Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Går du foran med at vise andre ære?

Går du foran med at vise andre ære?

Går du foran med at vise andre ære?

„Gå foran med at vise hinanden ære.“ — ROM. 12:10.

1. Hvad er ikke længere almindeligt mange steder i verden?

I NOGLE dele af verden er det skik og brug at små børn viser voksne ære ved respektfuldt at ligge på knæ i deres selskab. Derved undgår børnene at virke højere end nogle der er ældre end dem selv. I disse samfund betragtes det også som respektløst hvis et barn vender ryggen til en voksen. De forskellige måder at vise respekt på i de forskellige kulturer får os til at tænke på Moseloven der indeholdt denne befaling: „Du skal rejse dig for de grå hår [i respekt], og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede.“ (3 Mos. 19:32) Mange steder er det sørgeligt nok ikke længere almindeligt at vise andre ære eller respekt. Faktisk hører respektløshed til dagens orden.

2. Hvem siger Bibelen at vi skal ære?

2 Bibelen lægger stor vægt på at man viser andre ære. Den siger at vi skal ære Jehova og Jesus. (Joh. 5:23) Vi får også befaling om at ære vores familie og vores trosfæller såvel som nogle uden for menigheden. (Rom. 12:10; Ef. 6:1, 2; 1 Pet. 2:17) På hvilke måder kan vi vise at vi ærer Jehova? Og hvordan viser vi ære, eller dyb respekt, for vores kristne brødre og søstre? Lad os se nærmere på disse og lignende spørgsmål.

Ær Jehova og hans navn

3. Hvad er en vigtig måde at ære Jehova på?

3 En vigtig måde vi ærer Jehova på, er ved at vise den rette respekt for hans navn. Vi er jo ’et folk for hans navn’. (Apg. 15:14) Det er i sandhed en ære at bære den almægtige Guds navn, Jehova. Profeten Mika sagde: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Vi ’vandrer i Jehovas navn’ ved at bestræbe os for hver eneste dag at leve på en måde der kaster glans over det navn vi bærer. Som Paulus mindede de kristne i Rom om, vil Guds navn blive „spottet“, eller bragt i miskredit, hvis vi ikke lever i harmoni med den gode nyhed vi forkynder. — Rom. 2:21-24.

4. Hvordan betragter du det privilegium det er at vidne om Jehova?

4 Vi ærer også Jehova ved vores vidnegerning. I fortiden indbød Jehova israelitterne til at blive hans vidner, men de levede ikke op til deres ansvar. (Es. 43:1-12) De vendte ofte Jehova ryggen, „ja, Israels Hellige bedrøvede de“. (Sl. 78:40, 41) Til sidst mistede nationen helt Jehovas gunst. Vi der lever i dag, er imidlertid taknemmelige for det privilegium det er at være vidner for Jehova og gøre hans navn kendt. Vi gør det fordi vi elsker ham og længes efter at hans navn skal blive helliget. Hvordan skulle vi kunne afholde os fra at forkynde når vi kender sandheden om vor himmelske Fader og hans hensigter? Vi føler ligesom apostelen Paulus, der sagde: „Det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ — 1 Kor. 9:16.

5. Hvordan er det at have tro på Jehova forbundet med at have respekt for ham?

5 Salmisten David erklærede: „De der kender dit navn vil stole på dig, for du forlader ikke dem der søger dig, Jehova.“ (Sl. 9:10) Hvis vi virkelig kender Jehova og har respekt for det hans navn står for, vil vi stole på ham på samme måde som hans trofaste tjenere i fortiden gjorde. At have denne tillid til og tro på Jehova er endnu en måde at vise ham ære på. Læg mærke til hvordan Guds ord knytter en forbindelse mellem det at have tillid til Jehova og at have respekt for ham. Da Israel i fortiden undlod at stole på Jehova, spurgte han Moses: „Hvor længe vil dette folk handle respektløst over for mig, og hvor længe vil de undlade at tro på mig trods alle de tegn jeg har gjort iblandt dem?“ (4 Mos. 14:11) Men det modsatte gør sig også gældende. Ved at stole på at Jehova vil beskytte os og holde os oppe selv under trængsler, viser vi at vi respekterer ham.

6. Hvad får os til at vise Jehova dyb respekt?

6 Jesus viste at respekt for Jehova må komme fra hjertet. Over for nogle der ikke tilbad Jehova i oprigtighed, citerede Jesus Jehova for at sige: „Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.“ (Matt. 15:8) Oprigtig respekt for Jehova kommer af dybtfølt kærlighed til ham. (1 Joh. 5:3) Vi husker også Jehovas løfte: „Dem der ærer mig, vil jeg ære.“ — 1 Sam. 2:30.

De der fører an i menigheden, viser andre respekt

7. (a) Hvorfor bør brødre i ansvarsfulde stillinger vise dem de fører tilsyn med, ære? (b) Hvordan viste Paulus respekt for sine trosfæller?

7 Apostelen Paulus gav sine trosfæller denne tilskyndelse: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Brødre der har ansvarsposter i menigheden, bør være gode eksempler — altså „gå foran“ — med hensyn til at ære dem de fører tilsyn med. De gør klogt i at efterligne Paulus’ eksempel i den henseende. (Læs Første Thessalonikerbrev 2:7, 8). Brødrene i de menigheder Paulus besøgte, vidste at han aldrig ville bede dem om at gøre noget som han selv var uvillig til at gøre. Paulus viste respekt for sine trosfæller, og til gengæld respekterede de ham. Da han sagde: „Jeg beder jer derfor indtrængende: bliv mine efterlignere,“ kan vi være sikre på at mange villigt fulgte opfordringen på grund af hans gode eksempel. — 1 Kor. 4:16.

8. (a) På hvilken væsentlig måde viste Jesus respekt for sine disciple? (b) Hvordan kan tilsynsmænd i dag følge Jesu eksempel?

8 En ansvarshavende broder viser også respekt for dem han fører tilsyn med, ved at give dem en god begrundelse når han beder dem om noget eller kommer med en vejledning. Derved efterligner han Jesus. Da Jesus for eksempel sagde til sine disciple at de skulle bede Gud om at sende flere arbejdere ud til høsten, fortalte han dem hvorfor de skulle gøre det. Han sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Matt. 9:37, 38) Og da han befalede sine disciple at ’holde sig vågne’, gav han dem ligeledes en begrundelse. Han sagde: „For I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Matt. 24:42) Gang på gang fortalte Jesus ikke blot sine disciple hvad de skulle gøre, men også hvorfor de skulle gøre det. På denne måde viste han dem respekt og behandlede dem med værdighed. Det er et godt eksempel for kristne tilsynsmænd at følge!

Respekter Jehovas menighed og dens ledelse

9. Hvad er det et udtryk for når man viser respekt for den verdensomspændende kristne menighed og dem der har fået betroet et ansvar? Forklar.

9 For at ære Jehova må vi også ære den verdensomspændende kristne menighed og dem der repræsenterer den. Når vi følger den bibelske vejledning vi får gennem den trofaste træl, viser vi respekt for Jehovas ordning. I den første kristne menighed forstod apostelen Johannes at det var nødvendigt at gå i rette med nogle der viste manglende respekt for dem som Gud havde udnævnt. (Læs Tredje Johannesbrev 9-11). Johannes’ ord viser at det ikke blot var tilsynsmændene selv der ikke blev respekteret, det gjaldt også deres undervisning og vejledning. Det var heldigvis de færreste der havde en sådan indstilling. Mens apostlene var i live, viste brodersamfundet som et hele tydeligvis dyb respekt for dem der førte an. — Fil. 2:12.

10, 11. Forklar ud fra Bibelen hvorfor det er passende at nogle har en vis myndighed i den kristne menighed.

10 Nogle har ment at eftersom Jesus sagde til sine disciple at de ’alle var brødre’, burde ingen i den kristne menighed have myndighed over andre. (Matt. 23:8) Men både De Hebraiske og De Græske Skrifter indeholder adskillige eksempler på at mænd har udøvet myndighed som de havde fået overdraget af Gud. Beretningen om patriarkerne, dommerne og kongerne blandt fortidens hebræere indeholder mange vidnesbyrd om at Jehova giver mennesker vejledning gennem dem der repræsenterer ham her på jorden. Når Israels folk ikke viste dem som Gud havde udnævnt, en passende ære, blev det tugtet af ham. — 2 Kong. 1:2-17; 2:19, 23, 24.

11 I det første århundrede anerkendte de kristne den myndighed som apostlene havde. (Apg. 2:42) Paulus gav for eksempel sine brødre nogle retningslinjer. (1 Kor. 16:1; 1 Thess. 4:2) Men samtidig underordnede han sig også villigt dem der havde myndighed over ham. (Apg. 15:22; Gal. 2:9, 10) Ja, Paulus havde det rette syn på myndighed i den kristne menighed.

12. Hvilke to ting kan eksempler fra Bibelen lære os om myndighed?

12 Der er to ting vi kan lære af dette. For det første at det stemmer med Bibelens lære at „den trofaste og kloge træl“ gennem Det Styrende Råd udnævner mænd til at bestride ansvarsposter, og at nogle mænd bliver udnævnt til at udøve myndighed over andre udnævnte mænd i menigheden. (Matt. 24:45-47; 1 Pet. 5:1-3) For det andet at vi alle, også de der er udnævnte tjenere, bør ære dem der har myndighed over os. På hvilke praktiske måder kan vi da ære dem der har ansvarsopgaver i den verdensomspændende kristne menighed?

Vis respekt for rejsende tilsynsmænd

13. Hvordan kan vi vise respekt for dem der i dag repræsenterer den kristne menighed?

13 Paulus sagde: „Nu anmoder vi jer, brødre, om at agte på dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer, og i kærlighed at vise dem en ganske særlig opmærksomhed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden.“ (1 Thess. 5:12, 13) De rejsende tilsynsmænd hører afgjort til „dem som slider i det“. Lad os derfor vise dem „en ganske særlig opmærksomhed“. Det kan vi blandt andet gøre ved helhjertet at følge deres råd og tilskyndelser. Når en rejsende tilsynsmand giver os vejledning fra den trofaste træl, vil „visdommen ovenfra“ få os til at være „rede til at adlyde“. — Jak. 3:17.

14. Hvordan viser menigheden ægte respekt for rejsende tilsynsmænd, og hvad bliver resultatet?

14 Hvad så hvis vi får anvisninger om at gøre noget på en anden måde end vi plejer? At vise respekt kan indimellem kræve at vi bekæmper trangen til at komme med indvendinger som: „Sådan gør vi ikke her,“ eller „Det fungerer måske andre steder, men ikke i vores menighed.“ I stedet for at komme med sådanne udtalelser bestræber vi os for at følge vejledningen. Hvis vi holder os klart for øje at menigheden tilhører Jehova, og at Jesus er Hoved for den, vil det hjælpe os. Når menigheden med glæde tager imod vejledning fra en rejsende tilsynsmand og retter sig efter den, vidner det om ægte respekt. Apostelen Paulus roste brødrene i Korinth for at de respektfuldt adlød den vejledning de havde fået fra en ældste der havde besøgt deres menighed, nemlig Titus. (2 Kor. 7:13-16) I dag kan vi også være sikre på at vi vil få større glæde i forkyndelsen når vi villigt følger anvisninger fra rejsende tilsynsmænd. — Læs Andet Korintherbrev 13:11.

„Ær alle slags mennesker“

15. På hvilke måder kan vi vise respekt for vores trosfæller?

15 Paulus skrev: „En ældre mand må du ikke kritisere strengt. Appellér derimod indtrængende til ham som til en fader, til yngre mænd som til brødre, til ældre kvinder som til mødre, til yngre kvinder som til søstre i al renhed. Vis de enker ære som virkelig er enker.“ (1 Tim. 5:1-3) Ja, Guds ord tilskynder os til at ære alle i den kristne menighed. Hvad så hvis der opstår en personlig uoverensstemmelse mellem dig og din broder eller søster? Vil det hindre dig i at opfylde den forpligtelse du har til at respektere din kristne trosfælle? Eller kunne du ændre din indstilling ved at påskønne de åndelige egenskaber som denne tjener for Gud har? De der har myndighed, må især bevare en respektfuld indstilling til deres brødre — så de aldrig „spiller herrer over . . . hjorden“. (1 Pet. 5:3) I den kristne menighed, der kendes på den inderlige kærlighed der råder blandt dens medlemmer, har vi mange muligheder for at ære hinanden. — Læs Johannes 13:34, 35.

16, 17. (a) Hvorfor er det vigtigt ikke kun at have respekt for dem vi forkynder for, men også for modstandere? (b) Hvordan kan vi ’ære alle slags mennesker’?

16 Vi viser naturligvis ikke kun respekt for dem der tilhører den kristne menighed. Paulus skrev til nogle af de kristne på sin tid: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Gal. 6:10) Det skal indrømmes at det kan være en udfordring at følge dette princip hvis en kollega eller en skolekammerat behandler os uvenligt. I sådanne situationer må vi huske ordene: „Bliv ikke optændt af vrede over de onde.“ (Sl. 37:1) At følge dette råd vil hjælpe os til at opføre os respektfuldt, endog over for modstandere. Når vi deltager i den offentlige forkyndelse, kan det at vi har et ydmygt syn på os selv, ligeledes hjælpe os til at svare alle „med mildhed og dyb respekt“. (1 Pet. 3:15) Selv vores udseende og vores påklædning kan vidne om respekt for dem vi forkynder for.

17 Ja, uanset om vi har at gøre med vores trosfæller eller med dem uden for menigheden, ønsker vi at følge tilskyndelsen: „Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.“ — 1 Pet. 2:17.

Hvad vil du svare?

Hvordan kan du vise respekt for:

• Jehova?

• menighedens ældste og de rejsende tilsynsmænd?

• hvert enkelt medlem af menigheden?

• dem du forkynder for?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

De kristne i det første århundrede viste respekt for det styrende råds ledelse

[Illustration på side 24]

Ældste i alle lande ærer de rejsende tilsynsmænd, som er udnævnt af Det Styrende Råd