Ær Jehova ved at have en værdig adfærd

„[Jehovas] værk er værdighed og pragt.“ — SL. 111:3.

1, 2. (a) Hvordan vil du definere ordet „værdighed“? (b) Hvilke spørgsmål vil blive taget op i denne artikel?

DA MADISON på ti år blev bedt om at sige hvad ordet „værdig“ betød, svarede hun straks „velklædt“. Hvad denne lille pige måske ikke var klar over, er at Bibelen siger om Gud at han er ’klædt i værdighed’. (Sl. 104:1) For menneskers vedkommende kan værdighed godt være forbundet med at være velklædt. For eksempel ønskede apostelen Paulus at kristne kvinder skulle „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt“. (1 Tim. 2:9) Men en værdig adfærd der ærer og ophøjer Jehovas „værdighed og pragt“, indbefatter mere end det. — Sl. 111:3.

² I Bibelen kan det hebraiske ord for „værdighed“ også oversættes med „pragt“, „majestæt“, „herlighed“ og „ære“. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog er værdighed „den egenskab at være værdig (til noget), at fortjene noget“ og „det forhold at være . . . af god, ypperlig, fornem, ophøjet art“. Denne beskrivelse passer fint på den stilling universets Suveræn, Jehova Gud, indtager, og ingen er værdig til større ære eller påskønnelse end han. Som hans indviede tjenere bør vores tale og adfærd derfor være præget af værdighed. Men hvad er det der sætter mennesker i stand til optræde med værdighed? Hvordan kommer Jehovas værdighed og pragt til udtryk? Hvordan bør Guds værdighed virke på os? Hvad kan Jesus Kristus lære os om at behandle andre med værdighed? Og hvordan kan vi have en værdig kristen opførsel?

Hvorfor mennesket kan optræde med værdighed

3, 4. (a) Hvordan bør vi reagere på den værdighed der er blevet givet os? (b) Hvem peger Salme 8:5-9 profetisk frem til? (Se fodnote) (c) Hvem i fortiden fik af Jehova et vist mål af værdighed?

³ Fordi alle mennesker er skabt i Guds billede, har de evnen til at optræde med værdighed. Jehova ophøjede det første menneske ved at give ham et ansvar i forbindelse med det jordiske skaberværk. (1 Mos. 1:26, 27) Selv efter at menneskene var blevet ufuldkomne, gentog Jehova at de havde et ansvar i forbindelse med jorden. Gud ’kroner’ således stadig menneskene med værdighed. (Læs Salme 8:5-9). * At Jehova har givet os en vis værdighed, kræver en værdig reaktion — at vi med ærefrygt priser hans majestætiske navn.

 ⁴ Jehova har specielt givet dem der yder ham hellig tjeneste, et vist mål af værdighed. Han behandlede Abel med værdighed ved at tage imod hans offer, hvorimod han afviste det offer hans broder Kain bragte. (1 Mos. 4:4, 5) Moses fik befaling til at give Josua, der skulle efterfølge ham som fører for Israel, ’noget af sin værdighed’. (4 Mos. 27:20) Om Davids søn Salomon siger Bibelen: „Jehova gjorde Salomon overmåde stor for øjnene af hele Israel og gav ham en kongelig værdighed som ingen konge havde haft før ham i Israel.“ (1 Krøn. 29:25) De opstandne salvede kristne, der trofast har forkyndt „[Guds] kongedømmes herlige pragt“, vil af Jehova få en helt enestående værdighed. (Sl. 145:11-13) Og den stadigt voksende skare af Jesu „andre får“ udfylder også en godkendt og værdig plads i Jehovas hensigt ved at lovprise ham. — Joh. 10:16.

Jehovas værdighed og pragt

5. Hvor stor er Jehovas værdighed?

⁵ I en salme der peger på hvor stor Gud er i modsætning til mennesket, sang salmisten David: „Jehova, vor Herre, hvor majestætisk dit navn på hele jorden, du hvis værdighed kundgøres over himmelen!“ (Sl. 8:1) Fra evighed til evighed — fra før „himmelen og jorden“ blev skabt, og helt frem til tiden efter den storslåede gennemførelse af Jehovas hensigt med en paradisisk jord og en fuldkommen menneskeslægt — vil Jehova Gud være universets majestætiske Suveræn, hvis værdighed og pragt er uden lige. — 1 Mos. 1:1; 1 Kor. 15:24-28; Åb. 21:1-5.

6. Hvorfor sagde salmisten at Jehova er klædt i værdighed?

⁶ Det må have gjort dybt indtryk på den gudfrygtige salmist at betragte den stjerneklare nats tavse storhed, en nattehimmel besat med funklende „juveler“. Fyldt med undren over hvordan Jehova ’har udspændt himmelen som en teltdug’, beskrev salmisten Jehova som klædt i værdighed på grund af hans enestående skaberevne. (Læs Salme 104:1, 2). Den usynlige, almægtige Skabers værdighed og pragt kommer tydeligt til udtryk i hans synlige skaberværk.

7, 8. Hvilket vidnesbyrd om Jehovas værdighed og pragt ser vi i himmelen?

⁷ Tænk for eksempel på galaksen Mælkevejen. I dette enorme himmelrum med stjerner, planeter og solsystemer virker Jorden lige så ubetydelig i størrelse som et enkelt sandskorn på en endeløs strand. Alene denne galakse indeholder over 100 milliarder stjerner! Hvis du kunne tælle én stjerne i sekundet uafbrudt døgnet rundt, ville det tage dig over 3000 år at tælle 100 milliarder stjerner.

⁸ Hvis Mælkevejens galakse alene indeholder 100 milliarder stjerner, hvad så med resten af universet? Astronomer skønner at der ud over Mælkevejen kan være fra 50 milliarder til 125 milliarder andre galakser. Hvor mange stjerner er der i hele universet? Svaret ville få det til at svimle for os. Men Jehova „har tal på stjernernes mængde; han kalder dem alle ved navn“. (Sl. 147:4) Når du ser Jehova klædt i en sådan værdighed og pragt, føler du dig så ikke tilskyndet til at prise hans store navn?

9, 10. Hvordan er brød et vidnesbyrd om Skaberens store visdom?

⁹ Lad os nu flytte blikket fra de majestætiske himle til noget så almindeligt som brød. Jehova er ikke alene den som „frembragte himmel og jord“; han er også den som „giver de sultne brød“. (Sl. 146:6, 7) Guds „værdighed og pragt“ afspejles i hans store gerninger; han har for eksempel sørget for korn til at bage brød af. (Læs Salme 111:1-5). Jesus lærte sine disciple at bede: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ (Matt. 6:11) Brød var et hovednæringsmiddel for mange af oldtidens folkeslag, deriblandt israelitterne. Selvom brød regnes for et simpelt fødemiddel, så er det på ingen måde nogen simpel kemisk proces der forvandler nogle få grundbestanddele til lækkert brød.

 ¹⁰ På den tid da Bibelen blev skrevet, brugte israelitterne hvedemel eller bygmel tilsat vand til at bage brød af. Nogle gange blev der brugt surdej i bageprocessen. Disse simple grundbestanddele danner et forbløffende antal kemiske forbindelser som påvirker hinanden indbyrdes. Det nøjagtige forhold mellem disse kemiske forbindelser kender man ikke til bunds. Dertil kommer en anden forbløffende kompliceret proces, nemlig kroppens måde at fordøje brød på. Det er ikke så underligt at salmisten sang: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom.“ (Sl. 104:24) Får du ikke også lyst til at lovprise Jehova?

Hvordan virker Guds værdighed og pragt på dig?

11, 12. Hvilken virkning kan det have på os at grunde over Guds skaberværk?

¹¹ Vi behøver ikke at være astronomer for at undres over nattehimmelen eller at være kemikere for at glæde os over at spise brød. Men for at kunne sætte pris på Skaberens storhed og pragt må vi tage os tid til at grunde over hans hænders værk. Hvordan kan en sådan eftertanke påvirke os? Virkningen er den samme som når vi grunder over andre af Jehovas gerninger.

¹² Om de store gerninger Jehova udførte til gavn for sit folk, sang David: „Din værdigheds herlige pragt og dine underfulde gerninger vil jeg have i tanke.“ (Sl. 145:5) Vi viser at vi har disse gerninger i tanke, ved at studere Bibelen og tage os tid til at grunde over det vi læser i den. Hvilken virkning har en sådan eftertanke? Den øger vores værdsættelse af Guds værdighed og pragt. Og så vil vi helt sikkert føle os bevæget til ligesom David at lovprise Jehova og sige: „Jeg vil forkynde din storhed.“ (Sl. 145:6) At grunde over Jehovas underfulde gerninger skulle styrke vores forhold til Skaberen og motivere os til med begejstring og beslutsomhed at fortælle andre om ham. Forkynder du nidkært den gode nyhed og hjælper andre til at værdsætte Jehova Guds majestætiske værdighed og pragt?

Jesus genspejler til fuldkommenhed Guds værdighed

13. (a) Hvad gav Jehova sin søn ifølge Daniel 7:13, 14? (b) Hvordan behandler Guds udnævnte konge, Jesus Kristus, sine undersåtter?

¹³ Guds søn, Jesus Kristus, forkyndte nidkært den gode nyhed og ærede sin majestætiske og ophøjede himmelske Fader. Jehova skænkede sin enestefødte søn en særlig værdighed ved at give ham ’herredømme og kongemagt’. (Læs Daniel 7:13, 14). Alligevel er Jesus hverken hovmodig eller utilnærmelig. Han er tværtimod en medfølende konge der forstår sine undersåtters begrænsninger og behandler dem med hensyn og respekt. Lad os se et enkelt eksempel på hvordan Jesus som  Guds udnævnte konge behandlede de mennesker han mødte, især dem der var uønskede, og som ingen elskede.

14. Hvordan blev spedalske betragtet i det gamle Israel?

¹⁴ Før i tiden led folk der var ramt af spedalskhed, ofte en hjerteskærende langsom død. Lidt efter lidt blev den syges lemmer fortæret. At kurere en spedalsk blev regnet for lige så vanskeligt som at oprejse en død. (4 Mos. 12:12; 2 Kong. 5:7, 14) Spedalske blev erklæret for urene og behandlet som forhadte udskud i samfundet. Når de nærmede sig andre, skulle de advarende råbe: „Uren, uren!“ (3 Mos. 13:43-46) En spedalsk var nærmest som en der var død. Ifølge rabbinske optegnelser skulle en spedalsk holde sig på næsten to meters afstand af andre mennesker. Efter sigende kastede en bestemt religiøs leder der selv på lang afstand fik øje på en spedalsk, sten efter ham for at få ham til at holde sig væk.

15. Hvordan behandlede Jesus en spedalsk mand han mødte?

¹⁵ Men læg så mærke til hvordan Jesus reagerede da en spedalsk kom hen til ham og bønfaldt ham om at blive helbredt. (Læs Markus 1:40-42). I stedet for at sende den spedalske bort viste Jesus ham medfølelse og tog hensyn til hans værdighed. Det Jesus så, var en stakkel der havde behov for lindring. Jesus blev rørt og lod prompte sin medfølelse komme til udtryk i handling. Han rakte hænderne frem, rørte ved den spedalske og helbredte ham.

16. Hvad kan vi lære af Jesu måde at behandle andre på?

¹⁶ Hvordan kan vi som disciple af Jesus efterligne den måde han genspejlede sin Faders værdighed på? Én måde er ved at anerkende at alle mennesker — uanset status, helbred eller alder — fortjener en passende ære og respekt. (1 Pet. 2:17) De der har en tilsynsopgave, for eksempel ægtemænd, forældre og ældste, er særlig forpligtede til at behandle dem de skal tage sig af, på en værdig måde så de hjælper dem til at bevare deres selvrespekt. Bibelen understreger at dette er et krav til alle kristne, for den siger: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ — Rom. 12:10.

Lad værdighed komme til udtryk i tilbedelsen

17. Hvad kan vi lære ud fra Bibelen med hensyn til at optræde værdigt i forbindelse med tilbedelsen af Jehova?

¹⁷ Bibelen viser at vi bør være særlig opmærksomme på at optræde værdigt i forbindelse med vores tilbedelse. „Vogt dine fødder når du går hen til den sande Guds hus,“ siger Prædikeren 5:1. Både Moses og Josua fik befaling til at tage deres sandaler af når de befandt sig på hellig grund. (2 Mos. 3:5; Jos. 5:15) De skulle gøre det som et udtryk for respekt eller ærefrygt. De israelitiske præster skulle bære linnedbenklæder som kunne „dække  kødets nøgenhed“. (2 Mos. 28:42, 43) Det betød at blufærdigheden ikke blev krænket når præsterne tjente ved alteret. Alle i præstens familie var forpligtede til at værne om de høje moralnormer og den værdighed der var knyttet til tilbedelsen.

18. Hvordan viser vi værdighed i tilbedelsen af Jehova?

¹⁸ Værdighed i tilbedelsen er altså forbundet med ære og respekt. Hvis vi skal gøre os fortjent til ære og respekt, må vi selv handle respektfuldt. Vores værdighed må ikke bare være noget ydre, som en klædning vi tager af og på. Den må gå dybere end det mennesker ser, og forme vores hjerte, som Gud ser. (1 Sam. 16:7; Ordsp. 21:2) Værdighed bør blive en del af vores personlighed og påvirke vores adfærd, vores holdninger og forholdet til andre, og den bør endda påvirke vores selvopfattelse. Ja, alt hvad vi siger og gør, må til hver en tid være præget af værdighed. I forbindelse med vores adfærd, holdninger, påklædning og soignering tager vi apostelen Paulus’ ord til hjerte: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet; men på enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere.“ (2 Kor. 6:3, 4) Vi vil være „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold“. — Tit. 2:10.

Bliv ved med at vise kristen værdighed

19, 20. (a) Hvordan kan vi på en god måde vise andre ære og respekt? (b) Hvad bør vi være besluttede på med hensyn til vores adfærd?

¹⁹ Salvede kristne, der er „ambassadører på Kristi vegne“, har en værdig adfærd. (2 Kor. 5:20) De „andre får“, der loyalt støtter dem, er værdige udsendinge for det messianske rige. En ambassadør eller en udsending taler frimodigt og med værdighed på sin regerings vegne. Derfor skal vi tale med værdighed og frimodighed når vi står op for Guds rigsregering. (Ef. 6:19, 20) Og når vi bringer andre „godt nyt om noget bedre“, er det så ikke en måde at vise dem værdighed på? — Es. 52:7.

²⁰ Vi bør være besluttede på at ære Gud ved at have en adfærd der genspejler hans værdighed. (1 Pet. 2:12) Lad os altid vise dyb respekt for Gud, for tilbedelsen og for vores trosfæller. Og måtte Jehova, der har klædt sig i værdighed og pragt, glæde sig over den værdige måde vi tilbeder ham på.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvilken virkning vil det have på os at vi værdsætter Jehovas værdighed og pragt?

• Hvad kan vi lære om værdighed når vi ser hvordan Jesus behandlede en spedalsk?

• På hvilke ophøjede måder kan vi ære Jehova?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 12]

Hvordan ophøjede Jehova Abel?

[Illustration på side 14]

Jehovas store gerninger kommer til udtryk selv i forbindelse med brød

[Illustration på side 15]

Hvad kan vi lære om værdighed af den måde Jesus behandlede en spedalsk på?

[Illustration på side 16]

En værdig tilbedelse indebærer at vi må vise Jehova ære