Bevar din loyalitet — lad dit hjerte være udelt

„Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — SL. 86:11.

1, 2. (a) Hvad vil ifølge Salme 86:2, 11 hjælpe os til at forblive trofaste over for Jehova når vi prøves eller fristes? (b) Hvornår bør vi opdyrke en helhjertet loyalitet over for Jehova?

HVORDAN kan det ske at kristne som i mange år er forblevet trofaste over for Jehova trods fængsling eller forfølgelse, senere falder for materialisme? Svaret har at gøre med vores symbolske hjerte — dét vi er i det indre. I Salme 86 forbindes loyalitet med det at have et helt hjerte, et som ikke er delt. „Vogt min sjæl, for jeg er loyal,“ bad salmisten David. „Frels, du min Gud, din tjener som stoler på dig.“ David bad også: „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Sl. 86:2, 11.

² Hvis vi ikke stoler på den sande Gud, Jehova, af hele vores hjerte, vil vores tanker og hengivenhed knytte sig til andet eller andre, så vores loyalitet mod den sande Gud bliver svækket. Selviske ønsker er ligesom skjulte landminer. Selvom vi måske er forblevet trofaste over for Jehova under prøvende omstændigheder, kan vi gå i snarer eller fælder som Satan lægger for os. Hvor er det derfor vigtigt at vi allerede nu — før vi kommer ud for prøver eller fristelser — opdyrker en helhjertet loyalitet over for Jehova! Bibelen siger: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes.“ (Ordsp. 4:23) I den forbindelse kan vi lære meget af hvordan det gik en profet fra Juda som Jehova sendte til kong Jeroboam af Israel.

„Lad mig give dig en gave“

3. Hvordan reagerede Jeroboam på det domsbudskab han fik af Guds profet?

³ Forestil dig følgende situation. En Guds mand har lige overbragt et sviende budskab  til kong Jeroboam, som har indført kalvedyrkelse i det nordlige tistammerige, Israel. Kongen bliver rasende og giver sine mænd besked på at pågribe sendebuddet. Men Jehova er med sin tjener. Den hånd som kongen i vrede rækker ud imod Jeroboam, visner på mirakuløs vis, og alteret for falsk tilbedelse revner. Pludselig ændrer Jeroboam opførsel. Han bønfalder den sande Guds mand: „Formild dog Jehova din Guds ansigt og bed for mig, så jeg kan få min hånd tilbage.“ Profeten går i forbøn for kongen, og hans hånd bliver helbredt. — 1 Kong. 13:1-6.

4. (a) Hvorfor var kongens tilbud i virkeligheden en stor prøve på profetens loyalitet? (b) Hvad svarede profeten?

⁴ Jeroboam siger da til den sande Guds mand: „Kom dog med mig hjem og styrk dig, og lad mig give dig en gave.“ (1 Kong. 13:7) Hvad skal profeten nu gøre? Skal han tage imod kongens gæstfrihed efter at have udtalt et domsbudskab over ham? (Sl. 119:113) Eller skal han sige nej til kongens indbydelse, selvom kongen lader til at være angerfuld? Jeroboam har jo midler nok til at kunne skænke sine venner dyre gaver. Så hvis Guds profet nærede et hemmeligt begær efter materielle ting, ville kongens tilbud sikkert være meget fristende. Men Jehova har givet profeten denne befaling: „Du må ikke spise noget måltid, og du må ikke drikke vand, og du må ikke vende tilbage ad den vej du kom.“ Profeten svarer derfor klart og tydeligt: „Om du så gav mig halvdelen af dit hus, ville jeg ikke komme med dig eller spise et måltid eller drikke vand på dette sted.“ Han forlader derefter Betel ad en anden vej. (1 Kong. 13:8-10) Hvad lærer profetens beslutning os om helhjertet loyalitet? — Rom. 15:4.

’Vær tilfreds’

5. Hvordan kan materialisme være en prøve på vores loyalitet?

⁵ Materialisme synes måske ikke at have noget med loyalitet at gøre, men det har det. Stoler vi på Jehovas løfte om at han vil give os det vi har behov for? (Matt. 6:33; Hebr. 13:5) I stedet for — koste hvad det vil — at jage efter nogle af livets bekvemmeligheder som vi i øjeblikket ikke har råd til, kunne vi da undvære dem? (Læs Filipperbrevet 4:11-13). Føler vi os fristet til at give afkald på visse teokratiske opgaver for at kunne anskaffe os nogle af de ting vi ønsker? Betragter vi dét at tjene Jehova loyalt som det vigtigste i livet? Vores svar vil i høj grad afhænge af om vi tjener Gud af hele vores hjerte eller ej. Apostelen Paulus skrev: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har. For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Tim. 6:6-8.

6. Hvilke ’gaver’ kunne vi blive tilbudt, og hvad kan hjælpe os til at afgøre om vi skal tage imod dem eller ej?

⁶ For eksempel kunne vi komme ud for at vores arbejdsgiver tilbyder os en forfremmelse der ville medføre en højere løn og andre goder. Eller måske finder vi ud af at vi ville være bedre stillet økonomisk hvis vi flyttede til et andet land for at finde arbejde. Lige umiddelbart kunne man opfatte sådanne muligheder som en velsignelse fra Jehova. Men inden vi foretager os noget, bør vi ransage vores motiver. Det vigtigste spørgsmål vi må stille os selv, er: ’Hvordan vil min beslutning berøre mit forhold til Jehova?’

7. Hvorfor er det vigtigt at rykke materialistiske ønsker i vores hjerte op med rode?

⁷ Satans verden forsøger konstant at få os til at stræbe efter det materielle. (Læs Første Johannesbrev 2:15, 16). Djævelens mål er at fordærve vores hjerte, og derfor må vi være på vagt. Hvis der opstår materialistiske ønsker i vores hjerte, må vi rykke dem op med rode. (Åb. 3:15-17) Jesus havde ikke svært ved at afvise Satans tilbud om at få magten over alle verdens riger. (Matt. 4:8-10) Han sagde advarende:  „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Luk. 12:15) Loyalitet vil hjælpe os til at stole på Jehova og ikke på os selv.

En gammel profet „løj over for ham“

8. Hvordan blev Guds profets loyalitet sat på prøve?

⁸ Alt ville være gået godt for Guds profet hvis han havde fortsat på sin vej hjem. Han kom dog hurtigt ud for en anden prøve. Bibelen fortæller: „Der boede en gammel profet i Betel, og hans sønner kom nu og berettede“ for ham alt hvad der var sket tidligere på dagen. Faderen lytter til sønnernes beretning og beder dem derefter om at sadle et æsel for ham så han kan indhente Guds profet. Kort efter finder den gamle mand profeten, som hviler under et stort træ, og han siger til ham: „Kom med mig hjem og spis et måltid mad!“ Da den sande Guds mand afslår invitationen, siger den gamle mand: „Jeg er også profet ligesom du, og en engel har talt til mig ved Jehovas ord og sagt: ’Bring ham med dig tilbage til dit hus, så han kan spise et måltid mad og drikke vand.’“ Men Bibelen siger: „Han løj over for ham.“ — 1 Kong. 13:11-18.

9. Hvad siger Bibelen om bedragere, og hvem skader de?

⁹ Uanset hvad den gamle profets motiv har været, så løj han. Han havde måske på et tidspunkt været en trofast profet for Jehova. Men nu optrådte han bedragerisk, noget Bibelen fordømmer på det kraftigste. (Læs Ordsprogene 3:32). Bedragere skader ikke alene sig selv åndeligt, men ofte også andre.

„Han vendte . . . tilbage sammen med“ den gamle mand

10. Hvordan reagerede Guds profet på den gamle mands indbydelse, og hvad førte det til?

¹⁰ Profeten fra Juda burde have gennemskuet den gamle profets list. Han kunne have spurgt sig selv: ’Ville Jehova virkelig give mig nye instruktioner ved at sende en engel til en anden end mig?’ Profeten kunne have søgt vejledning hos Jehova, men Bibelen siger ikke noget om at han gjorde det. I stedet vendte han tilbage sammen med den gamle mand og spiste et måltid mad i hans hus og drak vand. Denne handling vakte Jehovas mishag. Da den vildledte profet endelig begav sig på vej tilbage til Juda, blev han dræbt af en løve. Hvilken tragisk afslutning på hans gerning som profet! — 1 Kong. 13:19-25. *

11. På hvilken måde var Ahija et godt eksempel?

 ¹¹ Profeten Ahija, som var blevet sendt for at salve Jeroboam som konge, forblev derimod trofast over for Jehova resten af sine dage. Da Ahija var blevet gammel og blind, bad Jeroboam sin hustru om at tage hen til ham for at spørge hvordan det ville gå deres syge søn. Ahija forudsagde modigt at Jeroboams søn ville dø. (1 Kong. 14:1-18) Blandt de mange velsignelser Ahija fik, var at bidrage til Guds inspirerede ord, idet hans optegnelser senere blev brugt som kildemateriale af præsten Ezra. — 2 Krøn. 9:29.

12-14. (a) Hvad kan vi lære af beretningen om den yngre profet? (b) Nævn nogle situationer der understreger behovet for at man under bøn tænker grundigt over den bibelske vejledning de ældste giver.

¹² Bibelen nævner ikke noget om hvorfor den yngre profet ikke rådførte sig med Jehova inden han tog hen for at spise og drikke sammen med den ældre mand. Kunne det tænkes at det var fordi den gamle mand fortalte ham det han gerne ville høre? Hvad kan vi lære af det? Jo, vi må være fuldstændig overbeviste om at Jehovas krav er retfærdige. Vi må også være besluttede på at følge dem, uanset hvad der sker.

¹³ Når det drejer sig om at tage imod vejledning, hører nogle kun det de gerne vil høre. En forkynder får måske tilbudt et job som vil medføre at han får mindre tid til at være sammen med sin familie og at beskæftige sig med teokratiske aktiviteter. Forkynderen henvender sig til en ældste for at få råd. Ældstebroderen nævner måske først at han jo ikke kan afgøre hvordan forkynderen skal forsørge sin familie. Derefter kan det være at han sammen med forkynderen gennemgår de åndelige farer der kan være ved at tage imod det pågældende job. Vil forkynderen kun huske det første ældstebroderen sagde, eller vil han tænke alvorligt over den efterfølgende vejledning? Forkynderen må selvfølgelig finde ud af hvad der er bedst for ham i åndelig henseende.

¹⁴ Der kunne også opstå den situation at en søster som overvejer at gå fra sin ikketroende ægtemand, spørger en ældste til råds. Ældstebroderen vil uden tvivl sige til hende at det er en afgørelse hun selv må træffe. Derefter drøfter han måske Bibelens vejledning om dette emne med søsteren. (1 Kor. 7:10-16) Vil  hun lytte opmærksomt til det ældstebroderen siger? Eller har hun allerede bestemt sig for at gå fra sin mand? Inden hun træffer en afgørelse, vil det være klogt af hende under bøn at tænke grundigt over Bibelens vejledning.

Vær beskeden

15. Hvad kan vi lære af den fejltagelse Guds profet begik?

¹⁵ Er der andet vi kan lære af den fejltagelse profeten fra Juda begik? I Ordsprogene 3:5 siges der: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ I stedet for at sætte sin lid til Jehova, sådan som han hidtil havde gjort, stolede profeten fra Juda ved denne lejlighed på sin egen dømmekraft. Hans fejltrin kostede ham livet og hans gode navn hos Gud. Profetens erfaring viser på en magtfuld måde hvor vigtigt det er at vise beskedenhed og loyalitet i vores tjeneste for Jehova.

16, 17. Hvad kan hjælpe os til at forblive loyale over for Jehova?

¹⁶ Vores hjertes selviske tilbøjeligheder kan let vildlede os. „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat.“ (Jer. 17:9) For at forblive loyale over for Jehova må vi fortsat gøre alt hvad vi kan, for at aflægge den gamle personlighed der ofte får os til at være overmodige og stole for meget på os selv. Vi må også iføre os den nye personlighed „som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Læs Efeserbrevet 4:22-24.

¹⁷ „Hos de beskedne er der visdom,“ står der i Ordsprogene 11:2. Hvis vi beskedent sætter vores lid til Jehova, vil det hjælpe os til ikke at begå alvorlige fejltrin. Modløshed kunne for eksempel meget let skade vores dømmekraft. (Ordsp. 24:10) Vi bliver måske trætte af at tage del i en eller anden form for hellig tjeneste og begynder at tænke at vi har gjort nok igennem årene, og at andre nu må trække læsset. Eller det kan være at vi får lyst til at leve et såkaldt normalt liv. Men hvis vi ’kæmper energisk’ og „altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning“, vil det beskytte vores hjerte. — Luk. 13:24; 1 Kor. 15:58.

18. Hvad kan vi gøre når vi er i tvivl om hvilken afgørelse vi skal træffe?

¹⁸ Undertiden kan vi komme ud for at skulle træffe vanskelige afgørelser hvor vi er i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre. Kunne vi føle os fristet til at gøre hvad vi selv synes er bedst? I sådanne situationer gør vi altid klogt i at bede Jehova om hjælp. „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle,“ siges der i Jakob 1:5. Vor himmelske Fader vil give os af sin hellige ånd så vi kan træffe kloge afgørelser. — Læs Lukas 11:9, 13.

Vær besluttet på at forblive loyal

19, 20. Hvad bør vi være besluttede på?

¹⁹ I de turbulente år efter at Salomon havde vendt sig bort fra den sande tilbedelse, blev Guds tjeneres loyalitet sat på en hård prøve. Det er sandt at mange gik på kompromis på den ene eller den anden måde, men der var også nogle der forblev loyale over for Jehova.

²⁰ Hver dag skal vi træffe nogle valg og beslutninger der kan sætte vores loyalitet på prøve. Men også vi kan forblive trofaste. Lad os altid være loyale over for Jehova og tjene ham med et udelt hjerte, i fuld tillid til at han fortsat vil velsigne sine loyale. — 2 Sam. 22:26.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvorfor må vi bestræbe os for at rykke materialistiske ønsker i vores hjerte op med rode?

• Hvad kan hjælpe os til at forblive loyale over for Jehova?

• Hvordan kan beskedenhed hjælpe os til fortsat at være loyale over for Gud?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 9]

Har du svært ved at modstå fristelser?

[Illustrationer på side 10]

Er du villig til under bøn at tænke grundigt over en bibelsk vejledning du får?