus til hus at vi gør den gode nyhed kendt. Hvad er baggrunden for denne forkyndelsesmetode? Hvordan gik det til at Guds folk i nyere tid begyndte at bruge denne metode i så stort et omfang? Og hvorfor er den af så stor betydning i dag?

Den apostolske metode

3. Hvilke anvisninger angående forkyndelsen gav Jesus apostlene, og hvad viser det om den måde de skulle forkynde på?

³ Der er bibelsk belæg for at forkynde fra hus til hus. Da Jesus sendte apostlene ud at forkynde, gav han dem denne anvisning: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det.“ Hvordan skulle de bære sig ad med at finde frem til dem der fortjente det? Jesus sagde at de skulle opsøge folk i deres hjem: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ Skulle de besøge folk uden først at være indbudt? Ja. Læg mærke til hvad Jesus videre sagde: „Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus eller den by og ryste støvet af jeres fødder.“ (Matt. 10:11-14) Det fremgår tydeligt af disse anvisninger at når apostlene „gennemgik distriktet fra landsby til landsby, idet de overalt forkyndte den gode nyhed“, skulle de selv tage initiativet til at besøge folk i deres hjem. — Luk. 9:6.

4. Hvor omtales hus til hus-forkyndelsen specifikt i Bibelen?

⁴ Der står specifikt i Bibelen at apostlene forkyndte fra hus til hus. For eksempel siges der om dem i Apostelgerninger 5:42: „Hver  dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ Omkring 20 år senere sagde apostelen Paulus til de ældste fra menigheden i Efesus: „Jeg [har] ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ Havde Paulus besøgt disse ældste før de blev troende? Ja, det må han have gjort, for han havde blandt andet lært dem „om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus“. (Apg. 20:20, 21) I en kommentar til Apostelgerninger 20:20 siger A.T. Robertson i sit værk Word Pictures in the New Testament: „Det er værd at lægge mærke til at denne den største af alle prædikanter forkyndte fra hus til hus.“

En nutidig hær af græshopper

5. Hvordan beskrives forkyndelsesarbejdet i Joels profeti?

⁵ Den forkyndelse der blev udført i det første århundrede, var blot en forsmag på et større arbejde der skulle udføres i vor tid. Profeten Joel sammenlignede de salvede kristnes forkyndelse med en ødelæggende plage af insekter, deriblandt græshopper. (Joel 1:4) Græshopperne rykker frem som en hær og overvinder hindringer, kravler ind i huse og æder alt på deres vej. (Læs Joel 2:2, 7-9). Det er en malende beskrivelse af hvor ihærdigt og grundigt Guds tjenere går til værks i forkyndelsen i vor tid. Den metode de salvede kristne og deres medarbejdere, ’de andre får’, først og fremmest bruger i opfyldelsen af dette profetiske billede, er hus til hus-forkyndelsen. (Joh. 10:16) Hvordan gik det til at vi, Jehovas Vidner, begyndte at bruge denne apostolske forkyndelsesmetode?

6. Hvilken tilskyndelse til at forkynde fra hus til hus blev givet i 1922, men hvordan reagerede nogle?

⁶ Siden 1919 er det blevet understreget at den enkelte kristne har et personligt ansvar for at deltage i forkyndelsen. For eksempel mindede artiklen „Tjeneste er betydningsfuld“ i Vagttaarnet for september 1922 de salvede kristne om hvor vigtigt det er aktivt ’at bringe det trykte Budskab ud til Folk og tale til dem ved deres Døre, idet de . . . forkynder  det Vidnesbyrd, at Himmeriges Rige er kommet nær’. I Bulletin (nu Rigets Tjeneste) blev der bragt detaljerede præsentationer. Alligevel var der i begyndelsen kun få der forkyndte fra hus til hus. Nogle holdt sig tilbage. De kom med forskellige indvendinger, men hovedproblemet var at nogle fandt det under deres værdighed at forkynde fra hus til hus. Efterhånden som der blev lagt mere og mere vægt på forkyndelsen, holdt mange af disse lidt efter lidt op med at komme sammen med Jehovas organisation.

7. Hvilket behov viste sig i 1950’erne?

⁷ I de følgende årtier begyndte flere og flere at deltage i forkyndelsen. Det viste sig imidlertid at der var behov for mere personlig oplæring i forkyndelsen fra hus til hus. I De Forenede Stater var det for eksempel sådan i begyndelsen af 1950’erne at 28 procent af forkynderne nøjedes med at uddele løbesedler eller at stå på gaden med bladene. Over 40 procent deltog ikke regelmæssigt i tjenesten; der kunne gå flere måneder uden at de forkyndte. Hvad kunne man gøre for at hjælpe alle indviede kristne til at forkynde fra hus til hus?

8, 9. Hvilket undervisningsprogram blev iværksat i 1953, og med hvilke resultater?

⁸ Ved et internationalt stævne i New York i 1953 blev der fokuseret på hus til hus-forkyndelsen. Broder Nathan H. Knorr erklærede at alle kristne tilsynsmænds vigtigste arbejde var at hjælpe ethvert vidne til at blive en regelmæssig hus til hus-forkynder. „Enhver bør være i stand til at forkynde den gode nyhed fra dør til dør,“ sagde han. Med dette for øje blev der iværksat et verdensomspændende undervisningsprogram. De der endnu ikke forkyndte fra hus til hus, blev oplært i at henvende sig til folk ved dørene, at ræsonnere med dem ud fra Bibelen og at besvare deres spørgsmål.

⁹ Dette undervisningsprogram gav enestående resultater. I løbet af ti år steg antallet af forkyndere i hele verden med 100 procent, antallet af genbesøg med 126 procent, og antallet af bibelstudier med 150 procent. I dag deltager næsten syv millioner Jehovas Vidner i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden. Denne bemærkelsesværdige vækst er et vidnesbyrd om at Jehova velsigner sit folks indsats i hus til hus-forkyndelsen. — Es. 60:22.

Et mærke der betyder liv

10, 11. (a) Hvilket syn fik Ezekiel, som beskrevet i Ezekiels Bog, kapitel 9? (b) Hvordan opfyldes dette syn i vor tid?

¹⁰ Betydningen af hus til hus-forkyndelsen fremgår af et syn som profeten Ezekiel fik. I dette syn så Ezekiel seks mænd med våben i hænderne samt en syvende mand der var klædt i linned, og som havde en sekretærs skrivesæt ved siden. Den syvende mand fik besked på at „gå midt igennem byen“ og ’sætte et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte’. Efter dette mærkningsarbejde fik de seks bevæbnede mænd besked på at dræbe alle der ikke havde mærket. — Læs Ezekiel 9:1-6.

¹¹ Vi forstår at den linnedklædte mand i opfyldelsen af denne profeti symboliserer resten af de salvede kristne. Ved hjælp af arbejdet med at forkynde og gøre disciple sætter den salvede skare et symbolsk mærke på dem der bliver en del af Kristi „andre får“. (Joh. 10:16) Hvad er dette mærke? Det er et vidnesbyrd om at disse får er indviede og døbte disciple af Jesus Kristus og har iført sig den kristuslignende nye  personlighed, og det ses lige så tydeligt som var det et mærke på deres åbne pander. (Ef. 4:20-24) Disse symbolske får bliver én hjord sammen med de salvede kristne og hjælper dem med at mærke endnu flere. — Åb. 22:17.

12. Hvordan kaster Ezekiels syn lys over betydningen af at vi bliver ved med at søge efter symbolske får?

¹² Ezekiels syn kaster lys over en af grundene til at det er så vigtigt at vi bliver ved med at søge efter mennesker der „sukker og stønner“. Der står liv på spil. Inden længe vil Jehovas himmelske eksekutionsstyrker, symboliseret ved de seks bevæbnede mænd, udslette dem der ikke har det symbolske mærke. Om denne kommende dom skrev apostelen Paulus at Herren Jesus sammen med sine „mægtige engle“ vil ’bringe hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus’. (2 Thess. 1:7, 8) Læg mærke til at folk vil blive dømt på grundlag af deres reaktion på den gode nyhed. Det vil sige at Guds budskab må forkyndes med uformindsket styrke helt frem til afslutningen. (Åb. 14:6, 7) Der hviler derfor et tungt ansvar på alle Jehovas indviede tjenere. — Læs Ezekiel 3:17-19.

13. (a) Hvad følte apostelen Paulus et ansvar for at gøre, og hvorfor? (b) Hvilket ansvar føler du over for dem der bor i dit distrikt?

¹³ Apostelen Paulus følte et personligt ansvar for at forkynde den gode nyhed for andre. Han skrev: „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet: derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom.“ (Rom. 1:14, 15) Paulus var taknemmelig for den barmhjertighed der var blevet vist ham, og han følte sig derfor forpligtet til at forsøge at hjælpe andre til at få gavn af Guds ufortjente godhed, ligesom han selv havde fået. (1 Tim. 1:12-16) Det var som om han stod i gæld til hvert eneste menneske han mødte, en gæld han kun kunne betale ved at give vedkommende del i den gode nyhed. Føler du at du står i en lignende gæld til dem der bor i dit distrikt? — Læs Apostelgerninger 20:26, 27.

14. Hvad er den vigtigste grund til at vi forkynder offentligt og fra hus til hus?

¹⁴ Selvom det er vigtigt at redde menneskeliv, er der en langt vigtigere grund til at forkynde fra hus til hus. I profetien i Malakias 1:11 siger Jehova: „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne, og alle steder vil man . . . frembære ofre til mit navn, ja, rene offergaver; for mit navn skal blive stort blandt nationerne.“ Som en opfyldelse af denne profeti priser Jehovas indviede tjenere offentligt hans navn i hele verden mens de ydmygt udfører deres tjeneste. (Sl. 109:30; Matt. 24:14) Den vigtigste grund til at vi forkynder offentligt og fra hus til hus, er at vi gerne vil bringe Jehova et „lovprisningsoffer“. — Hebr. 13:15.

Spændende begivenheder forude

15. (a) Hvordan øgede israelitterne deres indsats da de gik rundt om Jeriko på den syvende dag? (b) Hvad tyder dette på i forbindelse med forkyndelsesarbejdet?

¹⁵ Hvordan vil det gå med forkyndelsesarbejdet i fremtiden? Det kan belejringen af Jeriko, der er beskrevet i Josuas Bog, illustrere. Du husker sikkert at lige før Gud tilintetgjorde  Jeriko, fik israelitterne befaling til at gå rundt om byen én gang om dagen i seks dage. Men på den syvende dag skulle de gøre endnu mere. Jehova sagde til Josua: „I [skal] marchere rundt om byen syv gange, og præsterne skal blæse i hornene. Og når de lader vædderhornet lyde . . . , skal hele folket udstøde et højt krigsråb, og byens mur skal falde sammen.“ (Jos. 6:2-5) Det er muligt at der vil ske en lignende intensivering af vores forkyndelsesarbejde. Under alle omstændigheder vil vi, når den nuværende tingenes ordning tilintetgøres, have set det største vidnesbyrd nogen sinde om Guds navn og rige.

16, 17. (a) Hvad vil der være sket før „den store trængsel“ er forbi? (b) Hvad vil vi komme ind på i den følgende artikel?

¹⁶ Den tid kan komme hvor det budskab vi forkynder, vil være som „et højt krigsråb“. I Åbenbaringens Bog skildres magtfulde domsbudskaber som „store hagl af en talents vægt“. * Og i Åbenbaringen 16:21 står der: „Plagen var meget stor.“ Vi ved endnu ikke præcis hvilken rolle hus til hus-forkyndelsen vil spille i forbindelse med forkyndelsen af disse domsbudskaber. Men vi kan være forvissede om at før „den store trængsel“ er forbi, vil Jehovas navn være blevet gjort kendt som aldrig før i menneskehedens historie. — Åb. 7:14; Ez. 38:23.

¹⁷ Mens vi venter på de betydningsfulde begivenheder der ligger forude, må vi blive ved med nidkært at forkynde den gode nyhed om Riget. Hvilke udfordringer møder vi i forkyndelsen fra hus til hus, og hvordan kan vi tackle dem? Disse spørgsmål vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvad er den bibelske begrundelse for at forkynde fra hus til hus?

• Hvordan blev der sat fart i hus til hus-forkyndelsen i nyere tid?

• Hvorfor har indviede tjenere for Jehova et ansvar for at forkynde?

• Hvilke spændende begivenheder ligger forude?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 4]

Føler du et ansvar for at forkynde for andre, ligesom apostelen Paulus gjorde?

[Illustration på side 5]

Broder Knorr i 1953